Bøger udgivet af Hovedland

Olof Palmes morder havde et klart hævnmotiv. Han boede et kvarters gang fra mordstedet og ejede en Smith & wesson 357 af samme type som mordvåbnet. Derimod havde han slet ikke noget brugbart alibi for mordaftenen.Anledningen til bogen, som Smith insisterer på at kalde en pamflet, er, at myndighederne et herostratisk berømte pressemøde i Stockholm den 10. juni 2020, lukkede Palme efterforskningen. Her udpegede de to politi-jurister Krister Petersson og Hans Melander, den afdøde reklametegner Stig Engström til at være Olof Palmes morder. Bagefter snakkede de i næsten en time om samme Engström, mens de næsten helt forbigik sagens sandsynligste morder, den fallerede børsspekulant. Christer Andersson.Smiths opfattelse af, hvem der myrdede Palme, deles af kriminal-redaktørerne Hasse Aro fra TV4 og Anders Johansson fra Aftonbladet, deres hollandske kollega Marc Pennartz samt Arne Mariager fra de jysk-fynske medier og lad os ikke forbigå landets tidligere justitsminister Hans Engell.I Sverige er en håndfuld af Palmemordets fhv. anklagere og efterforskere også enige med Paul Smith. Det drejer sig om politiets profilekspert, dr.med. i psykiatri Ulf Åsgård, fhv. kriminalkommissær, Jan Olsson, fhv. kriminalinspektør Lennart Gustafsson, fhv. efterforskningsleder Hans Ölvebro og fhv. chefanklager Thora Holst. Er illustreret.

Camilo José Cela fik nobelprisen i litteratur i 1989 for ”sin rige prosakunst, som med tilbageholdt medfølelse skaber en udfordrende vision af menneskets udsatte position,” som det noget patetisk hedder i begrundelsen for at tildele ham prisen.På fodrejse i Alcarria er en oversættelse af et af hans kendteste og mest elskede værker, foretaget af Henrik Tarp, forfatter til en række bøger om pilgrimsvejen til Santiago de Compostela.På fodrejse ... demonstrerer Celas poetiske og indfølende tilgang til det spanske kulturlandskab. Bogen er så detaljeret, at man uden besvær kan gå turen selv og besøge de landskaber, småbyer og landsbyer, som Cela besøgte omkring 1947, fuld af sjove historier, kort tid efter at borgerkrigen havde sat udviklingen yderligere i stå., og menneskene havde tid til at være nysgerrige.Alcarria, en provins tæt på Madrid, er stadig en let tilbagestående egn.Bogen er forsynet med et kort og med en række fotos fra dengang, en pastoral ro og en bæredygtig eftertænksomhed stadig prægede Spanien. Kort sagt kvaliteter, som fascinerede en ung Cela, og som mange af eftertidens turister – mere eller mindre forgæves - efterspørger.

Efter en provokeret abort i 1970’erne bryder Kajsa op fra studiebyen Aarhus og slår sig ned i byen mellem hav og fjord i Vestjylland, hvor hun bliver svømmelærer og møder den jævnaldrende Kristian, der er vendt tilbage til sin barndomsby efter en årrække at have arbejdet som ingeniør i Grønland. Og for at være tæt på sin gamle far.I bogen, følger vi Kajsa og Kristians liv fra midt-80’erne, glæden over en sen kærlighed, moderskab i moden alder, et børnefamilieliv. Stærke familierelationer og de svigt, ingen kan sige sig fri for, men også de skygger psykisk sårbarhed og demens kaster mellem generationerne.Romanen skildrer Kajsas liv gennem alle årene, romanen er både en indtrængende skildring og et næsten sociologisk portræt af et ganske almindeligt menneskes liv, indtil hun senere dør, hvornår fortæller romanen ikke – som en gammel kone. Karen Borg-Hansen er debutant.

I Per Gammelgaards sørgmuntre roman er vi i udkanten af, hvor det sker. Og der er noget galt: Det er der altid I udkanten, også når udkanten kun ligger kun 25 stenkast fra Aarhus C.Men for romanens hovedperson, købmandssønnen, kan opvæksten i 1950ernes landlige Danmark forekomme både absurd og komisk. Han er ikke “bygget” til at følge i sin fars fodspor, mener han selv, og for at overleve tager han fantasien til hjælp og ser bl.a sig selv som leder af et New Orleans-orkester. Louis Armstrongs og Elvis’ fodspor passer ham bedre end købmandens. Bygningsfejl er en udviklingsroman i familie med forfatterens Den frie købmands søn. Er verden én stor bygningsfejl, eller sidder fejlene i øjnene, der ser? Det er naturligvis et absurd spørgsmål. Det muntre og det tragiske følges ad, fiaskoerne lurer. I puberteten får han briller, på grund af en bygningsfejl, men styr på sig selv og verden får han ikke. Der er kaos med pigerne, kaos med skolen og hårdt arbejde i ferierne. Romanen følger Per hele vejen til en forsoning med det “normale” til far og mor og børn, langt ind i voksenlivet. Det lykkes ham at finde sig til rette i tilværelsen, men nok med en let bitter eftersmag. Det handler for Per om at forsøge at holde balancen mellem knuste drømme og urealistiske forhåbninger? I det balancepunkt udspiller “Bygningsfejl” sig.

