dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Søren Juul

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Høilund & Søren Juul
    235,95 kr.

    Med bogen Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde giver Peter Høilund og Søren Juul deres bidrag til den stadigt voksende litteratur og forskning om socialt arbejde i Danmark. Gode viljer og etisk bevidst lovgivning slår tilsyneladende ikke igennem i praktisk socialt arbejde. Undren over dette forhold har motiveret forfatternes forskning og således også den empiriske undersøgelse, som ligger til grund for denne bog. Undersøgelsen bygger på interviews med 25 såkaldt svage klienter og deres krænkelseserfaringer. Begreberne anerkendelse og dømmekraft bør være, argumenterer forfatterne, helt centrale begreber i det sociale arbejde, når det gælder de svageste klienter. Inspireret af den tyske filosof Axel Honneths tænkning om gensidig menneskelig anerkendelse som forudsætning for udvikling af selvidentitet og selvværd (”opblomstring”), formulerer de anerkendelse som ”førstefilosofi” og konkret normativt ideal for socialt arbejde. Del 1 præsenterer anerkendelsestanken og giver konkrete eksempler på dårligt stillede borgeres krænkelseserfaringer. Del 2 introducerer dømmekraftbegrebet og diskuterer barrierne for, at den personlige dømmekraft baseret på anerkendelse og ”fortrolighedskundskab” i højere grad kunne være ledetråd for socialt arbejde. Del 3 diskuterer muligheder for og forslag til at anerkendelse kan få en større plads i socialt arbejde. Peter Høilund og Søren Juul er begge lektorer ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitet.

  • - - en indføring
    af Peter Nielsen, Kirsten Bransholm Pedersen, Hubert Buch-Hansen, mfl.
    408,95 kr.

    Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.