Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget Kronstork

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Liv Nimand Duvå
    88,95 - 174,95 kr.

    Findes i ny udgave. Vi er vel helte er en fortælling om at være barn af en alkoholiker. I romanen skildres Billies relation til sin far, til Zaid, til sundhedsvæsnet og til dem hun møder undervejs. Hvem der er helte og ofre er ikke entydigt, og læseren bliver vidne til Billies rastløse tilværelse, mens faren forfalder i sit misbrug. En del af romanen udspiller sig i et aktivistmiljø i Berlin, hvor Billie blandt andet er optaget af hændelserne under det arabiske forår. Vi følger Billie i barndomshjemmet, på hospitalet, til terapi med andre pårørende. Det er netop den pårørendes vinkel, der gør Vi er vel helte til en sjælden roman.

  • - En klagesang
    af Peter-Clement Woetmann
    73,95 - 118,95 kr.

    Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly. Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.

  • af Knud Brix
    162,95 kr.

    Natfolden er skrevet på Christiansborg, på skyggesiden af tv-kameraet. Den er et fiktionaliseret portræt af borgen og menneskene der. Natfolden omhandler politik, journalistik, magt og afmagt - hvordan nærhed til magten påvirker sprog og mennesker. Knud Brix er Ansvarshavende chefredaktør, Ekstra Bladet og Natfolden er hans debut.

  • af Joan Rang Christensen
    162,95 kr.

    Joan Rang Christensens debut genudgives i nyt omslag og format.

  • af Ingrid Nymo
    144,95 - 200,95 kr.

    Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

  • af Liv Nimand Duvå
    78,95 kr.

    Zoe Leonard skrev i 1992 digtet I want a President, som et udtryk for ønsket om mere diversitet blandt folkevalgte. En drøm om flere politikere, der har oplevet kriser, modstand og som har gjort sig minoritære erfaringer – i modsætning til de fleste repræsentanter i det politiske system.Med udgivelsen af Jeg vil have en statsminister peger Liv Nimand Duvå på samme problemstilling i en aktuel dansk kontekst.

  • - Mark Twain, Huckleberry Finn & Co. - 51 noter fra Klassikerlæsning. Forfatterskolen, Peder Skrams Gade 2A, marts 2021
    af Mikkel Thykier
    98,95 kr.

    Tag med på en omvej, når Mikkel Thykier overvejer hvad og hvordan en læsning af en litterær klassiker kan lade sig gøre og ikke. Omveje til Mississippi er Mikkel Thykiers læsning af Huckleberry Finn af Mark Twain. Det sker i noteform fra en forelæsning på Forfatterskolen i 2021 som nu udkommer i bogform, fordi det er relevant for alle, der overvejer hvad og hvordan de selv læser. "Klassikere er måske – det kan vi i hvert fald sige i dag – værker, hvor selv den første læsning får karakter af genlæsning. Spørgsmål om gensyn, genopdagelse og genkendelse hvirvler op: Evnen eller lysten til at dyrke min nysgerrighed, gøre opdagelser på egen hånd og lade mig overraske, som ellers ofte er mit udgangspunkt for at læse, må finde vej ind i læsningen efter gensynet, efter genopdagelsen, efter genkendelsen." - citat fra bogen.

  • af Torben Munksgaard
    138,95 kr.

    Planet B tager form gennem seks dele – Sammenbrud, Sygdomsbilleder, Skovhugst, Synsbedrag, Skabning og Solopgang. Inspireret af Timothy Mortons 'dark ecology' og dennes opgør med romantikkens natursyn fremskriver Planet B en alternativ naturdigtning. En have af haveaffald, blomsternes løgn, 100 siders blindskrift der beretter om en havudsigt. Torben Munksgaard har udgivet flere romaner og krimier. Dette er hans anden digtsamling. Digt fra bagsiden: Vi skal sørge med sivene / vi er en del af en elv // på første række rækker børnene / fingeren i vejret // intetanende peger de / på gæs

  • af Ditte Holm Bro, Frans Emil Holland, Glenn Bech, mfl.
    201,95 kr.

