Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Vibeke Asmussen Frank

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - i et kritisk perspektiv
    af Tine Tjørnhøj-Thomsen, Signild Vallgårda, Lars-Henrik Schmidt, mfl.
    312,95 kr.

    Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

  • - Oplevelser, konflikter og regulering
    af Nanna Kappel, Jeanett Bjønness, Katrine Schepelern Johansen, mfl.
    115,95 - 197,95 kr.

    Et glas vin på fortovscaféen, en joint i parken, en ecstasypille på diskoteket eller et skud heroin i baggården. Det sociale liv i byen er ofte forbundet med brug af rusmidler. Nogle steder er indtagelse af rusmidler endda definerende for den gode oplevelse af byrummet i bestemte tidsrum, som når store mængder alkohol indtages i weekendens nattetimer i centrum af store og mellemstore danske byer. Men når nattelivet gør tilværelsen svær for beboerne, eller når der foregår åben indtagelse og salg af illegale stoffer, så giver brug af rusmidler også anledning til konflikter og kampe om byens rum. Legale og illegale rusmidler og indtagelse af dem er derfor også årsagen til, at livet i byen bliver reguleret.Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering sætter fokus på, hvordan byen og rusmidlerne på forskellig vis er vævet sammen. Bogens syv bidrag undersøger, hvordan forskellige grupper af rusmiddelbrugere og andre mennesker i byen oplever og forholder sig til hinanden, og hvordan byen som både politisk, social og fysisk ramme har betydning for vores håndtering af rusmiddelrelaterede problemstillinger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.