Bøger af Zygmunt Bauman

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

Fagre flydende verden er en samling af tekster fra Zygmunt Baumans forfatterskab de seneste ca. 15 år. Bogen samler centrale kapitler og tekster og tegner et portræt af Baumans samtidsdiagnose med fokus på centrale følelser og temaer som frygt, ondskab, lidelse og lykke samt refleksioner over sociologiens natur og rolle i samfundet.Bogen er redigeret af professor Michael Hviid Jacobsen, AAU, som også har forfattet bogens indledning og interviewet Bauman om tendenser og pointer i det sene forfatterskab.

aeo A major new book by one of the most original thinkers today. aeo Develops a distinctive argument about the a liquida nature of modernity. aeo Re--examines key concepts which look at the heart of orthodox accounts of the human condition, including the concepts of emancipation, individuality, work and community.

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.

Globalisering er på alles læber, et modeord næsten med status af trylleformular, der kan åbne samtlige porte til nutidens og fremtidens mysterier. Men som alle modeord også med en tendens til selv at blive mindre og mindre præcist, desto flere områder det foregiver at belyse. Derfor er det vigtigt – som Zygmunt Bauman gør med sin bog – at sprede noget af den tåge der omgiver udtrykket og begrebet ”globalisering” bl.a. ved at afdække de sociale rødder og menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen og vise, at der ligger betydeligt mere i fænomenet end man umiddelbart kan se. Globalisering er således ikke udelukkende en proces, hvor kapital, handel og information flyder frit over samtlige kontinenter, og hvor mennesker kan rejse, hvorhen de vil. Det der for nogle forholdsvis få – en global og eksterritorial elite - betyder en grænseoverskridende frihed, kan for mange andre blive en påtvunget, men uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk - med alt hvad det kan føre med sig. Oversat fra engelsk efter Globalization af Helga Poder.

Globalisering er på alles læber, et modeord næsten med status af trylleformular, der kan åbne samtlige porte til nutidens og fremtidens mysterier. Men som alle modeord også med en tendens til selv at blive mindre og mindre præcist, desto flere områder det foregiver at belyse. Derfor er det vigtigt – som Zygmunt Bauman gør med sin bog – at sprede noget af den tåge der omgiver udtrykket og begrebet ”globalisering” bl.a. ved at afdække de sociale rødder og menneskelige konsekvenser af globaliseringsprocessen og vise, at der ligger betydeligt mere i fænomenet end man umiddelbart kan se. Globalisering er således ikke udelukkende en proces, hvor kapital, handel og information flyder frit over samtlige kontinenter, og hvor mennesker kan rejse, hvorhen de vil. Det der for nogle forholdsvis få – en global og eksterritorial elite - betyder en grænseoverskridende frihed, kan for mange andre blive en påtvunget, men uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk - med alt hvad det kan føre med sig. Oversat fra engelsk efter Globalization af Helga Poder.

With the advent of liquid modernity, the society of producers is transformed into a society of consumers. In this new consumer society, individuals become simultaneously the promoters of commodities and the commodities they promote. They are, at one and the same time, the merchandise and the marketer, the goods and the travelling salespeople.

Modernity was supposed to be the period in human history when the fears that pervaded social life in the past could be left behind and human beings could at last take control of their lives and tame the uncontrolled forces of the social and natural worlds. And yet, at the dawn of the twenty-first century, we live again in a time of fear.

* A new book by one of the most original and brilliant social thinkers of our time. * Extends and develops some of the key themes in other Bauman titles, namely what it is like to live in a time of 'liquid modernity', identity, culture and consumerism.

a Communitya is one of those words that feels good: it is good a to have a communitya , a to be in a communitya . And a communitya feels good because of the meanings which the word conveys, all of them promising pleasures, and more often than not the kind of pleasures which we would like to experience but seem to miss.

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og instrumentel rationalitet.Derfor kan selve Holocaust hverken betragtes som et isoleret jødisk problem, ej heller alende forklares med henvisning til Hitlers tvangstanker, hans tilhængeres grusomhed og det moralske forfald, som hans ideer gav anledning til."Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund, på vores høje civilisatoriske stade, de menneskelige og kulturelle præstationeres tinde, og af denne grund udgør det også et problem for dette samfund, denne civilisation, denne kultur."Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af Holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis. I sidste ende stiller den det centrale spørgsmål, om moral er noget, der læres, altså et socialt produkt, eller en uadskilleig del af selve den menneskelige eksistens.

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.

