Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Troldmanden fra Kreml er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Giuliano da Empoli. Udgivet i 2023, tager denne bog læseren med på en uforglemmelig rejse gennem de hemmelige korridorer i Kreml. Bogen falder ind under genreskuffen for politisk fiktion, men Empolis dygtige pen gør, at bogen appellerer til et bredt publikum. Troldmanden fra Kreml er ikke bare endnu en bog; det er en oplevelse, der holder læseren fast fra første til sidste side. Denne bog er et must for enhver bogelsker, der sætter pris på godt håndværk og en fængslende fortælling. Bogen er udgivet af det anerkendte forlag C & K, der er kendt for deres høje kvalitetsstandarder. Troldmanden fra Kreml er uden tvivl en bog, der fortjener en plads på enhver boghylde.
Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?
Min geniale veninde er historien om to piger der vokser op i en fattig del af Napoli i 50’erne. Den fortælles af forfatteren Elena, der i bogens optakt netop har fået at vide at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet fra sit hjem i Napoli. Lila har taget alle sine ejendele med sig og skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet. Og netop fordi Lila har villet udslette sin egen historie, beslutter Elena sig for at skrive den. Da historien begynder i 1958, er pigerne otte år gamle, fulde af liv, men født ind i en verden der er præget af fattigdom, vold og hård opdragelse. De skiller sig ud ved deres begavelse, og Lila især ved sin suverænitet. Hun frygter ingenting, og drengene frygter hende.Lilas forældre vil ikke betale for datterens videre skolegang og Lily bliver som fjortenårig sat til at arbejde i familiens skomagerværksted. Fuld af vrede og frustration opgiver hun læsningen helt og aldeles, mens Elena fortsætter. Lila begynder i sin længsel efter skønhed og liv at tegne elegante sko som ingen har råd til at købe. Efterhånden som hendes skønhed folder sig ud, tiltrækker hun de unge rå drenge i nabolaget som en magnet, og hendes liv fyldes af flirt og uforpligtende forhold til mænd der kun har blik for hendes skønhed. Bogen slutter da pigerne er seksten, med Lilas bryllup med en rig ung fyr fra byen. Et bryllup der er ladet med spændinger og som i første omgang skiller de to piger ad. Min geniale veninde er et stærkt og psykologisk nærgående portræt af et usædvanligt venskab, og om de ulige betingelser mennesker har for at realisere sig selv.
Dem der flygter og dem der bliver, bind 3 af Napoli-romanerne, beskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt i 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse. Den medfører store forandringer i de to kvinder liv. Lila kan endelig forlade sit liv på samfundets bund, mens Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er ikke lykkelig i sit ægteskab, og hendes arbejde med den nye roman går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og alting forandrer sig. Med et kvindeligt venskab som omdrejningspunkt skildrer Elena Ferrante i sine fire Napoli-romaner Italiens historie i de sidste 50 år. Ferrante-feberen har bredt sig til hele verden, bøgerne er udkommet i 50 lande, overalt har de indtaget bestsellerlisterne og fået blændende anmeldelser. Romanerne er under filmatisering, og den italiensk-amerikanske tv-serie er klar i 2018.
Andet bind i de berømte Napoli-romaner udkommer nu som paperback. En besættende roman om to unge kvinders liv i 1960'ernes Italien, før ungdomsoprør og kvindefrigørelse. En roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to veninder er helt sig selv uden den anden.
Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes fantastiske romanserie om Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i det kvarter hun tidligere har gjort alt for at komme væk fra. Rystelserne fra jordskælvet i Napoli i 1980 forplanter sig til de to veninders liv og jager enhver forestilling om stabilitet og soliditet væk. Begge må de erfare at de intet holder.
I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavendefamilie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to. Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.
Der arbejder fire personer i Nakanos genbrugsbutik. Der er hr. Nakano selv, den excentriske butiksejer med det udsvævende kærlighedsliv, hans kunstneriske storesøster Masayo og de to unge butiksmedarbejdere, den stille mand Takeo og den socialt akavede kvinde Hitomi. Omringet af genstande forsøger disse fire mennesker ihærdigt at komme hinanden nærmere.Hitomi forelsker sig i Takeo og søger råd hos Masayo, der udfærdiger en mildt sagt ukonventionel kærlighedsguide. Langsomt går det op for Hitomi, at kærlighed og begær kræver medfølelse, også over for både sagte og usagte hemmeligheder. Samtidig bevæger de mange brugte ting sig gennem butikken – alle genstande, som gemmer på lige så mange historier, glæder og smerter som de mennesker, hvis hænder de besøger.Hiromi Kawakami (f. 1958) er en af Japans mest elskede nulevende forfattere med en lang række romaner og novellesamlinger bag sig. På dansk er der udkommet romanerne Senseis mappe (2013) og Kvinden ved havet (2016) samt novellaerne At træde på en slange & Forsvindinger (2019). Hun har modtaget flere af Japans største litteraturpriser for sit forfatterskab og er blevet nomineret til priser som Man Asian Literary Prize og Independent Foreign Fiction Prize.
