Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Gyldendal

Bøger udgivet af Gyldendal

Danmarks suverænt største og næstældste forlag, Gyldendal, blev grundlagt i 1770 af Søren Gyldendal. Søren Gyldendal var en succesfuld dansk boghandler og forelægger, der i sin levetid blev rost for at bidrage til læselystens udbredelse. I 1809 overtog hans svigersøn, Jacob Deichmann, forlaget og gjorde det til et af de førende forlag i Danmark. Gyldendal Forlag er en del af koncernen Gyldendal A/S, som også tæller forlaget Rosinante&Co, forlaget Tiderne skifter, undervisningsdivisionen Gyldendal Uddannelse og undervisningsforlaget Systime. Igennem snart 250 år har forlaget Gyldendal bidraget til at berige boglæsere i hele Danmark. Forlaget udgiver årligt over 400 nye titler til både børn, unge og voksne. Gyldendal Forlag udgiver både gammel og ny skønlitteratur, faglitteratur, undervisningsmaterialer samt børne- og ungdomsbøger. Blandt deres største succeser, kan nævnes billigbogsserierne som "Gyldendals Tranebøger" lanceret i 1959 og "Gyldendals Paperbacks" lanceret i 1982. Forlaget er også kendt for Gyldendals Røde Ordbøger, som er en af danskernes foretrukne ordbøger. Gyldendal Forlag har til huse i det centrale København og beskæftiger dagligt omkring 500 ansatte. Udover de mange udgivelser i bogformater, udgiver Gyldendal også litteratur i digitale formater, som for eksempel e-og lydbøger. Gyldendal har flere forskellige bogklubber, der tilsammen har omkring 200.000 medlemmer. Blandt de mest populære er Gyldendals Bogklub samt Samlerens Bogklub. Bogklubberne er til stor glæde for bogelskere rundt om i Danmark, da det gør populære genrer som krimier, biografier og romaner lettere tilgængelige.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Den hårde kerne
    af Peter Øvig Knudsen
    72,95 - 116,95 kr.

    Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret? I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet. I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv. Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær. Indlæst af Torben Thune. 

  • - A Game of Thrones/ 1
    af George R. R. Martin
    117,95 - 130,95 kr.

    Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på.  Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie.For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget. Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen. KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår både spændvidde og udførelse, en læselimousine af de dejligt lange, som fanger læseren fra de første sider, fastholder ham og ender med at give ham lyst til at læse mere. 

  • af Søren Hammer & Lotte
    72,95 - 137,95 kr.

    En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?   Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ...   SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • af Astrid Lindgren
    43,94 - 130,95 kr.

    Danmarks bedste oplæser fornøjer børn og barnlige sjæle med oplæsning af en rigtig børnebogsklassiker - verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    72,95 - 132,95 kr.

    Linda Lykke Jakobsen, gennem tredive år gift med fhv. finansminister Gert Jakobsen, sidder alene i palævillaen på Frederiksberg og ser "Det historiske skred mod højre" på valgaftenen, december 2001. Blot et kort glimt af ægtefællen på skærmen er nok til, at hun kan gennemskue ham, der ellers er kendt som Socialdemokratiets bedst begavede og skarpeste ideolog. Hun kan se den tilintetgørende foragt, han betragter sin gamle allierede Per Vittrup med. Hun kan se, at han nu har besluttet sig for at vælte ham og selv gå efter formandsposten. Hun kan se det, for hun kender sin mand som et magtmenneske. Både mentalt og korporligt har han ydmyget hende i årevis ... Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en rå og alvorlig samtidsroman om magtens væsen i såvel det private som i det offentlige rum. "Hanne-Vibeke Holsts nye roman er et indlæg i samfundsdebatten, man ikke bare kan feje af bordet som gammeldags feminisme eller fortænkt fiktion. Dertil er temaet - vold mod kvinder - alt for virkeligt ... Hanne-Vibeke Holsts lidenskabelige forsvar for kvindekønnet i denne roman er kunstnerisk kontrolleret og tilmed har et skvæt sort humor og selvironi i sig ... Sådan. Kvindekønnet som kongemorder! Thelma og Louise kunne ikke have gjort det bedre ... Kongemordet er på sine kønspolitiske præmisser en fremragende roman. Svær at lægge fra sig. Ikke sådan lige til at glemme. Håber man."- Jens Andersen, Berlingske Tidende "Hanne-Vibeke Holst har skrevet endnu en effektiv fortælling om dansk politik mellem magtens mænd og kvinder, der elsker for meget ... Den scenisk anskuelige detailrealisme, afluringen af politiske manøvrer og mange vittigt skitserede bipersoner - herunder et par mandlige uden magtbrynde! - bidrager til, at man stryger lige igennem det spændende stof, serveret som klip mellem korte sekvenser med skiftende synsvinkler og stadige sideblikke til dagsaktuelle emner. Det er højst underholdende."- Søren Vinterberg, Politiken "Hanne-Vibeke Holst kan sit kram. Dygtigt forener hun romanens to hovedspor og vækker læserens nysgerrighed ... Holst leverer et underholdende og dristigt indspark i en nødvendig debat."- Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad "Hanne-Vibeke Holst vil analysere magtens psykologi på den politiske scene og i hjemmets kulisser - og det gør hun tæskegodt. Hun går virkelig i dybden ... vittig og indsigtsfuld politisk analyse i suspense-form. Som aktuel journalistisk litteratur er Kongemordet i en vægtklasse for sig. To-tre dages massiv underholdning i lænestolen ..."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet "Wauw  der er sus over siderne! Hanne-Vibeke Holst er på hjemmebane og styrer fuldstændig overlegent fra først til sidst. Magtspil, kærlighedsaffærer og uldne politiske intriger kører derudad som en perfekt motorvejssammenfletning i myldretiden, da alle led finder ind i en nervepirrende rytme af fart, præcision og høj puls  Hun går målrettet efter de komplette persontegninger og konstruerer som alvidende fortæller med stor omhu en handlingsgang, hvor alle brikker falder på plads i et perfekt og sammenhængende mønster  hun beviser i al fald, at hun er en betydelig og fremragende samtidsskildrer, der uforfærdet myrder enhver hellig ko, hvis det er nødvendigt  Hun fortjener en fanfare, og den får hun så ubetinget herfra."- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

