Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Grundbog i psykiatri 2. udgave er væsentligt udvidet i forhold til første udgave fra 2010, og der er kommet nye kapitler til om autismespektrumforstyrrelser hos voksne, om oligofreni og en gennemgang af de psykopatologiske grundbegreber.Baggrund for bogenPsykisk sygdom influerer bredt på det enkelte menneskes forhold til sig selv og relationer til andre. Derfor anlægger Grundbog i psykiatri en biopsykosocial og udviklingspsykopatologisk vinkel på faget med fokus på personen bag sygdommen.Bogens indholdGrundbog i psykiatri 2. udgave giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO´s diagnoseliste ICD-10 bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, diagnostik og behandling, og der refereres desuden til diagnoserne i den nyeste udgave af den amerikanske diagnoseliste (DSM-5). Fremstillingen af de enkelte sygdomme og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Målgruppen er også professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Om bogens redaktørerBogens to redaktører er Erik Simonsen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og forskningschef og ledende overlæge for Psykiatrien Region Sjælland, og professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet Bo Møhl, der er cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien. Alle kapitler er skrevet af førende eksperter i dansk psykiatri med klinisk og forskningsmæssig baggrund.
Denne bog har til formål at introducere og beskrive vigtige emner inden for psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. I de senere år har der været fokus på at dokumentere, analysere og evaluere psykiatrisk forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering. En række centrale spørgsmål melder sig: · Hvor langt er vi erkendelsesmæssigt nået inden for psykiatrien? · Hvad er de psykiske lidelsers natur? · Hvilken diagnostik, behandling og pleje er relevant for de enkelte psykiatriske sygdomsgrupper? · Hvordan er prognosen? · Hvad er konsekvenserne ved at indføre ny medicinsk teknologi? · Hvordan oplever patienterne en psykisk lidelse? · Lever sundhedsvæsenets ydelser op til vore forventninger? I princippet er der tre tilgange til at belyse dem: psykiatrisk forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Tilsammen kan disse dokumentationsstrategier bidrage til at belyse psykiatrien i sin helhed. Det er bogens idé at beskrive vigtige begreber, metoder og designtyper i relation til de tre dokumentationsstrategier.
”Psykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme” henvender sig til lægestuderende og de mange andre, som uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendig. Det er tilstræbt, at bogen afspejler den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig behandling af psykiske sygdomme i almen praksis, i psykiatrisk speciallægepraksis, på de psykiatriske hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner. 5. udgave har gennemgået en omfattende revision, men kapitelinddeling og disponering af stoffet er bibeholdt, mens behandlingsforskrifter er opdateret i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber. Antallet af figurer og sygdomsvignetter, der supplerer bogens tekster, er ligeldes udvidet meget, og der er indsat opdaterede referencer til de relevante kapiteler i søsterbigen ”Klinisk neuropsykiatri”, hvor vores viden om sygdommenes årsager og patogenese er nøjere omtalt.
Med "Hvad er depression?" giver Videbech et grundigt overblik over årsager, symptomer, behandlinger og forebyggelse af en psykisk lidelse, som rigtig mange kommer i kontakt med gennem livet. Bogen henvender sig til depressionsramte og deres pårørende samt alle, der gerne vil forstå sygdommen bedre.Professor og overlæge Poul Videbech er en af Danmarks førende psykiatere og har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en sygdom, der kan opstå efter alvorlige livs- eller sikkerhedstruende oplevelser. En del af den danske befolkning får PTSD på baggrund af fx vold, seksuelle overgreb, trafikulykker og i forbindelse med deltagelse i krig. Nogle søger behandling i den offentlige psykiatri, mens andre behandles i den private sektor af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.Der er en stadigt voksende palet af behandlingsmuligheder til PTSD, og det kan som behandler være svært at vide, hvad forskellen er på de forskellige metoder, og hvilken man bør vælge ud fra hensyn til traumets art og evidens for effekt af behandlingen.Bogen henvender sig til alle behandlere, der arbejder med PTSD. I hovedparten af bogens kapitler præsenteres de fremherskende psykoterapeutiske tilgange, herunder kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, EMDR, somatic experiencing og psykodynamisk terapi. Bogen dækker desuden symptombillede, udredning, vurdering af komorbiditet, medicinsk behandling og mindre etablerede behandlingsmetoder som mindfulness, yoga og internetbaseret behandling.Bogen er skrevet af førende danske klinikere og forskere på området og giver en solid og klinisk relevant indføring i emnet.
Obstetrik - en grundbog er en helt ny lærebog i faget obstetrik. Den afløser den tidligere lærebog Obstetrik. Tekstens grundlag er dels målbeskrivelser fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, dels Sandbjerg guidelines og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hensigten har været at skabe en indlæringsvenlig og tidssvarende lærebog, der modsvarer et ønske om en afgrænset, men dækkende lærebog på dansk. Målgruppen er primært medicinstuderende, jordemoderstuderende og alment praktiserende læger.
