Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Bøger udgivet af Informations Forlag

Filter
Filter
Genre
  • (5)
  • (77)
  • (2)
  • (8)
  • (25)
  • (7)
  • (85)
  • (156)
  • (25)
Bogtype
  • (185)
  • (158)
  • (6)
Format
  • (185)
  • (113)
  • (25)
  • (9)
  • (9)
  • (6)
  • (2)
Sprog
  • (259)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (4)
  • (7)
  • (7)
  • (7)
  • (7)
Serie
  • (16)
  • (5)
  • (4)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Tag
  • (17)
  • (14)
  • (12)
  • (12)
  • (11)
  • (9)
  • (8)
  • (8)
  • (7)
Vis mere
Sorter efterSorter Populære
  • af Thomas Piketty
    260,95 - 347,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs. 

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Shoshana Zuboff
    231,95 - 310,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Enorm rigdom og magt er i dag koncentreret i nye markeder, hvor overvågning af og forudsigelser om vores adfærd bliver købt og solgt. Shoshana Zuboff betegner fænomenet overvågningskapitalisme og kalder det for en lige så stor omvæltning af den menneskelige tilværelse i dag, som den industrielle revolution var det i det 20. århundrede. Der er tale om en hidtil uset magtkonstellation karakteriseret ved ekstreme koncentrationer af viden uden demokratisk tilsyn – og prisen er vores frihed. Med begrænset modstand fra lovgivning og samfund truer overvågningskapitalismen vores nutid og vil dominere vores fremtid – hvis vi tillader det. Anmeldelser “Læs den – den er fremragende!” ★★★★★★ - Altinget ”Det hidtil mest ambitiøse forsøg på at tegne det store billede og forklare baggrunden for digitaliseringens følger, som vi oplever dem som individer og som samfundsborgere ... En fortsættelse af traditionen fra Adam Smith, Max Weber, Karl Polanyi og – tør man sige det – Karl Marx.” – The Observer ”En tilbundsgående researchet, fængende skrevet fortælling om overvågningskapitalismens opståen og dens skadelige virkninger for vores samfund... – New York Times Book Review ”... alle bør læse denne bog som et digitalt selvforsvar. Med stort klarsyn og moralsk mod demonstrerer Zuboff ikke alene, hvordan vores hjerner støvsuges for data, men også hvordan de ændres undervejs, hurtigt og radikalt.” – Naomi Klein, forfatter til Intet bliver som før og No Logo Om forfatteren Shoshana Zuboff er amerikansk socialpsykolog, filosof og professor emerita på Harvard Business School samt ekspert i den digitale revolution. Hun har udgivet en lang række bøger i spændingsfeltet mellem teknologi, psykologi, filosofi og økonomi, og i 1988 skrev hun The age of the Smart Machine: the Future of Work and Power, som blev et skelsættende hovedværk om computeriseringen af vores arbejde og liv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Koncentrationslejren 1938-1945
    af Peter Langwithz Smith
    231,95 - 309,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Navnet Neuengamme er ikke lige så kendt som navnene Auschwitz, Dachau, Buchenwald, Bergen-Belsen og Sachsenhausen, der alle er navne, der over hele verden fremkalder billeder af de rædsler, der blev kulminationen på det nazistiske terrorregime. Men for mange danskere vækker Neuengamme – navnet på en koncentrationslejr der lå cirka 30 kilometer sydøst for Hamborg – stadig uhyggelige minder. For det var her langt størstedelen af de 6000 danskere, der kom i koncentrationslejr, endte under besættelsen. For første gang på dansk gives der en samlet fremstilling af lejrens historie og de vilkår, som fangerne måtte gennemleve i dette nordtyske helvede. Forfatteren fortæller med udgangspunkt i både tyske og danske kilder indgående om dagliglivet i lejren med arbejde, sygdom, mishandling og henrettelser, men også om de forsøg på modstand og oprør, der var i løbet af lejrens levetid. NEUENGAMME – Koncentrationslejren 1938-45 skildrer lejren helt indtil den endelige evakuering af lejren ved krigens afslutning og det efterfølgende retsopgør.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump
    af Rune Lykkeberg
    203,95 - 273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Edward Snowden
