Bøger af Peter Øvig Knudsen

Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret? I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet. I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv. Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær. Indlæst af Torben Thune. 

Blekingegadebandens historie handler om meget mere end et millionrøveri mod et postkontor i Købmagergade og drabet på en ung politibetjent i 1988. Historien begynder sidst i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og sender dem til Jordan i militær træningslejr hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP. Under dæknavnet Æblerne fungerer Appels gruppe allerede fra først i halvfjerdserne som en illegal celle, der skaffer våben og penge til palæstinenserne ved en stribe danmarkshistorisk store kup, som politiet aldrig har kunnet opklare. Den danske celle indgår i et internationalt netværk, der også tæller Baader-Meinhof-gruppen, De Røde Brigader og Carlos Sjakalen. Cellens centrale medlem er Appels højre hånd, den karismatiske og kvindeombejlede brandmand Holger Jensen, som gennem ti år kommer til at stå i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter. Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden. Dette er det første bind af to. Indlæst af Torben Sekov.   

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.
Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.Dette er ikke en almindelig lydbog:En af bogens hovedpersoner, multi-instrumentalisten Tømrer-Claus, har komponeret og indspillet musik specielt til manuskriptet, som forfatteren selv læser op.

De ville skabe et nyt samfund
, de fejlede – og forandrede verdenPå en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst.Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør – indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med Love-Ins, beat, hash og lsd.Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.Hippierne kom for altid til at forandre vores måde at leve på. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren ’70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om oprøret og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. 
For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.Dette er ikke en almindelig lydbog!En af bogens hovedpersoner, multi-instrumentalisten Tømrer-Claus, har komponeret og indspillet seksten timers musik specielt til manuskriptet, som forfatteren selv læser op.

Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsen Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet. ”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.

I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

De ville skabe et nyt samfundDe fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verdenHippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig  Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det  nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

Under besættelsen blev fire hundrede danskere likvideret af modstandsbevægelsen. Efter 55 års tavshed trådte en række modstandsfolk frem og fortalte om begivenhederne. Hvordan blev likvideringerne besluttet og gennemført, og hvilke menneskelige konsekvenser har det haft at have dræbt et andet menneske?Bogen afdækker, ud over historierne om Flammen og Citronen, en række kontroversielle kendsgerninger om berømte modstandshelte, som f.eks. den ukendte modstandskvinde, den tidligere nonne Ella von Cappeln.

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

Da Peter Øvig gravede sig ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, viste der sig et uhyggeligt billede: Overgrebene var omfattende, velorganiserede og stod ofte på over flere årtier.Samtidig viste det sig, at både børn og ansatte på børnehjemmene havde forsøgt at råbe ledelse og myndigheder op, alt sammen forgæves.Gennem otte års arbejde mødte Peter Øvig en række tidligere børnehjemsbørn, som fortalte om organiserede seksuelle overgreb, de havde oplevet på børnehjem rundt i landet, især i 1960’erne og -70’erne. Trods stor modvilje imod at bevæge sig ind i mørket med dem, tænkte han, at det var helt nødvendigt at lade deres stemmer og fortællinger blive hørt.  De tidligere børnehjemsbørns åbenhed er et lyspunkt sammen med historien om den nu 88-årige psykolog Oskar Plougmand, der i 1970 blev ansat i Børneforsorgen som tilsynsførende med omkring hundrede danske skole- og børnehjem. Som den første nogensinde begyndte han at tale med børnene, når han tog på inspektionsbesøg. Dermed opdagede han nogle af de massive overgreb, eksempelvis de tragiske forhold på det i dag mest kendte af børnehjemmene, Godhavn.Det var en af BZ’erne fra Peter Øvigs BZ-bog, Hans Horst, der præsenterede ham for Oskar i 2016 og forklarede, at han var en danmarkshistorisk helt, nemlig ”vor tids Peter Sabroe”. Sammen med de tidligere børnehjemsbørn og -ansatte fortæller Peter Øvig historien og giver rum for åbenhjertige og hjerteskærende samtaler, når børnehjemsbørnene mange år efter bryder tavsheden og ofte med store psykiske omkostninger fortæller om det mest skamfulde. Peter Øvig har valgt at fokusere på to langvarige og særligt grusomme begivenhedsforløb, som formentlig ikke er så enestående endda: Dels historien om det lutherskmissionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i over femten år konsekvent misbrugte pigerne. Dels historien om Det Kongelige Opfostringshus i nordsjællandske Hellebæk, hvor skolens socialrådgiver og flere af lærerne i en tyveårig periode misbrugte drengene, blandt andet under bedøvelse. I begge tilfælde har et stort antal mennesker, dels lokalt, men også i Luthersk Missions landsledelse og i Københavns Kommune kendt til misbruget, idet både børn og ansatte anmeldte det. Men anmeldelserne blev alle afvist eller undertrykt.Dem der ikke tier handler om betydningen af at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået små børn i statens varetægt.

Gennem femten år har Peter Øvig Knudsen skrevet bøger om nogle af de mest dramatiske og smertefulde begivenheder i nyere tids danmarkshistorie. På den ene side har han høstet anerkendelse og priser fra den brede offentlighed. På den anden side har bøgerne givet anledning til voldsom debat og kritik fra nogle af de involverede personer.I ”Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden” genopsøger Øvig Knudsen nogle af de alvorligste konflikter, han har haft med de levende kilder, og han fortæller om nogle af de kompromiser, han har måttet indgå i sit arbejde med at skrive sig op imod historien. Gennem disse historier giver Peter Øvig Knudsen et indblik i de overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at fortælle virkeligheden. 

