Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Søren Anker Madsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ole Sønnichsen & Søren Anker Madsen
    73,95 kr.

    Historien om Danmarks største revy fortalt år-for-år med billeder og tekst er den perfekte gave til alle der elsker et godt grin. Her er de mest uforglemmelige øjeblikke fra 1935 og frem til nu - om kendisser, kongelige, politikere og tendenser. Genoplev de bedste anekdoter og sjoveste numre fra Cirkusrevyen. Tænk blot på Dirch som kæmpebaby i hoppygyngen - så trækker de fleste helt automatisk på smilebåndet. Bogen om Cirkusrevyen er ikke mindst et glædeligt gensyn med nogle af de største stjerner - lige fra Liva Weel og Oswald Helmuth til Preben Kaas og Dirch Passer og frem til Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard.

  • af Freddy Wulff & Søren Anker Madsen
    94,95 kr.

    Freddy Wulff - Danmarks vildeste eventyrerFreddy Wulff er ikke nogen almindelig mand - og han har ikke levet noget almindeligt liv. Freddy er en usædvanligt sammensat figur: tidligere livgarder og uddannet ØK-mand med tæft for forretning; en rodløs hippie med udlængsel og umættelig nysgerrighed - og stædig og målrettet som jægersoldaten B.S. Christiansen.Med langt krøllet hår, kraftigt overskæg og bar overkrop opsøgte Freddy Wulff hovedjægere i Borneos jungle, han fandt forsvundne guldgraverbyer og var med Thailands elitetropper, da de jagtede kommunistiske terrorister i landets nordøstlige jungler. De var bevæbnet med maskinpistoler, Freddy med sine kameraer. Freddy har i knap 30 år rejst i verdens brændpunkter - og har hver gang haft utrolige historier med hjem.  Og hans eventyr har igennem alle årene fundet vej til magasiner, både herhjemme og i udlandet. Og der har aldrig været grund til at pynte på virkeligheden. Freddy har blot fortalt, hvad han oplevede. Det var vildt nok.Freddy Wulff har nu fortalt om sine oplevelser til journalist Søren Anker Madsen, som har samlet dem til, hvad der kun kan betegnes som et moderne eventyr: Et eventyr som af gode grunde ikke har en slutning endnu, men dog allerede har alle de af genren krævede karakteristika: det er farverigt, sørgeligt, morsomt - og en skildring af et helt anderledes liv.LEKTØRUDTALELSEFreddy Wulff [blev] berømt for sine vovede og eventyrlige beretninger. Biografien veksler mellem Søren Anker Madsens fortælling og hovedpersonen Freddy Wulffs egne ord og dertil krydret med relevante fotos. De enkelte kapitler har slagfærdige overskrifter såsom "Drabet", "Kuli i København", "Vilddyr i fangenskab", som passer fint med bogens indhold. Bogen kommer i lettilgængelig stil rundt om mange aspekter af Freddy Wulffs liv, fra opvæksten ved Randers, den tidlige interesse for jagt og til hovedtemaet som eventyrer, professionel jæger og reporter fra de fjerneste afkroge. Søren Anker Madsen og Freddy Wulff har sammenlagt skrevet en underholdende og hurtigt læst bog. - Lektør: Henrik H Pedersen PRESSEN SKREVVærd at læse. En kulørt og underholdende biografi. - Ekstra BladetSøren Anker Madsen fortæller historien om en rigtig mand underholdende og levende, og han har en fin måde lige at skrive faktuelle oplysninger ind i teksten, så læseren ikke mister tråden undervejs. Trods de testosterontunge emner er det ikke blevet en umodent pralende men en nærmest blid og sober bog, hvor forfatteren også undlader at træde ind på uvelkomne stier." - Berlingske Tidende"(...)underholdende læsning. Især er det sjovt at komme bag om dette ikon og hans eventyrlige og dramatiske liv(...) - Information(...) en dejlig, underholdende og på sin egen måde også lærerig og tankevækkende bog om den - om ikke sidste - så absolut en af de sidste helt store eventyrere. - Vejle Amts Folkeblad

  • af Søren Anker Madsen
    73,95 - 138,95 kr.

