Bøger udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag

Charles Baudelaire: Det kunstige paradis, først udgivet som trykt bog i 2013 i serien, Bureauets Lommebibliotek, oversat af Luna Tirée de la Brume.Det kunstige paradis består af to dele, hvori Baudelaire analyserer og beskriver effekten af henholdsvis hash og opium.Første del, Et hash-poem, er fremfor alt baseret på forfatterens egne erfaringer, der nok ikke har været beskedne, skønt han særligt bruger bekendtes historier til at eksemplificere. Man skal huske at hash på Baudelaires tid fortrinsvis blev indtaget i større doser i en slags marmelade som i Arabien, og at effekten følgelig var voldsommere end ved vor tids foretrukne anvendelse, nemlig i joints. Og hvor mange af forfatterens påstande om stoffets påvirkning af den menneskelige psyke er meget rigtige og generelle, må andre nok i særdeleshed siges at hentyde til dets påvirkning af Baudelaire selv.Andel del, En opiumsæder, består af uddrag og analyse af den engelske forfatter Thomas de Quinceys berømte værk, En opiumsæders bekendelser. Man skal hér huske på at Baudelaire oversatte uddragene fra engelsk til fransk og at den foreliggende oversættelse af disse altså er en oversættelse af en oversættelse.Ellers er der ikke meget andet at tilføje end at forlaget (og sandsynligvis også Baudelaire på hans sky af tung euforiserende himmelrøg) håber at denne udgivelse vil bidrage til en mere nuanceret, faktabaseret og fordomsfri debat om hash, opium, samt narkotika og medicin i det hele taget, eventuelt mens man genkalder sig Baudelaires kortfattede forsvar for alle smerteramte, narkomaner, junkier eller slet og ret ulykkelige.“Jeg vil gerne sige til alle dem som har ønsket en balsam, et nepenthes, til at lindre daglige smerter, der forstyrrer en almindelig livsførelse og håner enhver viljesytring, til alle disse, de syge i ånden og de syge i kroppen, vil jeg gerne sige: den som er uden synd, i handling eller intention, lad ham kaste den første sten på vor sygdomsramte helt! Og så er det emne vist lukket.”

Der kan være mange grunde til at læse brevvekslingen fra slutningen af 1800-tallet til efter Den russiske Revolution mellem vor egen internationalt berømte litterat, Georg Brandes, og den ligeså navnkundige russiske anarkist og adelsmand, fyrst Peter Kropotkin, som Det Poetiske Bureaus Forlag nu for første gang udgiver i dansk oversættelse (de skrev sammen på fransk) ved Vagn Lyhne & Lis Norup, der også har udstyret bogen med forord og noter. Alene dette forord, med beskrivelse af de to mænds respektive baggrunde og fortællingen om det politiske mord, der første til korrespondancen, er spændende som en, ja … kriminalroman. Brevene beskriver både de to mænds politiske tanker og overvejelser og de hændelser i dagspressen, som de tager farve af.

Indeholder fuldstændige udgaver af García Lorcas mest berømte digtsamlinger, Sigøjnerballader, Digter i New York, Tamarit Divan og Sonetter om den mørke kærlighed. Dertil kommer Can-te Jondo-digte, Udvalgte suiter, Sange 1921-24, Oder, Klagesang for Ignacio Sanchez Mejías og Andre sonetter.

Sangen om den gamle sømand (The Rime of The Ancient Mariner), som dette lille bind poesi har fået navn efter, er et af den romantiske litteraturs flotteste og mest indflydelsesrige digte. Det er skrevet af Samuel Taylor Coleridge omkring år 1800, og er ikke alene et eksistentielt digt om forholdet mellem verden og ensomheden og evigheden. Det er også en af de tidligste, såkaldt gotiske tekster, hvor uhyggen, der ryster sjælen, er et af virkemidlerne. Ib Johansen har nyoversat digtet og indledt det med et kyndigt forord til serien Bureauets Lommebibliotek hvor det udkommer sammen med andre digte af Coleridge og et udvalg af hans digterkollega og samarbejdspartner William Wordsworth. Det er der en god grund til. I endnu højere grad end Coleridge er Wordsworth en digter, der på samme tidspunkt indfanger de romantiske strømninger, som fik så stor betydning for den udvikling, der førte til vore dages individualitet og følelse i litteraturen. I udvalget af Wordsworth indgår hans forord til den digtsamling, de to udgav sammen, Lyrical Ballads, som blev startskuddet til den engelske romantik, og hvori han fortæller om det litterære ærinde, de er ude i, nemlig at gøre litteraturen mere tilgængelig for alle og enhver, ved at beskrive "hændelser og situationer fra det almindelige liv og at berette om dem eller beskrive dem, hele vejen igennem, så vidt det var muligt, ved at vælge at benytte sig af et sprog, som virkelig bliver talt af mennesker."