    Prosa 202122 er ny skønlitteratur med et samfundsvendt blik. Med forskelligt temperament og udtryk, humor og alvor er hver tekst sin egen. Alligevel er antologiens bidrag også bundet sammen ved en interesse for mellemmenneskelige relationer. Om hvordan mennesker skubber til hinanden, tiltrækkes, frastødes, holder hinanden i bevægelse.

  • af Richard Siken
    150,95 kr.

    Prisbelønnet kultudgivelse af Richard Siken fra 2005 oversat til dansk.Knald er inspireret af hans kærestes død og Sikens stil er bevæget og bevægende, på én gang drømmende og brat opvågnet. Digtsamlingen handler blandt andet om (homo)seksualitet, kærlighed og (selv)destruktion. Knald var vinder af "Yale Younger Poets prize" udvalgt af Louise Glück (Nobelprisvinder 2020). Knald var også finalist i blandt andet National Book Critics Circle Award og the Lambda Literary Award. Louise Glück skrev blandt andet:"Richard Sikens metode er ren manisk impro, med digteren i alle roller: Han er dyret der står lammet i forlygternes lys; Han er også det ræsende køretøj, bilen der ikke stopper, fartens mekanisme. Bogen er bragende fjernlys: slingrende, bidsk, hovedkulds, umættelig."

  • af Claudia Rankine
    150,95 kr.

    Det hvide kort er et teaterstykke, der handler om racisme. Om gode intentioner. Og om magt og racisme og kunst og blindhed. Vi er i teaterstykket placeret hos den absolutte økonomiske elite i USA. Nemlig hos kunstsamleren Charles og hans kone Virginia. De har inviteret den opadstigende stjerne i kunstverdenen Charlotte til middag. Hun er sort, og arbejder i sin kunst med racisme og sortes rettigheder. Det hvide kort er en åbenbarende gennemspilning af de uligheder, der stadig er knyttet til race. Udfoldet i det hvide rum som kunsten så ofte placeres i. Det hvide kort er første udgivelse i udgivelsesserien Bibliotek Bayou. En udgivelsesserie, der sætter fokus på dramatik og scenekunst.“…Måske vil en diskussion om racisme aldrig kunne foregå fra ligestillede positioner mellem de involverede. Måske forventes der en fremførelse af noget, jeg som sort kvinde ikke kan se, selv ikke når jeg modsætter mig dets tilstedeværelse. Måske kan man kun udforske disse kendte og alligevel usynlige dynamikker ved at træde ind i et rum og gennem ­ spille dem.” — Claudia Rankine

  • af Bue P. Peitersen
    139,95 kr.

    Selvfølgelig elsker jeg pastel / lige så meget som den / der skræller huden af sig selv, og / hånden på hjertet: Man kan skrive et neglelakdigt og blive lykkelig af det." Kan man? I MANTA dyrkes de klare, fortryllede overflader, Meissenporcelænet og kagerne, sminken, den smukke, enkle æske med guldskrift fra PAUL, parfumereklamer i hundredvis. Her er lykken ofte høj, men alligevel søges der videre mod noget andet, noget større. Hvor finder man det? I kunstens verden med de 12 bronzeheste, statuen af et alt andet end knejsende du, Ingres og Manet og ham, der opfandt englerens? MANTA er et forsøg på at få overfladen til at mødes med inderligheden i en poesi, hvor metafysik rimer på slik. "Det er som en virkelig god reklame for huller i tænderne"- Lars Bukdahl i Weekendavisen.

  • - Et amerikansk digt
    af Claudia Rankine
    150,95 kr.

    Statsborger er en reaktion på en virkelighed, hvor racisme udspiller sig i hverdagen og for åben skærm – ubevidst og bevidst, i strukturel og institutionaliseret form. Værket består af digte, reproduktioner, kommentarer, essayistik, malerier, tegninger, skulpturer og skærmbilleder. Claudia Rankine er født 1968 på Jamaica og er opvokset i USA. Hun har udgivet fem digtsamlinger, to skuespil, flere essays og står bag flere antologier. Med det selvstændige værk Statsborger bygger Rankine videre på den undersøgelse af forskellige former for strukturel vold, hun påbegyndte i Lad mig ikke være ensom fra 2004. Begge bøger bærer undertitlen Et amerikansk digt og er udkommet på Kronstork.Statsborger har vundet en lang række priser og var blandt andet nomineret til en National Book Award.

