Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og livsforsagende, religiøse miljø, han vokser op i. Han kapper familiebåndene og drager til København og kaster sig over det naturvidenskabelige studium for at realisere sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie."… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig ... Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket." – Ida Jessen"Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere." – Hakon Stangerup
Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist, og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.Brødrene Karamazov var den sidste og største roman, Dostojevskij skrev, og betragtes ikke alene som Dostojevskijs største værk, men også som et af verdenslitteraturens. En utrolig roman om godt og ondt, tro og tvivl, liv og død med dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Der tages afstand fra nihilismen, og i stedet fremhæves betydningen af skyld, ansvar og medfølelse.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Den mest storslåede roman, der nogensinde er skrevet." – Sigmund Freud"De to kapitler i femte bog om Ivans ‘oprør’ og Legenden om Storinkvisatoren når højder, der sjældent er blevet matchet og bestemt aldrig overgået." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881
Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen brænder sig ind i sindet." – Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad"En bog, alle bør læse mindst én gang." – Marie Tetzlaff, Politiken"Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår." – Mette Dalsgaard, Weekendavisen"I den ældgamle og stadig aktuelle diskussion om forholdet mellem normalitet og galskab er Dostojevskijs roman om fyrst Mysjkin en sand klassiker." – Christian Braad Thomsen, Politiken
I Kaninbjerget fortælles om en lille flok unge, vilde kaniner, der anført af den kloge Hassel bryder op fra deres koloni. Hassels bror, Femmer, fornemmer, at kolonien er truet af tilintetgørelse, og hans sjette sans slår aldrig fejl. Derfor forsøger brødrene at overtale så mange kaniner som muligt til at flygte sammen med dem, men ikke mange vil lytte til dem, for det er forår, og græsset er grønt og saftigt. Det lykkes dem dog at samle en lille flok, og i smug forlader de deres fødekolonis trygge rammer. Således begynder en lang og farefuld rejse ud i en stor, ukendt verden i forsøget på at finde det nye, sikre hjem Kaninbjerget, som Femmer har set i et syn. Romanen er en gribende fortælling om eventyr, mod og kampen for overlevelse."Denne historie … er aldeles betagende. Man læser de fire hundrede sider med åndeløs spænding. Det er en født klassiker … Kaninbjerget … er simpelthen et mesterværk. Og hvor man dog lever med, mens man sluger den! Man knytter hænderne, man griner, man får tårer i øjnene, man holder vejret og til sidst ånder man befriet op." – Poul Borum, Ekstra Bladet
Jonathan Løw (f. 1978) er en succesfuld serie-iværksætter, innovationsekspert og foredragsholder. Han har startet fire virksomheder, heriblandt den prisbelønnede engodsag.dk, der bl.a. modtog e-handelsprisen og Computerworld’s Edison Award. Han er tidligere kåret som en af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Nyhedsmagasin og har været nomineret som Årets Iværksætter. Desuden har han været online marketingchef for Bog & Idé samt rådgiver og investor i Accelerace, der er Nordens største investeringsfond for startups. Han står bag de to bøger om iværksætteri: Listen Louder (2014) og GURUBOGEN (2016). Se mere på www.jonathanloew.dk.Er du træt af ordet disruption? Så kald det i stedet for jordbærtærte, sommerferie eller noget andet, du virkelig holder af. Lad os droppe slagsmålet om det konkrete ord og i stedet lytte højere til potentialet i den udvikling og verden, vi er en del af.Denne lille bog er en konkret og jordnær guide til disruption. Bogen stiller skarpt på, hvad begrebet egentlig vil sige, og den kommer ind på de teknologier, vi kan få glæde af i fremtiden. Derudover kommer Disruptionbogen med bud på, hvordan man gør disruption simpelt i sin organisation samt hvilke forskellige måder, der findes i forhold til at disrupte og innovere virksomheder og forretningsmodeller på.Disruptionbogen er oplagt læsning for ledere, forretningsudviklere, HR-medarbejdere samt for iværksættere og alle andre, der arbejder med fornyelse og forandring.
I GURUBOGEN har 100 af verdens førende iværksættere og ledere ordet. De skriver jordnært og uhøjtideligt om innovation, iværksætteri og autentisk ledelse.Du kan bl.a. blive klogere på, hvorfor idéer slet ikke er så vigtige, som vi går og tror, og hvorfor vi skal droppe snakken om at være forandringsparate og i stedet blive forandringsskabende. Derudover er der konkrete råd til organisationer i alle faser af deres udvikling, en palet af måder at sikre innovation og innovationskulturen på samt kvalificerede forslag til, hvordan du arbejder med din autenticitet.Glæd dig til at blive inspireret af 100 artikler skrevet af Airbnb-stifter Brian Chesky, Årets Leder i 2014 lakridsmageren Johan Bülow, Nobelprismodtager Daniel Kahneman, kvinden bag Endomondo Mette Lykke, restaurant Nomas direktør Peter Kreiner, ledelsesguruerne Otto Scharmer og Robin Sharma og mange, mange flere.GURUBOGEN rummer ikke sandheden, én klar pointe eller rød tråd. I stedet er håbet, at du finder glæde og inspiration ved at lytte til bogens artikler og finde de tanker og idéer, som giver mening for lige netop dig. Så uanset om du er en enmandsvirksomhed, vækstiværksætter, udviklingskonsulent, leder eller blot interesserer dig for bogens temaer, så er du inviteret med til at innovere, skabe vækst og ændre verden.