PSYKIATRI – EN LÆREBOG OM VOKSNES PSYKISKE SYGDOMME Psykiatri - 6. udgave er bogen til medicinstuderende og de mange andre, der uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendigt. Bogen giveren velkondenseret og systematisk indføring i de forskellige sygdomme og behandlingsmuligheder. Bogen afspejler den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig og psykologisk behandling af psykiske sygdomme i almenpraksis, i psykiatrisk speciallægepraksis, i de psykiatriske ambulatorier og på hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner. Denne 6. udgave har gennemgået en omfattende revision, og behandlingsforskrifterne er opdateret i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber. Det retspsykiatriske er opdateret med omtale af den nyeste lovgivning.
Nu i gennemrevideret tredje udgave med 3 nye kapitler! Neuropsykiatri er en tværvidenskabelig disciplin, der søger at forstå psykiske lidelser fra det molekylære til det psykologiske niveau ved at kombinere resultater fra de moderne hjernevidenskabers intensive forskning i hjernen og dens funktioner med klassisk klinisk psykiatri. Neuropsykiatri omfatter både det voksen- samt det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. "Klinisk neuropsykiatri" giver en systematisk og udførlig gennemgang af psykiske lidelser og deres årsagsforhold, diagnostik og behandling med udgangspunkt i den nyeste forskning. Bogen henvender sig både til medicinstuderende, læger, psykiatere, psykologer og andre faggrupper inden for psykiatrien.Forfatterne er: Raben Rosenberg har været professor i psykofarmakologi og biologisk psykiatri ved Aarhus Universitet fra 1991-2014 med ansvar for psykiatrisk grundvidenskabelig forskning og er nu i klinisk ansættelse som klinikchef på Psykiatrisk Center Amager.Poul Videbech er professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup og har i mange år beskæftiget sig med de billeddannende teknikker (PET, fMRI og MR) i udforskningen af depression, OCD og skizofreni. Desuden har han behandlet mennesker med disse lidelser både medicinsk og psykoterapeutisk.
Hvad er depression? Hvad sker der, når man får en depression? Hvorfor får man depression? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man gøre? Og hvordan kan man hjælpe sine nærmeste, hvis de bliver ramt? Kort & godt om DEPRESSION henvender sig til dig, der har en depression og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få hjælp. I bogen finder du kort og klar viden om de forskellige former for depression, om symptomer, årsager og behandling og om samspillet mellem krop og psyke.Bogen indeholder viden og råd om stress, belastende livsomstændigheder, personlighed, genetik, krop, søvn, livsstil, alkohol, parforhold og arbejdet – og om hvordan man forebygger tilbagefald. Bogen er også relevant for pårørende, behandlere, ledere m.fl.Poul Videbech, læge, dr.med., professor i klinisk psykiatri ved Aarhus Universitet, depressionsforsker, psykoterapeut og en af landets førende eksperter på depressionsområdet. Forsker i årsagerne til og behandlingen af depression og har forsket i fødselsdepression. Tidl. formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Har skrevet lærebøger i psykiatri samt flere andre bøger. Er bl.a. medforfatter til bogen Fødselsdepression, der er hjælp at få. Engageret deltager i samfundsdebatten om depression og psykisk sygdom. www.videbech.com.Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv. Bøgerne er skrevet af førende eksperter på de forskellige området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå. Kort & godt!
Der er mange fordomme om fødselsdepression, og lidelsen tilsidesættes alt for ofte som værende en helt normal tilstand for småbørnsforældre. Med bogen her er der reel hjælp at hente.Fødselsdepression er et tabu for mange. I værste fald kan depressionen gå permanent ud over både barn, den sygdomsramte og hele familiens liv, men med den rette hjælp kommer det sjældent så vidt.Derfor er det vigtigt at bryde med tabuet og søge kvalificeret hjælp. Målet med denne bog er netop at bekæmpe den uvidenhed og de fordomme, der hersker om lidelsen ved at fortælle om symptomer, udbredelse og behandling. Bogen indeholder også fem personlige beretninger fra fire kvinder og en mand, der fortæller om deres depressioner og traumer i forbindelse med fødslen eller det nye forældreskab.Bogens målgruppe er primært depressionsramte og deres pårørende, men sundhedspersonale, terapeuter og studerende inden for disse områder kan med fordel også læse med. Den er skrevet af seks af Danmarks førende eksperter på området: jordemoder Janni Ammitzbøll, psykolog Lise Gullestrup, psykolog Kirsten Lindved, psykolog Svend Aage Madsen, psykiater Poul Videbech og sundhedsplejerske Merethe Vinter.
