Bøger af Trine Ankerstjerne

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

Pædagogik i skole og fritid henvender sig særligt til studerende, der har valgt specialiseringsdelen ”Skole- og fritidspædagogik” på pædagoguddannelsen, og udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering.Bogen introducerer til de faglige temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og dens 27 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for pædagogens arbejde i skole- og fritidsinstitutioner.Alle kapitler indledes med et abstract, hvori kapitlets hoverpointer skitseres. Sidst i kapitlerne er der en række refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Flere kapitler indeholder billedmateriale, links, modeller, illustrationer og cases, der bidrager til en alsidig og varieret læseoplevelse. Stikordsregisteret bagest i bogen gør det let at finde frem til centrale teoretikere og vigtige pædagogiske begreber i de forskellige kapitler.De 37 bidragende forfattere har alle fingeren på den pædagogiske puls, enten som undervisere og forskere på landets pædagoguddannelser, som forskere og professorer på danske og nordiske universiteter eller som konsulenter i relevante pædagogiske sammenhænge. Så med denne bog får du som studerende et godt grundlag for at udvikle sin professionelle faglighed inden for det skole- og fritidspædagogiske område.

Denne bog handler om ressourceorientering som udgangspunkt for pædagogisk praksis. I bogen møder læseren en række metoder og konkrete tilgange, der på forskellig vis tager udgangspunkt i et ressourcesyn som princip og afsæt for praksis. Ud fra forskellige teoretiske tilgange giver bogen en række bud på, hvordan man som pædagog kan arbejde med ressourcer i daginstitutioner.Ressourceorientering handler om, at man under udvikling og gennemførelse af pædagogiske tiltag aktivt leder efter, bygger på og forsøger at udvikle individuelle styrker og styrker i individets omgivelser.Bogen samler og formidler viden og erfaringer fra udvalgte teoriretninger og tilgange på området, og gør denne viden tilgængelig i en overskuelig form.Det er formålet med bogen, at den skal bidrage til praksisudvikling og til konkret problemløsning i hverdagen. Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende, daginstitutionsledere, studerende i efter- og videreuddannelsesforløb og andre, der interesserer sig for pædagogik og konkret pædagogisk praksis.Forfattere: Trine Ankerstjerne, Anne Vibeke Fleischer, Christian Horst, Carina Brøndum Leed, Alex Madsen, Lene Metner, Margit Mikkelsen, Anne Maj Nielsen, Kaj Struve, Jytte Birk Sørensen, Üzeyir Tireli og Tom Ritchie,.

Der er behov for at udvikle en fremtidig SFO- og fritidspædagogik, som på en række punkter adskiller sig fra både børnehave- og skolepædagogikken. En sådan udvikling må medtænke, fastholde og perspektivere de karakteristiske træk ved den eksisterende pædagogik. I "SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden" giver forfatterne en række perspektiver på, hvordan fritidshjemmet og SFO'en kan bidrage til lærings- og kompetenceudviklingen i børnenes liv. Bogens syv kapitler kredser om temaer som: Læring og erfaringsdannelse Børns venskaber og fællesskaber Det frie og det bundne Demokrati og medbestemmelse

Selv om "Pissedårlig pædagogik" ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode pædagogik. Det har velmende idealer og gode råd til pædagoger ikke kunnet gøre. "Pissedårlig pædagogik" er således en kommentar til den eksisterende pædagogik og den aktuelle debat om pædagogik. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik. Læs "Pissedårlig pædagogik", og blive motiveret til at blive en bedre pædagog.

Denne antologi ønsker at inspirere og give værktøjer til at styrke pædagogikken i klubberne, så børn og unge oplever trivsel og deltagelse i fællesskaber. Bogen skriver sig ind i et felt, der længe har været underbelyst, og stiller skarpt på, hvordan pædagoger kan skabe gode rammer for venskaber og fællesskaber mellem børn og unge. Antologiens kapitler giver dig indsigt i, hvordan du som pædagog kan skabe et trygt og udviklende miljø for børn og unge efter skole, hvor trivsel, betydningen af relationer og fællesskaber er afgørende. Bogen præsenterer forskellige pædagogiske tilgange og metoder, der kan være med til at styrke dette arbejde. Bogen indeholder også konkrete eksempler og refleksionsspørgsmål, der kan understøtte praksis i klubberne. Bogen kan dermed fungere som en inspirationsguide til at styrke fritidspædagogikken. Antologien henvender sig til alle med berøring eller interesse for fritidspædagogik og pædagogik. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge, fx i andre institutioner med fokus på børn og unge. Mikkel

Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter.Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil.Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.

Denne grundbog til pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik er skræddersyet til at bidrage til den studerendes forståelse af de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Foruden pædagogisk orienterede uddannelser er denne bog oplagt til pædagoger og andet personale, der beskæftiger sig med skole- og fritidspædagogik.Bogen er inddelt i fire dele, som hver forholder sig til specialiseringens kompetenceområder: Del 1: Barndom, ungdom, didaktik og dannelse Del 2: Identitet, fællesskab, relationer og inklusion Del 3: Udviklings- og læringsrum Del 4: Samarbejde og udviklingHver del består af fire kapitler, der behandler de forskellige faglige elementer, som det skole- og fritidspædagogiske praksisfelt udgøres af. Dermed stifter den studerende bekendtskab med temaer, som forholder sig direkte til eller udspringer af praksis, og som tilsammen udgør rammen for at forstå de vilkår og betingelser for opvækst, som børn og unge i dag befinder sig i og handler ud fra.Alle bidragydere i bogen har rod i forsknings- og udviklingsrelaterede opgaver og undervisning på det pædagogiske område, ligesom mange af dem har deres daglige gang blandt studerende og færdiguddannede pædagoger.Til udgivelsen hører en omfattende mængde digitale redskaber, hvor den studerende får mulighed for at forfølge de pointer og problemstillinger, som det enkelte kapitel introducerer.

Den overordnede ambition med denne bog er at give lærer- og pædagogstuderende såvel som professionelle i det pædagogiske fag forskellige perspektiver på fænomenet læring og 'ikke-læring'. Bogens fokus, og som titlen skal indikere, er rettet mod spørgsmålene om, hvorfor og hvordan det til tider forekommer, at børns læring i visse situationer af den professionelle opfattes hindret eller som fordrejet, begrænset, hæmmet, udeblevet, upræcis eller utilstrækkelig på anden måde, hvilket er mindst lige så relevant at afdække som at søge at forstå, hvad der rent faktisk medfører læring. Dette må derfor ses som to sider af samme sag. Antologiens første ni artikler er skrevet af henholdsvis professorer fra universiteter, lektorer fra professionshøjskoler (UC'ere) og praktiserende psykologer. Desuden bidrager en norsk postdoc som medforfatter på en artikel. Den sidste og tiende artikel er et eksklusivt bidrag fra den anerkendte tyske biografiforsker og professor Peter Alheit.

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Literacybegrebet kobles med læringsmål, så der kan sættes kurs mod god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.

Pædagoger og lærere i skolen - sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne.Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.