Den fattige student Rodion Raskolnikov besættes af ideen om at komme ud af sin og familiens fortvivlede situation ved at myrde en gammel, uhæderlig og grådig pantelånerske og bemægtige sig hendes gemte formue, så han kan fuldende studierne og virke til gavn for samfundet. Han er påvirket af de herskende nihilistiske teorier, hvor store ånder og stærke karakterer som han selv ikke er underlagt gængs lov og moral, når det gælder om at fremme ideale mål. Mordet forløber dog ikke helt som planlagt, og hans opfattelse af sig selv som et nihilistisk overmenneske krakelerer i tiden efter mordet.Efterforskningen af mordet er trods kendskabet til morderen spændende som en krimi, og forhøret af Raskolnikov er en psykologisk thriller med en blændende dialog mellem forhørsleder og mistænkte. I modsætning til den almindelige kriminalroman drejer det sig mindre om, hvem og hvordan det blev gjort, men i højere grad om, hvorfor han gjorde det. Raskolnikov selv når gennem sine moralske anfægtelser og forhørene til en stadig dybere erkendelse af det egentlige motiv bag drabet.Forbrydelse og straf er Dostojevskijs mest populære roman og hører til blandt verdenslitteraturens største værker. Det er den første af hans store romaner, hvor det fuldt ud lykkes at fremstille karakterer, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier. Der er dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt og hans gennemgående tema med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse fremtræder her klart. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en mangestemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Dostojevskij er den eneste digter, jeg har lært noget af. Han er den vældigste af de russiske giganter." – Knut Hamsun
Fagre nye verden handler om bagsiden af vore drømmes mål: romanen skildrer med bidende ironi fremskridtstankens endestation. Den foregår i London, 632 år efter Ford, og det er et rationelt og tilsyneladende humant samfund, der beskrives. Genmanipulation og mental kontrol sikrer borgerne og samfundet mod overraskelser. Og mod ethvert optræk til vildskab, enhver form for spontanitet og naturlighed. I Fagre nye verden skildrer Huxley, hvorledes mennesket i et totalitært samfund kun har protesten tilbage – protesten mod mennesket selv. Nutidens muligheder for elektronisk overvågning og genmanipulering bekræfter de udviklingstendenser, Huxley forudså i sin dystre fremtidsforestilling, som er mindst lige så aktuel at diskutere i dag, som da den udkom."Nogle få af de bøger, der handler om fremtiden, ender som klassikere. Det er dem, der på en eller anden måde får ret i deres forudsigelser." – Jacob Jonia, fra forordet til Fagre nye verden"Lige så vibrerende frisk og forunderligt chokerende som da jeg læste den første gang." – Margaret Atwood, Guardian
"Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske." Således indleder Kældermennesket sine optegnelser fra undergrunden. I forbitrelse over den herskende naive tro på fornuften, fremskridtet og individualismen har Kældermennesket isoleret sig. Han protesterer mod at reducere mennesket til et skabelonagtigt fornuftsmenneske. Nej mennesket er et irrationelt væsen (kun en tyvendedel fornuft), der handler på grundlag af underbevidste følelser, luner og kedsomhed og ofte imod egne interesser. Kældermennesket har været en inspirationskilde for mange af eftertidens betydeligste forfattere, ligesom den ubehagelige udkrængning af mindreværdskomplekser, såret forfængelighed og egoisme foregriber de senere psykoanalytiske studier.Dostojevskij skrev Kældermennesket i starten af 1864 og udgav den i det litterære tidsskrift Epocha, som han og hans bror Mikhail startede samme år. Værket siges at rumme hele det ideologiske grundlag, som Dostojevskij senere byggede sine store klassikere Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov på. Kældermennesket siges ligeledes at markere starten på den modernistiske strømning i litteraturhistorien og har haft indflydelse på store historiske skikkelser som bl.a. Freud, Nietzsche og Kafka."... han er alene på scenen ... Til stede er kun, nede i salens mørke, læserne, som han ustandselig henvender sig til med salver af spot og anden latterliggørelse. Hans monolog behersker romanen fra ende til anden. Den er overdådigt euforisk og vittig, hvad enten det er de hudløse selvangreb eller de rasende selvforsvar, han kaster sig ud i ... Den der ikke genkender bare noget af Kældermennesket i sig selv, er slet ikke et menneske." - Niels Barfoed, Weekendavisen
