Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Troels W. Kjær

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fra normal til genial - træn din hjerne på 6 uger
    af Mikel Birkkjær & Troels W. Kjær
    132,95 kr.

    Hvad gør du, hvis du ønsker dig mere fysisk styrke, større udholdenhed og en slankere krop? Du lægger kosten om og motionerer. Men hvad gør du, hvis du ønsker dig en større en skarpere hjerne; en(endnu) bedre hukommelse og en øget koncentrationsevne? Sandsynligvis ikke noget. Du tænker, at du nu engang er, som du er. Men ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tankegange, holdninger og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men (indgroede)vaner, der kan forandres Med de rette øvelser kan du optimere dinhjerne. Permanent.I Knivskarp er hjerneforsker Troels W. Kjær og skuespiller Mikael Birkkjær gået sammen om at dokumentere, at hjernen vitterlig kan forandres gennem træning. Troels W. Kjær beskriver, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Han præsenterer dig samtidig for en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og samtidig sortere unødvendige informationer fra.Mange af øvelserne indgår i det 6-ugers træningsprogram, som Mikael Birkkjær har gennemgået. Vi følger ham gennem hele forløbet, hvor hanudfordres både mentalt og fysisk med blandt andet ord-, tal og billedopgaver, som skal løses under tidspres, en række socialestress-øvelser foruden fysisk træning og 'hjernekost'. Og for at dokumentere effekten af træningsprogrammet er Mikael Birkkjær blevet testet både før, under og efter forløbet af en neuropsykolog.Om forfatterne: Mikel Birkkjær (f.1958) er uddanent skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1985. Troels W. Kjær er hjerneforsker og overlæge ved Rigshospitalets Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Anne Mette Futtrup er freelance-journalist og redigerer og ghostwriter bøger. Derudover skriver hun portrætter, baggrundsartikler, reportager og nyheder til hjemmesider, magasiner, dagblade og fagblade.

  • - Kom godt igennem
    af Troels W. Kjær & Loa Opstrup
    132,95 - 258,95 kr.

    I det moderne videnssamfund er hjernen på konstant arbejde. De fleste af os jonglerer i et stigende tidspres mellem arbejds- og familieliv, sociale medier, venner og fritidsinteresser m.m. Vi bruger hjernen hele tiden, endda også i de stunder, hvor der før var naturlige ’hjerne-pauser’. En hjernerystelse er ikke kun en fysisk hindring i ens liv, det er også en omstilling psykisk og eksistentielt. Den hjernerystede er tvunget til markant at ændre livsstil og kun langsomt integrere sig i det vante igen. Nogle oplever senfølger og bliver nødt til at prioritere anderledes i endnu længere tid. Bogen præsenterer den faglige viden, der eksisterer på området. Den forklarer, hvad en hjernerystelse gør ved krop, følelsesliv, nervesystem og kognitive evner. Den er opbygget i forskellige dele, som kan læses, alt efter om du har slået hovedet for nylig, eller det er længere tid siden. På den måde får du netop den viden, du har brug for. Ikke mindst videregives de værktøjer og copingstrategier, der skal til for at komme i bedring efter en hjernerystelse og for at leve med så høj livskvalitet som muligt undervejs i et forløb med hjernerystelse. Troels W. Kjær er overlæge ved Sjællands Universitetshospital og en af Danmarks førende hjerneforskere. Loa Opstrup er psykoterapeut, står bag Samtaleterapi Kbh og har specialiseret sig i behandling af hjernerystelse.

  • - Sådan træner du din hjerne
    af Troels W. Kjær
    282,95 - 317,95 kr.

    I bogen Hjernestarter vil Troels W. Kjær forklare, hvordan man kan træne sin hjerne til at gå fra første til femte gear.Bogen er delt op i tre dele. I første del følger vi to studerende, der eksperimenterer med hjernetræning i et forsøg over 6 uger. Derudover vil de overordnede principper for træningen blive gennemgået. I anden del forklarer Troels W. Kjær på simpel vis, hvad der løbende er sket med forsøgspersonernes hjerner under forsøget. Sidste del indeholder en masse øvelser og råd til, hvordan man selv træner sin hjerne.Hjernestarter er en bog for alle, der gerne vil have mere ud af de små grå. Vil du blive skarpere på arbejdet, bedre til at huske eller få mere motivation, så er det om at få hjernen op i gear.Troels W. Kjær er hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han arbejder som overlæge ved Sjællands Universitetshospital og er professor ved Københavns Universitet. Han har lavet tv om hjernen og han har tidligere skrevet bogen “Knivskarp” sammen med skuespiller Mikael Birkkjær.