  • af Ole Lund Kirkegaard
    43,94 - 130,95 kr.

    "Vores by er fuld af bøller og andre store dumme fyre, som ikke kan lade flinke drenge som mig og Jakob og et par stykker til at gå i fred." Sådan siger bogens lille bandit af en fortæller. Og han ved, hvad han snakker om: ikke mindst Orla Frø-Snapper, som vistnok engang har spist en levende frø, prøver på alle mulige måder at få ram på "Jakob og mig". Til sidst havner drengenes overmand med hensyn til gale streger dog i et omrejsende cirkus.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • af Erlend Loe
    43,94 - 130,95 kr.

    En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen ...

  • - Med forord af Dorthe Nors
    af Johannes V. Jensen
    72,95 - 151,95 kr.

    Med forord af Dorthe Nors. Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.

  • af Ole Lund Kirkegaard
    43,94 - 130,95 kr.

    Drengen Hodja bor i den idylliske lille by Pjort i landet Bulgislav. Hodja bryder sig bare ikke om idyl - han vil opleve noget. På et flyvende tæppe rejser han til hovedstaden, hvor tæppet bliver narret fra ham. Men Hodja er fast besluttet på at få sit tæppe tilbage.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • af Jakob Ejersbo
    43,94 - 137,95 kr.

    Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

  • - download
    af Jørgen Leth
    73,95 kr.

    "Jeg går kun ind hos Giorgio Armani, når jeg vil noget bestemt. Ellers ville jeg sprænges af indre pres. Og når jeg er indenfor, så er jeg klar til at gå lige så rask til sagen, som stedets professionalisme og nøgternhed tilsiger mig. Jeg kommer ca. en gang hvert forår. Jeg ved, at jeg denne gang vil have en skjorte. Det er clean business, et afmålt ærinde."Cool, elegante, morsomme og selvudleverende historier fra et uperfekt liv med litteratur, film, sport, kvinder og rejser. Digteren, filminstruktøren, Tour de France-kommentatoren m.m.m. har skrevet en erindringsbog af de sjældne, som samtidig tegner et portræt af dansk kulturliv gennem de sidste 40 år.Her læser han selv højt med sin karakteristiske stemme, der giver historierne ekstra kød og blod."Et stykke levende kulturhistorie (...) Både som kunstner og som menneske har Leth levet livet som en æstetisk og sanselig rejseoplevelse." - Kim Skotte, PolitikenBogen fik Weekendavisens Litteraturpris 2006.

  • - Mere energi – mindre stress
    af Stig Åvall Severinsen
    43,94 - 235,95 kr.