En række eksperter samler i OCD – Sygdom og behandling. For behandlere den nyeste viden om OCD, herunder epidemiologi, komorbiditet, OCD-spektrumlidelser, udredning, ætiologiske faktorer, neurobiologi, kognitive funktioner, pårørende og børn med OCD. Bogen giver en grundig gennemgang af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder, der er virksomme i behandlingen af OCD samt en gennemgang af biologiske behandlingsmetoder. Bogen indeholder endvidere arbejdsskemaer til anvendelse i behandlingen af OCD, samt specifikke skalaer til bl.a. vurdering af symptomernes sværhedsgrad. Disse kan frit downloades og printes fra forlagets hjemmeside.OCD – Sygdom og behandling. For behandlere er redigeret af Malene Klindt Bohni, cand.psych.aut., psykolog ved Klinik for OCD og Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov, og privatpraktiserende psykolog, og Birgit Egedal Bennedsen, ph.d., speciallæge i psykiatri. Overlæge ved Klinik for OCD og Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Hvordan behandler man angstsygdomme og stresstilstande?Hvis ikke man selv oplever udtalt angst eller stress, er der stor sandsynlighed for, at man er pårørende til én eller flere, der gør, for angst er en folkesygdom, og stresssymptomer er hyppigt forekommende. Da mange af symptomerne på angst og stress er de samme, kan det være svært at skelne mellem tilstandene, og stress kan endda udløse eller forværre en angsttilstand.I HVAD ER ANGST OG STRESS? gennemgår og formidler to af landets førende professorer og læger inden for psykiatri den aktuelle viden om angst og stress på en måde, så både fagpersoner og den almene læser kan være med. Bogen behandler i 17 kapitler bl.a.: stress, angsttilstandene panikangst, agorafobi, socialfobi, enkelfobi, generaliseret angst, OCD og PTSD, symptomer, diagnostik og differentialdiagnoser, udvikling og forløb, årsager og konsekvenser, forebyggelse og behandlingsprincipper, pårørendes rolle, afstigmatisering, etik og jura. Bogen kan læses fra ende til anden for en dækkende indføring i angst og stress eller bruges som opslagsværk til belysning af specifikke emner. Sygehistorier og nøglereferencer undervejs giver læseren mulighed for at dykke yderligere ned i den angst- og stressramtes udfordringer, behandling og fremtidsudsigter.
Gennem de seneste mere end 100 år har der været lidelser, der hverken har kunnet forklares eller findes en entydig behandling til. Denne bog tilbyder flere perspektiver på sådanne lidelser - ud fra et ønske om at beskrive disses mangesidede faktorer. Bogen henvender sig til sundhedspersonle, behandlere, sagsbehandlere, jurister, pårørende til personer med disse lidelser og ikke mindst de ´ramte´ selv.
OBS: Ældre udgavePsykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme har i denne 4. udgave gennemgået en omfattende revision og er ajourført med de nyeste referencer og den nyeste viden. Blandt andet er der tilføjet to nye kapitler om mental retardering og ADHD/hyperkinetisk syndrom hos voksne, ligesom antallet af figurer og tabeller er udvidet betydeligt. De mange eksempler og cases beskriver, hvordan man diagnosticerer og behandler psykiske sygdomme, og bogen afspejler den praksis, der i dag karakteriserer lægelig behandling af psykiske sygdomme i speciallægepraksis, på de psykiatriske hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner. Bogen henvender sig til lægestuderende, men kan bruges på alle sundhedsuddannelser og som opslagsværk for praktiserende læger og psykologer.
Cirka 87.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark, og dertil kommer de mange pårørende, som påvirkes af de store menneskelige og sociale konsekvenser af livet med demens. Demens spiller samtidig en stor rolle for mange fagpersoner, eksempelvis ansatte i sundheds-, pleje- og socialsektoren.Formålet med denne 3. udgave af Forstå demens er at tilbyde fagpersoner et bredt og solidt fagligt fundament i deres arbejde med demens. Målgruppen er især fagpersoner samt studerende på mellemlange uddannelser og efter-/videreuddannelsesområdet. Bogens indhold er væsentligt ændret i forhold til forrige udgaver. Tidligere kapitler er reviderede og giver ny viden om eksempelvis sygdomsmekanismer, symptomer og nye udredningsmetoder. Der er desuden tilføjet en række nye kapitler om blandt andet personcentreret omsorg, psykosociale indsatser og grupper med særlige behov.Bogen afspejler i sin helhed en multifaktoriel forståelse af demenssygdomme. Det er ikke alene hjernens biologi, men også de psykologiske, sociale og samfundsmæssige faktorer, der har betydning for forståelsen af demenssygdomme.Forfatterne har alle stor ekspertise og erfaring inden for de enkelte områder, og bogen giver alle, der er i berøring med demensområdet, ny viden og nye perspektiver på demenssygdomme.Ved køb af bogen støtter man Alzheimerforeningen økonomisk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.