Ved at knytte sig til et andet menneske vinder man noget, men afgiver noget andet. Det moderne menneske er selektivt og vil opnå alle goderne både ved monogamiets sikre og solide verden og polygamiets pirrende, men usikre livsform. Tidligere tiders mere solide kærlighedsbånd er afløst af individuel selvtilfredsstillelse og kynisme. Forpligtelser, bindinger, troskab og tillid er afløst af særordninger, opsigelseskontrakter og klausuler. Men prisen for friheden er stigende angst og ensomhed.Flydende kærlighed handler om kærlighed, forelskelse, seksualitet og parforholdets vilkår i den flydende modernitet. Bogen analyserer både den nære, intime kærlighed og den fjerne, globale menneskekærlighed i form af solidaritet med fattige, flygtninge og verdens svage. De skrøbelige menneskelige bånd, den følelse af usikkerhed som skrøbeligheden fører med sig og konflikten mellem på én gang at binde sig og bevare den moderne, flydende frihed er bogens centrale temaer.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1991 var professor i sociologi. Bauman er kendt som en af de skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet.n.

Hvad sker der, når samfundet udvikler sig fra et producentsamfund til et forbrugersamfund, og dermed fra et samfund styret af arbejdsetikken til et samfund styret af forbrugets æstetik? Hvad er konsekvenserne af overgangen fra et samfund, der har brug for hver eneste voksen som en produktiv arbejdsressource, til et samfund, der sagtens kan producere alt hvad der behøves og mere til uden deltagelse af en betydelig del af sine medlemmer? Det er denne gradvise, men ubarmhjertige overgang fra det tidlige til det seneste stadium af det moderne samfund, Zygmunt Bauman beskriver i sin vigtige og ikke så lidt provokerende bog. For også normerne og borgernes indbyrdes forhold forandres i et samfund, hvor livsprojekterne bygges op omkring forbrugsvalg snarere end arbejde, faglige færdigheder og job. Taberne i dette komplicerede spil er de arbejdsløse, samfundets fattige, der både er overflødige på arbejdsmarkedet og defekte som forbrugere. De står dermed tilbage uden nogen anvendelig social funktion – hverken nu eller i fremtiden – med vidtrækkende konsekvenser for deres sociale status og chancerne for fremskridt. Kan denne ’nye’ fattigdom og forarmelse bremses og overvindes med de ortodokse midler, der blev skræddersyet til et samfund, som ikke længere findes? Eller må der nye løsninger til? Det er på denne baggrund og gennem løsningen af bl.a. den slags problemer, at velfærdssamfundet skal stå sin prøve. Zygmunt Bauman (f. 1925) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England, og har et stort forfatterskab bag sig. På dansk er tidligere udkommet Fællesskab (2002), Globalisering (1998) og Modernitet og Holocaust (1994).Oversat til dansk af Susanne Arends og Tom Havemann.

Sociologiens særlige måde at tænke på kan komme os til hjælp i forbindelse med overvejelser om hvordan vores individuelle livshistorier hænger sammen med den historie, vi har til fælles med andre mennesker. Den overvejelse er grundlæggende i sociologien og derfor også et hovedanliggende i denne grundbog i faget.Bauman & Mays (og andres) definition af fagdisciplinen sociologi går ud på, at den skal betragte menneskelige handlinger som elementer i en mere omfattende formation (dvs. samfundet). Samfundet forstås her som en samling af aktører, der er bundet sammen i et net af gensidig afhængighed. Afhængighed forklares som en tilstand, hvor alle handlinger og gøremål er afhængige af, hvem de øvrige aktører er, hvad de gør eller måske vil gøre.At tænke sociologisk er altså det at være i stand til at analysere dialektikken (vekselvirkningen) mellem individ og samfund. En sådan analyse kan øge forståelse for den menneskelige forskellighed og dermed blandt andet være med til at fremme følelsen af solidaritet mellem mennesker. I bogens 10 kapitler diskuteres en række sociologiske nøglebegreber som fx identitet, forbrugerisme, krop og seksualitet, teknologi og kultur.Bauman & May drøfter desuden mere værdiorienterede begreber som assimilation, moral, ulighed, eksklusion og fattigdom. Der trækkes jævnligt på indsigter fra andre hovedskikkelser inden for sociologien (Bourdieu, Mead, Schutz, Elias, Foucault, Castells, Giddens m.fl.) På den måde bliver læseren præsenteret for andre ”store” sociologers begreber og deres teorier om samfundet.ZYGMUNT BAUMAN (1925-2017) var professor i sociologi ved universitetet i Leeds og er en af vor tids skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet i en samfundsmæssig sammenhæng. Blandt Baumans mange bøger kan nævnes Freedom (1988, da. udg. 2003), Modernity and Holocaust (1989, da. udg. 1994), Modernity and Ambivalence (1991) og Society Under Siege (2002, da. udg. 2003).TIM MAY (f. 1957) er professor i sociologi ved The University of Sheffield. Han har udgivet adskillige bøger bl.a. Probation: Politics, Policy and Practice (1991), Introduction to the Philosophy of Social Research (1996) og Social Research (2001, 3. udg.).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.At tænke sociologisk er oversat fra engelsk efter Thinking Sociologically (2. rev. udg.) af Tom Bøgeskov.