    174,95 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I 2013 chokerede den 29-årige Edward Snowden verden, da han brød med den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede, at den amerikanske stat i det skjulte arbejdede på at registrere ethvert telefonopkald, enhver sms og e-mail. Resultatet: et hidtil uset system for global masseovervågning med mulighed for at tilgå hver eneste borgers privatliv. Seks år efter afslører Snowden for første gang, hvordan han selv hjalp med at opbygge systemet, og hvorfor han følte sig kaldet til at afsløre det. I offentlighedens tjeneste spænder fra barndommens åbne og fremkommelige forstæder til voksenlivets hemmelighedsfulde poster i det tillukkede CIA og NSA. Bogen fortæller en enestående historie om en ung mand, der voksede op online – en mand, der blev først spion, siden whistleblower og nu internettets eksilerede samvittighed. Skrevet med vid, engagement og elegance – en født klassiker. Edward Snowden blev født i Elizabeth City, North Carolina og voksede op i skyggen af Fort Meade, Maryland. Han er uddannet systemoperatør og har arbejdet for de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Han har modtaget utallige priser for sit arbejde, blandt andet Right Livelihood award, den tyske Whisteblower Prize, Ridenhour Prize for Truth-Telling, og Carl von Ossietzky-medaljen tildelt af Den Internationale Liga for Menneskerettigheder. I dag er han bestyrelsesformand i Freedom of the Press Foundation. Edward Snowden har ”optrådt” på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor tusinder af festivaldeltagere var vidne til en live-streaming med ham. Anmeldelser: "Den landflygtige whistleblower har skrevet en bog, der vil få klassikerstatus." - ♥♥♥♥♥♥ i Politiken "Snowdens selvbiografi er slet ikke til at komme udenom" - ★★★★★★ i Berlingske "Edward Snowdens erindringer er et manifest for frihed og demokrati." - Information ★★★★ - Kristeligt Dagblad "En politisk thriller"- Weekendavisen "Læs den. Den handler om dit kæreste eje. Dit privatliv" - ★★★★★ Jyllands-Posten

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En rejse rundt om Rusland gennem Nordkorea, Kina, Mongoliet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine, Hviderusland, Litauen, Polen, Letland, Estland, Finland og Norge samt Nordøstpassagen
    af Erika Fatland
    198,95 - 273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Vinder af Bokbloggerprisen 2017 - Norges demokratiske og uafhængige litteraturpris Solgt i over 33.000 eksemplarer i Norge Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen. ANMELDELSER ”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken "Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad ”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier "Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen ”Grænsen er et imponerende ambitiøst og overvældende detaljeret storværk.” – Information OM FORFATTEREN Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Syv principper for en fremtidig økonomi
    af Kate Raworth
    174,95 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Skånselsløse finanskriser. Ekstrem ulighed. Skamløst pres på miljøet. Vores økonomiske system dur ikke mere – men hvad sætter vi i stedet? I bestselleren Doughnut-økonomi giver Oxford-økonomen Kate Raworth sit bud på en økonomisk model for et bæredygtigt 21. århundrede. Kate Raworth identificerer, hvordan mainstream-økonomien har solgt os myten om ’det rationelle menneske’ – homo economicus – og den planetødelæggende idé om vækst for enhver pris. I stedet for de forældede økonomiske modeller, som økonomividenskaben stadig styrer efter, tilbyder Raworth os en alternativ vej til en fremtid, hvor både menneskets og planetens behov kan tilfredsstilles på en bæredygtig måde. Anmeldelser "Raworth har leveret en læseværdig og overbevisende bog, som leverer en simpel, men effektiv måde at samtænke social og miljømæssig bæredygtighed på." – Information Kate Raworth (f. 1970) er engelsk økonom, uddannet fra Oxford University, hvor hun i dag arbejder på Environmental Change Institute. Hun er seniormedarbejder på Cambridge Institute for Sustainability Leadership. Raworth er tilknyttet flere ekspertpaneler og tænketanke med fokus på bæredygtighed og miljø og skriver om økonomi og bæredygtighed for internationale medier, bl.a. The Guardian. Bogen Doughnut-økonomi, der har vundet international anerkendelse og indflydelse, er oversat til 15 sprog.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Konkurrencestaten mellem reform og reaktion