  • af Mirian Due
    58,95 - 138,95 kr.

    Mirian Dues tredje udgivelse falder i 4 kapitler: Kæruldens kærtegn ; Voksne bønner ; Uro og lindring ; Kalven græder.

  • af Sebastian Cordes
    86,95 - 185,95 kr.

    I samtale med Walter Benjamin og Martin Heidegger, på tur gennem Andy Warhols queerness, golfkrigens rædsler, og ved undersøgelser af M&M’s, gennem eksempler, anekdoter og iagttagelser undersøger Cordes kedsomheden som en vigtig tilstand.Sebastian Cordes’ Om kedsomhed består af tre essays om hvad kedsomheden kan byde på af godt – og ondt. I kunsten, krigen og nutiden.Vi keder os alle sammen næsten ihjel dagligt, i telefonkøer og arbejdsmøder – men måske bør vi kede os endnu mere?

  • af Ditte Holm Bro
    118,95 - 185,95 kr.

    FLADLAND giver en stemme til den unge teenagepiges begær efter livet og døden og de grænseoverskridende erfaringer, der kan bringe hende tættere på verden og sig selv. FLADLAND skildrer den åbenhed, skrøbelighed og styrke, det er at være et ungt menneske der hver dag lever tusinde liv.Romanen handler om den 12-årige Sally, der vokser op blandt markerne og den strengt dyrkede jord. Vi følger hende og hendes to veninder, Vicky og Maiken, der med deres spirende seksualitet og hjemmestrikkede kristendom, forsøger at hacke logikken i et landskab hvor alt er sat i produktion; jorden, minkene, vinden, og hvor menneskets værdi står i relation til dets evne til at yde. Sally og hendes veninder må opfinde deres egne ritualer og måder at gå til verden.FLADLAND er en tilstandsroman der undersøger overgangen fra barn til ungt menneske. Det er Sallys retningsløse og højspændte drama vi følger, hvor alting sker og ingenting vil ske, hendes tidligste erfaringer med begær, nydelse og afståelse.

  • af Mia Degner
    103,95 kr.

    HAVET OG VÆK er på én gang novellesamling og roman. Det er 10 tekster om Maria, Isa, Kalle og Lotte, hvis historier fletter sig både ind i og ud af hinanden. Det er fortællinger om at være barn og blive en slags voksen, om forældre-børn-relationer, om søskendeforhold og om at hænge fast i fortiden.Citat på bagsiden: Dorrit ryster på hænderne, da hun forsøger at tænde cigaretten på parkeringspladsen. Hun kan ikke få ilden til at bide fat. Hun ryster lighteren, hendes hænder er gule. ”Lad mig,” siger Isa og hiver lighteren ud af hånden på hende, skærmer for vinden med den anden hånd omkring cigaretten.”Jeg burde nok holde op, hva? Er det ikke det, du står og tænker?””Jeg tænker ikke noget.””Det ligner da ikke dig.”

  • af Mirian Due
    88,95 - 138,95 kr.

    Vågent skriver sig ind i to af dansk litteraturs højaktuelle temaer: moderskab og natur. Fortælleren er den iagttagende, følsomme omsorgsperson, men også et menneske, der skal samle sig selv kropsligt og eksistentielt, og som finder hjælp til dette i naturens rytmer. Digtsamlingen rummer kærlighed og afmagt, og den spørger både til det eksistentielle og taler om det konkrete. I digtene finder du også et omsorgsarbejde, som mødre på hver sin måde går igennem for at komme ud på den anden side af den særlige postpartum-periode, som følger fødsel og graviditet.

  • af Sternberg
    88,95 - 139,95 kr.