  • - Bliv bedre til at huske
    af Troels W. Kjær & Anne-Mette Futtrup
    147,95 - 167,95 kr.

    Hjernen kan blive større og stærkere gennem træning – på lige fod med andre af kroppens muskler. Selv små øvelser i hverdagen kan gøre en forskel. De fleste kender det: Man går i supermarkedet på vej hjem fra arbejde efter nogle få ting til aftensmaden – kartofler, salat, tomater og oksefars – men kommer kun hjem med kartofler, salat og oksefars. Eller man står over for én, der hilser hjerteligt, mens man forgæves graver i sin hjerne efter personens navn. Det er ikke usædvanligt at have huller i hukommelsen. Nogle gange er det de små ting, vi glemmer. Andre gange kan det være vigtige pointer under en arbejdspræsentation, en tale eller lign. Uanset hvad, er det frygtelig irriterende. Den gode nyhed er, at vi alle med en forholdsvis lille indsats kan forbedre vores hukommelse. I Klæbehjerne gennemgår professor og hjerneforsker Troels W. Kjær sammen med journalist Anne Mette Futtrup, hvordan hjernen kan blive større og stærkere gennem træning – på lige fod med biceps og triceps. Selv små uvante udfordringer i dagligdagen kan gøre en forskel. I bogen kan man teste sin hukommelse, og man præsenteres for metoder og teknikker til at lære at huske bedre. Desuden får man tre omfattende træningsprogrammer – et til begyndere, et til øvede og et til dem, der vil indføre egentlige livsstilsændringer, der gavner hukommelsen. Hvert program rummer 28 meget forskellige øvelser, som hver især specifikt påvirker hukommelsescentrene i ens hjerne, så man kommer til at huske bedre. Troels W. Kjær er hjerneforsker og forfatter til bl.a. bestselleren Knivskarp, der udkom i 2014. Han har igennem flere år specialiseret sig i, hvordan hjernen stimuleres, måles og vejes. I sin forskning har han bl.a. arbejdet med, hvad der sker med hjernen, når man ikke giver den optimale betingelser. Troels W. Kjær er ansat som overlæge på Roskilde Sygehus' neurologiske afdeling. Anne Mette Futtrup (f. 1968) er freelancejournalist og redaktør.

  • af Troels W. Kjær
    159,95 - 207,95 kr.

    I Gik Einstein til fitness? præsenterer hjerneforsker Troels W. Kjær den nyeste forskning inden for, hvordan fysisk træning påvirker hjernen, og guider dig til bl.a. at holde hjernen skarp.Gik Albert Einstein til fitness for at blive klogere? Havde Forrest Gump fat i den lange ende, da han forsøgte at løbe meningsløsheden væk? Og giver Gnags dårlige råd, når de synger om at spendere alderdommen på en bænk ved havet? Det er nogle af de spørgsmål, hjerneforsker Troels W. Kjær tager livtag med i Gik Einstein til fitness?I de senere år har hjerneforskningen vist, at hjernen i allerhøjeste grad påvirkes af motion. Selv en gåtur kan medvirke til at holde hjernen skarp, og det er slået fast, at visse former for træning giver bedre hukommelse, koncentration og højere intelligens. Oveni det er træning med til at bekæmpe depression, stress og tristhed. Og ser vi lidt på resultaterne fra verdens førende hjerneforskere, kan vi sige hvorfor. Vores hjerne forandrer sig, når vi træner. Dele af den vokser, mens andre skrumper.I Gik Einstein til fitness? formidles den allernyeste hjerneforskning gennem eksempler fra velkendt populærkultur og historiske begivenheder. Gennem fortællinger som den om Einsteins hjerne, der blev stjålet, om drengen, der ikke sov i 11 dage, og om sportslegender, der har betalt en dyr pris for at nå helt til tops, bliver læseren klogere på hjernen, hvordan man passer på den – og hvordan man absolut ikke gør.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.