Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Karnov Group Denmark A/S

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Morten Kofmann, Jens Munk Plum & Erik Bertelsen
    1.538,95 - 1.658,95 kr.

    Samlet fremstilling af de danske fusionskontrolregler med en praktisk vinkel.Det er over 12 år siden, der blev indført fusionskontrol i Danmark med lov nr. 416 af 31. maj 2000. I den periode har dansk fusionskontrol været underlagt en betydelig udvikling og professionalisering - godt hjulpet af sit EU-retlige inspirationsgrundlag.Denne bog giver en samlet fremstilling af de danske fusionskontrolregler med en praktisk vinkel. Fremstillingen lægger betydelig vægt på at beskrive de væsentligste temaer omkring forberedelse og tilrettelæggelse af sager om fusionskontrol - med henblik på at sikre en korrekt afgørelse. Som konsekvens heraf indeholder bogen også et afsnit, som beskriver de økonomiske værktøjer, som myndighederne (og andre) i dag anvender i forbindelse med fusionssagerne.Bogen tager afsæt i de mere end 170 egentlige afgørelser om fusioner, som de danske myndigheder har truffet, samt den betydelige utrykte praksis, som forfatterne via deres arbejde har kendskab til, og som viser myndighedernes udlægning af reglerne.Bogen inddrager således primært dansk praksis og har alene medinddraget EU-praksis, hvor det er skønnet relevant for fortolkningen og anvendelsen af de danske regler. Nyt i 2. udgaveSiden 1. udgaven er der sket væsentlige ændringer i de danske fusionskontrolregler samt de bagvedliggende EU fusionskontrolregler. 2. udgaven behandler alle disse ændringer, herunder overgangen til SIEC testen ved vurderingen af fusioners virkninger, den omfattende udvikling i praksis vedr. sagerne om konkurrenceskadelige, koordinerede virkninger samt udbygningen af reglerne om henvisning af sagerne.MålgruppeDansk Fusionskontrol henvender sig til alle, der beskæftiger sig med fusionskontrol, såvel myndigheder som praktikere og virksomhedsjurister.Om forfatterneErik Bertelsen, Jens Munk Plum og Morten Kofmann er konkurrenceretsadvokater og partnere i Kromann Reumerts Konkurrencegruppe, der har fusionskontrol som et væsentligt arbejdsområde. Forfatterne har beskæftiget sig med fusionskontrol, siden denne blev indført i EU i 1990, og har været involveret i betydelige danske fusionssager, både i EU-systemet og i Danmark. Erik, Morten og Jens holder jævnligt foredrag om konkurrenceretlige og udbudsretlige emner. Herudover er de forfattere til en lang række artikler i danske og internationale tidsskrifter, ligesom de medforfattere på bøgerne Competition Law in Denmark (2011) og Leniency Regimes, 2. udgave 2011 samt bidragsydere til European Competition Law Handbook og ECLR.

  • - med kommentarer
    af Lars Bo Langsted, Kim Füchsel, Peter Krogslund Jensen, mfl.
    2.123,95 kr.

    Bogen gennemgår reglerne i revisorlovenDen finansielle krise har vist, hvor afhængige vi fortsat er i samfundet af at kunne lægge revisors erklæringer til grund for en lang række vigtige beslutninger. Bogen gennemgår reglerne i revisorloven:Revisorloven blev i 2016 ændret på en række områder i forbindelse med gennemførelse af nye EU-regler på revisorområdet, herunder udnyttelse af en række optioner i en ny forordning om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Det har skabt behov for en ny udgave af bogen.Ændringerne vedrører især: Definition af virksomheder interesse for offentligheden Revisors uafhængighed Revisionsvirksomheders interne organisation og kvalitetsstyring Det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder

  • af Niels Waage
    1.888,95 kr.