    "Det er befriende at læse om et frit menneske, der bare er, flyder rundt, svømmer frem og tilbage, spiller ping-pong, pendulerer, er i sorg, er glad osv."- Litteratursiden"Jeg anbefaler denne bog for dens finhed, de små detaljers skønhed midt i bølgegangen."- Asger SchnackSimple dage er Sternbergs til dato mest personlige digtsamling.Samlingen kredser om kærligheden i nuet og om de forhold, der var i fortiden. Og på den måde kommer det lige så meget til at handle om at finde et sted i verden, hvor man kan være.Det er digte om at være i forhold og om at miste. Det er digte om at ville kærligheden, og det er digte om det fælles vilkår, at vi allesammen har mennesker, vi engang var tætte på, men som vi nu i stedet bærer med os. Og hvordan gør vi så det?Sternberg står på kanten mellem sårbarhed og humor, svajer på et sted hvor intet større sker, og tilbyder læseren et digt at se verden igennem

  • af Tina Frank
    146,95 kr.

    Tina Franks tredje udgivelse - første på Kronstork - handler om skyld og pligt og om at være et bevidst menneske.Citat fra bogen: "Jeg indrømmer, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden mine privilegier, at tanken om at miste dem gør mig frygtsom, at jeg er bange for sult, vold, at miste min indtægt, ikke at kunne brødføde min familie, jeg er bange for tørst, at være nødsaget til at tage et job, jeg afskyer, en chef, der ydmyger mig, arbejde tres timer om ugen, halvfjerds, jeg er bange for, at hvis jeg giver slip på alt, vil andre tage det, hvis jeg lægger det hele frit tilgængeligt, huset, bilen, pengene i banken, så vil det tilhøre andre, så vil de have alt, og jeg vil have mistet det hele."Hvordan lader det sig gøre at stræbe efter luksus, som man ved er globalt ødelæggende og for andre helt uopnåelig? En bevidsthed om klodens tilstand er begyndt at spolere nydelsen på spa-ferien, spolere kærligheden til at køre bil, spolere et ubekymret forbrugsliv. Tina Frank udkommer med en samling af indrømmelser.

  • af Anders Søgaard
    146,95 kr.

    Anders Søgaards "Iliaden" er fiktion fuld af humor og kritisk sans. Den forholder sig til Homers "Iliaden" og er både en omskrivning, en fantasi, en kritik af oldtidsforskning, den er landskabspoesi, en rejsefortælling og et forsøg på at læse sig ind på fiktive personer. Weekendavisen skrev "Homer møder Borges", Berlingske skrev "Frisk fortolkning af alletiders litterære klassiker er herligt trip" og Politiken skrev blandt andet: "det oprørslystne tusindårstipoldebarn både fejrer og hærger sit ophav".På bagsiden står der om bogen: "Som kriminalroman. Såret var dybt og ikke fra en flintesten. Hvornår så du ham sidst i live? spørger Helena, uden at vende sig bort fra liget. Okay, måske ikke. Som erotisk roman, så? Achilleus’ muskuløse ryg, hans lænd og balder, de brede, stærke lår. Jeg så ham bade i floden i går. Jeg stod inde mellem træerne og betragtede ham. Achilleus sidder stille, som et rovdyr, der vejrer sit bytte. Iliaden går forud for genrer. Et åbent, svimlende rum, befolket af guder, helte og idiosynkratiske strofer. Og så ligger der pludselig en flintesten i gruset. I en kriminalroman betyder det, at der er begået et mord. I en erotisk roman kan man tage et kort skørt på og bøje sig ned og samle den op fra jorden. Uden genrer er stenen uafkodelig. Den er der bare, som et digt, helt uden formål."

  • af Burcu Sahin, Agnes Gerner, Judith Kiros, mfl.
    162,95 kr.

    Nyere Svensk Poesi præsenterer den svenske poesiscenes nyere stemmer (udgivet 2017-2021). Antologien indeholder bidrag af Burcu Sahin, Erik Lindman Mata, Hanna Rajs (et værk i sin helhed), Bella Batistini, Agnes Gerner, Felicia Mulinari, Agnes Ivarsson (et værk i sin helhed) og Judith Kiros. Bidragene er oversat af Sabitha Söderholm, Eva Obelitz Rode, Asta Broe Borch og Deniz Kiy. De skriver blandt andet i forordet: ”For at give et dybere kendskab til de forfattere, vi har udvalgt til antologien, har vi valgt at prioritere længere uddrag frem for mange bidrag. Det, håber vi, kan give anledning til at lære forfatterne og de udvalgte værker bedre at kende og – forhåbentlig – lysten til at udforske svensk poesi yderligere”. Antologien er sår, sorg, syninger, stof, broderier. Den er sprog, hjerte, hænder, vold.

