Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal en ny samling med hendes bedste digte udvalgt af forfatteren Olga Ravn, der også har skrevet bogens efterord. Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel kendte klassikere som mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.
Tove Ditlevsens novelleproduktion kulminerede i hendes sidste novellesamling, ”Den onde lykke” fra 1963.
I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.
En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.
BARNDOM er et ærligt og intimt portræt af opvæksten på Vesterbro, af venskab og de første spirende forfatterdrømme fortalt med Tove Ditlevsens velkendte humor og sårbarhed.Under titlen Københavnertrilogien blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times
I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med. Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.
Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.
Tove Ditlevsens andet erindringsbind er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen.Siden barndommens famlende nedfældninger i poesibogen begynder hun i ungdommen at skrive “rigtige” digte, hvilket afføder en trang til at blive set og hørt. Vi følger hendes vej til at blive forfatter frem mod debutudgivelsen, Pigesind, besværliggjort af de uinspirerende (og kortvarige) ansættelser på bl.a. kontor og lager, der dræner hende for energi.Ungdom er andet bind i Københavnertrilogien. Under den titel blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times
Tove Ditlevsens fire novellesamlinger Den fulde frihed (1946), Dommeren (1948), Paraplyen (1952) og Den onde lykke (1963) samlet i ét bind.
"Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen Barndom, første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen Annelise - tretten år. Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.
Delvis selvbiografisk afsløring af et ægteskabeligt inferno. En roman om ægteskab og skilsmisse, om kærlighed og galskab, om frygt, ømhed og ondskab. Lise Mundus og hendes mand har gennem 20 lange år været bundet til hinanden i et spændingsmønster af tiltrækning og frastødning.
Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.
Genudgivelse i paperback. Tove Ditlevsens mest uhyggelige roman ”Ansigterne” er historien om forfatteren Lise Mundus, der indlægges på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. Som altid hos Ditlevsen er ”Ansigterne” en roman om kærlighedens smerte, om længsel og utroskab og skrift. En roman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvem der er syg, og hvem der er rask. ”Men hvad var virkeligt her i verden, og hvad var ikke virkeligt? Var det ikke en slags sygdom, at folk kunne gå rundt og holde fast på deres eget jeg? Hele dette kaos af stemmer, ansigter og erindringer, som de kun dråbevis turde lade slippe ud af sig og aldrig kunne være sikre på at få igen.” ”Ansigterne” er første del af Ditlevsens fortælling om Lise Mundus, et portræt hun afsluttede syv år senere med sin sidste roman ”Vilhelms værelse”.
Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse. Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.
I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt. Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år, irriterende fans og besværlige veninder, ansættelsesforhold, alkohol, børn og svigerbørn, kolleger, konflikter med læger og tandlæger og psykiatere, konfrontationer i og med pressen og meget, meget mere. Brevsamlingen, der er dateret fra 1969 til 1975, er et eksempel på det samarbejde, det forhold, der kan opstå mellem en forfatter og hendes redaktør; men det er også en rørende beretning om et sårbart, begavet menneskes måde at håndtere sit indre og ydre kaos på. Brevene, der ikke har været offentliggjort før, blev fundet under oprydning i Gyldendals skønlitterære redaktions mandshøje pengeskab, hvor forlaget opbevarer manuskripter, billedmateriale m.m. fra mange år. Efter Tove Ditlevsens arvingers ønske er der udeladt to-tre sætninger, og der er blevet rettet åbenlyse slåfejl og inkonsekvenser i stavemåder; men ellers fremstår brevene i deres oprindelige form.
Tove Ditlevsens romandebut fra 1941 handler om en ung pige, der kæmper for at gøre sig fri af en ulykkelig hændelse i den tidligste barndom i form af et seksuelt overgreb.