    De fleste af os trækker vejret alt for overfladisk. Livet leves hurtigt, og særligt når vi er stressede, bruger vi oftest kun den øverste del af lungerne. Vi glemmer at trække vejret helt ned i maven og snyder derved os selv for en masse energiFørst når du bliver bevidst om dit åndedræt og ved, hvordan du kan træne det, vil du kunne lære at trække vejret ordentligt. Din krop vil straks optage mere ilt, og du vil efter kort tid få mere energi og opnå en større mental ro. Effektiv vejrtrækning er en simpel og virksom måde, hvormed du kan styrke balancen mellem krop og sind.Fordele ved effektiv vejrtrækning: Få mere energi i hverdagen Bliv bedre til at håndtere pres Optimer dine præstationer på arbejde og i sport Undgå at blive syg eller bliv hurtigere rask Minimer kroniske eller forbigående smerter Bliv gladere og få et lysere sind Lev et sundere og længere liv"De, som trækker vejret halvt, lever halvt"Acharya Milind Kumar Bhardwaj

  • af J.R.R. Tolkien
    72,95 - 221,95 kr.

    Ny pragtudgave af Tolkiens klassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af dværgekongens herredømme og enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Det bliver en farefuld færd. Smukt illustreret med helsides farveillustrationer og sort-hvide stregtegninger af Alan Lee. "Det er vitterligt et eventyrenes eventyr." - Klaus Rothstein, Berlingske Tidende. Besøg Gyldendals hjemmeside for Tolkiens forfatterskab. Her kan du læse mere om bøgerne samt uddrag, læse om Tolkien selv, se nyheder, deltage i konkurrencer og debatforum m.m. www.tolkien.gyldendal.dk

  • af Jakob Ejersbo
    43,95 - 130,95 kr.

    Nordkraft er en roman om en gruppe unge, der lever på begge sider af grænsen.Nordkraft foregår i Aalborg, i første halvdel af halvfemserne, blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte forældre, som alle sammen kun lige akkurat kan holde skindet på næsen, hvis de lader være med at se sig tilbage.Lydbogen er indlæst af Peter BollerslevAnmelderne skrev: "Det smukkeste og mest forfærdende vidnesbyrd, der endnu er skrevet på dansk om generationen, der skulle være blevet voksen i løbet af 1990erne. Seks stjerner (ud af seks)." Berlingske Tidende"Den kan komme til at stå som 2000-årenes Hærværk." Politiken

  • af Jakob Ejersbo
    43,94 - 130,95 kr.

    Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...

  • af Natascha Kampusch
    43,94 - 72,95 kr.

    Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af.Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid.At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

  • - 18. april 1864
    af Tom Buk-Swienty
    72,95 kr.

    Hele tre danske brigader var dødsdømte, da de om aftenen den 17. april 1864 rykkede op i de sønderbombede skanser på Dybbøl Banke, som blev belejret af en prøjsisk hær fire gange større end den danske. Den danske hær havde i ugevis udholdt et stadigt mere intenst bombardement. Hæren forblødte, men Dybbøl skulle forsvares, koste hvad det ville. Sådan lød ordren fra København. Natten til den 18. april indledte de tyske batterier så et intenst bombardement. Da kanonerne tav kl. 10 om formiddagen, lød der råb fra titusinder af struber: Frem fra skyttegrave stormede seks gigantiske prøjsiske kolonner. Danmarkshistoriens blodigste slag var i gang. Næsten 4.000 mand blev dræbt eller såret på få timer.Slagtebænk Dybbøl er en dokumentarisk fortælling, som tager læseren med midt ind i kamptumlen. Baseret på soldaterdagbøger, breve, kompagniers afrapporteringer og lazaretrapporter, er bogen en medrivende minut-for-minut rekonstruktion af det slag, som fik så stor betydning for vor historie. Bogen tegner en række portrætter af slagets skæbner - både menige og officerer på begge sider af fronten. Enkelte af personerne følger Tom Buk-Swienty sågar helt op på operationsbordet eller til randen af den massegrav, de ender i. Desuden portrætteres to krigskorrespondenter og historiens første Røde Kors-udsending.Slagtebænk Dybbøl er også et stykke politisk historie. Sideløbende med kampberetningen skildrer bogen, hvordan det kunne gå til, at Danmark fik rodet sig ud i en krig mod to stormagter - og hvorfor man, da krigen først var i gang, igen og igen tog hovedløse beslutninger, der endte med et nederlag så eftertrykkeligt, at det stadig i dag præger vor selvforståelse. Bogen er illustreret med samtidige fotografier fra felten - mange af dem aldrig brugt før. De er blandt de tidligste krigsdokumentariske fotografier.

  • af Ole Lund Kirkegaard
    43,94 - 201,95 kr.

