Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling. Bogen er indlæst af Morten Runge
At være iværksætter er at skabe noget nyt, det er at gå ind i det ukendte og starte projekter, hvor man på forhånd ikke kan overskue udfaldet eller finansieringen. Serieiværksætterne Mads Faurholt og Lars Tvede har skabt en række nye virksomheder ud af gode ideer, og de viser her, hvordan man gør.Denne guide giver svar på, hvordan man klarer det enorme arbejdspres i en startup-virksomhed, laver effektiv marketing for få midler, vinder vigtige ordrer, bygger stærke team samt rejser penge, udvikler produkter og sælger dem. Hvordan du får overskuddet eller stopper, mens legen er god, har de også input til.
Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.
For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder stadig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I stedet fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige PowerPoint-præsentationer.Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.
Proppet med hverdagseksempler sætter han fingereren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, men ligeså vigtigt giver han konkrete råd til, hvordan man overkommer mange af de benspænd, vi oplever, og får sat fut på forandringerne.I bogen finder du blandt andet ud af Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment) Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’ Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøsBogen er ligesom Jytte fra Marketing målrettet alle, der arbejder med forandringer på alle niveauer i en organisation. Uanset om den organisation er en kommune, en virksomhed eller et parforhold.
Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.
Dette er en fortælling om, hvorfor evnen til at samarbejde er den ultimative konkurrencefordel for en virksomhed.Kathryn Petersen, nytiltrådt CEO i it-virksomheden DecisionTech A/S, er af sin bestyrelsesformand blevet sat på en umulig opgave: at vende den lurende nedtur i det stærkt udfordrede firma. Hun bliver hurtigt klar over, at DecisionTechs problemer ikke bunder i økonomi, strategi eller teknologi, men i en dysfunktionel ledergruppe, og hendes opgave bliver nu at træde i karakter som leder og få gruppens vidt forskellige medlemmer til at arbejde sammen som et team.I løbet af fortællingen afdækker Lencioni de fem mest almindelige samarbejdsdefekter:• Fravær af tillid• Konfliktskyhed• Manglende commitment• At undgå at holde hinanden ansvarlige• Uopmærksomhed på resultaterVed at introducere en enkel og letforståelig model viser Lencioni, hvordan man kan overvinde disse fem dysfunktioner og skabe det perfekte team, der er i stand til at arbejde sammen, bede hinanden om hjælp, trække på hinandens kompetencer, omfavne fejl og begrænsninger, træffe kvalificerede beslutninger og ganske enkelt udrette mere på kortere tid.
Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling.I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer.Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.
Landes økonomiske tilstand bestemmes på kort sigt af konjunktursvingninger, siger økonomerne. På længere sigt tæller indsatsen af kapital og arbejdskraft mere. Men på den helt lange bane er det faktisk mobilisering af kreativitet, der gør den største forskel, viser Lars Tvede i denne bog. Forskellige nationer og civilisationer har gennem tiden håndteret dette meget forskelligt. Mange har været kreative for en tid, men er så sandet til og forgået. Hvordan kan vi med mere fokus på kreativitet forme en bedre fremtid? Og omvendt: Hvordan kan vi tabe alt som mange civilisationer før os, hvis vi hæmmer kreativiteten?Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.Læs også hans forklaring på, hvordan kreativitet dybest set opstår – uanset om det er i naturen, i erhvervslivet eller blandt nationer. Dybest set kan det koges ned til blot fire fænomener, der skal kombineres for at få kreativitet og mangfoldighed til at blomstre – hver gang. Men hæmmer man kreativiteten, får man ikke blot statiske samfund, ifølge Tvede, man får forvitring, gældssætning, pessimisme og til sidst forfald eller kollaps. Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre. Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser.