  • - Drejebogen
    af Lars-Emil Woetmann Nielsen
    78,95 kr.

    I Lad mig blive din chef / Drejebogen har digteren fået magten over landet, digtet er digterens magtudøvelse. Digteren tumler med spørgsmål om magtens karakter i et demokrati og aktuelle politiske spørgsmål, og med digtet, selvfølgelig. Lad mig blive din chef var svaret på en opgave som Information stillede en række digtere i forbindelse med Folketingsvalget 2019. Opgaven lød på at skrive et digt om hvad digteren ville gøre, hvis digteren fik al magten over Danmark, et såkaldt almagtsdigt. Almagtsdigtene blev bragt i avisen i løbet af valgkampen og kan findes ved at søge i arkiverne.Lad mig blive din chef / Drejebogen er skrevet ovenpå det oprindelige Lad mig blive din chef. Således står dele af digtet som det stod i avisen, medens andre dele er skrevet til det forventede Folketingsvalg 2022. Lad mig blive din chef / Drejebogen er på den måde et lejlighedsdigt med et historisk lag. Digtet giver anledning til at stille et eller et andet spørgsmål, de bliver ikke givet her. Måske bortset fra dette: hvad ville du selv stille op?

  • af Nila Parly
    99,95 kr.

    Bogen her er en kort rundrejse til vigtige punkter i dansk operahistorie og en lige så kort opsummering af vigtige tendenser i operagenrens liv her i landet. Der er eksempler fra konkrete aktuelle opsætninger og tendenser, der kan sætte det historiske i perspektiv og pege fremad mod operaens udviklingsmuligheder. Nila Parly har fokus på tilskueroplevelsen og bogen er både diskuterende og essayistisk i sit udtryk. Nila Parly er operaforsker, dramaturg og forfatter. Hun er tidligere lektor ved Københavns Universitet og har en ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet. Nila Parly er desuden uddannet operasanger fra Roms konservatorium Santa Cecilia. OM ISCENESATTeaterkunst udspiller sig i nuet på scenen og lagres i publikums erindring. Hver opførelse af et stykke er unik i sig selv og vil altid adskille sig lidt fra de øvrige opførelser. Men som i alle andre kunstgrene betjener også teatret sig af sine egne greb, som gør netop teatret til noget særligt. Scenekunsten flytter sig hele tiden. Nye udtryk opstår i mødet mellem scene og sal. Teater kan noget helt særligt og noget meget forskelligt. Det har sin egen historie, og det er den historie, bogserien ISCENESAT gerne vil formidle.

  • - Skuespil & illusion
    af Ulla Kallenbach
    99,95 kr.

    Denne bog undersøger forestillingens kraft. På scenen og hos publikum. Ulla Kallenbach ser her nærmere på skuespil som fiktion, illusion og imagination. Hvordan teatret spejler virkeligheden, og hvordan vi som tilskuere er med til at skabe illusioner på scenen. Primært gennem dramatikeres egne refleksioner over det at skrive for scenen og publikum. Bogen handler om det at skue – og det at sætte i spil. Og om hvordan skuespil er skaberspil.Ulla Kallenbach er lektor i teatervidenskab ved Universitetet i Bergen, ph.d. fra Københavns Universitet, og præsident for Association of Nordic Theatre Scholars. Hun forsker aktivt indenfor blandt andet fantasi og dramaturgi, digital teatervidenskab, og leder et forskningsprojekt om kunstnerisk udveksling i Det Kgl. Teaters historie.

  • af Erik Aschengreen
    99,95 kr.