De ville skabe et nyt samfund?, de fejlede – og forandrede verden På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst.Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør – indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med Love-Ins, beat, hash og lsd.Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden.Hippierne kom for altid til at forandre vores måde at leve på. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren ’70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen historien om oprøret og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. ?For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.

Samlet udgave af Peter Øvig Knudsens succesrige historie om Blekingegadebanden og dens gerninger. Der fortælles om det politiske klima i tresserne og halvfjerserne, da den stærkt venstreorienterede Gotfred Appel samlede sin gruppe af politiske fantaster om sig, om modsætningerne inden for gruppen og om røverier og kidnapninger. Beretningen kulminerer med en detaljeret kortlægning af bandens et år lange forberedelse af dens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades postkontor i København i november 1988. Selve røveriet følges minut for minut, fra gruppen mødes og til en ung politibetjent dør.

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag beretningen om det nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ender i narkomani, selvmord og drab.Samtidig når Thylejren sit vendepunkt med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.
Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

Romandebut af Peter Øvig Knudsen, som senest udgav den roste og stadig debatskabende bog Efter drabet (2001) om besættelsestidens stikkerlikvideringer. Hilsner fra klovnen handler om journalisten, der netop er gået fra sin veninde og nu er flyttet på landet for at få ro til at finde sig en plads i verden. Hvilket ikke er nemt. Journalistarbejdet lykkes ikke rigtig, og det er heller ikke nemt for ham at opnå accept i det fremmedskeptiske landsbysamfund. Dog opnår han en slags fortrolighed med den lokale graver, som ruster ham bedre til at stå distancen og lidt efter lidt komme videre i det komplicerede liv. Se www.oevig.dk for flere oplysninger.

Ny udgave af Peter Øvigs bog med indfølende forfatterportrætter i form af interviews med Henrik Nordbrandt, Suzanne Brøgger, Søren Ulrik Thomsen, Peter Laugesen, Villy Sørensen og Inger Christensen. Bogen udkom første gang i 1995.

Et personligt portræt af generationen, som er født fra midt i halvtredserne til sidst i tresserne. Peter Øvig Knudsen har opsøgt sine klassekammerater for at undersøge, hvordan det siden er gået dem og deres drømme. Desuden taler han med jævnaldrende venner om venskabets værdier, og han interviewer en række offentlige personer, født i 1962 som han selv, om de tidligere generationer, om magt, karriere og lykke. "Min generation parrer personlig journalistik med analyse og autenticitet, skarpt syn med ærlig nødvendighed tilsat en knivspids generationstypisk (?) midt-trediver magelighed. Der er intimitet, perspektiv, overblik, gode historier, erfaringer og levet liv. Check den ud!" - Gordon Inc., Weekendavisen.

Atten af forfatterens stafetsamtaler fra Weekendavisen - om længsel og begær, succes og afsked, troskab og konfrontation. Bogens idé: hver deltager bestemmer, hvem interviewerens næste samtalepartner skal være og vælger samtidig samtalens tema. Siden blev stafetten sendt afsted, og resultatet er samlet her. Med efterskrift af Suzanne Brøgger.

Fædre er for mange sønner en mangelvare gennem hele livet. Denne bog efterlyser faderfiguren som positiv, maskulin kraft i både familie- og erhvervsliv. Hele tiden vokser nye generationer af sønner op med fædre, som har svært ved at finde en passende rolle.Kan en far være selvsikker, handlekraftig og stærk uden at blive fjern og tillukket? Kan han være åben, lydhør og blid uden at blive kuet – af andre mænd, af kvinderne.Også i politik og erhvervsliv tegner sig et billede af en – mandlig – leder, der har problemer med at lade det stærke, beslutsomme og ambitiøse gå hånd i hånd med det nærværende, motiverende og hensynsfulde.Af samme grund anerkender ingen fuldt ud lederens autoritet.Sønner er en personlig beretning om jagten på den tabte fader- og fader- og faderautoritet.Bogens forfattere har begge oplevet fædre, som har været fraværende på grund af skilsmisse eller karriere. I Sønner – med undertitlen: Jagten på fædrene – er de to sønner på opdagelsesrejse mod det ukendte kontinent: faderen. Undervejs opsøger de mænd, der har været forbilleder og faderfigurer for dem. Og til sidst går de også ombord i deres egne fædre og deres historie.Bogen diskuterer forholdet mellem sønner og deres fædre i det hele taget, men desuden frygten, misundelsen og mistroen mellem mænd. En af bogens pointer er, at sønners krav til sig selv må være, at de i familien og på arbejde bliver den type stærke fædre, de efterlyser. Og at de tør se deres egne, svage sider i øjnene.

Censured by Apple and Facebook; this is the documentary book about the great Danish hippie experiment of the summer of 1970, written by award-winning author Peter Øvig. The book was removed from the iBook store and App Store because of photographs of naked or partly dressed hippies taken forty years ago. Since then, Facebook has also censured the images. The photographs, which were taken by some of Denmark’s leading photographers, went around the world. In this abbreviated English version of the two volume series, an international audience is now able to read the story behind the photographs. Day by day and in both text and images, the book follows the hippies in their attempt at creating a new society without leaders and laws in a deserted stretch of land in northern Denmark. The experiment ended in a violent clash with the local population.The book includes a preface on the Danish Case, as the EU parliament calls the censorship case.