Bøger af Susan Tetler

Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.Bogen tilbyder et teoretisk og forskningsbaseret grundlag for viden om og udvikling af inkluderende klasseledelse samt en dynamisk analyse- og udviklingsramme, der kan bruges både i forhold til egen praksis og til skoleudvikling af ledelsesprocesser på klasserumsniveau. Det er således målet at understøtte og igangsætte kompetenceudvikling i teamet og på skolen, så lærere formår at møde og tackle de udfordringer, en mere mangfoldig elevgruppe betyder for deres ledelse. Dette søger bogen at imødekomme ved at vise og forklare, hvordan tre skoler har arbejdet med at udvikle inkluderende klasseledelse på baggrund af deres lokale projekter i relation til analyse- og udviklingsrammen. Samtidig gives en række helt konkrete og situationsbestemte praksisudsnit til inspiration for det videre arbejde på skolerne.Bogen henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter/videreuddannelse.På bogens hjemmeside kan du finde inspiration til det videre arbejde med inkluderende klasseledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft.

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Men som Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed viser, er det ikke nogen let opgave, for handicapbegrebet er vildt, ustyrligt og sammensat. I bidrag, der spænder fra historie, jura, økonomi og sociologi over rehabilitering, special- og socialpædagogik samt psykologi til teater og medier, giver bogen et fascinerende indblik i et komplekst fænomen. Samtidig formår den at bringe større klarhed over begrebets mange betydninger og derved gøre det mere brugbart, så læseren i sin faglige tilgang hjælpes til at overveje mangfoldighed og menneskelige ressourcer frem for ensidigt at fokusere på diagnoser og mangler. Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed henvender sig til studerende, undervisere, fagpersoner, forskere og beslutningstagere, der beskæftiger sig med mennesker med handicap og handicap som samfundsfænomen.

Den forståelse af handicapbegrebet, som myndigheder og institutioner møder mennesker med funktionsnedsættelser med, har afgørende indflydelse på deres liv. Derfor er det vigtigt, at professionelle, politikere, forskere, administratorer og beslutningstagere reflekterer over deres forståelse af begrebet handicap, og hvordan de beskriver og anvender det i deres arbejdspraksis.Men som Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed viser, er det ikke nogen let opgave, for handicapbegrebet er vildt, ustyrligt og sammensat. I bidrag, der spænder fra historie, jura, økonomi og sociologi over rehabilitering, special- og socialpædagogik samt psykologi til teater og medier, giver bogen et fascinerende indblik i et komplekst fænomen. Samtidig formår den at bringe større klarhed over begrebets mange betydninger og derved gøre det mere brugbart, så læseren i sin faglige tilgang hjælpes til at overveje mangfoldighed og menneskelige ressourcer frem for ensidigt at fokusere på diagnoser og mangler.Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed henvender sig til studerende, undervisere, fagpersoner, forskere og beslutningstagere, der beskæftiger sig med mennesker med handicap og handicap som samfundsfænomen.

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution.Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Selv om ”pissedårlig inklusion” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode inklusion i landets grundskoler. Det har velmenende idealer om inklusion ikke kunnet gøre.Pissedårlig inklusion er således en kommentar til den aktuelle debat om inklusion.Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om defaglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik.Læs Pissedårlig inklusion, og bliv motiveret til at mobilisere bedre inklusion.

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta Padovan-Özdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming.Udvikling af fællesskaber er den første af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederensrolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”.

Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen samler en række forsknings- og udviklingsarbejder fra og omkring læseforskningsmiljøet på VIA University College.Bogen præsenterer dermed ny viden om læse- og skrivepædagogik, en viden der er udviklet og afprøvet i et tæt samarbejde med den undervisningspraksis, som forskernes projekter er knyttet til. Projekterne tegner tilsammen et billede af et bredt og komplekst syn på læse- og skriveundervisningen i skolens fag. Elever med vidt forskellige forudsætninger indgår i undersøgelserne, ligesom bogen både rummer nye bud på litteraturpædagogik og faglig læseundervisning. Kapitlerne formidler altså pædagogiske svar på aktuelle udfordringer i læse- og skriveundervisningen.Forløb og aktiviteter er for de flestes vedkommende blevet afprøvet i en eller flere klasser, og dermed er projekterne blevet præget af alle de muligheder og begrænsninger, en almindelig skolehverdag byder på. Disse forløb skal ses som inspiration, der forhåbentlig overbeviser og giver andre lyst til selv at kaste sig ud i sprogbaserede forløb af alle størrelsesordener.