    Denne bog er de store linjer for hvordan ballet historisk set har udviklet sig i Danmark. Erik Aschengreens placerer spotlyset på de vigtigste balletmestres virke i Danmark og giver også sine personlige vurderinger afslutningsvist. Erik Aschengreen, født 1935, er ballettens grand old man. Han har formidlet dans på Københavns Universitet, på Det Kongelige Teaters Balletskole, som danseanmelder i Det Berlingske Hus gennem mere end 40 år, ved foredrag og en lang række bøger. OM ISCENESATTeaterkunst udspiller sig i nuet på scenen og lagres i publikums erindring. Hver opførelse af et stykke er unik i sig selv og vil altid adskille sig lidt fra de øvrige opførelser. Men som i alle andre kunstgrene betjener også teatret sig af sine egne greb, som gør netop teatret til noget særligt. Scenekunsten flytter sig hele tiden. Nye udtryk opstår i mødet mellem scene og sal. Teater kan noget helt særligt og noget meget forskelligt. Det har sin egen historie, og det er den historie, bogserien ISCENESAT gerne vil formidle.

  • af Franz Emborg Jannsen
    138,95 kr.

    Alting, Fjaltring er er en digtsamling om relationen mellem en voksen mand og hans efterhånden gamle far. Digtene er et ømt portræt af et menneske (faren), som altid har gang i noget og som gør tingene som han vil. Det er også en skildring af hvordan en voksen søn har accepteret tingenes tilstand - men stadig både forundres og frustreres over farens adfærd. På den måde står læseren med et dobbeltblik: både sønnens på faren og læserens på sønnen.Digtene er fulde af humor, Vesterhavets stilhed og stemningsbilleder fra dagligdagen. Fjaltring er en lille by i Vestjylland. Scenerne kunne have udspillet sig mange andre steder i Danmark. Franz Emborg Jannsen, født 1985, debuterer med "Alting, Fjaltring".

  • af Elis Monteverde Burrau
    162,95 kr.

    Med "6. juni og solen" vender Burrau tilbage til poesien og det gør han "sikkert med 254 digte" fulde af patos, underspillethed, humor og sprog. Burrau har selv talt om at han indtager klovnens position. Men den beslægtede trubadur, figuren der synger om hvad han ser, når han ser på samfundet, er også en nærliggende figur. "Det er fuldendt poesi, fordi digtet er sit eget væsen, med de indre organer, humor, musikalitet, aggression, afmagt og en slags perverteret glæde ved tanken om almægtig lemlæstelse." Expressen, 4. maj 2021. Elis Monteverde Burrau [f. 1992] har udgivet flere digtsamlinger og romaner. Dette er første udgivelse i dansk oversættelse.

  • af Lars-Emil Woetmann Nielsen
    58,95 kr.

    Af det almene sprudler af formmæssig mangfoldighed og en usædvanlig sproglig skaberviden. En rigdom af sproglige former, toner og motiver fra moderne, snakkende flyd til kosmisk anskuende staccato sættes til værks i digtenes undersøgelse af eksistentielle vilkår, nationalstats interesse og den hårde biologiske virkelighed. Om du skal i retten som domsmand og dømme de udsatte, vejledes i at søge jobs hos anden aktør, kærtegner din partners kind over morgenæggene, falder om i gruset ved Sortedam Dossering, med hjertet i rå og øm forfatning; kan du vide dig sikker i, at staten ejer din krop. Fra disse og flere positioner strækker Lars-Emil Woetmanns digte sig som friske mutationer af dansk ud i vildtvoksede sproglige skulpturer rettet til med høvl, med mejsel, kølle og fil. Nogle steder stikker skrueender ud og andre steder kan limen ses.

  • af Anders Søgaard
    200,95 kr.

    En munk bliver slået ihjel af en flok landevejsrøvere og vågner i en ørken. En studerende vågner med hukommelsestab og opdager, at han må flygte ud af Østtyskland. En overlæge bliver fyret og tager arbejde som vagt ved sit gamle hospital. En pensioneret arkitekt opdager, at Marmorkirken er forsvundet. En enke ser kun sine naboer én gang om året, når de river blade sammen foran deres parceller. Hus uden fundament er en bog om de huse, vi lader bag os.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.