Bøger udgivet af Forlaget Atlanten

I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728.Hans Egede blev i Grønland i 15 år og efterlod sig dybt og komplekst spor i den dansk-grønlandske kulturarv. Under sit ophold førte han en omfattende dagbog, som oprindelig blev udgivet i 1738 under titlen Omstændelig og udførlig Relation angaaende den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse […]. Bogen er Egedes personlige fortælling om det skæbnesvangre møde mellem den dansk-norske mission og de grønlandske inuitter. Den åbner et vindue til kolonihistoriens dagligliv og beskriver alt fra kampen for at fange laks og skyde ryper til dramatiske sammenstød med inuitternes åndemanere. I Dagbog 1721-36 præsenteres Egedes dagbogsværk for første gang i nudansk udgave.

Var kærligheden til hende større end den til bjergene?Det var en anderledes form for kærlighed. Bjergenehavde han nu, eller rettere: De havde ham. De omgavham, hele vejen rundt; glitrede i det almægtige solskinog ragede op i det uvisse.I schweiziske Ludwig Hohls (1904-1980) lille roman Op i bjergene møder vi Ull og Johann, der har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne. De er meget forskellige, de to. Ull er en god bjergbestiger, Johann en dårlig; Ull er handlekraftig, Johann melankolsk; Ull har modet til at fortsatte, Johann vender om. Herfra følger vi de to: Ull på vej op og Johann på vej ned.

Nattens sange præsenterer fire værker af den græske digter Romanos, som levede i 500-tallet i Konstantinopel og skrev kristne hymner, der blev sunget om natten ved de store fester i kirkeåret. Hymnerne udgør i dag en vigtig del af den ortodokse kirkes kulturskat og regnes af mange for en afgørende, men overset del af verdenslitteraturen på græsk på højde med Homer, Pindar og Euripides.Med stor fantasi og evne til dramatisk at genfortælle bibelske kernehistorier gav Romanos sine tilhørere mulighed for at se karakterer fra Bibelen foran sig og leve sig ind i deres sammensatte dilemmaer. I denne bog hører vi, hvilke tanker disciplen Peter gjorde sig, da han nægtede at kende til Jesus, hvordan patriarken Josef blev en vis hersker i Egypten, og vi mærker den forundring, Maria havde, da hun fødte et barn, som var menneske og Gud. Den sidste hymne tager os med ned i de dødes rige, hvor Djævelen selvsikkert prøver at overbevise Helvede om, at Jesus bare er en ufarlig tømrersøn. Han skal vise sig at tage grueligt fejl.Hymnerne er oversat af teolog Uffe Holmsgaard Eriksen, som også har skrevet indledning og kommentar til teksterne. Bogen er med billeder af Peter Brandes. Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift, har skrevet forord.

Omforladelse er en stærk fortælling om sult, håb og frygten for at blive forladt. I romanen møder vi den unge kvinde Lea, der har lidt af anoreksi siden barndommen. Hveruge kæmper hun mod angsten for at skulle vejes i psykiatrien og få målt sitværd i et BMI. For hvis ikke hun tager et kilo på om ugen, bliver hun sendthjem på tænkepause. Hun er både tynd nok til at få hjælp og for tynd til at få hjælp. Fortalti brudstykker af hovedpersonens liv går romanen tæt på anoreksiens rutiner ogleverer en rå og lidelsesfuld skildring af, hvordan spiseforstyrrelsen pisker sit offer rundt i manegen, mens hun desperat leder efter det, hun frygter mest: hvile, frihed og kærlighed. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:8.0pt; margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

jeg hørte morsige i dørenat tiodor var en sød mandmen fra trappenråbte viletaat vi havde lukket en slangeind i husetog at morgodt vidste detSlægten er et prosalyrisk værk af den serbiske digter Dragana Mladenović (f. 1977), der handler om to familier, en serbisk og en bosnisk, som prøver at forholde sig til konsekvenserne af krigen i Jugoslavien i 1990’erne. De er forbundet via en fremmed mand, der på trods af de dybe ar, han har skabt i begge lejre, undgår at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser. Slægten er en bog om et patriarkat i forfald og om kvinders overlevelse – fysisk, mentalt, moralsk.

Undervejs på den 2. Kamtjatka-ekspedition erfarer den tyske opdagelsesrejsende Georg Wilhelm Steller, hvor ubegribeligt smuk naturen er, når tågen endelig er lettet, og han fra sit skib kan se Alaskas violette bjergtoppe mod den natsorte himmel. Han mærker også, hvor grusom og ødelæggende den kan være, efter i månedsvis at have været offer for en orkan på Beringhavet.Denne dobbelthed går igen i W.G. Sebalds digtsamling, hvor naturen i og omkring mennesket foldes ud gennem tre poetiske fortællinger om tre mænd fra hver deres tidsalder: Georg Wilhelm Steller, renæssancemaleren Matthias Grünewald og Sebald selv, der kommer til verden under Anden Verdenskrigs ragnarok. Efter naturen er Sebalds debut, men fremstår som en moden digters værk, der gennem et fabulerende og melankolsk temperament forener dokumentarisk interesse med forjættende og rædselsvækkende visioner af en verden efter naturen. W.G. Sebald (1944-2001) er forfatter til romanerne Austerlitz og Saturns ringe og blev før sin død betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.