Bøger af Søren Sandfeld Jakobsen

Denne bog behandler de væsentligste mediejuridiske emner og spørgsmål. Den tilstræber ikke blot at behandle de konkrete regler, retsafgørelser mv., men også at give en forståelse for de grundlæggende juridiske principper og tankemønstre, der ligger bag reglerne. En sådan forståelse er i stadig stigende grad nødvendig i det digitale informationssamfund med mange nye medier og medieplatforme, og med en stadig mere omfangsrig lovgivning, som kan være svær at finde rundt i, særligt for ikke-jurister.Bogen er baseret på forfatternes omfangsrige værk medieretten, og henvender sig, i modsætning til denne, primært til journalister og kommunikationsfolk. Mediejura for Journalister er særlig møntet på journalistuddannelsen og andre relevante medie- og kommunikations-uddannelser på universiteter og professionshøjskoler. IndholdsoversigtForordKapitel 1. Introduktion til retten og medierettenKapitel 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medierettenKapitel 3. Medierne og privatlivets fredKapitel 4. Æresretten. Injurier og beskyldningerKapitel 5. Den offentlige fred. Trusler, opfordringer, forhånelser mm.Kapitel 6. Ansvar for mediers indholdKapitel 7. God presseskik og genmæleKapitel 8. Journalisters rettighederKapitel 9. Medier og persondataKapitel 10. Offentlighed i forvaltningen og hos domstolene mm.Kapitel 11. Radio- og tv-regulering samt public serviceKapitel 12. Ophavsret og medierForkortelserLitteraturDatabaserDomsregisterStikordsregister

Denne bog behandler de væsentligste mediejuridiske emner og spørgsmål. Den tilstræber ikke blot at behandle de konkrete regler, retsafgørelser mv., men også at give en forståelse for de grundlæggende juridiske principper og tankemønstre, der ligger bag reglerne. En sådan forståelse er i stadig stigende grad nødvendig i det digitale informationssamfund med mange nye medier og medieplatforme, og med en stadig mere omfangsrig lovgivning, som kan være svær at finde rundt i, særligt for ikke-jurister.Bogen er baseret på forfatternes omfangsrige værk medieretten, og henvender sig, i modsætning til denne, primært til journalister og kommunikationsfolk. Mediejura for Journalister er særlig møntet på journalistuddannelsen og andre relevante medie- og kommunikations-uddannelser på universiteter og professionshøjskoler.

Grundtanken i denne bog er, at sportsretten ikke blot kan anskues nationalt, men at en international, ja global, synsvinkel er nødvendig for den, der beskæftiger sig med moderne sportsret. Regler fastsat af og afgørelser truffet af de internationale sportsorganisationer, som eksempelvis FIFA og UCI, antidopingregler fastsat af World Anti-Doping Agency samt domme fra den schweiziske forbundsdomstol og afgørelser fra den internationale voldgiftsdomstol, CAS, har global betydning. Hertil kommer EU-lovgivning og domme fra Domstolen, som har haft og har vidtgående betydning for sporten i Europa.Bogen er en omfattende – men ikke udtømmende – behandling af dansk og international sportsret. De behandlede emner, temaer og problemstillinger er valgt ud fra, hvad der erfaringsmæssigt er af størst nytte for såvel den praktiserende idrætsjurist som den, der møder sportsretten for førstegang.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, og de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, streaming-tjenester, sociale medier mv. Siden førsteudgaven af fremstillingen fra 2013 er retskildematerialet vokset betragteligt. I denne 2. udgave har vi derfor valgt at opdele publikationen i to dele. Denne bog, del 1, indeholder følgende emner:Indledning om medier og medieretMedierettens kilderDen Europæiske Menneskerettighedskonvention og medierneMedierne og privatlivets fredÆrekrænkelserDen offentlige fred (offentlig billigelse af forbrydelse, forhånelser mv)Medieansvar, både inden for og uden for medieansvarslovenGod presseskik og genmæleJournalisters rettighederOffentlighed.Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.Søren Sandfeld Jakobsen, ph.d., er professor på CBS, Copenhagen Business School, og advokat hos Gorrissen Federspiel.Sten Schaumburg-Müller, dr.jur., ph.d., er professor på Syddansk Universitet.