Udover Løgstrup er det især agnostikeren Thomas Mann, der har haft betydning for Claus Oldenburgs fritænkende teologi, som han især har udfoldet som sognepræst ved Garnisonskirken i København. Samlingens tekster åbner fordomsfrit alle døre til vores fælles virkelighed. De belyser hele kirkeåret og lever stærkt op til bogens titel – at Alting hænder anderledes, end en from og forudsigelig humanisme gerne vil bilde os ind.

Runa Havs sommer bliver mere dramatisk end den plejer. Hendes hjælpere er, som et resultatet af kommunens spareøvelser, et par nyslåede studenter, stadig med mærkerne efter studenterhuen i panden og sugemærker ned ad halsen, men de er gode til deres arbejde, Stella og Edith, og spændende at følge for en hoveddame, der ellers bare sidder i sin stol, lammet fra halsen og ned, i en velfungerende verden af velfærdsteknologi.Men så sker der et mord i nærheden og en af Runas kontakter forsvinder for evigt ud af hendes liv. Det vækker Runas nysgerrighed og efterforskningslyst. For hvad laver man kl. 21 i udkanten af skoven, og hvem har rodet under hendes hindbærbusk?Iben Danielsen er spændende og utraditionel. Hendes krimier med hoveddamen er, som Politikens anmelder skrev, en virkelig fornyelse af den danske hyggelige krimi.

Sangenes bog, Shi Jing, er klassikeren med Kinas ældste sange og viser fra omkring, 1100 f.v.t. og cirka 800 år frem. Det er en af verdenslitteraturen ældste og mest medrivende tekstsamlinger.Med bogen foreligger Hugo Hørlych Karlsens oversættelse af værkets første del, illustreret med den kinesiske tekst. Digtene er enkle, letlæselige og samtidig ganske nuancerede i deres beskrivelser af dagliglivet for mere end 2000 år siden. Enkelt, åbent og samtidig dybdeborende udtrykker de almenmenneskelige følelser. Det er magisk og sublimt. Der er digte om forførelse, om lidenskabelige kvinder og længselsfulde mænd, om bedragere og bedragne, viser om skatternes åg på det menige folks skuldre, og digte om krigens forfærdende vilkår, men først og sidst er der sange om naturens uendelige skønhed og dens betydning for menneskenes liv.

DIESES BUCH ÜBER DIE NORDISCHEN GÖTTER UND DIE WIKINGER VERMITTELT DEM LESER EINEN ÜBERBLICK UND GIBT IHM EINEN EINBLICK IN ZWEI WELTEN, DIE ÜBLICHERWEISE GETRENNT VONEINANDER GESEHEN WERDEN, DIE ABER NATÜRLICH BEIDE ZUSAMMENGEHÖREN. Unser Wissen über die Götter der nordischen Mythologie stammt in erster Linie aus den isländischen Sagas. Es gibt unzählige moderne Deutungen und Beschreibungen, aber welches Bild machten sich die Wikinger eigentlich selbst von ihren Göttern? Archäologische Funde lassen uns bisweilen die verschwundene und vergessene Bilderwelt der Wikinger erahnen, z.B. das berühmte Schiffsgrab von Oseberg in Norwegen aus den 30-Jahren des 9. Jahrhunderts. In den letzteren Jahren aber hat sich diese Bilderwelt stark erweitert. Zu verdanken ist dies Amateurarchäologen mit Metalldetektoren, wenn diese auf Metallgegenstände aus der Wikingerzeit und der nordischen Götterwelt stoßen: ein Schmuckstück in Form einer Walküre, Thors Hammer oder Odin selbst auf seinem Thron sitzend. Es sind Zeichen aus der Vergangenheit, Zeichen, die für uns schwierig zu entschlüsseln sein können. Aber im Alltag der Wikinger war diese Bilderwelt, die Ikonographie, leicht lesbar und für jedermann verständlich. Eine Bilderwelt voller Erzählungen und Mythen, Praxis und Tradition, die man seit seiner frühesten Kindheit kannte. Von Funden und Erzählungen, von der nordischen Mythologie handelt das vorliegende Buch. Sein Autor Lars Christian Nørbach ist Museumsdirektor in Aalborg und gleichzeitig fachlich zuständig für etliche der in Dänemark am besten erhaltenen Anlagen aus der Wikingerzeit, z.B. Fyrkat und Lindholm Høje.