    Ny udgave af Niels Waages bog om spirituskørsel mv. (Spiritus- og narkokørsel)Den 15. december 2017 trådte nye fundamentale og omfattende ændringer af reglerne om straf og førerretsfrakendelse for hashkørsel samt om alkolåse i kraft. 8. udgaven af Niels Waages bog om spirituskørsel mv. indeholder den første samlede fremstilling af reglerne om spiritus- og narkokørsel, herunder hashkørsel efter disse ændringer af færdselsloven. Den nye udgave af bogen, der bærer titlen "Spiritus- og narkokørsel" indeholder således en ajourført og udførlig gennemgang af lovreglerne vedr. spiritus- og narkokørsel samt en analyse af domspraksis på området.Bogen indeholder bl.a. afsnit omEfterforskning af spiritus- og narkokørselSagsbehandling ved rettenGerningsindholdene ved spirituskørsel og narkokørsel, herunder forskellige grader af hashkørselStraf og frakendelse for spiritus- og narkokørsel, herunder for de forskellige grader af hashkørselKonfiskation af motorkøretøjer anvendt til spiritus- eller narkokørsel, herunder hashkørselErstatnings- og forsikringsretlige konsekvenser af spiritus- og narkokørselKørsel i frakendelsestidenGenerhvervelse af førerret, herunder generhvervelse efter de nye alkolåsreglerSpiritus- og narkokørsel, herunder hashkørsel på lille knallert.

  • - med kommentarer
    af Jakob Plesner Mathiasen, Michael Horn, Daniel Montigny & mfl.
    1.108,95 kr.

    Et omfattende opslagsværk om lov om kollektiv forvaltning af ophavsretLov om kollektiv forvaltning af ophavsret er en implementering af direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked.Denne bog er en klassisk lovkommentar om loven om kollektiv forvaltning af ophavsret. Loven trådte i kraft i 2016 som konsekvens af implementering af EU-direktiv herom. Udover den klassiske lovkommentar indeholder bogen en gennemgang af organisationerne inden for området og meget af den baggrundsret, som er relevant for området.Denne lovkommentar er opbygget sådan, at der er et indledningskapitel, hvor der er en kort introduktion til forvaltningsorganisationers virksomhed og en kort beskrivelse af de danske forvaltningsorganisationer. Selve lovkommentaren følger lovens opbygning. Sidst er der en omtale af de bestemmelser i ophavsretsloven, der er en implementering af forvaltningsdirektivet.

  • af Johan Tufte-Kristensen
    728,95 kr.

    Dette værk er et grundigt og værdifuldt bidrag til forståelsen af voldgiftslovens regler om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. Værket fører læseren ned under overfladen på voldgiftslovens regler om voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed. Det afklarer reglernes formål, indhold og implikationer, og det hjælper dermed læseren med at anvende og videreudvikle reglerne på en effektiv og nuanceret måde for i sidste ende at undgå inhabile voldgiftsdommere og grundløse inhabilitetsindsigelser i voldgiftsprocessen.

  • - Kapitalselskaber
    af Søren Friis Hansen & Jens V. Krenchel
    1.898,95 kr.

    Dansk selskabsret er et værk i 3 bind, der giver et samlet overblik over de forskellige selskabsformer, den erhvervsdrivende kan vælge som juridisk ramme for sin virksomhed. Bind 2 af Dansk selskabsret – Kapitalselskaber – behandler: Kapitalselskaber og deres stiftelse Kreditorbeskyttelse Selskabets organisation Årsrapport, revision og granskning Erstatning, likvidation, fusion mv. Koncerner Nyt i 4. udgave I 4. udgave er lovgivning og praksis ajourført til 2014. Alle ændringer, der er gennemført i forbindelse med evalueringen af selskabsloven, er indarbejdet, herunder muligheden for at stifte iværksætterselskaber med en selskabskapital på 1 DKK. Om de øvrige bind i serien Bind 1 beskæftiger sig med selskabsrettens grundbegreber og systematik, præsentation af de enkelte selskabsformer, ansvarsgennembrud og identifikation, børsrettens grundtræk, EU-selskabsretten, retsøkonomiens betydning for selskabsretten og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens virke. Bind 3 gennemgår de selskabsretlige regler for interessentskaber og lignende samvirketyper – herunder interessentskabernes organisation, hæftelse, ophør og interessenternes indbyrdes forhold. Målgruppe Dansk selskabsret henvender sig til kandidatstuderende på universiteter mv., men kan også bruges af selskaberne selv og deres rådgivere, advokater og dommere – og andre, der har brug for at få større indsigt i aktuel dansk selskabsret. Om forfatterne Søren Friis Hansen er professor i selskabsret ved Juridisk Institut, Copenhagen Business School og har udgivet en række bøger og artikler om dansk selskabsret samt om EU-rettens betydning for dansk ret. Jens Valdemar Krenchel har arbejdet med juraen som forsker, advokat, konstitueret landsdommer ved Østre Landsret og politisk for Dansk Industri og nu for Realkreditrådet. Han har udgivet en række bøger og artikler især om dansk selskabsret og Corporate Governance. Begge forfattere var medlemmer af Moderniseringsudvalget for selskabsretten, hvis forslag til ny aktie- og anpartsselskabslov trådte i kraft i foråret 2010.

