Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Poul Ferland

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Introduktion til dialektisk filosofi: Hegel og Adorno i brændpunktet
    af Poul Ferland
    167,95 kr.

    Dialektisk tænkning, der har forsoning som en hovedidé, har det vanskeligt i en tid med fremherskende konkurrencementalitet, krige og overudnyttelse af naturen.Bogen ønsker at råde bod på dette ved at fremstille dialektikkens fremmeste tanker i Vesteuropa og dens nyere idéhistorie i hovedtræk: fra Kants kritik af dialektikken over Hegels positive, idealistiske dialektik og Marx' materialistiske udgaver til Adornos negative dialektik.Basis for bogen er primært forfatterens doktorafhandling, "Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik.Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter

  • - Et essay om ytringsfrihedens og menneskerettigheders grundlag
    af Poul Ferland
    57,95 - 142,95 kr.

    Det er ikke ligegyldigt, om mennesker har nogle fundamentale rettigheder, der ikke uden retslige konsekvenser lader sig træde under fode. Enten har mennesker rettigheder, der ikke uden strafferetlige konsekvenser kan krænkes, eller også har mennesker ikke sådanne rettigheder; er det sidste tilfældet, åbnes der for vilkårlig behandling og undertrykkelse af mennesker. Menneskerettigheder aktualiseredes især efter Anden Verdenskrig og nazismens forfølgelse af og drab på ikke mindst jøder, men derudover også på svage og 'unyttige' medborgere som psykisk syge samt på politiske modstandere. Ydermere stod drab på gamle, ligeledes uarbejdsdygtige og af den grund 'unyttige' medborgere i Nazityskland formodentlig på nazisternes program ved krigens ophør. I bogen søges det påvist, at ytringsfriheden har et fundament i virkeligheden, der i afgørende grad er uafhængigt af sociale og kulturelle konstruktioner eller overleverede forestillinger. Menneskerettigheder generelt vil, i egenskab af ytringsfrihedens uomgængelige grundlag, gennemgående indgå i og blive belyst kritisk igennem analysen.

  • - Refleksioner over dansk og vestlig kultur. Kulturfilosofiske essays
    af Poul Ferland
    47,95 - 103,95 kr.

    Skønt blot det første essay direkte tematiserer dannelsesbegrebet, drejer alle essays sig i virkeligheden om, hvad der må være eller engang måtte blive relevant for en genuin dannelse.Den gennemgående tese for alle essays er, at fornuften i den vestlige, og herunder den danske, kultur i ikke ringe grad er præget af en vis formørkelse, af en tendens til endimensionalitet og instrumentel fornuft.Denne formørkelse forsøger essayene at fremstille igennem kritisk behandling af temaer som dannelse, det moderne, tro og mening i relation til viden, logikken og naturlovene samt spontanitet. Det er temaer, som ikke blot er videnskabeligt, filosofisk eller kunstnerisk, men også eller måske især almenkulturelt relevante.

  • - En idéhistorisk skitse
    af Poul Ferland
    14,95 kr.

    Essayet følger ikke-arbejdstidens udvikling frem til egentlig fritid fra ca. 1500 til i dag, især med henblik på Danmark, der dog i høj grad følger det vesteuropæiske og vestlige mønster.Fritidsbegrebet er så tæt knyttet til hhv. arbejds- og naturbegreberne, at behandlingen af disse indgår som central i afhandlingen.Reformationen og Luther, rationalismen og René Descartes, liberalismen med Adam Smith, romantikken, den tyske idealisme med G.W.F. Hegel samt Karl Marx og fagbevægelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet.Indtil 1800-tallet blev hovedvægten givetvis lagt på arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde være, er dog stadig højst aktuel.

  • - Centrale ideer under besættelsen 1940-45. To essays
    af Poul Ferland
    69,95 - 97,95 kr.

    Bogen indeholder to essays: Modstandsideer og Om begrebet landsforræderi. Begge relaterer sig til besættelsen af Danmark 1940-45.Det første analyserer det illegale blad Folk og Frihed, der ser samvittigheden som den instans, modstandskampen udspringer af. Også andre illegale blade inddrages med henblik på idégrundlaget for modstand. Essayet spørger: hvad har disse tanker at sige mennesker i dag?Det andet essay analyserer især lovtekster, herunder primært Straffelovstillægget fra 1945, dels for at afdække landsforræderi-begrebet i historiske tekster, der endnu i dag må siges at have relevans, dels for at opstille et i dag gyldigt begreb om denne særlige form for forbrydelse.

  • - To kulturfilosofiske essays om heksen og Auschwitz' ideologi
    af Poul Ferland
    57,95 - 97,95 kr.