Manipulation er den reviderede udgave af Klaus Kjøllers bog fra 1991. Den har siden udgivelsen solgt 25.000 eksemplarer i.Bogen handler om, hvordan man manipulerer med andre mennesker for at få sin vilje. Den er derfor blevet kaldt den ækleste bog. Men det er også en bog der kan ændre ens liv.Bogen viser, hvordan man opfatter hinanden, og hvordan man styrker sit image over for ´modstanderen´. Den gennemgår persontyper og en lang række metoder, som man kan bruge til at manipulere i forskellige situationer: Hvordan får man sin vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere, skrankepaver. Skal man hidse sig op, snakke modstanderen efter munden, gøre hende utryg, bekræfte hendes opfattelse osv.?Bogen er også en vaccination mod manipulation: Hvordan undgår man at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal man passe på?Denne nye, reviderede udgave er tilpasset det nye årtusindes skærpede krav og ændrede livsvilkår, og det har gjort den om muligt endnu mere nødvendig. Med sine nye kapitler om indoktrinering (systematisk manipulation) og hjernevask er den yderst relevant i en tid, hvor medierne er fulde af f.eks. terrorangst og nye fjendebilleder.
”Det er mit postulat, at dine tanker alene er den største medvirkende årsag til, at noget er svært og noget let – og dermed i sidste ende afgørende for, om du har succeser eller fiaskoer i dit liv.”Ordene er Jørgen Svenstrups, forfatter til Du bliver, hvad du tænker – Mentaltræning. Fjern hjernens spændetrøje. Den handler om, hvad man skal vide, før man kan begynde at udvikle sig. Og før man kan begynde at forbedre og forandre sin tilværelse.Hvis vi antager, at vi kan styre vores hjerne, i stedet for at den styrer os, bliver præmissen for det, vi gør, en helt anden. ”Du bliver, hvad du tænker” er Jørgen Svenstrups udgangspunkt. Han har hørt mange protester gennem sin tid som coach, leder og foredragsholder: ”Det kan man da ikke. Det er jo ikke noget, jeg er herre over.” Men hans modspørgsmål lyder: ”Hvem i alverden er så herre over det? Hvem andre end en selv skal afgøre, hvordan man skal gå rundt og have det?”Hvis man selv skal bestemme, hvordan man har det, er der brug for at vide noget mere om, hvordan man kan arbejde med sig selv og sin tankegang. Derfor gennemgår Svenstrup blandt meget andet fokusloven i bogen. Den lyder i sin enkelthed: Det, du fokuserer på, får du mere af. Og så er det jo om at lære at fokusere på det gode. Men det gør man jo ikke bare uden videre; det er en proces.I Du bliver hvad du tænker fører Jørgen Svenstrup læseren gennem den proces, der skal til for overhovedet at begynde at mentaltræne. Først skal man vide, hvordan man dropper de dårlige tanker, så hvordan man tilvælger de gode. Dernæst skal man lære at slukke sin automatpilot og selv tage styringen, hvorefter man skal vide noget om, hvordan man kan få hjælp af sin underbevidsthed. Det er udgangspunktet for overhovedet at designe sit eget mentaltræningsprogram – der både indbefatter fysisk afspænding og mental ditto.Undervejs kan man i bogen tage en arbejdstilfredshedstest og en test på ens stressindikatorer. Der ligger en starttest og en sluttest på hver, så kan man se, hvordan man udvikler sig efter at have arbejdet med sig selv.Læs mere om forfatteren, Jørgen Svenstrup.
Med sit forsvar for frihedens filosofi viser Lars Tvede, at der løber et liberalt livssyn som en rød tråd fra antikkens græske bystater og frem til vore dages mest velstående og lykkeligste lande. Frie mennesker og frie markeder har været verdens vigtigste kilde til fred og fremskridt de seneste 2000 år. Dengang som nu blev landene rige, når de blev frie.Men hvad betyder det egentlig at have friheden som forbillede? Ethvert land må afveje tre tilgange til politik: kollektivisme, konservatisme og liberalisme. Hvis man rammer den rette balance, blomstrer både staten, samværet og samhandlen til det fælles bedste. Men hvis et land rammer forkert, ender det som endnu et af historiens mange samfund, der først mistede pusten, siden gik i stå og til sidst gik under.Lars Tvede henvender sig til enhver, der søger den bedste vej fremad for et land. Ved at leve efter liberale idealer kan vi virkeliggøre myten om gåsen, der lægger gyldne æg – og holde den i live.