En sensommerdag i 2008 kørte to ordensbetjente ud til en mand lige syd for Stockholm. Hans bror havde kontaktet politiet, han var bekymret, fordi han ikke kunne få telefonisk kontakt til manden. Ingen svarede, da betjentene ringede på. Til sidst bankede de hårdt på døren, mens de råbte: – Luk op! Det er politiet! Straks efter hørtes et skud. Da betjentene kom ind i lejligheden, fandt de den 56-årige mand, død. Skudt med et håndvåben. Da der klart var tale om et selvmord, foretog politiet sig intet yderligere. Liget blev kørt bort og lejligheden tømtes senere. I de seneste 10 år var manden – ikke at forveksle med Christer Pettersson – hovedmistænkt i sagen om mordet på statsminister Olof Palme. Men noget glippede, da han skød sig. At han var mistænkt for Palme-mordet, vidste kun en meget lille kreds af kriminalbetjente. Og næppe nogen blandt ordenspolitiet. Hans navn var hemmeligstemplet. Ingen alarmklokke ringede. Tre år efter selvmordet og ca. et halvt år efter Paul Smiths anden Palme-bog Mordet på Olof Palme, blev præsenteret i Stockholm, februar 2010 ringede telefonen hos forfatteren Paul Smith i Aarhus. En stemme fra Sverige præsenterede sig. Vedkommende havde været med i efterforskningen af mordet på Olof Palme. Røsten fortsatte: ”Jeg er faldet over din bog om Palmemordet og kan kun sige, at den har jeg ventet på i mange år.” De oplysninger der fremlægges i bogen skulle have været hemmeligstemplede og under alle omstændigheder ville hemmeligholdelsen samtidig have dækket over det svenske politis forkludring af et af det tyvende århundredes største mordgåder, Palmemordet. Nu fremlægges de her.

Verdens bedste bog - nu som tegneserie! Længe udsolgt. Længe efterspurgt. Den illustrerede Bibel er her nu i en lettere og mere praktisk udgave. I en tid, hvor selvransagelse og åndelig fordybelse er trendy, men hvor alting alligevel skal gå tjept, er der nok mening i en udgivelse som denne: Biblen som tegneserie ... Den vestlige verdens vigtigste fortællinger, fortalt med loyalitet og dramatisk power af Mike Maddox, og båret af Jeff Andersons kraftfulde tegninger, der bevarer sansen for det episke og højtidelige.

Bogen om de nordiske guder og vikingerne giver læseren overblik og indblik i to verdener, som det har været normalt at adskille, men som hænger naturligt sammen. Vores kendskab til den nordiske mytologis guder stammer først og fremmest fra de islandske sagaer. Utallige er de moderne fortolkninger og gengivelser, men hvordan opfattede og afbillede vikingerne egentlig selv deres guder? Gennem arkæologiske fund får vi af og til glimt af vikingernes forsvundne og glemte billedverden. f.eks. i den berømte skibsbegravelse fra Oseberg i Norge, fra 830’erne. Men i de senere år er denne billedverden blevet kraftigt forøget. Det er amatørarkæologer med metaldetektorer, der er årsagen. Når detektorføreren støder på metalgenstande fra vikingetiden og den nordiske gudeverden. Et smykke formet som en valkyrie, Thors hammer eller selveste Odin siddende på sin tronstol. Det er tegn fra fortiden. Tegn, som kan være vanskelige at afkode for os. Men i vikingernes dagligdag var billedverdenen, ikonografien, let læselig, og forståelig for enhver. En billedverden med fortællinger og myter, en praksis og en tradition, man havde stiftet bekendtskab med fra den tidligste barndom. Om fund og fortællinger, om den nordiske mytologi handler denne bog. Lars Christian Nørbach er museumsdirektør i Aalborg og er samtidig faglig ansvarlig for en række af Danmarks bedst bevarede anlæg fra vikingetiden, f.eks. Fyrkat og Lindholm Høje

Efter freden udspiller sig i en fremtid, hvor oksekød og landkort er forbudt, og hvor ingen – næsten ingen – længere ved, at der engang var noget, der hed flyrejser. Et diskret og menneskevenligt diktatur holder borgerne forskånet for viden om tidligere tiders livsform og levestandard, Det overordnede i verdensstaten, hvor nationalstaterne er forsvundet, er kampen for klimaet og selvfølgelig udarbejdelse af regler for borgernes beskæftigelse. Hovedpersonen Hasse Martin er en ung stræbsom embedsmand, der bliver værdsat for sin evne til at spore politiske tendenser i folks valg af skægstil. Hasse Martin bliver naturligvis skarpt overvåget af det hemmelige politi, Etikinspektoratet, hvis rapporter antyder en ulmende magtkamp i styrets top. Og efter en rejse til et krigshærget Mellemøsten, hvor viden om fortidens levestandard er knap så godt skjult, bliver Hasse Martin forfremmet og gift med sin overordnede. Samtidig bliver han mere og mere bekymret over svaghederne i den samfundsorden, han aktivt er med til opretholde. Lars Møller-Rasmussen har skrevet en dystopisk roman, der fortjener at står ved siden af Huxleys Fagre ny verden i reolen.