    af Ove K. Pedersen
    235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret. Nu svarer Ove K. Pedersen igen. I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han. Anmeldelser "Bogen er stærk.. Ove Kaj Pedersen skriver sine essays med et imponerende vingefang og stor indsigt." – Weekendavisen "Overkaj strikes back" ★★★★★ – Berlingske "Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten er samfundsanalyse, når det er bedst" – ★★★★★ – Altinget ★★★★★ – Gymnasieskolen Bogen er en lærd, lærerig, engageret og normativt motiveret historieskrivning om den danske samfundsmodels rødder og aktuelle legitimitetskrise - tilsat et forsøg på at vise en vej ud af krisen. " – Djøfbladet "Det er en meget oplysende bog, Ove K. Pedersen har skrevet med Reaktionens tid." – Information Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, professor emeritus i komparativ politisk økonomi og har publiceret en lang række bøger på dansk og engelsk, bl.a. den indflydelsesrige Konkurrencestaten (2011) og Markedsstaten (2014), men også The National Origins of Policy Ideas (2014), ligesom han er bidragsyder til Konkurrencestaten og dens kritikere (2017).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - hvordan orienterer vi os politisk?
    af Bruno Latour
    145,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    "Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Den kolde krigs slutspil
    af Michael Dobbs
    203,95 - 273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I SOVJETUNIONENS FALD fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør. Som korrespondent for Washington Post i Moskva, Warszawa, og Jugoslavien i det sidste årti af det sovjetiske imperium, havde Michael Dobbs plads på første række, da de ekstraordinære begivenheder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud, udspillede sig. Fra Titos begravelse til fødslen af ​​Solidaritet i Gdansk skibsværft, fra tragedien i Himmelske Freds Plads til Boris Jeltsin stående på en tank i centrum af Moskva, Dobbs så det hele og mødte næsten alle de vigtigste aktører, herunder Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharov. På sin vagt oplevede han dramatikere og elektrikere blive til præsidenter, dissidenter til statsministre, gamle marxister til nationalister og spioner til stenrige internationale erhvervsfolk. Dobbs bog er baseret på hans egen oplevelse af de skelsættende begivenheder, men også på tidligere hemmeligholdte dokumenter og hundredvis af interviews. Han viser bl.a., hvordan Gorbatjov i unionens sidste dage forsøgte at puste nyt liv i det kommunistiske system, men endte med udløse dens sammenbrud.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Et opgør med finanskapitalismen
    af Katarina Juselius
    116,95 - 161,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Økonomien er selve grundlaget for vores samfundsindretning og for politikken. Men den økonomiske videnskab har med sine stadig mere abstrakte og matematiske modeller mistet realitetssansen og mangler forankring i den sociale, menneskelige virkelighed, som den faktisk ser ud. I Økonomien og virkeligheden tager professor emeritus Katarina Juselius et sagligt, indefrakommende opgør med det dominerende økonomiske paradigme, med finanskapitalismen og ikke mindst med det politiske system. Et system som for længe kritikløst har underlagt sig videnskabeligt usikre økonomiske teorier med ulighed og ødelæggelse af både den sociale sammenhængskraft og naturgrundlaget til følge. Katarina Juselius (f. 1943) er økonom, økonometriker og professor emeritus ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun var professor fra 1985 til 2014. I 1990’erne var Katarina Juselius den ottende mest citerede økonom i verden.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Adam Smith