Danmark konkurrerer i stigende grad på viden og kreativitet. Derfor skal virksomhederne sørge for at få det bedste ud af de højtspecialiserede, kreative medarbejdere, som skal producere det, Danmark skal leve af i fremtiden.De medarbejdere, som går til arbejdet med dyb viden og stærk drivkraft, er ofte med en vis foragt blevet kaldt ”primadonnaer”. De stemples som mennesker med store egoer, høje krav og en forkælet indstilling, som gør livet surt for ledere og kolleger.Bogens forfatter har gennem en årrække studeret primadonnaerne og deres arbejdspladser, og på baggrund af fire års feltstudier på Det Kongelige Teater har hun udviklet ny motivations- og ledelsesteori. Den konsulentrapport, som Helle Hedegaard Hein udarbejdede om Den Kongelige Ballet, har efterfølgende fået stor opmærksomhed i medierne.Bogen skelner mellem forskellige medarbejdertypers forskellige motivationsprofiler og ledelsesbehov. En af disse medarbejdertyper er primadonnaen, som i denne bog bliver mødt af en helt ny forståelse. Det bliver tydeligt, hvor vigtigt det er, at ledelsen understøtter og fremmer den drivkraft og entusiasme, som vi møder hos primadonnaen.Bogen indeholder hverken værktøjer eller modeller, men lægger op til at lederen konstant reflekterer over sin ledelsespraksis og over, hvad der motiverer de forskellige typer af medarbejdere.Cases fra en lang række arbejdspladser herunder Det Kongelige Teater understøtter bogens budskaber om ledelse af de højtspecialiserede, kreative medarbejdere.
Simon Sineks internationale bestseller START WITH WHY på dansk. En nyklassiker i managementlitteraturen.Hvorfor er nogle mennesker og virksomheder mere innovative; banebrydende og succesfulde end andre? Og hvordan kan det være; at de er i stand til at gentage succesen igen og igen?Fordi i business drejer det sig ikke om; HVAD du gør – det vigtige er; HVORFOR du gør det.Steve Jobs; brødrene Wright og Martin Luther King havde én ting til fælles: De var drevet af deres HVORFOR.Denne bog har gået sin sejrsgang verden rundt med sin friske og innovative tilgang til ledelsesfilosofi; og hvad der skal til for at inspirere andre.
"Sig du kan li' mig. Sig det, så jeg tror" ... på dig. På sociale medier er det indholdet, der tæller. Men hvad er egentlig godt indhold, som får folk til at kunne li’ens virksomhed? Og hvad kræver det af virksomheden at være til stede på sociale medier? Sig du kan li’ mig giver konkrete råd til, hvordan man får fat om roden på de sociale medier, redder sin Facebook-side fra at visne og sparker gang i samtalen på Twitter eller andre sociale medier. Det er det indhold, som folk deler og liker, der gør virksomheden synlig. Men likes alene gør det ikke. En indholdsstrategi er svaret på nogle af de udfordringer, mange små og mellemstore danske virksomheder møder, når de anvender sociale medier. Bogens fem kapitler har hovedbudskaberne: · Find jeres formål med at anvende sociale medier · Find ud af, hvor I har noget relevant at tilbyde brugerne · Lav det gode indhold, som brugerne kan tale om · Lav en indholdsplan og sæt konkrete mål op for indsatsen · Få organisationen og medarbejderne med i strategien.