Rune er boghandler i en mindre by, en dygtig boghandler, fordi han er interesseret, både i litteratur og i sine medmennesker. Rune bor alene, er tilpas i sin tilværelse, indtil han en aften møder Ea, som læser op af sine digte i bogladen. Han bliver betaget af hende. For første gang i sit liv bliver han for alvor forelsket. Også hun er parat til at binde sig, og de flytter sammen. Men Ea er ikke rask, hun har depressive perioder, ind imellem så dybe, at Runes evne til at rumme hende bliver sat på en hård prøve. Under en af deres gode perioder er de på ferie på en græsk ø. På en udflugt vandrer de på en høj klippeskrænt mod havet, hun tættest på kanten. Rune tænker, hvis hun nu faldt. Og hun falder. Mogens Fjord Christensens roman om Ea og Rune er først og fremmest en eksistentiel roman om at være menneske og udfolde sig i en verden, hvor faldgruberne er legio.

Hovedpersonen i den 92 årige debutant, Ole Thages roman, er Torben Land. Han er vokset op i et hjem med mere end et klaver, hans franske mor havde været pianist, og hans far, advokaten Kai Land Nielsen, fyldte hjemmet med 1940’ernes kulturpersonligheder. Torben og hans tvillingebror Otto mistede deres mor i 1951, hvorefter drengene kom på kostskole, fik venner, dannelse og uddannelse. Efter nogle års ansættelse i WHO blev han gymnasielærer i København, men da han i 1983 – efter en 19-årig nymfoman elevs påstand om, at han havde gjort hende gravid – nødtvungent må skifte spor, bliver han ansat på et lærerseminarium, hvor han er optaget af, hvad der sker med den såkaldte almene dannelse. Han skriver bl.a. en række artikler, men efter hver artikel modtager han et anonymt trusselbrev, som han i begyndelsen ignorerer. Senere får hans nysgerrighed, hans artikler, hans lærerstykker fatale konsekvenser; tilsyneladende er det et pletskud af en personlighedsbeskrivelse og et paranoidt syndrom hos en gammel elev, der koster ham livet. Dannelsen viser sig at have – og at få – helt utilsigtede konsekvenser.

Slægtsromanen om Helvig Pedersdatter fra Thy - foregår i årene 1816 til 1838. Helvig er første bind i en romantrilogi. De to andre bind er Ud og hjem og Til deres dages ende. Helvig har fået en skæv start i livet som uægte barn af en ung årdmandssøn og en tjenestepige, og læseren følger hende gennem mange prøvelser i hendes unge år. På baggrund af imponerende og meget omfattende studier i datidens kilder har forfatteren rekonstrueret mere end en spændende og tidstypisk pige- og kvindeskikkelse. En hel tids samfund, sogne og landsbyer har stået model, og mennesker genopstår for øjnene af læseren. Alle personer i bogen er hentet ud af arkiverne, af kirkebøgerne, og de har bibeholdt deres rigtige navne. Winni Østergaard har tidligere arbejdet som journalist og skrevet børneteater, men Helvig var hendes debut som romanforfatter.

Til deres dages ende er den tredje og sidste bog om Helvig Pedersdatter fra Refs i Thy. Læseren følger hende, fra hun bliver gift i 1852 til hun dør i 1898. Som i de to foregående bøger Helvig (2003) og Ud og hjem (2008) får læseren et formidabelt indgående indblik i livet blandt bønder, husmænd og landarbejdere men også den landlige overklasses døre lukker forfatteren op i et hovedværk, der beskriver omtrent hele det 19. århundrede. Fokus i romanen er hos Helvig og hendes familie, naboer og skæbner i Hurup sogn. Den allestedsnærværende død står konstant på spring, men der er også frodigt liv og overraskende kærlighedshistorier. Vi følger Helvigs børn, fra de fødes til de rejser hjemmefra, til storbyen Aalborg. Og historien bliver tilsyneladende ved med at gentage sig: Den ældste datter kommer hjem med barn i maven, men uden ægtemand, så Helvig bliver plejemor for sit første barnebarn. Helvig har, som flertallet af kvinder på den tid, ingen mulighed for at uddanne sig. Alligevel får hun - takket være sine mange år som “lærling” hos dygtige kokkepiger - et arbejde, der redder familien ud af den værste fattigdoms ubarmhjertige kløer. Så heldige var ikke alle. Tidens politiske begivenheder går let hen over landsbyen Refs med undtagelse af sommeren 1864, da Thy bliver indvaderet af østrigske tropper. Senere resulterer Estrups stramme økonomiske politik i udbredt arbejdsløshed og katastrofal fattigdom blandt storbyernes nye arbejderklasse. Med Til deres dages ende har Winni Østergaard fuldendt et hovedværk.