    534,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den skotske økonom og filosof Adam Smiths (1723-1790) hovedværk NATIONERNES VELSTAND med originaltitlen An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nation fra 1776 er den første analyse og beskrivelse af de frie markedskræfter. Værket anses for at være grundlaget for al moderne økonomisk teori, særligt den økonomiske liberalisme.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Politiske ideer i det tyvende århundredes Europa
    af Jan-Werner Muller
    203,95 - 273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ivan Krastev
    145,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Krastev er vor tids Tocqueville” - Jan-Werner Müller Efter Europa handler om Europas fremtid – og muligheden for unionens opløsning. Den højrenationalistiske populisme spreder sig, briterne er på vej ud, og de mere end 1,3 millioner migranter fra Mellemøsten, Nordafrika, og Sydasien har medført en politisk destabilisering på nationalt niveau over hele kontinentet. Det er ikke blot en populistisk revolte imod det etablerede system, der hjemsøger Europa, men vælgernes oprør mod de meritokratiske eliter. Fra Barcelona til Budapest frygter ængstelige flertal fremmede mindretal. De er overbevist om, at krisen skyldes en sammensværgelse af kosmopolitisk orienterede eliter og stammeorienterede indvandrere. Europas udfordring i dag er at imødekomme flertallets bekymringer og samtidig dæmme op for de reaktionære impulser, der ledsager dem – en udfordring, som Krastev forbereder os på. ANMELDELSER "Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne." - Adam Holm, Magasinet Altinget "Ivan Krastevs essay rammer med en snigskyttes præcision krisen i Europa godt 25 år efter Murens Fald og har potentiale til at blive en klassiker... Krastev er en sjælden samfundsforsker, som både ved noget og risikerer noget og derfor råder over de nødvendige forudsætninger for at skrive en bog til tiden om tidens store spørgsmål: Hvad kommer efter Europa?" ★★★★★ - Jyllands-Posten

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - til den nye klimabevægelse
    af Jørgen Steen Nielsen
    116,95 - 161,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Danske filmfolk gennem tiderne
    af Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard
    273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Lige siden Hollywood blev grundlagt for godt 100 år siden, og hurtigt blev centrum for den hastigt voksende amerikanske filmindustri, har byen tiltrukket håbefulde sjæle fra hele verden. Ikke så få af dem har været danskere, der har gjort karriere både foran og bag ved kameraet i den legendariske filmby. Filmhistorien gemmer på en perlerække af spændende, dramatiske og nogle gange tragiske skæbnefortællinger om danskere, der gennem tiden har forsøgt at nå til tops i den hårde, amerikanske filmverden. 


Drømmen om Hollywood er et stort illustreret værk, der for første gang kaster lys over 126 danske skæbner i den amerikanske filmindustri, fra stumfilmens svundne dage til i dag, fra Jean Hersholt og Karl Dane til Susanne Bier og Mads Mikkelsen.
Anmeldelser "Veloplagt, velskrevet og analytisk portrætterer Jensen og Monggaard vores landmænd over there (...)" ♥♥♥♥ – Politiken"Jensen og Monggaard har både øje for Hollywoods kolorit, filmhistoriens vingesus og den røde, journalistiske tråd bogen igennem" – Information"126 danskeres skæbne i Hollywood fra stumfilmen og til i dag berettes i grundig og gemytligt veloplagt bog" ★★★★ – Ekko"Bogen kan på alle måder anbefales." ★★★★★ – Kulturkupeen

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 38 måder at vinde en ellers tabt diskussion
    af Arthur Schopenhauer
