Bøger af Søs Bayer

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

Hvad vil det i grunden sige at være et menneske? I mange professionsuddannelser og universitetsuddannelser inden for det humanistiske område er antagelser om mennesket både kernen og udgangspunktet - uden at det dog altid synliggøres, hvad antagelserne dækker over. Et menneske ved vi jo allerede hvad er - vi er jo selv et af slagsen - så hvorfor spørge nærmere ind til dette? Helt så enkelt er det naturligvis ikke. Denne bog opstiller og afdækker nogle af de helt centrale spørgsmål, som trænger sig på, når vi ønsker at blive klogere på humanioras antagelser om det menneskelige. Spørgsmål og undren er afsættet for bogens søgen efter svar i filosofien, pædagogikken, sociologien og psykologien. Resultatet munder ikke ud i et teoretisk sammenhængende svar, men aftegner snarere et billede af humanioras sammensatte reservoir af forståelser, hvilket kan støtte læseren i en videre udforskning af emnet. Bogen omfatter ti kapitler, som hver især kredser om grundlæggende menneskelige temaer som fx køn, udvikling, læring, arbejde, opdragelse, tid og tro.

Demokrati er noget, man dannes til. Gennem deltagelse i fællesskaber. Fællesskaber som legen, hvor børn lærer sig selv og hinanden at praktisere demokrati. Dannelse og leg ligner på den måde hinanden og har ikke noget ydre mål andet sig selv. Men leg og fællesskaber gør ikke dannelsen alene: Skole og daginstitutioner må også give stemme til børnene. Dannelse til demokrati kan dog aldrig angives på en formel, kan ikke blive en bestemt metodik eller stivne i rigide former. Alene det, at demokrati, deltagelse og dannelse ikke er færdige former, gør, at dannelse til demokrati må være eksperimenterende og åbent.

Med det moderne gennembrud indledes en række brydninger i børnehavepædagogikkens historie. Ud røg i første omgang de gamle asylers mål om at ’åbne børnenes hjerter for fromhed og gudsfrygt’. Ind kom Fröbels pædagogik, der i Danmark hurtigt skulle blive forbundet med tidens nye videnskabelige idealer for børne-og udviklingspsykologi. Siden har pædagogiske ideer, teorier og ideologier tørnet sammen. Centralt i dette bind står striden om grundlaget for pædagogfagets viden. På tværs af historien behandles fire afgrænsede perioder fra 1870 til i dag. Vi følger de dominerende aktører og deres ideer i moderniseringen af Fröbels tænkning og i bruddet med den, efterhånden som Montessoris udviklingspædagogik vinder udbredelse i 1920’ernes Danmark. Vi overværer kampen mellem 1960’ernes vækstpædagogik og de nye og mere strukturerede former for børnepædagogik, der i 70’erne sætter temaet ’socialisering’ i centrum. Endelig får vi indblik i det fokus på læring og kompetenceudvikling, der har præget synet på børn og barndommen siden midten af 1990’erne. Bogens forfattere: Søs Bayer, Bjørn Hamre, Anette Eklund Hansen, Christian Sandbjerg Hansen, Jens Erik Kristensen