Inklusion i skolen kræver didaktiske og specialpædagogiske indsatser. I denne bog får du redskabet til at håndtere inklusionsopgaven kaldet ’Kvalitetsudvikling af Inkluderende Specialpædagogisk Undervisning’ (KVISU), der kan støtte dig som lærer i at udvikle kvaliteten af undervisningen. Det er et redskab, du kan bruge til at arbejde med kvalitet i undervisningen, hvor det ikke er elevernes resultater, der ”måles”, og heller ikke læreres undervisning, som ”måles” i forhold til en politisk offentlighed. Det er et internt redskab, der støtter lærere i at udvikle undervisningen – som en løbende proces – med fokus på elevernes deltagelse, engagement og læring i samspil med omgivelserne, undervisningen og klasserumskulturen. Kvalitetsvurderingsværktøjet KVISU er udviklet til at støtte lærere og andre faggrupper i at udvikle kvaliteten af undervisningen. Når vi fokuserer på kvalitet, er det for at invitere til, at lærere finder et fagligt fokus, hvad angår børns muligheder og betingelser for at deltage i undervisningen og lære og blive mødt med deres særlige forudsætninger, behov og interesser.

Inklusionsvejlederen 1 ? udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

Specialpædagogik i skolen er en antologi med artikler om specialpædagogikkens faglige hjørnestene, konkrete indsatsområder og organisatoriske former. Bogen falder i tre dele, der behandler specialpædagogikken i henholdsvis et inkluderende pædagogisk perspektiv, et didaktisk perspektiv og et organisatorisk perspektiv.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Inklusionsindsatsen i DanmarkAf Camilla Brørup Dyssegaard og Niels EgelundMed udgangspunkt i ”Dokumentationsprojektet” fremlægger forfatterne i denne artikel evidens for, hvordan det står til med inklusionen i Danmark. Resultaterne peger på, at skoleledelserne stadig står over for betydelige udfordringer, blandt andet når det drejer sig om kompetenceudvikling af skolens professionelle.Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksisAf Helene RatnerMed fordringen om inklusion opstår der en række dilemmaer i skoleledelsens arbejde. Denne artikel peger på disse dilemmaer og skaber derigennem en bevidsthed om inklusionens udfordringer, der kan hjælpe skolens ledelse til at bygge bro mellem idealet om inklusion og den konkrete praksis.Skolens arbejde med udvikling af inkluderende klasseledelseAf Mette Molbæk og Susan TetlerUdvikling af skolens praksis kommer ikke af sig selv, men kræver en rammesætning og løbende evaluering udført af skolens ledelse og lærere. Artiklen her præsenterer en konkret model til at arbejde med at udvikle en inkluderende klasseledelse ud fra flere dimensioner: den rammesættende,den relationelle, den didaktiske og den organisatoriske dimension.Skolekulturen som inklusionsstrategiAf David MitchellDavid Mitchell har gennem en omfattende metaanalyse af forskning på området fundet frem til 27 strategier, der har vist sig at have en inkluderende effekt i skolen. Her præsenteres strategi nummer 23, som ser nærmere på skolens kultur og ikke mindst skoleledelsens rolle i at skabe en inkluderende undervisning.

»SPECIALPÆDAGOGIK i en brydningstid« rummer tolv artikler, hvis fælles mål er at styrke den kritiske og pædagogiske debat omkring specialpædagogikkens grundlag og udvikling. Ved indgangen til det 21. århundrede er specialpædagogikken præget af en række brydninger. Samtidig med at folkeskoleloven og FN-erklæringer fremhæver, at vi skal arbejde for en skole for alle og et samfund, der giver lige muligheder for mennesker med handicap, henvises stadig flere børn, unge og voksne til specielle pædagogiske foranstaltninger. Trods idealerne om inklusion og afkategorisering vokser interessen for diagnosticering og neuromedicinske beskrivelsesformer i praksis. Artiklerne kredser om sådanne paradokser og pejler aktuelle tendenser og problemstillinger inden for det specialpædagogiske område.   Bogen er redigeret af Jesper Holst, Søren Langager og Susan Tetler, og indeholder bidrag fra Kirsten Baltzer, Hans Clausen, Niels Egelund, Erik Jørgen Hansen, Mogens Hansen, Steen Hilling, Jesper Holst, Birgit Kirkebæk, Preben Kirkegård, Søren Langager, John Maul, Charlotte Ringsmose og Susan Tetler. Udgivelsen henvender sig til alle, der arbejder praktisk inden for det specialpædagogiske område, og de mange under uddannelse, som i deres arbejdsliv vil møde nogle af de børn, unge og voksne, der i dag påkalder sig specialpædagogisk opmærksomhed.

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.