Et dukkehjem er et af Ibsens mest læste og opførte dramaer. Dramaet udspiller sig i et af Københavns velhaverhjem, hvor den skønne Nora udfylder rollen som hustru og moder til perfektion. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til. Noras indre forestillinger og forventninger harmonerer ikke med omverdenens realiteter, og hun bliver nødsaget til at tage kampen op med livsløgnen ved mødet med juristen Krogstad, der truer hendes ellers bekymringsløse tilværelse. Noras ægtemand, advokat Helmers holdning til kvindens plads og rolle i samfundet har gjort løgnen til Noras anden natur. Men løgnen er nødt til at få konsekvenser, og Ibsen lader derfor, i løbet af en eneste nat, Nora udvikle sig til selvstændig kvinde med holdninger, der er uforenelige med hendes tidligere dukkerolle."Henrik Ibsen […] har frembragt et mægtigt digterværk af rystende sandhed." – Edvard Brandes, Ude og Hjemme"Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen." – Thomas Bredsdorff (2006)
Som ung trodser Robinson Crusoe sin fars råd og står til søs på jagt efter eventyr. Selvom han på sine første rejser får flere forvarsler om, hvad han har i vente, hvis han fortsætter livet på havet, begiver han sig efter nogle år som plantageejer i Brasilien atter til søs. På denne rejse lider han skibbrud, mister alle sine rejsefæller og får sig kun med nød og næppe kæmpet i land på en øde ø, hvor han er tvunget til at blive. Ved hjælp af lidt held, arbejdsomhed, selvdisciplin og foretagsomhed får Robinson Crusoe langsomt skabt sig en tilværelse på øen med både agerbrug og husdyrhold. Som øens enehersker begynder han efterhånden at føle sig både tryg og hjemmevant, indtil han en dag pludselig opdager et menneskeligt fodspor, der ikke stammer fra ham selv."Robinson Crusoe er det modsatte af det primitivt oppiskede nid og nag i Robinson Ekspeditionen: Ømt og generøst fremmanet menneskelighed – og som alle klassikere lige så akut nærværende og vedkommende som helt vildt mærkværdig." – Lars Bukdahl, Weekendavisen"Uanset med hvilke litterære briller man læser romanen, er den en ubestridt klassiker i kraft af sin eventyrlige og fascinerende historie, der gør den til et uopslideligt stykke populærlitteratur." – Jytte Kjær Schou, Litteratursiden"… Daniel Defoes klassiske roman er engelsk litteratur, når det er bedst." – Robert McCrum, The Guardian
Fortællingen foregår over fire nætter i Skt. Petersborg, der med sin nordlige placering er kendetegnet ved sine lyse sommernætter, de hvide nætter, hvor drømmeren strejfer om og pludselig møder sin drømmepige i det virkelige liv og får muligheden for at bryde sin isolerede drømmetilværelse.Hvide nætter er fra Dostojevskijs ungdomsår og er skrevet i 1848 umiddelbart før han dømmes til 8 års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Romanen er i sin yndefulde lyriske og æteriske tone enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af de smukkeste kærlighedshistorier i verdenslitteraturen. Dens popularitet understreges af ni filmatiseringer verden over: Rusland, Italien (Luchino Visconti), Frankrig (Robert Bresson), Irak, Indien (flere udgaver) og senest i 2009 i Amerika."En pastelagtig henåndet digtning, i sin sarthed og ynde enestående i Dostojevskijs digtning." – Ejnar Thomassen"Hele fortællingen flyder af sted på en sky af musik, kærlighed og romantisk fantasi. Tingene spiller en underordnet rolle i dette værk, som formentlig er det mest lyriske af alt, hvad han har skrevet." – Geir Kjetsaa"Hvide nætter adskiller sig fra hans tidligere værker ved dens bedårende lette og delikate tone, dens atmosfære af forårsagtig ung følelsesfuldhed, dens elegante og vittige godhjertede parodier." – Joseph Frank
VINDER AF NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2018Romanen Ar handler om Jonas Ebeneser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet.“Roman om en islænding, der rejser til et krigshærget land for at hænge sig, er islandsk storfavorit til Nordisk Råds litteraturpris.” – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️“Ar er en dejlig, humanistisk og ganske rørende roman, den går lige i hjertet, i hvert fald i mit.” – Litteratursiden“Kan man forestille sig en livsbekræftende roman om selvmord? Et værk som behandler tunge temaer, men som samtidig er overraskende let og humoristisk? Auður Ava Ólafsdóttirs finurlige Ar, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, er tilnærmelsesvis netop dét. Den er lidt rodet, alvorlig og dybtfølt, men med en mild grundtone, som løfter læseren igennem.” – Information“Auður Ava Ólafsdóttirs nye sørgmodigt opbyggelige roman om at ville døden, men blive holdt fast af livet er med god grund indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. (–) “Ar” er noget så vidunderligt som en sorgfuld roman med en lykkelig slutning.” – Jyllands-Posten“Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón“Ör [Ar] (-) gør ved første øjekast ikke meget væsen af sig, men romanen er fremragende skrevet, og handler om dybe og påtrængende spørgsmål, som de fleste har oplevet. Stilistisk er den legende let, personkonstruktionerne er vellykkede og menneskelige. Auður Ava Ólafsdóttir styrer stoffet med sikker hånd, hun blander humor og eksistentiel refleksion på en måde, som gør romanen til en fryd at læse.” – Norden.org