Samtidig med at livsnyderkulturen har fået en ekstra skrue de seneste år, hvor klimatruslen hænger som en nærmest gammeltestamentlig trussel over livet , så synes der samtidig at være en voksende længsel efter et dybere syn på, hvad det vil sige at være menneske. Og her synes flere og flere at få øjnene op for betydningen af den kristendom, som det i de sidste næsten 150 år har været god tone at ignorere, ligesom det har været okay at mangle en bare elementær indsigt i vores kristne tradition. Det er udgangspunktet i Knud Nyboe Rasmussens essays, hvor han diskuterer eksistentielle og moderne problemstillinger og belyser dem luthersk-evangelisk. Det er en forbløffende aktuel og samtidsvedkommende samling essays, uden dogmatik og i grunden uden forkyndelse. Baggrund for bogen er, ifølge Nybo Rasmussen, at moderne menneskers mentale og eksistentielle overbelastning er ved at nå et bristepunkt. Og at en kristen besindelse og genopdagelse af traditionen nok er vejen frem. Knud Nyboe Rasmussen er pensioneret sognepræst fra Skive sogn i Viborg Stift. I 2017 udgav han Jakob Knudsen – Gud og menneske i Jakob Knudsens tænkning.

James Lee Burke har skrevet en kærlighedsroman om tiden under Korea-krigen og den kolde krig. En roman, der kunne give forfatterskabet nye læsere.På overfladen er livet i Houston, Texas, som det plejer, med drive-in restauranter, dollargrin, jukeboxe der spiller og teenagere i færd med at opdage deres seksualitet. Men under den glitrende overflade af kommerciel normalitet er samfundet her få år efter 2. Verdenskrig på vej ind i en kold krig, en klassekamp med fagbevægelsen, mod de røde og mod alt, som ikke rimer på big business. Med denne kulisse som baggrund erindrer James Lee Burke 60 år efter, hvordan Aaron Holland Broussard oplevede den første store kærlighed … hvorefter en verden fuld af vold åbenbarer sig for ham.Sagen er, at han har fået øje på den smukke Valerie Epstein i selskab med en boyfriend på en restaurant i Galvestone. De skændes, og han ydmyger hende. Aaron blander sig. Det skulle han nok ikke ha’ gjort, for boy-frienden tilhører en af Texas’ rigeste familier, og nu oplever Aaron, hvilken magt mafiaen har.Aaron indser, at han er nødt til, heroisk, at mobilisere mod for at bevare sin selvrespekt, ligesom hans far havde gjort det, som soldat i den store krig i Europa.

Mange mennesker gruer for den dag, hvor de ikke længere kan klare sig selv og bliver nødt til at komme på plejehjem. En dramatisk stigning i levealderen gør det i de kommende år til en presserende opgave og en stor udfordring at sikre et værdigt og meningsfuldt liv på landets plejehjem I Som det plejer at være derhjemme tager Ulla Skovsbøl i samarbejde med Aase Porsmose og Karin Dahl læseren med rundt på en række danske plejehjem, som er i færd med at udvikle en helt ny pleje- og omsorgskultur. En kultur, der er baseret på Eden Alternatives filosofi og metode, hvor der arbejdes på at reducere ensomheden, kedsomheden og hjælpeløsheden – og på at fjerne institutionskulturen på plejehjemmene. Forfatteren tegner et spændende billede af Eden hjemmenes arbejde, hvor både personale og beboere udfordres til at gøre op med rigide skemaer og opmuntres til at tænke i muligheder som f.eks. beboernes deltagelse i det daglige arbejde både ude og inde. Livsbekræftende læsning for både medarbejdere og ledere på plejehjem, men også for beboere og deres familier og for enhver, der interesserer sig for, hvordan livet kan gøres værd at leve – også i dets sidste faser. Bogen er gennemillustreret.

