Bøger af Sofie Lene Bak

Gå på historisk opdagelse i København med den første guide til Anden Verdenskrig på det danske bogmarked. Med guiden i hånden får man mulighed for at komme helt tæt på krigens mange dramatiske begivenheder og se hovedstaden i et nyt og anderledes lys. Guidens tekster og kort introducerer brugeren til alle vigtige spor fra de fem forbandede år og dækker alt fra tysk terror, de danske nazister, værnemagten til modstandskampen, sortbørshandel og politik. Sporene kan være centrale bygninger, men også jordanlæg, sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker og graffiti. Bogen indeholder også en guidet tur langs øresundskysten i sporet på de danske jøders flugt til Sverige, og endelig kan man fordybe sig i bogens interesante temaartikler. De fire forfattere er alle blandt landets førende eksperter på danskbesættelsestidshistorie. Om forfatterne: Claus Bundgård Christensen (f. 1968), lektor i historie ved RUC. Han har udgivet en stribe bøger om Første Verdenskrig og besættelsen. Medforfatter til bestsellerne 'Under hagekors og Dannebrog' (1998) og standardværket om dansk besættelsestid: 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han har desuden skrevet 'Den sorte børs' (2003) og 'Danskere på vestfronten 1914-18' (2009), der blev kåret som årets historiebog. I 2015 udgiver han værket: 'Waffen-SS. Europas politiske soldater'. Joachim Lund (f. 1967), lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Han har udgivet en række bøger om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold, bl.a. 'Partier under pres - demokratiet under besættelsen' (2003) og 'Hitlers spisekammer' (2005), og er medforfatter til 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han udgiver i 2015 'Samarbejdets mand - Gunnar Larsens dagbog 1941-1943'. Jakob Sørensen (f. 1973), lektor på Københavns VUC i dansk og historie. Han har udgivet en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen, bl.a. 'Operation Overlord' (2004), 'For Danmarks Ære' (2008) og 'Spøgelsesfronten' (2014) og er medforfatter til 'Danmark Besat' (2005; 4. udg. 2015). Sofie Lene Bak (f. 1973), adjunkt i moderne historie på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om mellemkrigs- og besættelsestidens historie og om de danske jøders vilkår under og efter Holocaust, bl.a. 'Dansk Antisemitisme 1930-45' (2004), Ikke noget at tale om, 'De danske jøders krigsoplevelser 1943-45' 2010) og 'Da krigen var forbi'(2012).

Olga Eggers (1875-1945) er en af mellemkrigs- og besættelsestidens mest kendte skikkelser – og hun personificerer på mange måder den psykologiske gåde om nazismens tiltrækningskraft.Bogen er den første biografi om Olga Eggers’ dramatiske skæbne fra elsket forfatterinde til en af landets mest forhadte nazister. Det private og det politiske i hendes liv er forbundet i talrige knuder, og fortællingen udfolder hendes dramatiske og farverige tilværelse. Og måske er Eggers’ liv knap så uforståeligt, hvis det faktisk forstås historisk, altså i forhold til den tid, hun levede i.Hun blev i 1934 medlem af Danmarks største naziparti, DNSAP, efter et livslangt engagement i Socialdemokratiet og kvindesagen. I 1938 meldte hun sig ind i det lille antisemitiske parti NSAP og fik en fremtrædende rolle i partiet som redaktør på det rabiate og vulgære ugeblad Kamptegnet fra 1940-1943. Olga Eggers dør i Vestre Fængsel i 1945. I dag ligger hendes gravsten henkastet op ad et træ på Vestre Kirkegård i København. Lige ved siden af tyske flygtningegrave. Det er eftermælet af en kvinde, der gik fra at være en populær forfatter til at være glødende nazist og antisemit. Er det godt, at hun blev glemt? Eller har hendes skæbne et budskab til os i dag?Fortællingen er baseret på et rigt og mangfoldigt originalt kildemateriale og inddrager samtidig afgørende ny forskning i nazisme og konspirationsteorier.

”Jødeparagraffen”. Det var politikerslang for den paragraf, der blev vedtaget af Folketinget i marts 1939. Paragraffen var nemlig tænkt som et værn mod den nazistiske antisemitisme, der føg op over den danske grænse. I årene forinden var en række aktivister blevet dømt for at have hånet den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Få troede på disse myter, men justitsministeren fandt dem farlige for demokratiet. Hans svar blev § 266 b, i daglig tale kaldt racismeparagraffen. Den gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været kontroversielt lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?Sofie Lene Bak, lektor i historie ved Københavns Universitet, ordner paragrafferne og gennemgår nogle af de dramatiske retssager.

De danske jøder flygtede over hals og hoved i oktober 1943 og måtte de forlade deres hjem, ejendele, formue, arbejde, virksomheder osv. uden varsel. Bogen følger en række familiers skæbne og fortæller den hidtil ukendte historie om jødernes hjemkomst. Hvad skete der, mens de var væk, og hvordan blev de taget imod, da de vendte hjem i 1945? Af danskerne som medmennesker og af den danske stat. Det er fortællingen om, at Danmark også her var et særtilfælde under Holocaust, men også en rystende historie om svigt og misbrug.