Vi befinder os i Keflavik, som er blevet kaldt Islands mørkeste sted, og som er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde engang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen, fordi han følte, at han var ved at blive kvalt, og han slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage, fordi hans far er ved at dø, og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder."Mesterværk: Jón Kalman Stefánssons nye roman er bristefærdig af underfundige og tindrende bud på såvel det uudgrundelige som det enkle i tilværelsen. Det handler blandt andet om fedme, fiskekvoter og kærlighedens væsen … Der er højde i Jón Kalman Stefánssons fortællinger, og der er lys i hans sprog. Hvis ord forandrer verden, er vi hermed forandrede." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******"Margret, Oddur, Ari og alle de andre … står frem som mennesker med alt, hvad det indbefatter af drømme, fejltrin og eksistentiel tvivl. De virker simpelthen som mennesker frem for karakterer, og det er måske Stefánssons største bedrift. At hans litteratur, der er farvet af Halldór Laxness og Martin A. Hansen, er i stand til at forvandle sider til klippesider og døde ord til levende liv." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****
To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men fra barnsben og indtil de var 18 år gamle, var de uadskillelige, som brødre. Det var et venskab, der var lige så naturligt som det at trække vejret. Da de mødes igen, står Jim og fisker på broen, og Tommy kommer kørende i sin nye Mercedes. Fortid møder nutid i det døgn vi følger dem, i starten af september, 2006."Suveræne Petterson skriver ligesom at trække vejret … oprørende og gribende." – Søren Vinterberg, Politiken, ♥♥♥♥♥"… både rørende og suverænt underspillet roman …" – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Per Petterson bekræfter endnu en gang, at han er en af Nordens førende realistiske forfattere. Øm til skindet. Men mørket og melankolien følger altid med ... Og igennem det alt sammen hører vi Per Pettersons egen karakteristiske forfatterstemme, dyb, sårbar, insisterende. Tættere kommer man ikke på et drengesind." – Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad
Sommerlys, og så kommer natten er en roman om menneskers livsvilkår, deres drømme, længsler, skøre ideer og kamp med forbudte følelser og voldsom lidenskab. De samme personer dukker op skiftevis i hoved- og biroller, og deres historie og skæbne væves sammen til en poetisk og sanselig, burlesk og varm, livsklog og humoristisk beretning om, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt."Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******"Sjældent har jeg læst noget så smukt, poetisk og livsbekræftende. Sjældent har mennesker forekommet mig så spændende ..." – Niels Hjort, Bogrummet"Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre." – Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende, ******
Himmerige og helvede er en barsk, gribende og poetisk beretning om himmel og helvede på Islands vestkyst for hundrede år siden, hvor grænsen mellem liv og død er knivskarp, når man er fisker og tager ud på havet i en åben båd med seks årer. En poetisk skæbnefortælling om livets store spørgsmål."Ny islandsk roman har både Hamsun og Hemingway i sig. … Det er år og dage siden, jeg har været så lang tid om at læse en bog. Islandske Jón Kalman Stefanssons roman Himmerige og helvede er så lyrisk fortættet og fuld af tankevækkende visdom, at man går rundt og kærtegner den lille bog. … Stefánssons små malerier af ord er ren nydelse." – Jens Andersen, Berlingske Tidende"Himmerige og helvede er en forunderlig bog, fuld af overraskende, inciterende visdom. Jón Kalman Stéfansson skriver som en stenhugger: Der er kraft i slaget og dybe mærker, hvor mejslen rammer." – Henriette Bacher-Lind, Jyllands-Posten"Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér." – Iben Tandgaard, Weekendavisen
Dumas udgav Greven af Monte Cristo som føljetonroman (1830'ernes og 40'ernes store dille) fra august 1844 til januar 1846. Den må i dag betragtes som en af de største klassikere, genoptrykt i utallige udgaver og filmatiseret gentagne gange og stadig uhyre populær. Indtalingen er baseret på Einer Hansens fine nyoversættelse i et letforståeligt moderne dansk, der bevarer romanens struktur, uden at beskære den for personer eller scener, i en strammere, mere økonomisk fortælleform."Et episk sus for læsere i alle aldre … i en herlig gendigtning … Et bjergtagende epos om kærlighed, død, straf og hævn, og en rystende beskrivelse af, hvordan en ung og i alle henseender uskyldig mand bliver offer for jalousi, misundelse og politisk rænkespil, og spærres inde på den berygtede fangeø If …" – Jens Andersen, Weekendavisen"Alexandre Dumas’ klassiker holder! Det er en knaldroman, den er kulørt, den er melodramatisk, den er for lang. Men det er og bliver en af verdenslitteraturens allerbedste historier … Over nogle uger har jeg haft Dan Schlossers fortræffelige oplæserstemme i ørerne, når jeg har været på farten og ikke haft mulighed for at læse i en rigtig papirbog. Og det har været en ren fornøjelse." – Kasper Håkansson, K’s bognoter ★★★★★
