Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kontanthjælpsmodtageren Bernhard stjæler en hund, fordi han føler sig ensom. Hunden tilhører den velhavende Albert, der bliver forladt af sin kone som følge af hundens forsvinden. Således udløser tyveriet en skæbnesvanger dominoeffekt, der kommer til at berøre både mennesker og hund. Dyrets rutiner trækker Bernhard i nye retninger, og snart møder han sin drømmekvinde. Samtidig tager Alberts liv en voldsom drejning, og efterhånden bliver han frarøvet hele sin tilværelse.Er det skæbnens ironi eller tilfældets magt? Hvilken indflydelse har samfundets skjulte kræfter? Og hvilken rolle spiller Bernhards mystiske nabo og hans besynderlige hjerneforskningsprojekt?SORT HUND er en dystopisk fortælling om samfundets og skæbnens magt – eller tilfældighedernes spil – i det moderne menneskes stædige jagt efter lykke.
En sen aften i marts omkommer Pelle Martin Nordborg efter et fald fra et vindue i sin lejlighed på Nørrebro i København. Politiet afslutter sagen som selvmord, men godt et år efter er Pelles ven Simon stadig ikke overbevist om, at Pelle tog sit eget liv. Heller ikke selv om gerningsstedet var aflåst, og et mord i lejlighedens lukkede rum derfor synes umuligt. Simon bestyrkes imidlertid i sin mistanke, da han modtager en besked med en kryptisk signatur, der mere end antyder, at der er tale om en forbrydelse.Simons jagt på sandheden om Pelles død hvirvler ham ind i en farlig leg med ord og identiteter. Ved sin side har han den bryske københavnerrappenskralde Jonna, ejer af Café Traum, som han efterhånden knytter nære bånd til.DIGTERENS DØD er krimi og samtidsbillede i ét og er første bog i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede."Særdeles vellykket kombination af klassisk krimimønster og moderne stenbrokrimi Dansk krimidebutant består eksamen i lukket-rums-mysterium på fineste vis." 5 stjerner Jyllands-Posten"Torben Munksgaard springer ud som krimiforfatter. I en nyskabende sammensmeltning af spænding og samtidsskildring har han skrevet en utraditionel, men særdeles smuk krimi. (...) Bogen er en hudflettende ærlig beskrivelse af digterfigurens liv og vilkår i et kulturfattigt og overfladisk Danmark. Munksgaards brug af samtidsskildring og digtning udgør et særdeles interessant og uhyre velskrevet bud på en alternativ krimi, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget tilsvarende." Litteratursiden
Hovedpersonen i John saga er selvfølgelig den 75-årige pensionist, John, som har levet et stille liv. Men i virkeligheden handler romanen om den ungdom, som langsomt overtager verden med deres mobiltelefoner, nynarcissisme og rastløshed. John føler, at alt det, der er vigtigt i livet, langsomt mister dets værdi, og derfor indleder han et alderdomsoprør til at bekæmpe en verden i forandring – eller i hvert fald ændre forandringens kurs. Det er ikke helt nemt at starte sit oprør i en sen alder, og med en insisterende verden fyldt med stædige unge mennesker, som foretrækker fremtiden, kan det være svært at overbevise både dem og sig selv om meningen med eget liv og alt det gode, der var. Nu begiver John og hans trofaste ven, Ole, sig ud i en kamp mod alt det, der er nyt, og de er væbnet med kørestol og stok!
