Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget Fjordager - Erik Schmidt

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Thune Holm
    197,95 kr.

    ”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.

  • - en inspirationsbog til fagligt relateret bevægelse i skolens undervisning
    af John Rydahl, Peter Green Sørensen, Anne-Sofie Aabenhus, mfl.
    277,95 kr.

    BEVÆGELSE I SKOLEN - PRAKSIS OG TEORI. - Ni forskellige bevægelsesformer til skolens undervisning i 1.-9. klasse Kan man gribe en bevægelse med kroppen? Kan man veksle en brainstorm til en bodystorm? Eller stikord til fagter? Kan man danse et begreb og stille eksistentielle spørgsmål gennem tableau-øvelser, forumteater eller kampsport? Brug af krop og bevægelse i undervisningen rummer både muligheder for at motivere eleverne, nuancere faglige pointer og øge bevidstheden om, at vores tænkning er forankret i kroppens erfaringer. Bogen indeholder konkrete beskrivelser af, hvordan ni forskellige bevægelsesformer kan indgå i skolens undervisning fordelt på 1.-9. klasse. Bevægelsesformerne gennemgås ud fra tværfaglige forløb, og der peges på, hvordan man som lærer eller underviser didaktisk kan tænke bevægelse ind i sin undervisning gennem enkle overvejelser om sammenhæng mellem form og indhold samt placering af bevægelsesaktiviteten i undervisningsforløbet. I bogen finder man desuden fire teoretiske og mere rammesættende kapitler, der beskriver bevægelse i et skolehistorisk perspektiv, definerer bevægelse æstetisk og pædagogisk samt placerer bevægelse i et alment didaktisk perspektiv. Endelig er der en kort beskrivelse af det treårige udviklingsprojekt, som ligger til grund for denne inspirationsbog. Projektet rummede et ønske om at kvalificere og nuancere brugen af bevægelse i skolens undervisning og stille spørgsmålet Kan man forstå med kroppen? ind i den pædagogiske verden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.