Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Stilladseret skrivning i indskolingen bygger på nogle af de skriveaktiviteter, som Skrivesenteret – Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforskning (NTNU) gennem mange år har udviklet for at støtte lærere i arbejdet med skrivning i indskolingsårene. Skriveaktiviteterne, som både er rettet mod danskundervisningen og undervisningen i natur/teknologi, sigter mod, at alle elever får mulighed for at opleve både mening, mestring og motivation i skriveprocessen.Hvis en skriveaktivitet skal fungere i undervisningen, skal læreren ikke kun vide noget om skriveudvikling og skriveundervisning. Læreren skal også kunne give hensigtsmæssig og målrettet respons til eleven både under og efter skrivningen. Bogen består derfor af fire dele:-En indledende artikel om, hvad forskningen siger om skriveudvikling og skriveundervisning-Råd om bogstavindlæring samt om planlægning og gennemførelse af holistiske skriveprocesser-Oplæg til mere end 30 skriveaktiviteter med tilhørende kopiark-Et vurderingsværktøj med dertilhørende 40 eksempeltekster.Vurderingsværktøjet er udviklet på baggrund af analyse af 390 danske elevtekster, som blev indsamlet i juni 2021. Teksterne er fra elever i 0., 1, og 2. klasse. Ud fra de mange tekster er udvalgt 40 eksempeltekster, som illustrerer vurderingsværktøjets 8 kategorier og 5 niveauer.Bogen er primært skrevet til aktive lærere og pædagoger i indskolingen, som gerne vil sætte skub i elevernes skriveudvikling helt fra start. Bogen vil også være relevant for lærer- og pædagogstuderende, læsevejledere og danskvejledere
Guided Reading i indskolingen – en håndbog er skrevet af Wenche Kortbæk og Lisbeth Skov Thorsen, som begge både har praktisk og teoretisk erfaring med Guided Reading, og det er med udgangspunkt i disse erfaringer, at bogen er skrevet. Læseren guides stille og roligt igennem, hvad Guided Reading helt konkret er – praktisk og teoretisk. Bogen indeholder således en række praksisfortællinger: Sådan gør vi , dernæst: Hvorfor gør vi, som vi gør? I smagsprøven herunder kan du se et eksempel på en sådan prasisfortælling. Fortællingerne skulle gerne skabe gode billeder på nethinden, dertil kommer, at bogen også er rigt illustreret, så den fremstår både levende og visuel.Bogens bagside illustrerer, hvordan hver eneste Guided Reading session er bygget op af ni 9 aktiviteter, hvad enten der arbejdes med en let bog eller til en svær bog. Aktiviteternes sværhedsgrad øges, i takt med at bøgernes sværhedsgrad øges.
Skriftsproget udvikles typisk i perioden fra det sidste år i børnehaven til det første år i skolen. Det er derfor afgørende nødvendigt, at der etableres et reelt og konstruktivt samarbejde mellem de to institutioner. Jørgen Frost beskriver, hvilke fordringer der kan stilles til dette samarbejde, og han viser, hvordan barnets sprog kan udvikles og understøttes via sproglege, samtaler og struktureret undervisning både i dagtilbud og skole.For at kunne lære at skrive og læse må barnet kunne mærke sproget og ’smage på’ ordene. Det gøres bedst i samtale med kompetente voksne, som forstår at gribe nuet og give relevant sproglig feedback til barnet – i hjemmet, i dagtilbud og i skole. Det er således ikke valg af materialer, som er vigtigst. Det er tilrettelæggelsen af en frugtbar sprogkultur i trygge rammer, som gør forskellen.Grib chancen: Mærk sproget – skriv og læs med de 5-8-årige. Det er en gave, de tager med sig resten af livet!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.