Bøger af Rikke Havner Alrø

Asta er 32 år og bor i Odense. Men det har hun ikke altid gjort. Indtil for nyligt levede hun i Elleskoven, hvor ensomhed og ydmygelse var en del af hendes hverdag. Nu er hun fri af skoven, men hvad betyder det? Hvad skal hun stille op med sit liv?Asta vil først og fremmest genforenes med sin søster, men det kræver, at hun tager kampen op med heksene.Hun vil ikke længere lade andre bestemme. I stedet vil hun lytte til sin egen fornemmelse af, hvad der er det rigtige at gøre. Men det er nemmere sagt end gjort. Livet i Odense sender hende ud på en rejse, der gør hende stærkere, men også kræver store ofre. For hvordan kan hun være sikker på, hvad der er det rigtige at gøre? Og hvor meget er hun selv villig til at opgive?

”I samme sekund, jeg rører ved hans hud, suser jeg ned i en hvirvlende malstrøm, hvis midtpunkt er et par sorte øjne, der ser intenst på mig. Er det sådan, det føles, at røre ved en underjordisk mand? For det er lige, hvad han er.”Maren er 32 år og bor i Odense. Det lyder måske meget normalt, men Maren er ikke et menneske. Hun er en ellekvinde. Det har hun altid vidst, men hun ved ikke, hvad det betyder. Hun er også ligeglad.Hendes magiske ophav har givet hende et job hos det mystiske firma, Urtid, der laver lommeure og smykker. Hendes titel er projektleder, men det er kun et dække.I virkeligheden er hun hemmelig agent og på alle sine missioner, rejser hun i tiden. På en rejse til 1920 går noget galt, og det bliver startskuddet på en række begivenheder, der vender op og ned på alt. For hvem er Maren egentlig" Hvem var hendes mor og far" Og hvem er de magiske skabninger, der nu begynder at trænge ind i hendes liv?

”Tanken om at gå rundt i mosen i mørket giver mig kuldegysninger. Nogle gange kan jeg ikke sove om natten, fordi jeg ved, at det grønne vand er lige derude bag vores hus.” Mille er 15 år og bor på en gammel gård med sine forældre og to små søskende. Bag gården ligger der en mose. Mille og hendes søskende er vokset op med historier om lygtemændene, der lurer i det grumsede vand, når mørket er faldet på. Man siger, at lygtemændene hjælper, hvis man synker ned i mosen. Men kun hvis man betaler dem. Man siger også, at de har samlet mange penge sammen efterhånden. Mille er mørkeræd. Derfor går hun aldrig uden for en dør, når solen er gået ned. Hun tror ikke på lygtemændene. Eller gør hun? En af KRABATs Vættebøger