”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.”Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.”En ting er, at bogen er så velskrevet og morsom, at man suser igennem den. En anden er, at bogen giver nogle pokkers gode svar på gåden Bukowski.” – Kim Skotte, Det Fri Aktuelt”Bukowski driver de bløde følelser frem i læseren i stedet for at smøre dem ud over bogsiderne.” – Thomas Bredsdorff, Politiken”Med det hele ... Ikke bare en slapper med brød – uden farve. Men en rigtig kradser.” – Erik Thygesen, Information
Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner 'summerne' var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew "Ender" Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen.Enders strategi er blevet en kultroman og en klassiker inden for science fiction-genren og ligger altid højt, når der laves lister over de mest populære og bedst sælgende sci-fi-bøger. Den er oversat til over 30 sprog, og i 2013 blev den filmatiseret med Asa Butterfield som Ender og med bl.a. Harrison Ford og Ben Kingsley i fremtrædende roller."Card har taget de ærværdige science fiction-koncepter – en supermand og interstellar krig mod rumvæsner – og ved hjælp af fortrinlige karakterskildringer, tempo og sprog forenet dem i en perfekt historie med uimodståelig kraft. En kæmpe science fiction-roman efter enhver rimelig målestok." – Booklist"Enders strategi er en af de bøger, jeg allerede nu ved, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Historien rummer så mange facetter, så den skal læses mange gange, før man får dem alle sammen med. Køb den, og glæd jer til en oplevelse ud over det almindelige!" – Jens Stürup, Proxima"Det er en flot svungen historie. En værdig repræsentant inden for sin genre: den bløde science-fiction fantasy. Fortalt for alle aldre." – Steffen Larsen, Det Fri Aktuelt
I Onde ånder giver Dostojevskij en dybdeborende analyse af nihilismen og terrorismen med udgangspunkt i en gruppe revolutionære centreret omkring lederen Pjotr Verkhovénskij og den dæmoniske kyniker og nihilist Stavrógin. Dostojevskijs visionære analyse forudsiger nærmest med profetisk klarhed den voldelige russiske revolution, og den er helt aktuel i forhold til den terrorisme, vi oplever i nutiden. Efter terrorangrebet 11. september skrev den franske filosof og frafaldne maoist André Glücksmann en artikel med overskriften 'Dostojevskij på Manhattan', hvor han trækker på beskrivelsen af nihilismens og terrorismens væsen i Onde ånder som et alment, potentielt menneskeligt karaktertræk. Det er Dostojevskijs mest ideologiske roman, en social og politisk satire med en social tragedie. Selve handlingen er i vanlig Dostojevskij-stil krimiagtig, barsk realistisk og medrivende med mange handlingsforløb.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen er slet og ret vidunderlig læsning. Det er en af den slags yderst sjældne bøger, som fra første side går ind og griber læseren i struben og først slipper sit jerngreb, når den sidste side i bogen er vendt." – Anna Libak, Weekendavisen"Dostojevskijs mest besættende bog, en roman om en forbrydelse, mere spændende end selv de mest knugende krimier." – Johs. H. Christensen, Jyllandsposten"Den tog sigte mod den politiske terror i zartidens Rusland – men ramte plet i hele terrorismens idé og psykologiske anatomi til alle tider." – Mette Dalsgård, Bogens Verden"Den brillante vildskab i hans vid, den profetiske kraft og indsigt i hans satire, hans uforlignelige evne til at levendegøre og personificere de dybeste og mest komplekse moralsk-filosofiske spørgsmål og sociale ideer i karaktererne – forener sig alt sammen til at gøre dette 'pamflet-epos' til Dostojevskijs måske mest blændende værk … Onde ånder forbliver uovertruffen som et forbløffende forudseende portræt af den moralske sump, og mulighederne for selvbedrag ud fra de højeste principper, som er fortsat med at forfølge det revolutionære ideal (endog mere spektakulært) fra Dostojevskijs tid frem til vores egen." – Joseph Frank, Dostoevsky
Den gamle mand og havet handler om en gammel fiskers heroiske kamp med at fange en kæmpe sværdfisk og siden forsvare sin fangst mod de griske hajer. En saga om fiskeren og havet, en mytisk beretning om menneskets vilkår. Om mennesket, 'der kan tilintetgøres, men ikke besejres'. Fortællingen fremstilles i en enkel og rolig stil uden et overflødigt ord."Hemingways mest berømte og roste klassiker, som han først modtog Pulitzerprisen for og året efter Nobelprisen ... Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder 'betyder' ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi." – Jens Kruse, Jyllandsposten"Med Den gamle mand og havet har han formet et billede så lysende og klart, så følsomt og fast og fejlfrit, at det har tendens til at forvandle sig til symbol." – Tom Kristensen, Politiken