    Ugens rapport er et stykke dansk kulturhistorie om pornoens frigivelse, den seksuelle frigørelse og en journaliststand befolket af karismatiske personligheder, blålys og drukmåse.Samtidig er det en fascinerende erhvervshistorie om et blad, der i sin storhedstid solgte op mod 200.000 eksemplarer om ugen og reelt reddede hele Aller-koncernen. En succeshistorie, som dog aldrig er blevet en del af koncernens officielle profil – eller selvforståelse.  I Søren Anker Madsens stærkt underholdende bog får du også svar på, hvordan forfatteren til Anders And endte med at skrive De Grå Sider, hvorfor chefredaktør Kurt Thyboe fløj Manden Uden Underkrop til København, hvor mange genstande der gik til at lave et enkelt nummer af ugens rapport - og hvad der blev af Trine Michelsens bortauktionerede dusk. "Det er svært i dag at forstå, hvor stort et kulturelt fænomen bladet var, og det er strålende, at Madsen med sin udgivelse igen minder os om det." - Jyllands-Posten (4 stjerner) "Det er også en historie om store medie-egoer, store bladkongers kamp om guldet og redaktionelle småkongers kaosledelse drevet frem af »skrivebenzin«." - Børsen (4 stjerner) "En sørgelig historie. Men det er Søren Anker Madsens bog ikke. Den er sexet og fuld af lir." - DR P1 "Velresearchet og velskrevet bog om et kulturfænomen, som har præget den danske ungdom mere, end vi vil være ved." - Weekendavisen

  • af Søren Anker Madsen
    63,94 kr.

    „Guldkæden om min hals er faktisk en glorie, men jeg kan ikke rigtigt få den til at blive hængende over hovedet."SIMON SPIES var verdensmester i oneliners, som både var provokerende, charmerende og filosofiske. Her er samlet en perlerække af rejsekongens udgydelser krydret med billeder fra en svunden tid, hvor der var højt til loftet og plads til originaler.„Forelsket, det er ligesom at være kristen eller socialist, og den der psykotiske tilstand den varer kun et års tid."

  • af Maren Uthaug & Søren Anker Madsen
    45,95 kr.

    Egentlig synes Maren Uthaug, at slægtsforskning er ret kedeligt. Mest noget, man giver sig i kast med når man er pensionist, og ikke ved, hvad man ellers skal lave. Men da hun skulle rydde op sin mors dødsbo, faldt hun over en kasse med mange hundrede, sirligt arrangerede håndskrevne breve. Og da hun først begyndte at læse, kunne hun ikke holde op. For i disse breve udfoldede sig en dramatisk kærlighedshistorie fra starten af det 20. århundrede mellem de fjerne slægtninge Johan og Aagot.I dette interview kan du høre Maren Uthaug fortælle om Johan og Aagot og deres historie, der endte med at gøre hende til slægtsforsker på Instagram ved et tilfælde. Cover: Photo by Andrew Buchanan on UnsplashMaren Uthaug debutererede i 2013 med den anmelderroste roman "Og sådan blev det", der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom "Hvor der er fugle", som modtog DR Romanprisen. I 2019 kom romanen 'En lykkelig slutning', der vandt Læsernes Bogpris.

  • af Søren Anker Madsen
    227,95 kr.