Genudgivelse med forord af Kwamie Liv.Ungdom er fortællingen om den unge Tove Ditlevsens første spæde skridt ud i en tilværelse som forfatter.Tove er sulten: sulten efter poesi, efter kærlighed og efter at det rigtige liv skal til at begynde. Mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen, bliver Tove kastet rundt mellem en række uinspirerende ansættelser, en nazistisk udlejer og mere eller mindre interessante mandlige bekendtskaber.Ungdom er et ærligt og indlevende portræt af ungdomsårene, fortalt med Toves velkendte humor, sårbarhed og poetik.Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.
E-bogsudgaven af Tove Ditlevsens Tove Ditlevsen om sig selv fra 1975. Digt og virkelighed bindes sammen til et nøgternt og barokt humoristisk selvportræt.»Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg ikke brudt mig ret meget om virkeligheden. Jeg affandt mig bare med den og læste, skrev og drømte mig væk fra den, når jeg kunne se mit snit til det. Når jeg alligevel ikke så få gange i min tilværelse har kastet mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde, skyldes det måske, at min storebror, hvis ord jeg aldrig tvivlede på, lærte mig, at man altid skal gøre det, man frygter allermest. Det er en udmærket leveregel, hvis det da ikke lige drejer sig om at springe ud fra femte sal. Nu var min barndoms virkelighed også temmelig barsk, men min drøm om engang at blive digter fik mig til at overvinde min sjælelige sårbarhed og bestandig søge at forstå andre mennesker i stedet for at anklage dem. Ingen senere erfaringer kan nogen sinde udslette barndommens påvirkninger. Dem vender jeg gang på gang tilbage til i mine bøger.«Fra forordet.
Tove Ditlevsens første erindringsbind ”Barndom” beskriver en opvækst i arbejderklassen på Vesterbro i tiden efter Første Verdenskrig. Det er fortællingen om en opvækst under trange kår og om de første spæde forfatterdrømme. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof."Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen "Annelise - tretten år". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.
Tove Ditlevsens andet erindringsbind ”Ungdom” fortsætter, hvor "barndom" slap. Det er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof."Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen "Annelise - tretten år". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.
I 1939 udkom Tove Ditlevsens første digtsamling, Pigesind, bestående af 32 digte, der udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme. Serveret med et eviggyldigt lyrisk sprog er Pigesind en digtsamlig, der altid vil være aktuel.
A newly married woman longs, irrationally, for a silk umbrella; a husband chases away his wife's beloved cat; a betrayed mother impulsively sacks her housekeeper. Underneath the surface of these precisely observed tales of love, marriage and family life in mid-century Copenhagen pulse currents of desire, violence and despair, as women and men dream of escaping their conventional roles and finding freedom and happiness - without ever truly understanding what that might mean.
Forfatterne Tove Ditlevsen og Ester Nagel mødte hinanden i Unge Kunstneres Klub i 1940, og herfra udviklede sig et venskab, der i mange år først og fremmest blev holdt i live igennem en ivrig brevveksling. Denne brevveksling er samlet i bogen Tove og Ester.Tove Ditlevsen og Ester Nagel havde forfattergerningen til fælles - og de havde moderskabet, ægteskabet og alle de andre relaterede "små hverdagsproblemer" til fælles, og det der det, deres breve handler om: hvordan de forsøgte at forene forfatterskab med familieliv, og hvordan de levede deres liv som skrivende kvinder.Tove og Ester er en morsom og hjertevarm bog om forfatterliv, forstyrrelser og fællesskab.Tove og Ester er en revideret genudgivelse af bogen Husmor og skribøse fra 1986.
Tove Ditlevsens digtsamling Lille verden fra 1942 i e-bogsudgave. Erindrings- og depressionstemaer, som behandler faserne i kvindens liv samt kærligheden og angsten for at miste sine elskede.
Tove Ditlevsens digtsamling KVINDESIND fra 1955 i e-bogsudgave."Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø, hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende, men hun stirrer på mig fra spejlet, i øjnenes sø, som søger hun noget, hun ikke mere kan finde. Hun har ikke andre i verden at spørge end mig: hver er mine drømme? og hvor er min tyveårs glæde? Hvor er de uskyldige smil, den alvorlige leg? hvordan er mit pund forvaltet i årenens kæde"
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.