Bogen udkommer ultimo november. Det er svært at lave en forretningsmodel, fordi der er så mange ting at tage hensyn til, og fordi de fleste er usikre på, om de kan. Med denne bog får læseren en meget enkel og let tilgængelig skabelon til at lave en forretningsmodel. Det er en håndbog for nytænkere, banebrydere og rebeller med ambitioner om at trodse forældede forretningsmodeller og designe morgendagens virksomheder. Det er en bog for forretningsmodel-generationen. Bogen er en af de mest omtalte business-bøger inden for de seneste år. Fordi bogen er super brugbar for både store og små virksomheder og også enmandsvirksomheder, og derfor er den faktisk allerede blevet populær i Danmark (på engelsk). Hvordan laver man så en forretningsmodel? Jo, man udfylder et ”strategilærred”, som er en skabelon, med de ting, man skal bruge, og så er man i gang, let og elegant, uanset hvilken forretning man ønsker at lave, eller hvad man arbejder med.
Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere.Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring. Hvorfor skal man lære sig selvcoaching?Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for digForfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.
Sammen med en lang række af Danmarks absolut bedste sportsfolk undersøger forfatterne – en fodboldtræner og en ledelsesforsker – hvad det har af konsekvenser, når man ikke primært er motiveret af at vinde, men føler sig forpligtet af sit talent til at sætte sig spor på anden måde. Ofte bliver de misforstået med et potentielt talenttab til følge.Vi tror ofte, at topatleters primære drivkraft er at vinde. At de sætter sig mål, og at deres karriere og motivation kulminerer, når de løfter trofæet eller får guldmedaljen om halsen. Men langt fra alle har det sådan. De atleter, hvis primære drivkraft ikke er at vinde, bliver ofte misforstået i en verden, der hylder de ydre præstationer. Når de bliver mødt med præstationskrav og resultatmål, mister de motivationen, de mister meningen med at dyrke deres sport, og de mister sig selv. I mødet med præstationskulturen indstiller nogle karrieren, før den overhovedet er kommet i gang, mens andre præsterer ringere og ringere, fordi deres flamme ikke længere brænder rent. Nogle bliver sat af holdet, fordi de bliver opfattet som arrogante, fordi de ikke motiveres af de målsætninger, de mødes med. Alt i alt er der risiko for et ødelæggende talenttab, hvis man ikke forstår, hvad disse atleter er drevet af, og hvordan de skal ledes.Talent tabes dog ikke kun i sportens verden. Det tabes også i erhvervslivet og i skolesystemet og andre steder, hvor den målstyrede præstationskultur dominerer. Målstyring motiverer nogle, men langt fra alle, og den motiverer slet ikke originalerne og de kreative og innovative talenter. Bogens casestudie af elitesport skal derfor illustrere et større talenttab: Det talenttab, vi som samfund ikke har råd til og derfor er forpligtet til at forhindre. Forfatterne viser gennem interviews med atleterne og arketypeanalyser, hvor store forskelle der er i, hvad der motiverer den enkelte atlet til store præstationerDeltagerne i bogen er Mikkel Kessler (boksning), Rikke Møller Pedersen (svømning), Frederik Løchte Nielsen (tennis), Pierre-Emile Højbjerg (fodbold), Rasmus Henning (triatlon), Sara Slott (hækkeløb), Rene Holten Poulsen (kajak), William Kvist (fodbold), Lisbeth Seierskilde (dressurridning), Michael Maze (bordtennis).
