Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Thomas G. Svaneborg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvordan Europa blev plyndret for 410 milliarder
    af Thomas G. Svaneborg & Niels Fastrup
    187,95 kr.

    Det store skatterøveri er historien om, hvordan et netværk af internationale finansfolk har svindlet Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner. Bogen afdækker, hvordan netværket sammen med verdens største banker udviklede en plyndringskapitalisme, der i mere end 10 år uhindret lænsede Europas statskasser for ufattelige summer. Der var tale om en ren, rå, organiseret kriminalitet udført af toppen af den internationale finansverden til skade for resten af samfundet. Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er nogle af Danmarks dygtigste undersøgende journalister. De har siden 2015 i et tæt samarbejde dækket sagen om svindel med udbytteskat i to dokumentarfilm og stribevis af tv-indslag på DR. I Det store skatterøveri tager de læseren med på en dramatisk og personlig rejse ind i den undersøgende journalistiks maskinrum. Her deler de både sejre og nederlag i deres jagt på at kaste lys over finanssektorens mørkeste skyggeside. Bogen indeholder en række nye afsløringer – baseret på beretninger fra insidere, som i dag fortryder deres rolle, og på forfatternes årelange jagt på sandheden om det, der måske er verdenshistoriens største kup.

  • af Niels Sandøe
    132,95 kr.

    Revideret udgaveANDRE FOLKS PENGE er en fantastisk rejse med ejendomsspekulanter og pantebrevshandlere fra en ejendomsmesse i Cannes, gennem en stribe danske banker og via et nedslidt fynsk indkøbscenter helt ind i hjertet af København. Rejsen foregik på et tidspunkt, hvor de økonomiske tyngdelove var sat ud af kraft. Den blev betalt med andre folks penge og var med til at sende Danmark ud i en historisk økonomisk krise. For eksempel opbyggede en række spekulanter en pyramidespilslignende handel med ejendomme, som fik priserne til at stige til så luftige højder, at værdierne faldt sammen som en soufflé, da der ikke længere var penge nok til at finansiere vanviddet. Journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg markerede med udgivelsen af Andre folks penge i 2013 femårsdagen for finanskrisens ankomst til Danmark med en kortlægning af krisen og en undersøgelse af, hvad der førte til en række bankers fald. Siden da har retsopgøret efter finanskrisen bevæget sig langsomt videre med en enkelt frikendelse, flere domme, tiltaler og sigtelser. Undervejs er mange nye informationer dukket op om en tid, hvor Danmark blev hevet ud i en unødvendig dyb og langvarig finanskrise. Derfor udkommer Andre folks penge nu i en revideret udgave, der afdækker den allerseneste udvikling i de mange komplekse sager. Vindere af prisen for undersøgende journalistik 2013 (FUJ Prisen) Vinder af Publicistprisen 2014 Niels Sandøe er journalist i graverredaktionen hos Finans. Har været nomineret til Cavlingprisen fem gange, modtaget FUJ-prisen for fremragende undersøgende journalistik to gange og tildelt Publicistprisen sammen med Thomas G. Svaneborg. Thomas G. Svaneborg er journalist, tidligere reportagechef på Morgenavisen Jyllands-Postens erhvervsredaktion og i dag erhvervsanalytiker på DR Nyheder. Har været nomineret til Cavlingprisen seks gange og har to gange modtaget FUJ-prisen.

  • - - og slippe godt fra det
    af Thomas G. Svaneborg
    167,95 kr.

    En lille kreds af pengemænd og pensionsdirektører spillede højt spil, bluffede og vandt, da de købte FIH Erhvervsbank ud af et islandsk konkursbo og lokkede staten til at lappe hullerne med en skræddersyet bankpakke. I dag er FIH Erhvervsbank ved at blive lukket. Banklicensen er afleveret og kunderne smidt ud. På fem forbløffende år er det lykkedes at afvikle Danmarks engang femtestørste bank. Det har været dramatisk for bankkunderne, men ejerne kan smile hele vejen ud af banken, for på kistebunden ligger der fire milliarder kroner.I en insiderberetning om swaplån, svimlende bonusser og et statsgaranteret finansielt cirkus går erhvervsjournalist Thomas G. Svaneborg bag om dramaet om lukningen af FIH Erhvervsbank. Med adgang til tidligere nøglemedarbejdere, vragede bankkunder, insidere fra finansbranchen og stakke af fortrolige dokumenter afdækker han, hvordan staten gik ind som bagmand, da storkapitalen og almindelige arbejdende danskere gik sammen om at tømme en bank – og slap godt fra det.

  • af Thomas G. Svaneborg
    102,95 kr.

    Skandalen om Amanda Jacobsen og Gate GourmetDen historiske svindelsag mod tidligere direktør i Gate Gourmet, Amanda Jacobsen, har hidtil været kendt som en isoleret sag mod en enkelt grådig medarbejder. Trin for trin afslører forfatter og undersøgende journalist Thomas G. Svaneborg i denne bog, at sagen er langt mere vidtgående og trækker tråde helt til toppen i den internationale forretningsverden. Operation Mermaid er noget så sjældent som en dansk dokumentarisk business-thriller om en af de seneste års mest spektakulære svindelsager i Europa. Takket være en serie eksklusive interviews med Amanda Jacobsen og et enestående skriftligt kildemateriale har Thomas G. Svaneborg kortlagt, hvordan den danske forretningskvinde kunne stjæle 138 mio. kr. fra sin arbejdsgiver, uden at nogen opdagede det, før hun selv brød sammen og tilstod sin forbrydelse. Fortællingen kommer desuden helt ind bag kulisserne i krisestyringen og den efterfølgende oprydning i Gate Gourmet.Operation Mermaid giver et rystende indblik i, hvordan tyveri, løgn og korruption hersker på alle niveauer i den verdensomspændende koncern.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.