Bøger af Rita Cecilie Varmby

Rita mødte i 1967 som 19-årig Jehovas Vidner, et møde der blev til mere end blot et gæstebesøg. Bekendtskabet holdt i en halv snes år, hvorefter Rita blev udstødt. Bogen er en beretning om, hvor forførende og samtidig frastødende meget kunne opleves i sekten, og om det helvede, Rita bagefter gennemlevede, indtil hun fandt et nyt ståsted efter mange års kamp. Bogen vil kunne læses både med nysgerrig interesse, som et advarende opråb og som en oprigtig selvransagelse.

Der er flere grunde til, at jeg har besluttet at udgive denne min tredje bog, som omhandler forskellige faser og dele af mit liv: Barndomsår på godt og ondt - mine 13 år på Refsnæs; Min tid på Tutten - fra kadaverdisciplin til kaos; Fra asken til ilden og ud igen - tiden efter Jehovas vidner; Børstenbinding - en livsstil som håndværker; samt dagbog fra en enkelt dag: Kære 6. september. Bogen giver et billede af, hvem jeg var og blev, fra mit udgangspunkt som institutionsbarn og blind, gennem mine kriser og søgen, og til jeg fandt mit ståsted. Den er samtidig et vindesbyrd om dagligdagen på institutioner i 50'erne, 60'erne og 70'erne, og om de forandringer der fandt sted i samfundet og på institutionerne. Jeg håber at jeg med denne bog kan give indblik og inspiration.

Rita Cecilie Varmby blev født blind i 1948, og vil med denne lille bog bidrage til en større forståelse af, hvordan det er at være blindfødt. For at vide og sammeligne hvordan det er at være blind i forhold til seende, må man have prøvet begge dele. Når man ikke har prøvet at være seende er udgangspunktet anderledes, og Rita er tit blevet spurgt, hvordan det er. Hendes korte version af svaret er: ”Man bruger de andre sanser og på synets plads er der ingenting.” Rita drager læseren ind i sit sanseunivers og deler sine livserfaringer, fra hun var barn og op til i dag, og reflekterer herover med lune og glimt i øjet.

Rita Cecilie Varmby blev født blind, og vil med denne lille bog bidrage til en større forståelse af, hvordan det er at være blindfødt. For at vide og sammeligne hvordan det er at være blind i forhold til seende, må man have prøvet begge dele. Når man ikke har prøvet at være seende er udgangspunktet anderledes, og Rita er tit blevet spurgt, hvordan det er. Hendes korte version af svaret er: ”Man bruger de andre sanser og på synets plads er der ingenting.” Rita drager læseren ind i sit sanseunivers og deler sine livserfaringer, fra hun var barn og op til i dag, og reflekterer herover med lune og glimt i øjet.