Natalias jødiske far Giuseppe Levi er professor i biologi, manisk optaget af sit arbejde og besat af at vandre i bjergene. Derhjemme er han en ustyrlig tyran, konstant efter alle, især sin bedrøvede og letbevægelige kone Lydia. Sammenhar de fem børn og en hverdag, der vrimler med gæster og lidenskabelige diskussioner. Levi-familiens stuer danner rammerne om det antifascistiske miljø i Torino, hvor racelove og verdenskrig bramfrit kritiseres, og i Mussolinis Italien er det ikke ufarligt.Familieleksikon er en vidunderligt sprudlende roman, smukt og stilsikkert nyoversat af forfatter Majse Aymo-Boot, om en families rutiner og ritualer, fornærmelser og indforståede vittigheder, og om de sproglige udtryk, der binder familien sammen. Natalia Ginzburg er en af Elena Ferrantes yndlingsforfattere, og en af de mest afgørende stemmer i moderne italiensk litteratur.
Når vi ikke længere forstår verden er en roman om banebrydende videnskabelige opdagelsers skønhed og destruktivitet, om hvordan enkelte mennesker beskriver det uforståelige uden selv helt at forstå, og store intellekters bevægelser i gråzonen mellem skabelse og død.Albert Einstein modtager et brev fra Østfronten. På bagsiden af kuverten finder han det endelige bevis for den generelle relativitetsteori – men også et varsel om dens apokalyptiske konsekvenser. Fritz Haber opfinder sennepsgassen og dræber dermed en hel generation i skyttegravene under første verdenskrig, men et halvt år eft er modtager han Nobelprisen for sine kvælstofopdagelser, der har kapacitet til at afslutte hungersnød verden over.Van Goghs genialitet, Hermann Görings sidste timer, silkesommerfuglen, gift - gassen Zyklon B der dræbte millioner af internerede under anden verdenskrig, og helt almindelig gødning. Alle væves de sammen i Benjamín Labatuts roman om nogle af det tyvende århundredes største opdagelser, og hvordan de er forbundet.Når vi ikke længere forstår verden er en enestående bog om videnskabens kvantespring og disses konsekvenser. Romanen bygger på historiske fakta og virkelige personer og undersøger genialitet og besættelse balanceret på en knivsæg mellem det muliges og umuliges kunst.
En hjertevarm ugentlig hilsen fra en af vores allerstørste forfattereIgennem et år fra januar 2018 til januar 2019 har en af vores litterære samtids mest elskede stemmer, Elena Ferrante, skrevet en ugentlig klumme i den britiske avis The Guardian. Her samles klummerne for første gang til en smukt illustreret bog om årets gang, kærlighed og familie, hverdag og fest, sorg og ensomhed, ungdom og aldring, kort sagt nogle af menneskelivets største temaer.Samlingen udkommer i de sene novemberdage i en smukt indbundet udgave og er den oplagte julegave.
Med tredje og dramatiske del sætter Karin Smirnoff punktum for sin populære og elskede saga om den kantede og frihedselskende Jana Kippo. Jana Kippo forlader Smalånger for at deltage i en udstilling i Stockholm. Dér stikker hendes fortid atter engang en kæp i hjulet, samtidig med at nye muligheder åbner sig. Måske indebærer det en chance for et værdigt liv. Med kærligheden og kunsten som kraft. Hvis ikke det var for John, Bror, Diana og de andre som kalder fra nord. Med sine første bøger om Jana Kippo, Jeg tog ned til bror og Vi tog op med mor, har Karin Smirnoff etableret sig som en af Sveriges helt store fortællere, hyldet for sin særprægede stil og dybt skattet for sin menneskekundskab. Så tog jeg hjem afslutter den rå og medrivende fortælling om Jana Kippo og livet i de nordsvenske landsbysamfund.
