Bøger udgivet af Acces

Franskmændene strejker, demonstrerer og protesterer mere end andre europæere. Det politiske liv er kompromisløst og konfronterende. Vrede og oprør gennemsyrer fransk historie, kunst og kultur, og landets historie rummer flere eksempler på dramatiske revolter og opstande. Hvorfor er det sådan?Er det politiske system indrettet, så det ikke kan opfange og rumme folks utilfredshed. Det er givet en del af forklaringen. Er det franske samfund økonomisk og socialt ulige? Ja, mere end de nordiske lande, men mindre end nabolandene Spanien og Italien. Måske er der også andre mere følelsesmæssige grunde, fx fornemmelsen af at blive behandlet uretfærdigt. Écouter la colère, at lytte til vreden er, hvad denne bog handler om. Den er beregnet til undervisning i fransk, men der er udførlige introduktioner på dansk, og den vil forhåbentlig kunne bruges sammen med samfundsfag. Bogen er delt i tre afsnit om vreden: 1) i kunsten, 2) i historien og 3) i vore dage. De franske tekster er bedst egnede til slutningen af 2. g og i 3. g.

Må en pige have tørklæde på i skolen? I Danmark ja. I Frankrig nej. Må en lærer undervise i religion i skolen ? I Danmark ja. I Frankrig nej. Må en borgmester pynte rådhuset til jul med Jesusbarn og julekrybbe ? I Danmark ja. I Frankrig nej. Forklaringen på, at svarene falder, som de gør, er, at Danmark har en folkekirke, som staten støtter økonomisk. Det har Frankrig ikke. I Danmark betaler staten halvdelen af præsternes lønninger. I Frankrig er det anderledes. Her er stat og kirke totalt adskilt. Staten tager sig af de verdslige, sekulære anliggender, og kirken koncentrerer sig om de religiøse. Det offentlige rum er religionsneutralt. Det er kernen i det specielle franske begreb laïcité.

Et un, et deux....et cinq ans de plus ! Sådan råbte Emmanuel Macrons tilhængere, når de holdt valgmøder forud for præsidentvalget i 2022, og sådan blev det. Præsidenten blev genvalgt, men parlamentet er nyt og anderledes. Styrkeforholdet mellem de politiske partier er afgørende ændret. Det samme er magtforholdet mellem præsidenten og parlamentet, og en ny generation af politikere er ved at overtage ledelsen i de gamle partier eller præsenterer helt nye partier. Ordet tous er blevet et kodeord i fransk politik. Ved præsidentvalget i 2022 var præsident Macrons slogan Nous tous, og hans modstander Marine Le Pen førte valgkamp med slagordet Pour tous les Français. Derfor hedder denne bog La politique pour tous. I den titel ligger et paradoks, som bogen også behandler, nemlig at det ikke er tous, der deltager i den politiske proces. Flere og flere franskmænd stemmer ikke til valg, og det er et demokratisk problem.