    De to essays undersøger hhv. begrebet om heksen og den ideologi, der praktiseredes i Auschwitz. Essayet om heksen finder, at forestillinger om og forfølgelse af hekse bunder i en dybere, historisk gennemgående angst og foragt for kvinden. Ideologien i Auschwitz måtte, midt i al sin fordækte bestialitet, af hensyn til det i øvrigt civiliserede og veldisciplinerede tyske samfund vise sig 'pæn' og legal. Ideologien anså også mennesker som fra hinanden helt isolerede og atomiserede 'individualister' i hensyns- og nådesløs kamp for overlevelsen. De to artikler er fælles om at se en helt grundlæggende årsag til uhyrlighederne i den vestlige kulturs så at sige ubeherskede trang til at beherske og underlægge sig naturen, den ydre såvel som menneskets egen. Som tillæg er trykt et essay om nogle erfaringer fra min studietid.

  • - En kritisk teoretisk undersøgelse af kulturarvsbegrebet
    af Poul Ferland
    49,95 - 99,95 kr.

    Siden dette århundredes begyndelse er ordet kulturarv i stigende grad blevet benyttet med forkærlighed af såvel politikere som journalister, menigmand og fagfolk. Tolkningen af begrebet har imidlertid taget sig forskellig ud; fx har nogle - og nok de fleste - tolket det med en national betoning, mens andre har betonet det internationale eller universelle. Nærværende bog forsøger via undersøgelser af bl.a. juridiske, politiske, videnskabelige og filosofiske tekster en filosofisk tydning af begrebet. Den ser kulturarv bestemt som ethvert spor af menneskelig virksomhed. Dette implicerer ikke mindst en kritik af, hvad kulturarven indeholder af noget barbarisk, umenneskeligt og uretmæssigt. Derfor er hovedsynspunktet i denne bog, at forgangne slægters håb om et bedre liv bør få nutidens beskæftigelse med 'kulturarven' til primært at se kritisk på 'kulturgælden', altså fortidens og samtidens uret, for det fremtidige livs skyld.

  • - Kritiske essays om kultur, kunst, filosofi og samfund
    af Poul Ferland
    88,95 - 108,95 kr.

    Bogens 16 essays giver nye, kulturkritiske analyser af og inden for så forskellige emner som blandt andre almengyldig moral, menneskerettighedernes idégrundlag, 12- og 13-karakterskalaerne, humanioras status, det populære værdibegreb, kunstmuseernes rolle, billedkunstværker, skønlitteratur, musik, religion, æstetik og filosofi. Artiklerne er hver især selvstændige, af hinanden uafhængige skrifter, men sammen belyser de hinanden og giver læseren nye vinkler på især den hjemlige og den vestlige kultur, dens idégrundlag og dens frembringelser. En central hensigt med bogen er at give læseren aktuelt, relevant og originalt tænkt stof til egne refleksioner.

  • - Et essay om kunstmuseets filosofi
    af Poul Ferland
    69,95 - 193,95 kr.

    Bogen argumenterer for, at kunstmuseets primære formål er forskning i og formidling af erkendelse vedrørende kunst af aktuel interesse - hvilket ikke nødvendigvis betyder den nyeste kunst. At erkendelse af kunstens form og indhold er kunstmuseets centrale opgave, er således bogens hovedtese.

  • - En kritisk teoretisk undersogelse af kulturarvsbegrebet
    af Poul Ferland
    209,95 kr.

  • - Filosofiske refleksioner
    af Poul Ferland
    98,95 kr.

    Denne bog søger at finde frem til det grundlæggende i sporten. Det gøres især igennem en analyse af håndboldspillet, men også tanker om fodbold spiller med i baggrunden. Sport er ikke styret af jungleloven eller tilsvarende, hvad nogle – og ikke helt uden grund – kan forledes til at tro. Tværtimod er den i sig selv kendetegnet af som oftest fornuftige og dynamiske regler. Dertil kommer, at de, der udøver en bestemt sport, gennemgår en læreproces på det ene eller det andet niveau, som er kropsbaseret og dybest set i høj grad individuel.Ikke mindst disse to momenter ved sporten har i bogen ført til den konklusion, at den i sig selv er karakteriseret ved bestræbelsen hen imod at blive oplyst sport, dvs. sport, der sigter imod dannelse af oplyste, selvstændige og myndige sportsfolk samt udfærdigelse af stadig mere fornuftige regelværk.Sport er således ikke i sig de egoistiske, suveræne sejrherrers slaraffenland; der skal to til en tango, og det skal der også til sport – mindst –, kampens vinder er helt og aldeles afhængig af, at der findes en taber.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.