I Tiden er en mor er Ocean Vuong på en dybt personlig søgen i efterskælvet fra sin mors død, hvor han på én og samme tid bærer sorgen og må igennem den. I samklang med temaerne fra romanen dvæler Vuong ved personlige tab, betydningen af familie og den evigt splittede amerikanske folkesjæl. Med mod, liv og fremdrift drejer Vuongs digte sig om den fragmenterede tilværelse for at finde frem til både heling og skælvets epicenter.Uddrag fra "Grunde til at blive"Oktoberblade der falder, som var de kaldet til det.Morgendis gennem hvedegræsset på den anden side af togskinnerne.En cigaret. En yndlingstrøje. På den hensunkne veranda. Mens resten af familien sover.At jeg vågnede overhovedet & at høgen deroppe var så ubevidst om sine vinger.At jeg sneg mig frem på siden, mens vagterne var blæst på kodein.At jeg læste mine bøger i skæret fra demonstranternes ild.At det bedste jeg kunne sige, kom fjernt fra mit jeg & at det er for fedt.At du kan give en mand et blowjob & at din stemme taler gennem hans stemme.Som Jonas gennem hvalen.Fordi et aks af brunt rug, der gentages i tusindvis, danner en lilla mark.Fordi det her rod jeg har lavet, er lavet med kærlighed.Fordi de trængte ind i mit liv, alle de her spøgelser, som noget flydende.
Har du også fulgt tæt med i Elena Ferrantes populære Napoli-romaner? Og er du også nysgerrig efter at vide, hvem der står bag det verdenskendte pseudonym fra Italien? Så er der godt nyt! For i denne bog er der samlet over tyve års breve, hengemte essays, overvejelser og interviews, som alt sammen bidrager til et helt unikt indblik i forfatterens tilgang til ordet og livet. Det er næsten som at have fundet en hemmelig skuffenøgle, når læseren oplever Ferrantes åbne og frimodige fortællinger om valget om at udgive under et skjult pseudonym, om skriveblokeringer og om moderskab og feminisme. Der brydes med alle intime grænser i dette ægte og autentiske selvportræt, som efterlader læseren med et helt særligt indblik i en helt særlig forfatter.
Ikonet Sylvia Plath står lysende klar i den Augustpris-vindende svenske succesroman.I Eufori møder vi Sylvia Plath sidst i tyverne – i hvad der skulle vise sig at blive forfatterens sidste år. Men det er ikke en apatisk fortælling om selvmord. I stedet er det en rasende, tindrende, balstyrisk medrivende historie om moderskab, kvindeliv og kunstnerisk skabelse i ægteskabet med Ted Hughes, der af samtiden blev betragtet som en vigtigere stemme end Plath selv. Hun måtte altid stå tilbage for ham, men hendes indre liv i Cullheds gestaltning viser et lysende intellekt og en forfatter af højeste karat. Cullhed låner sine egne erfaringer fra livet med små børn i kernefamiliens til tider skrækindjagende skød til Sylvia Plath for at skabe et enestående værk, der vil vække genkendelse hos mange læsere, og samtidig er helt sit eget. Elin Cullhed vandt Augustprisen som årets bedste svenske udgivelse med begrundelsen: "I tekstens bankende hjerte ser læseren Sylvia Plath, men også sig selv."
Ragnar Johansson er håndens, men også tankens mand. En kantet og meget korrekt mand. Han er stolt over at være en af byggestenene i det svenske folkehjem, tror på det, tager ansvar for det og forsvarer dets ensretning af borgerne, fordi han er overbevist om, at det kan løfte befolkningen ud af mørket. Ragnars mor Svea er fra en anden tid, det fattige bondesamfund, med al den smerte og afsavn, de yngre generationer ikke kender til. For Ragnar er hun et levn fra en tid, som aldrig må komme tilbage. Og endelig er der datteren, Elsa, der længe forsøger at leve op til sin fars høje idealer, indtil murens fald, hans midtvejskrise, forældrenes skilsmisse og hendes egen frigørelse sætter alt i skred. Sveas søn er en skarp, humoristisk og gribende genkendelige roman om tre generationer, der glider længere og længere fra hinanden i levevis og verdenssyn. En fortælling om det svenske folkehjem og velfærdsstatens udvikling og forfald.
Den caribiske teenagepige Lucy kommer til New York for at arbejde som au pair hjemme hos Lewis og Mariah og deres fire børn. Parret lever på over- fladen et velsignet liv, de er smukke, rige og fremstår glade. Men alligevel fornemmer Lucy fra starten revner i facaden. Med en blanding af vrede og medfølelse gransker Lucy fejlslutnin- ger og sandheder i sine arbejdsgiveres tilværelse og sammenligner dem med virkeligheden hvor hun kommer fra. Lucy har ingen illusioner om sin fortid, men er heller ikke indstillet på at blive ført bag lyset af den amerikanske drøm. Selv bærer Lucy på en fortælling om opbrud fra hjemmet og et stærkt ønske om at skabe sin egen skæbne – en fortælling som ingen andre end hun selv kender til. Lucy er en af Kincaids mest læste romaner, et stærkt og originalt portræt af en ung kvinde som opdager og opfinder sig selv.Lucy er smukt oversat af Camilla Christensen og udkom første gang på dansk i 1993.
Skygge-Baldur er en lysende poetisk og finurlig fortælling, der udspiller sig i løbet af nogle vintermåneder i året 1883. Med ganske få personer og pennestrøg oprulles et storslået eksistentielt drama i den barske islandske natur.