Henrik er en helt almindelig dansker med kone og barn og hus og bil. Han arbejder 37 timer om ugen, og når han kommer hjem, ligger han ofte på sofaen og ser fjernsyn.Lige indtil han fylder halvtreds og pludselig indser, at ikke alene er samfundet gået i stå, det er også stille og roligt begyndt at bevæge sig baglæns, tilbage mod fortiden. Henrik beslutter at hoppe på udviklingen: Fra nu af vil han selv blive yngre og finde tilbage til dengang, de afgørende valg i livet blev truffet. For spørgsmålet er: Kunne hans liv have set anderledes ud?Torben Munksgaard vandt Lindhardt og Ringhofs store romankonkurrence med romanen Retrograd.Citater:… jeg tør godt påstå, at de valgte rigtigt da de valgte vinderen. Torben Munksgaards særdeles velskrevne og veltænkte bog er oven i købet både samtid og retro, for den beskriver en nutidsmand, der forsøger at skabe sig selv en fremtid ved at generobre sin fortid – han beslutter sig slet og ret for at blive yngre … en opsigtsvækkende god bog, der munder ud i en rørende og meget filmisk scene, hvor Henrik bogstavelig talt forsøger at skabe sig en ny, nøgen begyndelse. Det er sarkastisk, sviende og ramt lige på kornet af den velskrivende Torben Munksgaard, der er lige præcis så satirisk, som samtiden kræver – og det er ikke så lidt. – Klaus Rothstein, Weekendavisen 5 stjerner… en usædvanligt stilsikker og velskrevet roman … Humoren er sort og tonen både grotesk og direkte ... en veloplagt og meget dansk tilgang til mænd i krise. Der er al mulig grund til at glæde sig til Torben Munksgaards videre forfatterskab. – Henrik Bo Nielsen, Nyhedsavisen4 stjernerTorben Munksgaard skråler og skejer ud … med den fandenivoldske og meget veloplagte Retrograd … Der er drøje hug til velfærdsdanskernes slappe tilfredshed og idéforladte tidsfordriv … en rigtig typisk samtidsroman. – Martin Krogh Andersen, Berlingske Tidende
Da den midaldrende forretningsmand Bjørn Thomsen bliver forladt af sin kone, beslutter han sig for at vende verden ryggen og mure sig inde. Bogstavelig talt: Han bygger en høj mur hele vejen rundt om sit hus for at være i fred for resten af verden. Sådan noget gør man ikke uhindret i det parcelhuskvarter, hvor Bjørn bor. Naboerne vil ikke finde sig i, at han bare sådan melder sig ud og bryder de uskrevne regler for fællesskabet, og snart begynder en indædt nabokrig med muren som centrum. Striden eskalerer hurtigt til uanede højder med anklager om indbrud, tyveri, hærværk og vold.
Da den pensionerede teaterscenograf Walther Traum en dag slår op i avisen, får han sig en ubehagelig overraskelse: På en af siderne står hans egen dødsannonce med nøjagtig angivelse af dødstidspunktet. Kun ti dage fra dags dato ønsker nogen ham død.Walther bor på et ellers fredeligt plejehjem på Nørrebro i København. Men efter mere end fyrre år hjemsøges han stadig af en enkelt begivenhed: mordet på sin forlovede tilbage i 1981. Erindringen om alt dette vender tilbage med fornyet styrke, da Walther tvinges ud i det måske mest ubehagelige efterforskningsarbejde, man kan tænke sig: Opklaringen af mordet på sig selv. For det viser sig, at plejehjemmet gemmer på ikke så få hemmeligheder om stedets ansatte og beboere, hvoraf mindst én ønsker Walther ondt.
Planet B tager form gennem seks dele – Sammenbrud, Sygdomsbilleder, Skovhugst, Synsbedrag, Skabning og Solopgang. Inspireret af Timothy Mortons 'dark ecology' og dennes opgør med romantikkens natursyn fremskriver Planet B en alternativ naturdigtning. En have af haveaffald, blomsternes løgn, 100 siders blindskrift der beretter om en havudsigt. Torben Munksgaard har udgivet flere romaner og krimier. Dette er hans anden digtsamling. Digt fra bagsiden: Vi skal sørge med sivene / vi er en del af en elv // på første række rækker børnene / fingeren i vejret // intetanende peger de / på gæs
Mere lys er en samling digte, der falder i fire dele: Gaderne, Nætterne, Dagene og Døden. Fra Gaderne, hvor poesien kredser om mødet med det andet køn, til Døden, der udfolder sig som en gåtur alene, får vi oplevelsen af digterens langsomme fald gennem de sidste tyve år, hvor digtene er blevet til. Mere lys er en bog om ikke at være ung mere, en afrapportering om aftagende udødelighed. Mere lys er Torben Munksgaards debut som digter.
Hvorfor ikke gøre forsøget og blive den mand, som en smuk kvinde drømmer om?En ung forfatter modtager en dag et opkald fra en kvinde fra sin fortid. Hun har en noget udsædvanlig forespørgsel. Den indbyder ham til at udnytte alle sine evner som den løgner, hans liv har gjort ham til – fra en virkelighedsfjern opvækst mellem drømme og nedture i Jylland til lidenskabelige affærer med handicappede kvinder i Hollywood. Han har løjet hele sit liv, og nu bliver han fristet til at skabe den største løgn af dem alle: At være en anden mand.Den perfekte mand, en selvbiografi er en bog om løgnen. Løgnen i alle dens facetter: Fortidens, forelskelsens og forfatterens løgne, som de tager sig ud ved en smuk kvindes mellemkomst.
En kortprosafortælling om romantikeren som subtilt manipulerende misbruger – der er sin egen pusher. Da den midaldrende digter Tommy møder den næsten tyve år yngre Annika, begynder han samtidig at skrive deres historie. Både i håb om at forføre hende, men især for – som så mange gange før – at etablere og dyrke den forelskelse, han ser som romantikerens eksistensberettigelse. Og akkurat som Den Unge Werther er han både dealer og junkie, for hvis ikke hans følelser handlede om ham, hvordan så iscenesætte hendes skønhed og karakter?