    90,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den berømte tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860), forfatter til Verden som vilje og forestilling, skrev i sin pure ungdom dette lille muntre retoriske mesterværk. Bogen indeholder 38 paragraffer med konkrete anvisninger og råd om, hvordan man vender stemningen i en ellers tabt diskussion, og med sit stærkt underholdende indhold er den helt uundværlig for alle, som beskæftiger sig med retorik og kommunikation.Det er i dag på mode at beklikke modpartens moral snarere end at gå ind i en oprigtig diskussion med gode modargumenter. Ligeledes er det på mode at fremstille sin modpart som vrælende kværulanter og derved sno sig udenom at skulle forholde sig til indholdet af kritikken. KUNSTEN ALTID AT FÅ RET vil, trods sine mere end 170 år på bagen, også give indsigt i vore dages sofistiske retorik.KUNSTEN ALTID AT FÅ RET er bogen, der leverer ammunition til den diskussionslystne, som hader at få uret. Med Schopenhauer i hånden og villigheden til ikke at sky nogle midler, behøver man det heller ikke længere.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Essays om flygtninge og statsløshed
    af Hannah Arendt
    116,95 - 161,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - For hårdtarbejdende, arbejdsløse, tandløse og 90 procent af alle andre
    af Åsa Linderborg & Göran Greider
    198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det populistiske manifest er et progressivt bud på en mobiliserende venstrefløjspopulisme, der kan modsvare den højredrejning, vi oplever i Europa i dag. Den stigende højrepopulisme er ingen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se konsekvenserne af den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Så hvad er venstrefløjens svar? Måske er svaret ikke antipopulisme. Måske er det på tide, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med de visioner, vreden og magtkritikken, der har skabt vores samfund og giver populismen en strategisk omfavnelse. Anmeldelser"Et festfyrværkeri af en debatbog […] Bogen er ualmindelig veloplagt, klar i mælet og inspirerende." ♥♥♥♥♥ – Politiken "Det populistiske manifest er fremragende" ★★★★★ – Jyllands-Posten "Åsa Linderborg og Göran Greiders nye bog er læseværdig, klar og kompromisløs. Den byder på en tiltrængt pause fra tidens tågesnak." – Information Åsa Linderborg er kulturchef på Aftonbladet, historiker og en markant skik- kelse i den svenske offentlige debat. Hun slog igennem som forfatter i 2007 med den selvbiografiske skildring af sin far Mig ejer Ingen. Hun er desuden fast klummeskribent for Dagbladet Information. Göran Greider er chefredaktør for det svenske dagblad Dala-Demokraten og har siden sin forfatterdebut i 1981 udgivet over tredive bøger: poesi, debat og biografier. Det populistiske manifest er fjerde bog i serien Europæiske Ideer. Tidligere er Efter Europa af Ivan Krastev, Ned på jorden af Bruno Latour og Sådan ender demokratiet af David Runciman udkommet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af David Runciman
    220,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Mads Vestergaard
    145,95 - 198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Den digitale revolution har været båret af løfter om demokratisering og frigørelse. Men virkeligheden er blevet en anden. Det sociale kreditsystem, som er under udvikling i Kina, står som skræmmeeksempel på en statsmagt, der anvender de nyeste teknologier til at virkeliggøre en social kontrol af borgerne uden fortilfælde. Men Kina er ikke alene. I USA er der åbnet nye markeder for digital overvågning, adfærdspåvirkning og datahandel, som truer friheden, hvis ikke de kommercielle teknologigiganter møder modstand fra befolkning og politikere. Og i Danmark har vi så travlt med at vinde digitaliseringskapløbet, at borgernes retsstilling, tillid og demokrati er under pres. I Digital totalitarisme stiller filosof Mads Vestergaard skarpt på den mørke side af den digitale revolution. Kun hvis vi kender truslerne mod det frie og demokratiske samfund, kan vi bekæmpe dem. Anmeldelser: "Det er på tide, vi opgraderer den generelle forståelse af de enorme udfordringer, den digitale udvikling giver vores samfund. Digital Totalitarisme er et rigtig godt sted at starte." - Journalisten Mads Vestergaard (f. 1979) er uddannet filosof og ph.d.-studerende ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Krig og hverdag 1940-45
    af Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Jakob Sørensen & mfl.