Nogle gange må vi reagere når der sker noget mærkeligt, noget alarmerende, inde hos naboen. Det er baggrunden og temaet i Hoveddamens nabohjælp Runa Hav er ikke politibetjent, hun er ikke journalist eller detektiv. Hun er bare nabodamen, men helt speciel derved, at hun er ganske og aldeles handicappet og afhængig af andres hjælp. Men hendes hoved fungerer. Godt, endda! Iben Danielsen har skrevet en helt anderledes hverdagskrimi. Hun er journalist, og har i mange år skrevet om velfærdsteknologi, og herigennem truffet mange mennesker med handicap og imponerende ressourcer. .. Runa Hav lever i et himmerige af teknologiske hjælpemidler. Hun kan klare hverdagene med sin total lammede krop med øjen- og stemmestyring i eget hus – og uden dørtrin. Hun kalder sig selv Hoveddamen eller 18 % kvinden efter en opgørelse fra forsikringsselskabet. Den flinke søn er netop rejst til Australien, og der er lidt stille i huset. Men så sker der noget underligt inde i nabohuset, hvor håndværkere regerer. Det larmer og banker. Vinduerne dækkes til. Pludselig er der også et barn? En pige, forsømt og med eksem ved håndled og ankler. Hun og Runa bliver venner. En insisterende kontakt. Men en dag er hun væk, og der er kun en lille irriterende hund … Det bliver en sag for Runa assisteret af kommunens konformt klædte socialarbejder og politimanden, og fysioterapeuten og de sosu’er som mere eller mindre frivilligt bliver del af opklaringsarbejdet? Hvad blev der af barnet? og kan den lille hund eller den sensor formet som en smuk broche, som Hoveddamen forærede barnet, hjælpe med at finde hende?

Sønderjysk kaffebord - på omslaget - og Mine trængsler med sønderjyske kaffeborde inde i bogen - er titlen på den tyske mesterfortæller Siegfried Lenz´ lille bog. Lenz filosoferer over det sønderjyske kaffebord. Kaffebordet udviklede sig just under tysk besættelse, som apolitisk samvær i en forbudstid. De søde etaper af Lenz´ kagemaraton er stærkt illustrerede. Det er vel næsten skæbnens ironi, at det sønderjyske kaffebord bringes ind i verdenslitteraturen af en tysk forfatter. Men det sønderjyske bidrag til verdenskøkkenet - vidt berømt i Danmark - skyldes egentlig den tyske besættelsesmagt 1864-1920, der forbød politiseren i forsamlinger. Derfor fandt sønderjyderne på at samles omkring aftenkaffetid, til kaffebord med kager - mange kager. Og megen snak. Inge Adriansen, Sønderborg Museum, har blandt andet skrevet herom i sit efterord. Siegfried Lenz tabte allerede i det sidste år under besættelsen sit hjerte til Danmark. Han deserterede og kom til Næstved. Mange år senere tilbragte han igennem næsten tredive år sin fritid på Als, hvor han lærte befolkningen og kaffebordene at kende. Fortællingen Mine trængsler med det sønderjyske kaffebord udkom på tysk for over tyve år siden. I sin nuværende skikkelse, illustreret af Kirsten Reinhold, blev fortællingen genudgivet for det tyske publikum i 2006.

En febersyg dreng blev indlagt på et hospital i Vestsjælland. Den ansvarlige læge var for arrogant og for længe om at forstå og handle. Drengen døde Under forløbet mødte moren, Nanna, især menneskelighed fra en portørvikar.Det er forhistorien, men bogens handling foregår ti år senere. overlægen er for længst flyttet til København. Og moderen er etableret med et advokatfirma – også i København. En dag får hun en arvesag, som angår både lægen og den tidligere portørvikar. Mens sagen står på fyldes hun af modstridende følelser, dels fordi hændelserne omkring drengens død dukker frem i skræmmende klarhed, dels fordi begge mændene i forløbet viser interesse for hende. Efterhånden giver hun efter for sin længsel efter kærlighed og tiltrækkes af lægens styrke og den andens følsomhed. Men hændelserne omkring drengens død har langtrækkende konsekvenser.Mogens Fjord Christensen har skrevet en moderne lægeroman. På mange måder som taget ud af den danske hverdagForfatteren var overlæge i pædiatri på Herning centralsygehus og administrerende overlæge samme sted indtil pensionering.

Narcisa Vucina, oprindelig fra Sarajevo, var i over 30 år ansat ved Danmarks Radio. Narcisa Vucina har skrevet og udgivet digte. Bogen er hendes debut som romanforfatter.Bogen har en dokumentarisk kerne. Romanen handler om krig, kærlighed og ondskab. Personerne søger svar på store eksistentielle og universelle spørgsmål som fx: Hvor meget spiller skæbnen ind i vores liv, og kan man ændre den? Den mystiske Tilda har sin egen filosofi om livet og får alle omkring sig til at tie stille, når hun synger gamle sefardiske sange.Hovedpersonen Masha vokser op i Sarajevo i Titos Jugoslavien og rejser som 17-årig med kæresten Niko til Dubrovnik, hvor de bliver forlovet. Men hendes liv tager en ny drejning, da hun møder Pablo, gifter sig med ham, flytter til Chile, får tre børn og bliver udsat for tortur under Pinochet-styret. Hendes mand omkommer under tortur. Efter en politisk karriere – og en ny mand – oplever hun borgerkrigenes rædsler i ex-Jugoslavien i 90'erne, men når at flygte. Krigen slutter, og fra flygtningetilværelsen i Split vender hun igen tilbage til den krigshærgede by. Nu fletter flere begivenheder sig sammen på mystisk vis, og hun oplever på ny Tilda, der er død, som en hjælpende ånd. Og ja, Masha kommer i besiddelse af Tildas hemmelige bog.