Manden bag Listen Louder er den succesfulde iværksætter og innovationsekspert Jonathan Løw. Jonathan har startet fire virksomheder, bl.a. den prisbelønnede engodsag.dk, og er kåret blandt Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Nyhedsmagasin. Derudover er han modtager af e-handelsprisen, Computerworld’s Edison Award og nomineret som Årets Idealist i 2013. Jonathan har en baggrund som marketingchef hos Bog&Idé og KaosPiloterne og lever i dag af foredrag og rådgivning af små og store virksomheder og kommunale organisationer.Listen Louder samler den nyeste og vigtigste viden om succesfuld innovation og iværksætteri. Bogen er en lille rap sag på 92 sider, der hverken tager sig selv eller emnet for alvorligt. Derimod er den fyldt med konkrete værktøjer og indsigter i, hvordan du, uanset om du er iværksætter eller innovationschef, kan lykkes med dine mål og drømme.Filosofien bag Listen Louder er på et mere abstrakt plan at leve sit liv opmærksomt, nysgerrigt og autentisk. Derudover er Listen Louder en meget konkret og handlingsorienteret tilgang til innovation, iværksætteri og autentisk kommunikation.Baseret på få og nøje udvalgte værktøjer sikrer Listen Louder, at:• individet bliver mere innovativt, entreprenant og autentisk i sit daglige arbejde• teams gøres i stand til at etablere ægte innovationskulturer• organisationer forbedrer deres evne til at lytte højere til omverden"En ung iværksætterguru." – Børsen
Lolita, der både er en af de mest berømte og mest kontroversielle romaner i det 20. århundrede, fortæller om den midaldrende intellektuelle europæer Humbert Humberts fatale erotiske besættelse af den 12-årige forførende amerikanske nymfe Dolores. Det er historien om en tragisk og grufuld kærlighed fortalt med et både hjerteskærende og ætsende vid. Et studie i erotisk besættelse.Lolita udkom i 1955 i Paris, da intet amerikansk forlag ville udgive den, og samtidens anmeldelser var negative og fordømmende. Det var også de fleste af de danske anmeldelser, da den i den første udgave på et andet sprog udkom på dansk i 1957. Kun Tom Kristensen havde øje for romanens storhed:"Det mærkelige er imidlertid, at man begriber de to mennesker. Man frastødes af dem, ligesom man frastødes af hele emnet. Man drages af dem og af medlidenhed med dem. De udvikler sig konsekvent ... Men man må ikke læse denne roman alt for naivt. Der er dobbeltbund i den." – Tom Kristensen, PolitikenOg siden fik anmelderne et andet syn på Lolita, og den kom på top 100-listen over det 20. århundredes bedste romaner:"Den eneste overbevisende kærlighedshistorie fra vores århundrede." – Vanity Fair
“Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of BooksAnna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner.Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet.Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning.Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker.Skuespiller og teaterinstruktør Ulla Koppel skriver i et forord til bogen, hvordan hun blev så betaget af Anna Dostojevskajas erindringer, at hun i 200-året for Dostojevskijs fødsel bearbejdede og iscenesatte Mit liv med Dostojevskij som teatermonolog."Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen." – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥ "Elsker man Tolstojs Anna Karenina, Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (...) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (...) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer." – Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★ “… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå.” – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957“… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed.” – Social-Demokraten, 1957“Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudrydelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle.” – Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957“Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of Books“Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [Mit liv med Dostojevskij], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker.” – Joseph Frank, Dostoevsky – A Writer in His Time“… kaster et vidunderligt suggestivt lys på de omstændigheder, de følelser og den medrivende atmosfære, der omgav ham [Dostojevskij] i det skabende arbejde. Bedst af alt, muligvis, er det en enkel, glødende fortælling om stor kærlighed.” – Helen Muchnic, Introduction to Dostoevsky: Reminiscences, 1977“… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv – de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov.” – Philip Toynbee, Observer“Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi ikke ville have været foruden.” – Anthony Burgess, Guardian
Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om.Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare. ‟I gennemgangen af Dostojevskijs værker benytter Knud Hansen sig af en stor mængde direkte citater og handlingsreferater, som gør de omtalte romaner helt nærværende og læsningen tilsvarende medrivende. Hele fremstillingen er båret oppe af Knud Hansens indlevelse i stoffet, hans rige associationsevne og hans lysende klare formuleringer. … en klar og lettilgængelig form, der ikke kun vidner om dyb indsigt i det behandlede emne, men også om et stærkt ønske om at nå en stor og bred læserskare.” – Samuel Rachlin, Politiken, 1973‟… afgjort den væsentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger på dansk.” – Eigil Steffensen, Information, 1973 ‟ … Dostojevskijs store romaner … kommer helt til deres ret … hos den der som Knud Hansen formelt har sin største styrke i fortællingen og genfortællingen, båret oppe af en sproglig ubesværethed der gør den tykke bog frydefuld at læse.” – P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten, 1973 ‟… en i ordets bedste forstand folkelig introduktion henvendt til et bredt læserpublikum. Knud Hansen … fortolker kyndigt og begribeligt nogle hovedtemaer i Dostojevskijs samlede forfatterskab. … Hansens værk rummer mange skarpsindige betragtninger over de ’evige temaer’ i Dostojevskijs forfatterskab.” – Eigil Steffensen, Politiken, 1991 ‟På dansk findes der ikke noget større og bedre værk om Dostojevskijs digtning end den forhenværende Askov-forstander Knud Hansens bog, der udkom første gang i 1973.” – Hans Andersen, Jyllands-Posten, 1991 ‟Mange æstetiske specialister kunne med god grund misunde Knud Hansen den personlige tilegnelse af Dostojevskijs tankeverden, som denne bog vidner om. Den er ved sin hjertelige, hjemmevante indsigt i emnet ikke så lidt af en begivenhed. Man tør roligt spå den mange læsere og et langt liv.” – Peter Ulf Møller, Weekendavisen, 1974 Knud Theodor Hansen (1898-1996) var uddannet teolog. Efter en række år som sognepræst blev han lærer på Jelling Seminarium i 1944, og i 1953 blev han forstander på Askov Højskole frem til 1968. Udover sit praktiske virke var han forfatter til en række betydelige teologiske, filosofiske og litteraturvidenskabelige værker om blandt andre Kierkegaards og Dostojevskijs forfatterskaber.
Om at læse Dostojevskij udkom oprindeligt som et supplement til Einar Thomassens oversættelser af Dostojevskijs Samlede Værker, 1- 24 (1965). Heri skildrer Carl Stief Dostojevskijs dramatiske liv og giver en eksemplarisk klar og overskuelig gennemgang af de centrale værker i Dostojevskijs forfatterskab. På en-to timer vil man kunne få et glimrende indblik og overblik over Dostojevskijs liv og forfatterskab.Carl Stief (1914-1998) var professor i slavisk filologi ved Københavns Universitet fra 1954-1984. Han havde oprindeligt læst litteratur og hans primære interesse var den slaviske litteratur og de slaviske sprog, folklore og folkedigtning. Han skrev disputats om russiske historiske viser og udgav en del værker om russisk litteratur, bl.a. bogen om den russiske nihilisme fra 1969, som er en undersøgelse af forudsætningerne for Dostojevskijs roman De besatte. Han har herudover bidraget til en række litteraturhistoriske samleværker samt skrevet et stort antal oplysende tidsskrift- og dagbladsartikler.
“En af Orwells allerbedste bøger og måske den bedste bog, der findes om den spanske borgerkrig.” – The New YorkerI slutningen af 1936 drog George Orwell til Spanien for at deltage i den spanske borgerkrig og kæmpe på oprørssiden mod de nationalistiske og fascistiske kræfter ledet af general Franco. Fire måneder senere vendte han såret og desillusioneret hjem efter at have set kommunisternes brutale udryddelse af andre oprørsgrupper og skrev herefter en af de mest berømte beretninger om den spanske borgerkrig, reportageromanen Hyldest til Catalonien.Hyldest til Catalonien er baseret på Orwells egne oplevelser fra den spanske borgerkrig. Med eminent blik for detaljerne beskriver han livet i skyttegravene, kampens frustrationer og ineffektivitet. Orwell selv blev alvorligt såret ved fronten af et skud i halsen, og på orlov i Barcelona måtte han gå under jorden og flygte for livet, da kommunisterne vendte sig mod de andre oprørsgrupper.Orwells oplevelser under borgerkrigen blev skelsættende for ham og præger hele hans efterfølgende forfatterskab. Det udtrykkes bedst med et citat af Orwell selv: "Hver eneste linje, jeg har skrevet siden 1936, er blevet skrevet direkte eller indirekte mod totalitarisme og for demokratisk socialisme, som jeg forstår det."Da Hyldest til Catalonien udkom i 1938 gik den stort set ubemærket hen. Det billede, Orwell tegnede af kommunisternes rolle i krigen, ønskede mange ikke at tro på, og det blev fornægtet af særligt vestens venstreintellektuelle. Først i 1952 blev den udgivet i USA og begyndte at opnå udbredelse. Siden har den indtaget pladsen som en af Orwells væsentligste bøger og som en af de vigtigste beskrivelser af den spanske borgerkrig.