    273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.For danskerne fulgte fem års besættelse. Uanset hvem man var, betød det, at man skulle indordne sig og vænne sig til et liv med nye begrænsninger. Mange bakkede op om den officielle samarbejdspolitik, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, som spøger den dag i dag.I DANMARK BESAT knyttes trådene fra 70 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En rejse gennem det østligste Europa til Isfahan
    af Navid Kermani
    273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det store Europa, der øst for Tyskland strækker sig fra Rusland til Orienten, er et historisk krigs- og katastroferamt Europa. Her er tyske Navid Kermani taget på en rejse langs de historiske skyttegrave og mentale ar i søgen efter en forståelse af Europas nye skillelinjer. Fra hjembyen Köln går Kermanis tur til Auschwitz, videre over Litauen, og til strålingsramte Tjernobyl. Han besøger det smukke, knækkede Tjetjenien, et Ukraine klemt mellem Europa og Rusland og afslutter rejsen i forældrenes fødeby Isfahan i et affortryllet og radikaliseret Iran. Gennem møder med unge og gamle, præster, politikere og forfattere, undersøger Navid Kermani de grænser og grave mellem etniciteter, religioner og ideologier, som i århundreder har defineret det østligste Europa og brutalt bestemt så mange menneskeskæbner. Langs grænser og grave er en intellektuel og personlig rejseodyssé båret af en håbefuld fortælling om et bedre Europa. Anmeldelser Fascinerende og medrivende ♥♥♥♥ – Politiken "Langs grænser og grave er et tankevækkende bidrag til diskussionen om, hvad Europa er." – Weekendavisen ”Hans bog er en imponerende tour de force.” ★★★★ – Kristeligt Dagblad ”En bog så svulmende og bevægende, at man bør bruge 54 dage – en for hvert kapitel – så man kan dykke ind i en ny verden hver dag” – NDR ”Beretningerne er i særdeleshed et forsvar for Europa – og et nervøst skrift mod dets blodige historie” – Dagbladet Information ”Kritisk rejselitteratur når det er allerbedst” – Wiener Zeitung Navid Kermani (f. 1967) er en toneangivende tysk forfatter, journalist, islamforsker og intellektuel. Han har bl.a. skrevet Wer ist Wir? Deutschland und seine Muslime (2009) og Ungläubiges Staunen. Über das Christentum (2015). Han har vundet adskillige priser for sine værker: bl.a. Kleist Prisen, Joseph Breitbach Prisen, Hannah Arendt Prisen og De Tyske Boghandleres Fredspris i 2015.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 34 introduktioner til tysk kulturhistorie
    af Diverse
    144,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog. Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant. Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark. Vi giver jer Tyskland tilbage! Anmeldelser "34 geniale kunstnere præsenteres på vidunderlig vis. Bedre og kortere kan det ikke gøres." ♥♥♥♥♥ – Politiken "En appetitvækker." – Gymnasieskolen

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Svetlana Allilujevas utrolige og turbulente liv
    af Rosemary Sullivan
    273,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En gennemresearchet og afslørende biografi om Svetlana Stalin – en kvinder der var tvunget til at leve sit liv i skyggen af verdens mest monstrøse diktatorer: hendes far, Josef Stalin. Svetlana blev født i Sovjetunionens tidlige år og tilbragte det meste af sin ungdom bag Kremls mure, hvor hun var skånet for den massesult og de politiske udrensninger, der hærgede i Rusland. Men hun undgik ikke tab i sit liv. Som kun seks-årig begik hendes mor selvmord og i forbindelse med Den store Terror, udrensede hendes far systematisk en lang række af hendes familiemedlemmer. Ikke engang sin første kærlighed fik hun lov at beholde, også han fik Stalins paranoia at føle og blev idømt 10 år i gulag. Det fulde omfang af hendes fars brutalitet, gik først op for Svetlana efter hans død og i 1967 chokerede hun verdenssamfundet ved at hoppe af til vesten og efterlade sine to børn i Sovjetunionen. Hun kunne ikke længere tie, og hun kunne ikke længere bære byrden af at være sin fars datter – en byrde hun trods ihærdige forsøg aldrig kunne slippe fri af. På baggrund af dokumenter fra KGB, CIA og historiske sovjettiske arkiver og i tæt samarbejde med Svetlanas datter Olga, fortæller Rosemary Sullivan historien om Svetlanas utrolige og smertelige liv. Det er en menneskelig og psykologisk intelligent historie om en verdenshistorisk kvindeskæbne, der åbner op ind til en brutal, kynisk og lukket verden med en enorm fascinationskraft. Rosemary Sullivan (f. 1947) er en canadisk forfatter, digter og litteraturkritiker og professor emeritus ved University of Toronto. Hun har senest udgivet Anden Verdenskrigsfortællingen Villa Air-Bel (2007)