Friedrich Christian Delius’ roman filmatiseret flere gange og udkommet på en lang række sprog. Delius’ roman er en milepæl, men en milepæl der igen og igen må graves ud af sandet …I oktober 1977 kaprede den palæstinensiske (terror)gruppe PFLP i samarbejde med Rote Arme Fraktion, RAF, Lufthansaflyet Landshut og tog 81 passager som gidsler. Kaprerne krævede fire fanger løsladt, heriblandt den fremtrædende RAF-leder, anarkisten Andreas Baader. Missionen mislykkes, og kaprerne blev dræbt af tyske specialstyrker. Alle gidsler overlevede.Andrea Boländer, 30-årig biolog, er på vej hjem fra Mallorca til Frankfurt. Ferien på Mallorca, som hun har tilbragt alene – for at få styr på sit privatliv - slutter med fem dages ufrivilligt ophold i det kaprede fly. I ørkenen ved Mogadishu. Sammen med 80 andre passagerer.Henover tre kontinenter tænker Andrea tilbage på sit liv fra sin vinduesplads på række nummer 10, og som læser bliver man brutalt ført mere end 40 år tilbage i tiden og konfronteret med virkeligheden, og hvad der gemmer sig – bag virkeligheden.Romanen fortælles i jeg-form, og dog savner den ikke refleksioner: over forholdet til gidseltagerne, mediernes perspektivløse nysgerrighed og politikernes taktiske tøven, men det handler også om anti-semitisme, nazisme, palæstinensisk frihedskamp og tysk anarki.

Ole Stig Andersen var i 1980’erne leder af Politiets efterretningstjeneste, PET. Senere blev han direktør for Folketinget. Hans historiske og aktuelle analyse Mellemøsten og zionismen er både storslået og perspektivrig. I over 100 år har Mellemøsten været et kludetæppe over stormagternes ambitioner og forsøg på at dele regionen op. Det ser vi i dag, i Syrien, men også i Gaza, hvor konflikten mellem palæstinenserne og Israel igen er brudt ud.Ole Stig Andersens ambition har været at analysere og se, hvorledes kludetæppet er sammensat, hvorledes situationen i Mellemøsten og Israel er blevet som den er. Det er en historie med dybe rødder. Ole Stig Andersen forholder sig primært til udviklingen de seneste 100 år.Forfatteren starter med at omtale den britiske højkommissær McMahons løfte under 1. Verdenskrig til emiren i Mekka, Sharif Hussein, om at der kunne etableres et samlet kalifat i Mellemøsten, såfremt araberne indledte et oprør mod osmannerne (tyrkerne). Det gjorde de! Hovedvægten i forfatterens historiske gennemgang tager ellers udgangspunkt i Balfour-deklarationen af 1917, hvorefter man fra britisk side stillede jøderne i udsigt, at der i Palæstina ville kunne oprettes et nationalt hjem for dem. Palæstina er med andre ord blevet lovet væk til højre og venstre. Holocaust bidrog under og efter 2. Verdenskrig naturligvis til at understrege den zionistiske verdensbevægelses krav på et hjemland.Forfatteren analyserer desuden den mytiske antagelse, at jøderne af romerne blev uddrevet af Palæstina ved templets ødelæggelse 70 e.v.t., og at tilhængere af jødedommen også herigennem har krav på et hjemland. I den sammenhæng gennemgås zionismens historie.Bogen er forsynet med fotos af en række af historiens vigtigste personligheder.

Søren Kierkegaards forfatterskab fødtes i kritik. Hans bøger er fyldt med pseudonymer, der kritiserer hinanden, og selv kritiserede han i sit omfattende forfatterskab sin samtid midtvejs i det nittende århundrede.Hele Kierkegaards forfatteskab er kulturkritik, og det ikoniske forfatterskab har trukket en hale af Danmarks- og verdensberømte kritikere efter sig. På den baggrund har Torben From tilføjet noget nyt til den omfattende Kierkegaard-litteratur, hvad vist nok ingen tidligere har gjort: Han har skabt en kierkegaardkritikkens idehistorie.” … i en tid præget af skræmmende og svært forståelig religiøs ekstremisme er det af vigtighed at besinde sig på vor egen religiøse arv og herigennem vinde indsigt i, hvad religion kan betyde for et menneske, hvor den er værdifuld, og hvor den bliver farlig. Hvor den splitter, og hvor den samler …”De tolv kritikere, som From refererer og behandler: Georg Brandes, Harald Høffding, Vilhelm Grønbech, Theodor Adorno,, Emmanuel Levinas, Knud Hansen, K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Joakim Garff, Peter Tudvad og Flemming Harrits.

