Bøger udgivet af Aarhus University Press

I denne bog ser Erik Christiansen en række antikke skattefund (dvs. fund af mere end en mønt sammen) for at udforske brugen af penge i det romerske Ægypten i tiden fra Augustus' erobring i 30 f.Kr. til kejser Diokletians møntreform i 296 e.Kr. Selvom de romerske mønter fra Alexandria bærer græsk-romerske og ægyptiske motiver og er blevet opfattet som særligt ægyptiske, påviser Christiansen, at disse mønter hører til i det romerske kejserriges mønttradition og møntsystem.

This volume addresses a wide range of issues concerning the economic exchanges that took place within the Black Sea region and between the Black Sea and the Mediterranean regions from about 600 BCE to 200 CE. The contributors consider old and new evidence, propose novel approaches and propound a number of fresh interpretations on central aspects of the economic relationship between the important regions.

I romersk kejsertid var det ikke ualmin­deligt, at en indflydelsesrig privatmand eller en hel by rejste en statue af kejseren på byens torv. Bronze var det foretrukne materiale til kejserstatuer, men, da metal er så let et materiale at genbruge, er langt hovedparten af disse statuer forsvundet. En statuebase derimod var stort set altid af sten, også selvom selve statuen var af metal. Ved at undersøge det langt større antal bevarede statuebaser sætter Jakob Munk Højte selve statuen ind i en større sammenhæng, idet der på basen som regel er oplysninger om kejserens navn og den, der har rejst statuen til hans ære. Forfatteren har her samlet et katalog med 2300 kendte statuebaser fra næsten 800 lokaliteter over hele Romerriget. Da kataloget strækker sig over 250 år kan man for første gang aflæse fx geografiske og kronologiske mønstre. Højte kon­klu­derer, at portrætstatuer af romerske kej­sere var et storbyfænomen; at de blev rejst med stort set samme frekvens gen­nem hver enkelt kejsers regerings­periode, dog med en højere kon­cen­tra­tion et par år efter tiltrædelsen; og at et primært for­mål var at fremhæve giverens meritter.

A Handbook of English Grammar aims at imparting the grammatical facts as well as an awareness of linguistic structure. It is organized according to linguistic structure, and yet has all the detailed information of a reference book. Explicit clause and phrase analyses are employed throughout. A structure-function handbook, it also introduces a number of concepts important to communicative language teaching. Bent Preisler has written a grammar text that stimulates the student's interest in grammar by providing options explained in semantic and pragmatic terms. It is intended for advanced students, whether native speakers or foreign learners. It works well with both British and American English and differences are pointed out systematically and explicitly.

I Skandinavien, som andre steder i verden, var kryptokrystallin sten såsom flint en integreret del af menneskers liv i forhistorisk tid. Viden om flint, dens egenskaber, brug og flintens mange navne har uden tvivl været overleveret gennem generationer som en viden om dagligdagen. I dag er arkæologer interesserede i, hvordan forhistoriske mennesker brugte flint, og hvad de anså for de forskellige flinttypers styrker og svagheder. For at svare på spørgsmål om disse forhold, må vi kunne tale om flint på en videnskabeligt velfunderet måde. Scandinavian Flint foreslår en klassifikation i 17 flinttyper, og alle er analyseret ud fra spaltbarhed, begrænsninger grundet størrelse af råknolde og flintens forhistoriske tilstedeværelse, snarere end den morfologiske og kemiske komposition. Flintdannelse, geografisk spredning af flintressourcer i Skandinavien, proveniensbestemmelse og patinering diskuteres i detaljer. Scandinavian Flint er en fortrinlig guide for arkæologer, der arbejder med flint.

I denne kulturhistorisk anlagte fremstilling af træk af nordisk idræt siden ca. 1780 er det hovedtanken, at idrætten ikke kan ses som en særlig institution ved siden af de nordiske samfund, men som en integreret og formativ del af dem. Body, Sport and Society belyser idrættens forhold til det omgivende samfund og leverer samtidig et bidrag til en sammenlignende nordisk idræts­historie, hvor forskelle og ligheder mellem de nordiske landes idrætshistorie er i fokus. Bogen kommer omkring idræt, nationalisme og folkeoplysning fra 1780 til ca. 1890, Norden i de glade fremskridtsår i tiden 1900-1914 samt mellemkrigstiden, hvor idrætten brugtes som led i opbygningen af velfærdssamfundet. Sidst, men ikke mindst, undersøges forholdet mellem idræt og politisk kultur.