... sie sieht Patricia vor sich, wie sie mit dem über das Bett gebreiteten, roten Haar dalag, wie sie sich erst neckisch zur Seite drehte, um die Vorfreude hinauszuzögern ... Die junge Schriftstellerin Frederikke scheint zu einem langweiligen Leben in der Provinz verdammt. Voller Sehnsucht schwelgt sie in Erinnerungen an das wilde Kopenhagener Nachtleben und an ihre Nächte mit der schönen Patricia. Doch dann wird ihr eine neue „Gesellschaftsdame" an die Seite gestellt, die ihre Lust von Neuem weckt.
Lise leder efter Jørgen, men finder Jesus.Da Lises mand Jørgen en dag forsvinder – pludselig og tilsyneladende uden grund – vender det op og ned på hendes tilværelse. Efter et langt og til tider endda halvlykkeligt ægteskab tvinger den nye situation Lise til at tage sit liv op til revision. Hendes livskrise tager imidlertid en overraskende drejning, da hun finder trøst og mening i tilværelsen med hjælp fra en uventet kant: Gud. Og med sin nyfundne tro får hun snart blik for sine omgivelsers syndere, som kalder på både frelse og omvendelse. Lise indleder herefter et stædigt korstog, der hverken skåner familie, venner eller bekendte. Og samtidig lurer hele tiden spørgsmålet: Hvad blev der egentlig af Jørgen?
Et gerningssted uden lig. Det er virkeligheden efter årets Pride i København, hvor fundet af store mængder blod på en af optogets biler straks vækker mistanke om en forbrydelse. Og samtidig er to personer forsvundet. For Ulrich, ejer af Nørrebros nye bøssebar Traum Bar, og hans veninde Jackie bliver sagen uhyggeligt aktuel, da politiets indledende undersøgelser afslører, hvem blodet tilhører. De to hvirvles herefter ind i et kompliceret spil, hvor meget efterhånden tyder på, at en seriemorder, der tapper sine ofre for blod, hærger i det i forvejen udsatte bøssemiljø. Mange frygter, at der er tale om den hidtil værste bølge af hate crimes, som man har oplevet i København, og alle holder vejret, mens man venter på, at morderen slår til igen. “Diskodanserens død” er andet bind i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede. Bøgerne i trilogien kan læses uafhængigt af hinanden. ”Plottet er sindrigt og sindssygt og klasser over noget, Turéll kunne have fundet på.” Weekendavisen
»Han står stille. For et øjeblik ønsker han ikke andet end bare det. Bare stå og lade blikket bestige himlens blå højdedrag, lade tankerne forsvinde bort i viddernes afsindighed. I virkeligheden, tænker han, vender verden på hovedet, og de, der falder, vender rigtigt.«I VIRKELIGHEDEN er en mangfoldig samtidsroman om en række personer, der alle bærer på en tung hemmelighed eller lever et liv, de ikke er tilfredse med. Med denne bog har Torben Munksgaard skrevet en ny vidtspændende fortælling om identitet og det moderne menneskes opgør med sin omverden – og ikke mindst med sig selv.
…Sie legte die Kamera beiseite und begann sich auszuziehen, ohne den Blick von ihm abzuwenden. Sie kam auf ihn zu, stellte das eine Bein auf die Bettkante, zog ihn zu sich, packte ihn am Nacken, vergrub sein Gesicht in ihrem Schoß, ließ ihn mit ihrem nassen Schritt verschmelzen.Als sie vögelten, fühlte Pil die Zimmerdecke über sich zusammenbrechen. Nicht wie Zement und Putz, sondern wie elektrische Aale, wie weiche, feuchte Stromstöße; die Körper kämpften, fickten in diesem neutralen Schauer…
En sen aften beslutter Max sig for at gå ind på et værtshus for at få en øl. Her tiltales han af en tilfældig ung mand, Bertel, og hans veninde, Pil, der synes, at han ligner en fascist. Trods adskillige fornærmelser går der ikke længe, før samtalen om fascisme og besættelsesmagter blandes sammen med Max’ forestillinger om den unge, frodige kvinde – nøgen. Og det viser sig, at det ikke kun er ham, der fantaserer. Kan næste møde leve op til forventningerne? Og hvad sker der, når det viser sig, at Max har en kone, og at Bertel er forelsket i Pil?Torben Munksgaard debuterede i 2007 med "Retrograd" og har senest udgivet romanen "Sort hund". I 2013 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Novellen "Kropsvisitation" er en del af den erotiske novelleantologi "360 grader".
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.