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Katherine Richardson
    33,95 - 48,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Merete Nordentoft
    53,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 9. april 1940 – 9. april 1945
    af Thomas Harder
    198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Historien om alle tiders mest berømte og dekorerede danske krigshelt og patriot. For sin indsats i britisk tjeneste under Anden Verdenskrig modtog Anders Lassen ikke mindre end tre gange Military Cross og posthumt et Victoria Cross, som den eneste ikke-brite i Anden VerdenskrigAnders Lassen var kun 20 år, da han i 1940 pga. af den tyske besættelse af fædrelandet følte sig kaldet til at melde sig i britisk tjeneste. Fem år senere faldt han i kamp kun få uger før befrielsen. I krigen fandt den hvileløse sjæl Anders Lassen et formål med sit liv og anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder han udviste i aktiv krigstjeneste skulle blive legendariske. Under krigen deltog han med Small Scale Raiding Force – det senere Small Boat Service – i adskillige commandoraids mod tyske garnisoner på de besatte øer i Den Engelske Kanal og endnu flere mod tyske og italienske styrker rundt om i det græske øhav, hvor han mange steder stadig hyldes som den store befrier.Anders Lassens krig er en biografi og skildrer de dramatiske begivenheder, Anders Lassen deltog i, men også hans opvækst og det hvileløse sind, som drev ham ud på eventyr i en ung alder. Bogens fokus er dog de spændende og heroiske år 1940-45. Anders Lassens krig foregik i periferien af “den store krig”, men ved hjælp af ‘krydsklip’ til politiske, strategiske, propagandistiske, efterretningsmæssige, militærtekniske og andre forhold, der var bestemmende for, hvor og hvordan Anders Lassen og hans kammerater i specialstyrkerne skulle sættes ind, bringes hans krig i forbindelse med den store. Bogen er baseret på kilder, som forfatteren har opsøgt hos Lassens familie og i England, Tyskland, Italien og på de græske øer, hvor Lassen spillede en rolle.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Depression som politisk problem og kunstens alternative fortællinger
    af Mikkel Krause Frantzen
    198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering. Med konstateringen af, at den psykiske lidelse ikke er den enkeltes problem, men vores fælles problem, udfolder Frantzen en kulturkritisk samtidsdiagnose og inddrager en række bøger, film og kunstværker som alternativ forestillingshorisont. Mikkel Krause Frantzen (f.1983) Ph.d. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, boganmelder på Dagbladet Politiken og ansat som postdoc ved Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet Lars Skinnebach – en monografi (Arena, 2013). Anmeldelser ”Relevant og stimulerende læsning for enhver, der er interesseret i sit samfund” – Weekendavisen "Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set. " – Information "Glimrende… Bogen bør læses af alle ansatte i psykiatrien i Danmark og være pensum for uddannelsen af alle psykiatere og psykologer, der fortsat hårdnakket tror på, at depression skyldes kemiske ubalancer i hjernen." ♥♥♥♥ – Politiken

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Et opgør med hastighed, udmattelse og håbløshed i klimakrisens tidsalder
    af Gregers Andersen
    161,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er med andre ord ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. VI skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som præger konkurrencesamfundet og styrer vores fælles liv. Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det? Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer vores evne til at handle anderledes. Disse vedtagne sandheder, som f.eks. at vi skal løbe stærkere for at klare os i en global konkurrence, fører til, at grænserne for vores fysiske og psykiske formåen tabuiseres, og vi bliver eksistentielt udmattede med depressioner, angst og stress til følge. Vi kan ikke se ud over hamsterhjulet, men fortsætter bare derudaf frem for at spørge os selv, om der kunne være andre veje til det gode liv. Men midt i håbløshedens apati er der alligevel håb, mener Gregers Andersen. For vi får det bedre, når vi handler, og det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”. Vi har ikke råd til at efterlade alt i hænderne på politikerne. OM FORFATTEREN Gregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München. Bogen udkommer i Informations Forlags debatbogserie

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.