Underholdende konspirationsroman fra en af Sveriges væsentligste forfattere og samfundsdebattører baseret på et af Nordens største mordmysterier: drabet på Olof Palme.En februarnat bliver statsminister Carl Stjärne i landet Thule skudt og dræbt på åben gade. Politichef Rolf Utterström leder efterforskningen, men det lykkes aldrig at pågribe en gerningsmand, og mordet skal i årene der kommer forblive et åbent sår i landets kollektive bevidsthed. Tredive år senere får journalisten Roger Lilja til opgave at skrive en artikel om mordet. Han kommer i kontakt med en advokat og efterretningsofficer, der hævder, at han har oplysninger om, hvad der i virkeligheden skete. Trådene samler sig om en weekend i Frankrig få måneder før mordet, hvor en inderkreds fra den politiske magtelite er samlet.Med humor, intelligens og ironi udforsker Lena Andersson atter en gang temaer, der knytter sig til den berømmede svenske velfærdsstat og dens opløsning.
Elefantsymfonien er en mørk og bevægende barndomsskildring om urimelig kærlighed, fremmedgørelse og musikalsk hengivenhed. Og om venskab, der måske overlever alt.Agnes, Kristian og Miika vokser op i den svenske købstad Södertälje i 80'erne. De har ikke meget tilfælles, men deres unikke musikalske talent bringer dem sammen. I fællesskab med den tidligere verdenskunstner og musiklærer Frank Leide udgør de Bretzel-ensemblet. Først spiller de i kirker og ved mindre koncerter, men snart får de den store verden at se. Spørgsmålet er, hvem Frank Leide i virkeligheden er: En tryg faderskikkelse, når forældrene svigter, eller den, der vil udgøre det største svigt i deres liv?Med sin suveræne evne til at gestalte komplekse karakterer, har den svenske succesforfatter Karin Smirnoff skrevet en rå og hjerteskærende roman om tre musikalske vidunderbørns møde med en grum og ubarmhjertig virkelighed. Elefantsymfonien er en fortælling om en urimelig kærlighed, men også en fortælling om ubrydeligt venskab og mod.
1967. Mens London vækkes til live af det nye ungdomsoprør, tilhører forstadsfamilien Fisher en helt anden verden af traditionsbunden stabilitet. Den smukke og pligtopfyldende, hjemmegående Phyllis er gift med Roger, en hengiven far med karriere i udenrigsministeriet, og sammen har de to børn, gulddrengen Hugh og teenagedatteren, læsehesten Colette.Men da den nogle og tyveårige søn af en god ven besøger familien en varm sommeraften og kysser Phyllis i havens mørke efter en højstemt middag, antændes noget i hende. Og Phyllis træffer et valg, der går imod alles forventninger til hende som hustru og mor.Med skalpelskarp indsigt og præcis, smægtende prosa udforsker Tessa Hadley sine karakterers indre valg og afslører deres frygt og længsler. Fri kærlighed er et altopslugende og uomgængeligt studie i romantisk kærlighed, seksuel frihed og udlevelsen af den mest sande og meningsfulde version af os selv.
Blandt porcelænet i loftsrummet hos sine forældre finder Tom en gammel avisnotits om et uopklaret drab påen ung mand. Manden er Mikael K, postarbejder og eneboer, hvis liv fik en brutal afslutning i en grotte en nat i1991 i Stockholm-forstaden Huddinge. Øjeblikkeligt kastes Tom tilbage til sine barndomsår, og han beslutter sig for at efterforske sagen. Hvem var Mikael K? Og hvorfor skulle han dø? Sagen bliver en besættelse for Tom. Langsomt afdækker han historien om den dræbte, og undervejs i sin research konfronteres han både med sin egen fortid og sit komplicerede forhold til sin far.Tom Malmquist begyndte at skrive på Al den luft, der omgiver os i årene op til, at han mistede sin gravide kæreste til leukæmi. Tabet og sorgen han har beskrevet i den prisbelønnede og bevægende bestseller I hvert øjeblik er vi stadig i live.
Annie John er et lykkeligt, ubekymret barn på Antigua i Caribien. Som tiårig er hendes yndlingsbeskæftigelseat sidde og se på, mens hendes mor finder minderne frem fra den gamle kuffert som rummer hele hendes tilværelse. Men Annie er ikke ti år gammel for evigt. Hun forandres, og den kærlighed hun kendte i moderens omsorg bliver til modvilje og uforsonlighed. Annie John er et både smukt og smerteligt portræt af en ung piges opvækst, hendes længsel efter at finde og forstå sig selv, og en fortælling om det lille skridt fra kærlighed til afsky, som det kan udspille sig i en familie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.