Wenn in kurzer Zeit Hunderttausende Menschen ins Land kommen, stellt das für jede Nation eine gewaltige Herausforderung dar. Und dennoch wirkt es befremdlich, dass Migration praktisch alle anderen Themen von den Titelseiten verdrängt. Den Klimawandel. Die Ungleichheit. Zerfallende Staaten. Also die eigentlichen Ursachen der Migration. Zygmunt Bauman spricht angesichts der emotionalen Debatte von einer moralischen Panik. Und er stellt die Frage, wer von dieser Panik (oder Panikmache?) profitiert. Nicht zuletzt, so der Soziologe, populistische Politiker, die endlich klare Kante zeigen können - zumindest solange sie nicht in der Verantwortung stehen. Inmitten der Hysterie und der zunehmenden Xenophobie plädiert Bauman für Gelassenheit und Empathie. In einer Welt, in der Geld, Bilder und Waren frei zirkulieren und ob deren Kugelform sich die Menschen »nicht ins Unendliche zerstreuen können« (Kant), werden wir lernen müssen, mit den anderen zusammenzuleben.

”Man kan sige hvad man har lyst til. Vi lever i et frit land”. Dette udtryk bruges ofte i Vesten uden at vi standser op og funderer over dets egentlige betydning. Men hvad fortæller det os hvis vi lytter efter? Det er hvad sociologen Zygmunt Bauman undersøger i denne bog, der udkom i England for første gang i 1988. Udtrykket betyder først og fremmest at vi under frihedens betingelser kan gøre eller sige det der under andre betingelser ville være risikabelt. Det forhold siger dog ikke noget om hvilken virkning vores eventuelle udsagn eller handling vil have. ”Et frit land” er ikke i sig selv en garanti for at vores handling vil føre til det ønskede resultat, eller for at det vi siger, bliver accepteret. Det at er der er konsensus om at man frit kan sige og gøre som man vil, rummer desuden en stiltiende indrømmelse af at sandhed eller viden ikke er nødvendige forudsætninger for vores udsagn, og at en handling ikke behøver at være fornuftig for at blive accepteret. Dermed fortæller udtrykket os at det at leve i et frit land betyder at handle på eget ansvar. Det står den enkelte frit for at forfølge sine mål, men det står også en frit for at fejle. Det første følger med det andet i en slags pakkeløsning. Det er de samfundsmæssige konsekvenser heraf Bauman tager stilling til i sin bog. Bogen er oversat fra engelsk efter Freedom af Tom Havemann.

"The last interview of one of the greatest social thinkers of our time"--

A new afterword to this edition, "The Duty to Remember-But What?" tackles difficult issues of guilt and innocence on the individual and societal levels. Zygmunt Bauman explores the silences found in debates about the Holocaust, and asks what the...

* This is an engaging new book from one of the most influential and widely read sociologists in the world today * Bauman, in conversation with Leonidas Donskis, reflects on the nature of evil in our liquid modern world.

We are living in an open sea, caught up in a continuous wave, with no fixed point and no instrument to measure distance and the direction of travel. Nothing appears to be in its place any more, and a great deal appears to have no place at all.

Refugees from the violence of wars and the brutality of famished lives have knocked on other people's doors since the beginning of time. For the people behind the doors, these uninvited guests were always strangers, and strangers tend to generate fear and anxiety precisely because they are unknown.

We have long since lost our faith in the idea that human beings could achieve human happiness in some future ideal state a state that Thomas More, writing five centuries ago, tied to a topos, a fixed place, a land, an island, a sovereign state under a wise and benevolent ruler.

Management has been one of the driving forces of the last century, indeed an idea and a language that colonized most other institutions, areas of human activity and walks of life, even those that had until recently been regarded as completely unmanageable, such as art, academia and creativity.

Unde malum from where does evil come? That is the question that has plagued humankind ever since Eve, seduced by the serpent, tempted Adam to taste the forbidden fruit of the tree of knowledge of good and evil.

In this new book Zygmunt Bauman and Riccardo Mazzeo examine the contentious issue of the relation between literature (and the arts in general) and sociology (or, more generally, a branch of the humanities claiming scientific status).