• Nr. 3 på listen The 100 Best Non-Fiction Books of the Century, National Review, 1999• Nr. 42 på listen 100 Best Nonfiction, Modern Library• Nr. 67 på listen All-TIME 100 Nonfiction Books, TIME Magazine, 2011"Hans oplevelser i den spanske borgerkrig kom til at præge hans senere forfatterskab og hans afsløring af ideologiernes kyniske magtkamp." – Tage Taaning, Berlingske Tidende"Gribende og nødvendig for enhver der vil vide noget om Den spanske Borgerkrig. Giver et førstehåndsindtryk af kommunisternes forræderi imod anarkisterne i Barcelona." – Henrik Stangerup“Det var Orwells første beskrivelse af totalitarismen i aktion og dermed forløberen for den store roman 1984, som han skrev ti år senere. Men den er først og fremmest en af de bedste krigsreportager, der nogensinde er skrevet, fordi Orwell formår at tænke sig om og derved forudsige de næste 50 års konflikt mellem frihed og diktatur i Europa.” – Peter Wivel, Berlingske Tidende“En af Orwells allerbedste bøger og måske den bedste bog, der findes om den spanske borgerkrig.” – The New Yorker“En indsigtsfuld bog – en bog, som når den er læst, aldrig vil blive glemt.” – Chicago Sunday Tribune“Hyldest til Catalonien forbliver et af verdens mest klarsynede og reflekterende reportager ... Hans politiske indsigt virker lige så relevant nu, som den var for mere end et halvt århundrede siden.” – Ishaan Tharoor, TIME Magazine“En bevægende øjenvidneberetning … [en] fantastisk bog.” – Noam Chomsky“Jeg ville have vidst ganske lidt eller intet om de komplekse forhold mellem venner og fjender under den spanske borgerkrig, hvis ikke George Orwell i Hyldest til Catalonien havde berettet om kommunisternes brug af terror – kommissærer, der bag kamplinjerne gjorde det af med utallige anarkister og socialister.” – Günter Grass, prismodtagertale, Princess of Asturias Award, 1999George Orwell, pseudonym for Eric Arthur Blair (1903-1950), var en engelsk romanforfatter og essayist, født i Indien. Efter endt skolegang på Eton College, arbejdede han fra 1922-27 i det koloniale politi i Burma. Han vendte herefter tilbage til Europa, hvor han oplevede forholdene på samfundets bund som opvasker i Paris og som hjemløs i London. Senere deltog han som frivillig i den spanske borgerkrig i 1937. Efter hjemkomsten ernærede Orwell sig som journalist samtidig med, at han skrev sine romaner og politiske og kulturelle essays. Det gjorde ham til en af sin tids mest fremtrædende forfattere. Orwell var socialist, men betegnede sig som demokratisk socialist. Han var imod enhver form for totalitært styre, som han spiddede i sine to verdensberømte, satiriske romaner Dyregården og 1984.
Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familiens sommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen, hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham.Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig lanceret af DR. Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.”(…) bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser (…) En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske *****”Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt … udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt DagbladAnmeldelse af dramadokumentarserien Min fars krig:”Helt afgørende for serien er det, at Dorthe Røssell er sympatisk og troværdig og siger replikker, der er begavede og fører handlingen videre. Hendes samtaler med historikere og en præst om ondskab og modstand er væsentlige og udvider perspektivet fra en ren besættelsestidshistorie til et nutidigt plan på en relevant måde. Man slipper denne serie, som på det kraftigste kan anbefales, med dyb bevægelse og en forståelse af, hvordan besættelsestiden stadig kan sætte rammerne for nutidige menneskers liv.” – Bent Blüdnikov, Berlingske *****
Det er i Vildanden, vi finder det verdensberømte Ibsen-citat: "Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme." – (Vildanden, 5. akt). Og dette citat angiver hovedtemaet i Vildanden. Fotografen Hjalmar Ekdal lever tilfreds med sin kone Gina, datteren Hedvig og sin gamle far. Han føler ganske vist, at fotograferingen ligger under hans intellektuelle niveau, men han går og pusler med en i egne øjne stor opfindelse, og inde på loftet hygger han og faderen sig med at vedligeholde et kunstigt jagtterræn med duer, høns, kaniner – og som det fineste en skamskudt vildand. Men en dag kommer ungdomsvennen Gregers Werle hjem og trækker nogle begivenheder fra fortiden frem, der antyder, at Hjalmar lever i en falsk virkelighed. Gregers stiller Hjalmar over for den ideale fordring om, at det gode liv kun kan opnås ved at bygge på sandhed. Men den ideale fordring får fatale følger for Hjalmar og familien.Vildanden er et paradoksalt drama, en tragedie med komiske elementer eller en komedie med tragisk udgang. Det er præget af en flertydighed, som har gjort det til det mest omdiskurede af Ibsens dramaer med et utal af forskellige meninger og tolkninger."Vildanden er det ypperste blandt Ibsens 'moderne' skuespil, det mest fuldkomne af hans samfundsdramaer." – Frederik Schyberg"Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen." – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.