    Gummi-Tarzan er en sjov og varm historie om drengen Ivan Olsen, der efter et tilfældigt møde med en vaskeægte heks bliver Tarzan for en dag. Med forfatterens egne illustrationer, farvelagt af Maya Bang Kirkegaard.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • af Christian Jungersen
    72,95 - 137,95 kr.

    På det lille Dansk Center for Information om Folkedrab på Østerbro arbejder fire kvinder: Camilla, Anne-Lise, Malene og Iben. Da Iben en dag modtager en anonym trusselsmail på engelsk, begynder mistankerne at svirre på den lille arbejdsplads. Er den fra én af aktørerne i de store folkedrab – for eksempel serberen Mirko Zigic – som de publicerer artikler om på nettet, eller er den sendt inde fra huset, for eksempel fra computeren inde hos Anne-Lise, som Iben og Malene mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse?Christian Jungersens psykologiske thriller er en historie om kvinders venskab samt en filosofisk roman om ondskab på både mikro- og makroplan.En romanteknisk åbenbaring ... En suverænitet der sjældent ses i Danmark. Helt ned i detaljen er miljøbeskrivelserne fængende og på kornet.Tue Andersen Nexø i InformationFineste literære kvalitet, fuldstændig gennemarbejdet ... Uhyggelig på en gysende realistisk måde og ganske enkel klog ... Det er godt nok en mand, der har styr på den kvindelige psyke. Phew, det er, så man ryster.Christa Leve Poulsen i BørsenSindsoprivende roman ... En djævelsk dreven fortælleteknik ... En mægtig fortælling, der ikke føles en linje for lang ... Læsere, der har sukket efter nye romaner fra Anders Bodelsen og Peter Høeg, har her en fuldgod erstatning at gribe ud efter. UNDTAGELSEN har bestseller-gener i sig.John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet

  • af Lene Kaaberbøl
    43,94 kr.

    "Dragen gled frem af skyggerne. Langsomt, ét for ét, flyttede den sine tykke, skællede ben. ""Nico!"" hviskede jeg febrilsk. ""Jeg har set den,"" sagde han og greb fastere om spydet. ""Bare bliv ved med at gå."" Det kunne han sagtens sige. Mine ben var stive og mærkelige, og hele min krop susede og dunkede og summede af skræk. Hvis den drage kom bare et skridt nærmere... Det var ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens Datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i. Skammerens Datter er første bind i Skammerserien."

  • af Sissel-Jo Gazan
    43,94 - 167,95 kr.

    Anna Bella har netop afleveret sit speciale på Biologisk Institut, da hendes vejleder Lars Helland bliver fundet død på sit kontor. Retsmedicinsk undersøgelse viser, at parasitter har invaderet hans krop og bredt sig i vævet, til organismen bukkede under. Anna Bella får et endnu større chok, da hendes studiekammerat Johannes bliver fundet myrdet få dage efter Hellands død. Men hverken Anna Bella eller politiets efterforsker, Søren Marhauge, kan for alvor finde spor eller motiver for de makabre sager, der pludselig knytter an til deres egne liv …Dinosaurens fjer er en tankevækkende videnskabskrimi, en kærlighedshistorie og et psykologisk drama, og ikke mindst en bog om forholdet mellem videnskaben og eksistensen.

  • - Det gyldne kompas 2
    af Philip Pullman
    122,95 kr.

    Nu som lydbog. Samme udgave som tidligere udgivelse på kassettebånd. Will er tolv år, og han har lige slået en mand ihjel. Nu er han på flugt og fast besluttet på at finde ud af, hvad der er sket med hans far, som forsvandt under en ekspedition for tolv år siden. Ved et tilfælde kommer Will igennem en skjult åbning og ind i en anden verden. Her møder han Lyra, en mærkelig, vild pige, som også har en opgave, som hun vil løse, koste hvad det vil. Men Cittàgazze er et uhyggeligt sted. De øde gader hjemsøges af genfærd, som spiser sjæle, og fra luften højt oppe høres vingeslag fra engle. I et tårn i byen opbevares en genstand, som mennesker fra mange verdener vil dræbe for at erhverve.Skyggernes kniv er andet bind af en trilogi. Første bind Det gyldne kompas og tredje bind Ravkikkerten er ligeledes indlæst som lydbøger. I 2005 modtog Philip Pullman børnebøgernes svar på Nobelprisen, Astrid Lindgren-prisen, med den begrundelse, at han er en mesterlig og alsidig historiefortæller og en forfatter, der med original opfindsomhed, sproglig elegance og psykologisk indsigt skaber og udforsker sin egen verden uden at miste forbindelsen til virkeligheden. Han har desuden modtaget Carnegie-medaljen, Guardian Fiction Prize og Whitbread Book of the Year.