FÅ JA NÅR DU FORHANDLER præsenterer en simpel, universelt anvendelig metode til at gennemføre såvel forhandlinger om private, personlige konflikter som forhandlinger i embeds medfør – med godt resultat uden brug af mindre pæne metoder.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER fremlægger en gennemprøvet, præcis og veltilrettelagt forhandlingsstrategi. Ved at følge bogens anvisninger bliver du i stand til at nå forhandlingsresultater, der er til fordel for begge parter og dermed et godt grundlag for fremtidige relationer til forhandlingspartneren. Bogens strategi kan anvendes med succes i alle slags forhandlinger, fra familiestridigheder til internationale overenskomster.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER fortæller, hvordan du bærer dig ad med at holde personen og problemet adskilt, fokusere på interesser, ikke på standpunkter – og etablere præcise mål ved forhandlingernes start. Hvordan du samarbejder om at finde frem til gensidigt fordelagtige forslag og forhandler med modstandere, der er stærkere, som ikke følger spillereglerne eller bruger beskidte tricks.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER hviler på videnskabelige undersøgelser i forbindelse med The Harvard Negotiation Project. Bogen repræsenterer en milepæl i forhandlingsteknikkens udvikling og giver dig et værktøj i hænde, som kan gøre dine forhandlinger mere resultatrige.
Ifølge professor i psykologi Carol Dweck har vi alle enten et fastlåst tankesæt eller et udviklende. Med det fastlåste anser man sine evner for givne og uforanderlige, hvorimod det udviklende anser evner som noget, der udvikles over tid. Hun viser, hvordan man til enhver tid kan ændre sit tankesæt, og hvordan bl.a. forældre, lærere og ledere kan fremelske det udviklende tankesæt hos andre.
“Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”. Så kontant er meldingen fra Morten Albæk her i bogen.Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden.Morten Albæk er Group Senior Vice President i Vestas, anerkendt som en af de mest innovative marketingdirektører i verden og adjungeret professor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet.I bogen deler han sine tanker om vigtigheden af at være et helt menneske i en moderne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan være en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ærlig i omgangen med sig selv og med andre. De kontante refleksioner sættes løbende i relief med Albæks fortælling om sin egen opvækst og sine personlige erfaringer fra ungdoms- og voksenlivet.
Spørg ikke, hvad mentaltræning kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre med mentaltræning. Hvis man spørger Jørgen Svenstrup, er det enkle svar: det meste. I Nøglen til din hjerne forklarer Jørgen Svenstrup, hvordan de allerfleste med systematisk mentaltræning kan forandre deres liv. Det handler om at bearbejde de suggestioner og overbevisninger, vi går rundt med, så vi ikke hænger fast i overbevisninger som ”Jeg får aldrig et job” eller ”Jeg er sådan en, der går ned med stress.” Bogen har to målgrupper. Den første er dem, der har været ramt af en eller flere psykiske ubalancer, fx stress, bekymringer, selvværdsproblemer eller angst. Den anden er dem, der har det godt og er tilfreds med livet, men ønsker at få det bedre eller har konkrete mål og ønsker, de vil opnå, fx drømmejobbet, vægttab, sunde kostvaner, bedre parforhold, mere sex …
Når Google, Sony, McKinsey, Carlsberg og mange andre virksomheder tilbyder mindfulness-træning til deres ledere og medarbejdere, gør de det for at øge de ansattes velvære og performance. Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj.Bogens forfatter har i samarbejde med forskere, ledere og mindfulness-eksperter fra hele verden udviklet programmet Corporate-Based Mindfulness Training, som her for første gang præsenteres i bogform. Forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har dokumenteret, at programmet øger arbejdsglæde, work-life balance, fokus og performance og mindsker stress. Programmet bruges i over tyve lande, bl.a. af Nike, American Express, Google, General Electric, Sony og Carlsberg.
Det er 30 år siden, den allerførste 7 gode vaner af Stephen Covey (1932-2012) udkom. Siden da har denne business-klassiker hjulpet millioner verden over med at blive mere effektive, mere ansvarlige og bedre ledere.At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. Bogen træner mennesker i at være mere effektive og mere ansvarlige. Den præsenterer 7 fornuftige og virkningsfulde regler, der giver mere effektivitet såvel derhjemme som på jobbet.I Danmark har mange erhvervsledere og undervisere taget Coveys budskaber til sig. Ideerne fra 7 gode vaner danner baggrund for mange kurser og uddannelser inden for ledelse og personlig udvikling.Stephen Coveys søn, Sean Covey, tilføjer i denne 30 årsjubilæumsudgave nye aspekter til hver af de 7 gode vaner.Jim Collins, forfatter til lang række business-bestsellers, skriver forord.