Man forstår, hvad Poul Borum hentydede til i sin nu klassiske oversigtsbog over den internationale lyrik, Poetisk modernisme, da han om Antonio Machado (1875-1939) skrev: “Oprigtigt, desillusioneret, intimt, ofte udnytter han folkepoesiens mollstemte rigdomme.” Machado er én af den tidlige modernismes vigtigste stemmer og han har sat et uafrysteligt præg på lyrikken i de to første årtier af 1900-tallet, som del af den såkaldte 98-generation der bl.a. banede vejen for Federico García Lorcas poesi.Bogen rummer et fyldigt udvalg af Antonio Machados forfatterskab, med to digtsamlinger så rigt repræsenteret, at man har en tydelig fornemmelse af begge værker. Det er Gorm Rasmussen der har udvalgt og oversat – og som også har forsynet bogen med et fyldigt forord. Samme oversætter har tidligere, også for første gang på dansk, præsenteret nicaraguanske Rubén Darío – den mest solgte af alle spansksprogede digtere overhovedet.Ikke alene får vi nu for første gang på dansk en antologi af den store spanske digter, Antonio Machado, men tillige af hans jævnaldrende bror, Manuel (1874-1947). 50 sider i det store udvalg er tilegnet sidstnævntes digtning. Den er også præget af modernismens dybe symbolsprog, men knap så sprælsk i sin tone, strengere, men alligevel dybt poetisk:

Hvad angår ‘historiens love’ bliver disse formuleret efter at historien har udspillet sig. Lad os først lave historien. (Enrico Malatesta) For nylig skrev den engelske avis The Guardian i en analyse af de samfundsproblemer, der for tiden påkalder sig opmærksomhed, at ét er, at neoliberalismen dominerer, men at venstrefløjen reelt ikke har bidraget med nye tanker og ideer de sidste 80 år. Og det er rigtigt: den politiske diskussion, der perspektiverer og nuancerer på det ideologiske plan er ikke levende. Hvem gør noget ved det? Det gør Det Poetiske Bureaus Forlag! Forlaget udgiver nu et centralt arbejde af den italienske politiske tænker, socialist og anarkist Enrico Malatesta (1853-1932). Malatesta var aktiv i den tidlige marxistiske bevægelse, men som endnu mere radikal, såkaldt anarko-syndikalist. Han modsætter sig bl.a. fagforeninger og går helt efter at udbrede selvstyrets principper, “mod de herskende klassers voldsmonopol”. I bogens fyldige forord skriver lektor ved KU, Gert Sørensen: “Den foreliggende tekst, der bærer den italienske titel Al Caffè. Conversando d’anarchia e di libertà, udkom i 1922 og blev genudgivet i 1924 på Luigi Fabbris initiativ, men er i virkeligheden sammensat af tre grupper tekster. Således går kapitlerne 1-10 angiveligt tilbage til 1897, mens kapitlerne 11-14 menes at være nedfældet i 1913-14. Endelig kommer de sidste tre kapitler 15-17 til i perioden 1920-22. Denne lange nedskrivningsperiode gør også, at teksten placerer sig som Malatestas løbende svar på det helt grundlæggende spørgsmål, som det endnu unge italienske samfund befandt sig i og endnu ikke havde fundet en definitiv løsning på.”

Under titlen Rimbaud i udvalg samles de fleste af vidunderbarnet Arthur Rimbauds (1854-1891) kendte og mindre kendte værker, foruden et fyldigt udvalg af hans breve, en biografisk introduktion, et poetisk efterskrift af Ole Lillelund og lækker grafik af Mark Tholander, oversat af Hippolyte de la Garde. Samlingen omfatter både et større udvalg af digte og hovedværkerne En årstid i helvede og Illuminationer.

Kernen i Atle Thorbergs stærkt læseværdige debut ”Lad det leve” består af en række dybt personlige og stærkt æstetiske refleksioner over tilværelsens eksistentielle, kosmologiske og interpersonelle relationer. al den skønhed / der kun findes / lige nu / lige her / hos dig / skiller os / og samler os / når vi er sammen / og hver for sig. Samlingen kendetegnes ved at være skrevet i en fortløbende eksperimentel proces, hvor digteren gennem en periode på mere end 4 år løbende har udsendt digte og tekster på de sociale medier, som en udfordring af den gængse udgivelsesstruktur forfatter/værk/forlag/læser. det er et billede jeg ved du forstår / et billede jeg ved du mærker / du ser endda jeg skriver det / i sandet på bordet foran dig / i en bevægelse hvis bevæggrunde / jeg ser du misser / og så med øjnene / og kun fordi solen blinker… Til den klassiske bogudgivelse på Det Poetiske Bureaus Forlag har Atle Thorberg endnu engang valgt at forlade et gængs udgivelsesparadigme, ved at frigive tekstværket til en kreds af stærke og anerkendte billedkunstneriske kræfter, hver med deres unikke stemme i det danske billedkunstmiljø. Resultatet er et unikt rum med særegen kunstnerisk befrugtning, ikke bare mellem tekstkrop og billedværk, men også internt mellem billedværkerne, hvor gængse perceptioner af generations, køn og kunst identiteter bliver sat naturligt i spil med hinanden.