Bøger af Søren Østergaard

Igennem tyve år har zirkusdirektør Søren Østergaard rejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som hver på sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst. I bogen møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk har ladet sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømmet for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med den bedstsælgende samling 15 erotiske brøddigte, som går som varmt brød. Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni Manden, der ikke kan fløjte, som igennem årtier har betaget en nation med sine koncerter, hvor han ikke har fløjtet alt fra Jazz, rock og pop til de store klassiske værker af blandt andre Wagner, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning. Også den fænomenale showdressør Ib Glann har mødt tragedien, faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i hans karriere, da han efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: ”Rid Ib”, og det gjorde han så. Smadremanden er i en kategori for sig. Om ham ved man absolut intet om hans baggrund, intet af det han selv har fortalt, har man kunne bakke op med andre kilder. Vi ved, at han i dag bor i Otterup på Fyn, men den mest sandsynlig teori om hans oprindelse går på, at han kommer fra det ydre rum og er blevet placeret her på planeten for at observere menneskene. Med fotos af Steen Broholm.

I denne bog søger vi at nærme os en forståelse f, hvilken betydning de ændrede rammer har for elevernes søgen efter svar på de universelle ungdomsspørgsmål: "Hvem er jeg?", "hvad skal jeg?", og "hvem skal jeg det sammen med?". Hvad betyder det, at svarene skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/"dumme" som en selv, og forældre, der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller den organiserede fritidsarena? Bliver man her til nogen, mens man går til noget, og kan den siges at være den del af svaret i unges jagt på frirum?

Hvilke strategier anvender unge i forhold til at håndtere samfundet mange krav? Hvad betyder det for de unges livskvalitet, at de konstant skal præstere? Hvad betyder folkeskolereformen for fritidslivet? Hvad bruger unge voksne til, og hvilke forventninger har unge til de voksne, de møder i skolen, i fritidslivet og hjemme omkring spisebordet? Det er nogle af de spørgsmål, der sættes fokus på i denne bog, som baserer sig på 46 interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1012 elever i 7.- 9. klasse. I bogen er der fokus på følgende fem temaer: * Unges fritidsliv, herunder i hvilket omfang ændringer i de ydre rammer, f.eks. folkeskolereformen, har betydning for, hvordan unge anvender den såkaldte ’frie’ tid. * Unge og faste fritidsaktiviteter, herunder hvad der er vigtigt og knapt så vigtigt, når man går til en fritidsaktivitet. * Unge og trivsel, herunder et særligt fokus på stress, ensomhed og krop. * Unge og deres relationer til voksne, herunder de voksne, de møder i foreningslivet. * Unges forventninger til den nære og mere fjerne fremtid. En central pointe er, at det organiserede fritidsliv også fremadrettet har en vigtig funktion i ungdomslivet – nemlig som et frikvarter, hvor man med afsæt i sin interesse og sammen med nogle voksne, der skaber nogle rammer, kan opleve at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor man fordyber sig, og hvor man som oftest er off-line. Dermed kan man holde et fysisk og mentalt frikvarter fra kravet om hele tiden at skulle præstere!

Denne antologi ønsker at inspirere og give værktøjer til at styrke pædagogikken i klubberne, så børn og unge oplever trivsel og deltagelse i fællesskaber. Bogen skriver sig ind i et felt, der længe har været underbelyst, og stiller skarpt på, hvordan pædagoger kan skabe gode rammer for venskaber og fællesskaber mellem børn og unge. Antologiens kapitler giver dig indsigt i, hvordan du som pædagog kan skabe et trygt og udviklende miljø for børn og unge efter skole, hvor trivsel, betydningen af relationer og fællesskaber er afgørende. Bogen præsenterer forskellige pædagogiske tilgange og metoder, der kan være med til at styrke dette arbejde. Bogen indeholder også konkrete eksempler og refleksionsspørgsmål, der kan understøtte praksis i klubberne. Bogen kan dermed fungere som en inspirationsguide til at styrke fritidspædagogikken. Antologien henvender sig til alle med berøring eller interesse for fritidspædagogik og pædagogik. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge, fx i andre institutioner med fokus på børn og unge. Mikkel

Så smil dog! er en livsbekræftende og åbenhjertig fortælling om en af vores mest elskede og originale kunstnere.Skuespilleren, komikeren og cirkusdirektøren Søren Østergaard åbner døren til en fortælling om en følsom gøgler, en romantisk drømmer og et viljestærkt menneske, der både har fået sit eget cirkus, et tivoli, kunst på sine vægge, et hus i Italien og et i Nordsjælland, verdens eneste cirkusvogn med varme i badeværelsesgulvet, en hund, der hedder Bob, og en hustru – Lisbet Lundquist – der gør ham lykkelig.Som cirkusdirektør har Østergaard med dødsforagt entreret med personligheder som Smadremanden, Målermanden, Bager-Jørgen og Marianne, kort sagt en perlerække af store egoer – kunstneriske legender, der i denne bog løfter sløret for, hvordan de oplever livet i cirkus, og ikke mindst hvordan de ser på cirkusdirektøren.Bogen er også en fortælling om livets op- og nedture, om forældrenes skilsmisse og en far, der ikke havde meget til overs for sønnens drøm om at blive skuespiller. Søren fortæller ligeledes om en sygdom, der er blevet en følgesvend og et vilkår, han må leve med.På trods af den store anerkendelse, en fornem karriere med både sjove og seriøse roller, anmelderros og år efter år et fyldt cirkustelt, er Søren Østergaard stadig et beskedent menneske, der kan tvivle på, om det, han laver, nu også er godt nok. Som han siger, når han inviteres på middage på parnasset: ”Hvad ser de i mig?”Lisbet Lundquist deltager med skønne anekdoter og kærlige lovprisninger. Fotografen Mingo har taget bogens stemningsmættede billeder.

Hvad betyder ændrede rammer omkring de unges liv for deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter? Leger de stadig? Hvad betyder den voksende fremtidsdisciplinering for deres trivsel? Hvilken betydning har det, at interaktion mellem piger og drenge primært er henlagt til skolen og fritidsklubben? Hvor stor betydning har det, at voksne er med til at rammesætte aktiviteter? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles skarpt på i denne bog. Med afsæt i data, samtaler og en række feltstudier blandt 1450 elever fra 3.-6. klasse og 681 forældre, forsøger vi at komme ind under huden på danske tweens og de udfordringer, de oplever at stå overfor i overgangen til ungdomslivet.