Denne fremstilling af medieretten omfatter både de traditionelle massemedier som aviser, tidsskrifter, radio, fjernsyn mv., og de mange nye digitale onlinemedier som netaviser, streamingtjenester, sociale medier, blogs mv. Hvor førsteudgaven af fremstillingen var samlet i ét - meget omfattende - bind, har vi valgt at opdele andenudgaven i to dele. Nærværende del 2 omhandler det, man kan kalde medierettens specielle del, dvs. de regler, der vedrører mere specielle, markedsmæssige eller sektorspecifikke forhold. De emner, der behandles, er følgende:Medier og persondataRadio- og tv-lovgivningRegulering af filmOphavsret og medierMediepluralisme og mediestøtte.Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.Søren Sandfeld Jakobsen, ph.d., er professor på CBS, Copenhagen Business School, og advokat hos Gorrissen Federspiel. Sten Schaumburg-Müller, dr.jur., ph.d., er professor på Syddansk Universitet.

Forord til 2. udgaveTelereguleringen er i konstant udvikling, og siden førsteudgaven af dennefremstilling fra 2014 er der da også tilkommet et betydeligt retskildematerialefra både EU og nationalt hold. Navnlig EU’s såkaldte telekodeks fra 2018,der dels samler størsteparten af de eksisterende direktiver i ét direktiv, delsreviderer og moderniserer lovgivningen, så den er bedre opdateret til denmarkedsmæssige og teknologiske virkelighed af i dag. Implementeringen aftelekodekset i dansk telelovgivning har afstedkommet en lang række større ogmindre ændringer i den bredt facetterede regulering. En anden væsentlig ændringer, at hele området for informationssikkerhed har vokset sig stort. Derer derfor indsat et nyt og selvstændigt kapitel om dette. Endelig er der tilkommeten del ny retspraksis, ikke mindst fra EU-Domstolen.

Teleretten er et retsområde i konstant vækst og forandring som følge af den hastige teknologiske udvikling og teleinfrastrukturens centrale betydning for informationssamfundet og den digitale kommunikation. Formålet med bogen er at give en samlet fremstilling af de regler, der regulerer telesektoren i Danmark. Disse regler omfatter en betydelig mængde love, bekendtgørelser mv., hvoraf en betydelig del har EU-retlig baggrund.Målgruppen er primært advokater, dommere, jurister i televirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med teleretlige problemstillinger. Bogens sprog, struktur og systematiske opbygning gør den desuden velegnet som lærebog på relevante videregående uddannelser, herunder jurauddannelserne.

Den traditionelle, juridiske synsvinkel rendyrker juraen som middel til løsning af foreliggende tvister. Den erhvervsjuridiske opgave består derimod i på forhånd at integrere juraen med en virksomheds øvrige styringsredskaber, således at virksomheden, alt taget i betragtning, disponerer optimalt.Titlen gennemgår alle aspekter af ledelse med et erhvervsjuridisk fokus i forhold til interne og eksterne aktører, afsætning, skadeforvoldelse, finansiering, HR og forbruger og konkurrence.

”Dansk og international sportsret” er en omfattende behandling af dansk og international sportsret. Som en interdisciplinær juridisk disciplin er sportsretten præget af mange forskellige juridiske discipliner såsom folkeret, EU-ret, foreningsret, kontraktret, forvaltningsret, strafferet mv. Disse belyses i bogen. De behandlede emner, temaer og problemstillinger er valgt ud fra, hvad der erfaringsmæssigt er af størst nytte for såvel den praktiserende idrætsjurist som den, der møder sportsretten for første gang. Fremstillingen indeholder flere emner, der aldrig tidligere blevet behandlet i Norden.Bogen inddrager regler og afgørelser fastsat af de internationale sportsorganisationer, som globalt har stor betydning. Det drejer sig bl.a. om afgørelser fra FIFA og UCI, antidopingregler fastsat af World Anti-Doping Agency. Hertil kommer EU-lovgivning og domme fra Domstolen, som har haft og fortsat vil have vidtgående betydning for sporten i Europa

”Medieretten” udgør den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. I overensstemmelse med medieudviklingen omhandler fremstillingen ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, web-tv, sociale medier mv.Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom.

De hovedspørgsmål, der undersøges, er, hvad der er gældende ret om ehandeli Danmark og på EU-plan, og hvilke ændringer der er sket i reguleringenheraf igennem de sidste 20-30 år. Reglerne om e-handel hviler især påretsakter vedtaget på EU-niveau, dels direktiver, dels forordninger.Udover et indledende kapitel består bogen af otte kapitler. Kap. 2 handlerom fri bevægelighed på EU’s indre marked for e-handelstjenester, i kap. 3undersøges reglerne om konkurrence i den digitale sektor, kap. 4 handler ompersondatabeskyttelse ved e-handel, kap. 5 om onlinemarkedsføring, kap. 6om elektroniske kontrakter, kap. 7 om immaterialretlige aspekter af e-handelog kap. 8 om formidleransvar og kap. 9 om due diligence-forpligtelser forformidlingstjenester og digitale platforme.