    Freddy er en usædvanligt sammensat figur: tidligere livgarder og uddannet ØK-mand med tæft for forretning; en rodløs hippie med udlængsel og umættelig nysgerrighed - og stædig og målrettet som jægersoldaten B.S. Christiansen.Med langt krøllet hår, kraftigt overskæg og bar overkrop opsøgte Freddy Wulff hovedjægere i Borneos jungle, han fandt forsvundne guldgraverbyer og var med Thailands elitetropper, da de jagtede kommunistiske terrorister i landets nordøstlige jungler. De var bevæbnet med maskinpistoler, Freddy med sine kameraer.Freddy har i knap 30 år rejst i verdens brændpunkter – og har hver gang haft utrolige historier med hjem. Og hans eventyr har igennem alle årenefundet vej til magasiner, både herhjemme og i udlandet. Og der har aldrig været grund til at pynte på virkeligheden. Freddy har blot fortalt, hvad han oplevede. Det var vildt nok.Freddy Wulff har nu fortalt om sine oplevelser til journalist Søren Anker Madsen, som har samlet dem til, hvad der kun kan betegnes som et moderne eventyr: Et eventyr som af gode grunde ikke har en slutning endnu, men dog allerede har alle de af genren krævede karakteristika: det er farverigt, sørgeligt, morsomt - og en skildring af et helt anderledes liv.

  • af Søren Anker Madsen
    65,95 - 94,95 kr.

    En børnebog om den ultimative drøm for fodboldglade børn: at spille for Barcelona som 9-årig."Drengen, som var verdens bedste fodboldspiller" er den utrolige historie om Albert Madsen, det største fodboldtalent verden nogensinde har set. Som 5-årig spillede han på førsteholdet sammen med de 10-årige, og i en alder af bare ni år spillede han for Barcelona. Her får du hele hans histore, fortalt af journalist Søren Anker Madsen. Bogen er egnet til højtlæsning for de 6-8-årige - de lidt større vil elske at læse den selv.

  • af Søren Anker Madsen
    73,95 kr.

    Vi har danset og sunget hans sang — den om pigerne og første gang. Han skrev soundtracket til vores ungdom i firserne. Vi blev voksne med hans musik i halvfemserne. Og når vi holder fest i dag, så er det stadigvæk ham, der står derude og banker på. Thomas Helmigs historie er en rejse gennem fire årtier med musik, modeller, medier og ikke mindst minder for os, der tror på ulykkelige hjerter.Thomas - dagen efter dagen derpå er hele historien om Helmig. Fra han 20 år gammel bliver lanceret som pigernes idol, Om dengang Århus var rock-hovedstaden i Danmark, Om Helmig Brothers og hvinene fra første række som pludseligt bliver meget voldsomme, om forliste ægteskaber, om kampen for et internationalt gennembrud, om at score firsernes ansigt og blive gift for tredje gang og om en mere moden entertainer der kender sit publikum.    Velkommen til en rejse gennem firserne, halvfemserne, nullerne og ti'erne med Thomas Helmig Travel. Første længere stop på turen bliver Århus en gang midt i firserne. "Den 21. marts 1985 tager en 20-årig fyr toget fra Århus til København for at deltage i receptionen for sit debutalbum "Thomas". Det var dengang turen inkluderede en timelang færgetur over Storebælt, der som regel blev skyllet ned meden kop storebæltskaffe, der havde ry for at være vildt dyr og virkelig dårlig. I den brune seks-mands rygerkupé i det røde regionaltog kan han stadig sidde i al ubemærkethed for sine medpassagerer, som endnu ikke aner, hvem ham den lillefyr med de bløde mørke krøller og det skælmske halvgenerte smil er. Det bliver en af de sidste gange, han nogensinde kommer til at opleve det." Uddrag fra bogenSøren Anker Madsen (f. 1969) er uddannet journalist, og har arbejdet på Berlingske Tidendes kulturredaktion, som chefredaktør i Aller Media og er i dag pressechef på Lindhardt og Ringhof. Derudover er han tekstforfatter til bl.a. Cirkus Revyen, Tam Tam i Tivoli, Nykøbing Falster Revyen og Svikmøllen. Han har også udgivet: Historien om ugens rapport (GADs Forlag, 2009), · Freddy Wulff – Danmarks vildeste eventyrer (GADs Forlag, 2010), Livet er sgu dejligt – samtalebog med Fritz og Poul (L&R, 2012), Spies i citater og billeder (L&R, 2013), Alle tiders Ghita (L&R, 2014), Drengen som var verdens bedste fodboldspiller (Carlsen, 2015).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.