Et vogntog med 550 emigranter krydsede i 1854 Amerikas prærie og bjerge. De fleste danskere, fortrinsvis småkårsfolk fra de små samfund; de søgte lykken i Amerika. Derhjemme var de blevet vundet for den mormonske tro, og nu ønskede de at leve deres tilværelse i Zion – mormonernes hellige land i det nuværende Utah.Ebbe Larsens studier og brug af kilder gør romanen til en absolut dokumentarisk roman. Vi følger Ane-Marie og Niels Pedersen, fra de forlader deres hjem ved Mariager Fjord, til de slår sig ned i Spanish Fork, Utah. Vi oplever deres trængsler på rejsen over prærien, hører om deres møde med indianere og er tæt på, når vogntogets uundgåelige følgesvend, koleraen tynder ud blandt emigranterne.Vi oplever også i romanen de konflikter, der opstår, når rettroende mormoner vil føre ”Guds lov” om flerkoneri ud i livet. Romanens Ane-Marie Pedersen skriver dagbog. En del af dagbogsnotaterne har Ebbe Larsen fundet i dagbøger, skrevet af kvinder på rejse gennem USA’s ødemarker i midten af 1800-tallet. Bogens illustrationer skyldes William Henry Jackson, der gjorde rejsen som beskrevet i romanen.Ebbe Larsen har tidligere skrevet et par dokumentariske romaner Anders Andersens bedste håb, 2005 samt den ligeledes dokumentarisk baserede Den vestindiske arv, 2011.

Lars Møller-Rasmussen var i en årrække Mellemøsten-korrespondent for dagbladet Information og umiddelbart efter i en længere årrække for Danmarks Radio.Hans fortællinger er skrevet på grundlag af rejser og ophold i en række mellemøstlige lande: Egypten, Jordan, Syrien m.fl. Fortællingerne er opdigtede, men rammerne er autentiske og realistiske, og i vid udstrækning er Lars Møller-Rasmussens fortællinger at betragte som et realistisk korrektiv til den dominerende vest-ideologiske fremstilling af forholdene.Flere af Møller-Rasmussens fortællinger er absolut kontroversielle, bl.a. fortællingenI overhalingsbanen, som er et brev fra en ung kvinde, Rima, som befinder sig et sted nær Raqqa, et brev hvor hun fortæller om sit liv til veninden Line, der er blevet hjemme i Brabrand. Hun er gift for tredje gang, hendes første to mænd er faldet i kamp – den sidste i en selvmordsaktion – alligevel er hun meget mere tilfreds og forløst i dag, også seksuelt!Lars Møller-Rasmussens fortællinger er skrevet på baggrund af årelange ophold i Mellemøsten, bl.a. i Cairo. Fortællingerne er utrolige, netop fordi de tematiserer modsætningsforholdet mellem en naiv, vestlig opfattelse af verden og en realisme, som præger livet – også i de mellemøstlige kulturer. Det handler for Lars Møller-Rasmussen netop om ---misforståelser.

Jagten på det forsvundne ravkammer er en underholdende thriller om hvorledes Friedrich d. 1. og Peter den Stores Ravkammer i Anden Verdenskrigs sidste måneder forsvandt på mystisk vis fra jordens overflade, da nazisterne stjal det som krigsbytte under belejringen af Leningrad og bragte det tilbage til Preussens gamle hovedstad Königsberg. Siden da har dets skæbne været omgærdet af mystik og mytedannelser. Foruden en række mystiske dødsfald. Personer, der alle havde haft eller har tilknytning til Ravkammeret er siden krigens afslutning forsvundet eller myrdet.. Og Bjarke Willumsen er den næste i rækken. Den pensionerede danske orlogskaptajn, der har specialiseret sig i at efterspore forsvundne kunstskatte, findes den 26. Maj 2003 myrdet på sit hotelværelse i Skt. Petersborg. Herefter træder Willumsens søn, Marcus, ind på scenen, Marcus bliver indfanget af historien og beslutter sig for at følge sporet. Nu starter en hæsblæsende jagt, der fører ham først til Berlin, siden til Nürnberg og til sidst til Skt. Petersborg. Erik Knoths minutiøse research resulterer i en overraskende slutning og giver et muligt svar på spørgsmålet: Hvor er Ravkammeret i dag?