  • af Astrid Lindgren
    Stream i AppenFysisk bog

    Thomas Winding læser højt af en elsket børnebog. "Emil fra Lønneberg" bliver læst op i sin helhed.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Cecil Bødker
    43,95 - 161,95 kr.

    Den forældreløse pige, Tinke, bliver gode venner med den fattige tjenestedreng, Larus. Sammen lykkes det dem at vende egen skæbne og overvinde tidens fordomme og menneskers kulde. Cecil Bødker skildrer landboliv og fattigkår fra en tid, da forskellen på fattig og rig var isnende og frøs mennesker fast i vedtagne roller som herskere og undergivne.

  • af Ole Lund Kirkegaard
    43,94 - 130,95 kr.

    LILLE VIRGIL er en barok og humoristisk bog om tre drenge og en stork, en fødselsdagsfest, en skjult skat, en drage med otte ben og en købmand, som spiser Kaspers frø. Lille Virgil bor som en anden Pippi alene i bagerens gamle hønsehus, og han har ingen til at bestemme over sig - måske lige bortset fra skolelæreren. Hans to venner derimod, Oskar og Carl Emil, er begge udstyret med strikse mødre. Sammen kan de tre drenge få sjove ting til at ske og de voksne til at blive gale. På et tidspunkt fanger de en drage og tager den med i skole, og det skal nok sætte tingene på den anden ende.

  • af Hans Scherfig
    43,94 - 151,95 kr.

    Hvas satire over forholdene i et københavnsk gymnasium omkring 1920: åndssløvt terperi, uforstående, sadistiske lærere.

  • af Kenneth Bøgh Andersen
    72,95 kr.

    Nu kommer Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede fantastiske fortælling, Djævelens lærling som eBog. I 2006 modtog forfatteren Orla Prisen for bedste børnebog og Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for denne roman. Filip er en god dreng, en rigtig god dreng, som ved et uheld påkøres af en bil, dør og lander i Helvede, åbenbart udset til Djævelens arvtager. Det går nu hurtigt op for Lucifer, at det ikke er den rigtige dreng, men han er nødt til at oplære ham alligevel. Det er blot et spørgsmål om at finde Filips skyggesider, og det bliver langt nemmere, da Filip pludselig forelsker sig og oplever jalousiens stærke kræfter. Filip får hurtigt både venner og fjender i den sære dystre underverden. Og pludselig får han også færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone.

  • af Pia Fris Laneth
    43,94 - 221,95 kr.

    'Lillys danmarkshistorie' tager afsæt i journalisten Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed. På fornemste vis forener Laneth med stort politisk og historisk vid den store historie med den lille, og resultatet er en uhyre vedkommende, velfortalt og personlig udlægning af de sidste 100 års Danmarkshistorie. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

  • af Thorbjørn Egner
    43,94 - 151,95 kr.

  • af Søren Hammer & Lotte
    72,95 - 130,95 kr.

    Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen er efter et alvorligt hjertetilfælde vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården i København. På grund af sit helbred får han overdraget en lavt prioriteret sag om et postbud, Jørgen Kramer Nielsen, hvis død i første omgang er blevet bedømt som et uheld. Ved Maltes mellemkomst fastslås det dog hurtigt, at postbuddet må være myrdet.  Postbuddets liv trevles op, og det viser sig, at den afdøde, som ung studerende i slutningen af 1960'erne, har været involveret i en ung engelsk piges forsvinden. En begivenhed, der har sat sig dybe spor og fået ham til at konvertere til katolicismen. Det problematiserer efterforskningen, da postbuddets præst ved en del mere om den unge piges forsvinden, end han kan fortælle på grund af sin tavshedspligt. Sagen falder fint i tråd med Konrad Simonsens trang til at se tilbage på sin ungdom: Ungdomskæresten, det venstreorienterede blomsterbarn Rita, som Konrad mødte som ung betjent i 1970’ernes København, vender konstant tilbage i hans tanker – til Komtessens stigende irritation. Den unge Pauline Berg er også vendt tilbage til Drabsafdelingen efter sin kidnapning året forinden. Hun arbejder nu tæt sammen med Konrad, alt imens Arne Pedersen som konstitueret drabschef forsøger at samle trådene efter et voldsomt skyderi på en københavnsk skole. Et skyderi, hvis ofre tilsyneladende har relationer til den afdøde Jørgen Kramer Nielsen ...Læs mere om forfatterne, Lotte og Søren Hammer: http://gyldendal.dk/lotte-og-soeren-hammer

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.