De første 100 dage er altafgørende for den nye leder, uanset om det er første eller sjette gang, man tiltræder et lederjob. Og samtidig er de fuldstændig umulige at gøre perfekte, da man som nyudnævnt befinder sig i en midlertidig tilstand af inkompetence.Hvordan man kan navigere i dette minefelt, giver Lars Bo Hansen en lang række bud på i denne nye og opdaterede udgave af hans bog, som henvender sig til den nyudnævnte leder på alle niveauer af en organisation.Bogen præsenterer de udfordringer, den nye leder står over for. Den giver specifikke anbefalinger baseret på interview med fremtrædende skandinaviske ledere, blandt andre Mats Jansson, Jacob Axel Nielsen, Harald Børsting, Fritz Schur og Jan Stig Andersen.Nogle af de indledende råd lyder: Sæt holdet, læg strategien, skab tidligere sejre og afstem forventninger. Hvert råd gennemgåes og forklares, og der trækkes på en eller to cases undervejs – og der henvises løbende til andre lederes erfaringer. Desuden finder man gode råd til, hvad man ikke må bruge de første 100 dage på: endeløse to-do lister, skynde sig at beslutte for meget, se stresset og presset ud eller tale om den virksomhed, man kommer fra.Professor Steen Hildebrandt anmeldte bogen for Børsen, da den udkom første gang: "Det er en fin, overskuelig og kompetent bog, der indeholder masser af praktiske råd, som jeg i høj grad vil anbefale den nye leder at tage med sig ind i det nye job."
Timothy Ferriss stiller i sin bog 4-timers arbejdsuge spørgsmålstegn ved vores tendens til at sætte lighedstegn mellem arbejdsliv og livet i sig selv. Ferriss tænker fremtiden ind i nutiden - er provokerende og innovativ og rammer noget i ethvert moderne stresset menneske, som gerne vil have tid til mere livskvalitet. I bogen får vi Timothy Ferriss´ opskrift på, hvordan han som selvstændig erhvervsdrivende ændrede egne arbejdsvaner, byggede sit firma op på en anderledes måde og fik mere livskvalitet. Det er en manual for mindre firmaer og enmandsfirmaer, der viser, hvordan man kan udlicitere i lighed med globale firmaer.Bogen udkom oprindeligt i 2007, og i 2008 udkom den på dansk på forlaget Borgen.
Hvad betyder vores IK?Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur.Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt.FØLELSERNES INTELLIGENS (Emotional Intelligence) udkom i USA i 1995 og lå straks efter på toppen af bestsellerlisterne. Den er nu oversat til adskillige sprog og markerer sig overalt som en af vor tids vigtigste bøger inden for nyere psykologisk forskning.Daniel Goleman, Ph.D., journalist og forfatter, skriver bl.a. om adfærds- og hjerneforskning i The New York Times. Han er tidligere chefredaktør på Psychology Today.
”Danmarks største erhvervsskandale” er sammenbruddet i oliehandelsselskabet OW Bunker blevet kaldt i pressen. Og som sådan er sagen blevet fremstillet i offentligheden. Noget helt andet er, hvordan de ca. 600 ansatte, der havde deres daglige gang i firmaet, oplevede kollapset. Hvornår fandt de ud af, at der var noget galt? Hvordan oplevede de selve konkursen? Og hvordan ser de på efterspillet?Jakob Skouboe har talt med en lang række af de tidligere ansatte i OW Bunker og giver her beretningen om alt det, der foregik inde bag murene i OW Bunker. Det er en insiderfortælling om flittighed og dygtighed såvel som dårlig ledelse og manglende gearing til en børsnotering – og ikke mindst om grådighed!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.