  • af Søren Engers Pedersen & Merete Andersen
    468,95 kr.

    Fejlfortolkning af reglerne om afregning af salgsmoms, også benævnt udgående afgift, er hver dag skyld i mange fejl. Fejl, der betyder, at den momspligtige virksomhed snyder sig selv, eller statskassen mister provenu.Moms 3 omhandler opgørelsen af den momspligtige værdi. Bogen sætter fokus på de forskellige problemstillinger, som hyppigt opstår i denne forbindelse, for eksempel:hvilke indtægter kan holdes uden for momsgrundlagetkantinemoms og handel mellem interesseforbundneparterhåndtering af rabatter og udlægtab på debitorerde særlige regelsæt om handel med brugte varer, kunstnermoms og rejsebureaumoms. Bogen indeholder en fyldig beskrivelse af praksis, blandt andet vedrørende offentlige og private tilskud, donationer mv. Desuden analyserer bogen de mest relevante EU-domme på området.Nyt i 4. udgaveBogen er udbygget med et afsnit om de ændrede momsregler for rejsebureauer, den såkaldte margenmoms. Derudover er afsnittet om fradrag i den momspligtige værdi udbygget med en beskrivelse af retningslinjerne for behandling af tilgift, altså de tilfælde, hvor en kunde i tilgift modtager en vare eller ydelse uden beregning i forbindelse med sit køb.MålgruppeBogen kan bruges som opslagsværk og i undervisningsøjemed. Den henvender sig til revisorer, advokater, dommere og medarbejdere ved skattecentrene og i Skatteministeriet. Også selvstændige og momskoordinatorer i både større og mindre virksomheder vil have glæde af bogen.De andre bøger i serienMoms 1 - FradragsretMoms 2 - Fritagelser og lønsumMoms 4 - International handelOm forfatterneSøren Engers Pedersen er momsrådgiver med ca. 25 års erfaring fra SKAT og revisionsbranchen. Han er hyppigt anvendt som underviser og foredragsholder, ligesom han udover forfatterskabet til Moms 1-4 tillige er medforfatter til Momsmanualen, Eumomsmanualen og Afgiftsmanualen, som alle er praktiske opslagsværker om moms og afgifter.Merete Andersen er momsrådgiver og har mere end 13 års erfaring fra advokatbranchen. Merete underviser i momsret ved CBS og ASB. Hun er her ud over redaktør på fagtidsskriftet Skat Udland ligesom hun indgår som en del af forlaget Magnus’ Momspanel. Merete er medforfatter på bøgerne Moms 1 – 4, og har her ud over skrevet en række artikler om moms.

  • - Se nu også 9788761945617
    af Nanna Baade & Mads Pramming
    568,95 kr.

    Nærværende fremstilling er en gennemgang af reglerne om personskadeerstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Bogens fokus er reglerne for opgørelse og udmåling af erstatning efter de to love, hvorimod de almindelige erstatningsretlige betingelser, som for eksempel culpa, kausalitet og adækvans ikke gennemgås.

  • af Andreas Bloch Ehlers
    1.286,95 kr.

    Formålet med bogen er at klargøre, hvordan kausalitetskravet udlægges i personskadeerstatningsretten. Til trods for den grundlæggende betydning, kausalitetskravet har for den erstatningsretlige ansvarslære, er det i flere henseender uklart, hvad der ligger heri.

  • - med kommentarer
    af Jacob Sparre Christiansen
    768,95 kr.

    Vandsektorlov II med kommentarer indeholder en fuldstændig gennemgang og analyse af den pr. 1 februar 2017 gældende lov og de centrale bekendtgørelser. Lovkommentaren er derfor et særdeles anvendeligt værktøj for alle, der har behov for at være opdateret på den gældende regulering af den danske vandsektor.

  • - Sagsbehandling. Hjemmel. Prøvelse
    af Jon Andersen
    746,95 kr.

    En grundlæggende fremstilling af den danske forvaltningsret Bogen koncentrerer sig om de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, der udspringer af den klassiske modstilling mellem borger og forvaltning. Herigennem behandler bogen de formelle og saglige krav til forvaltningsmyndigheders afgørelser og kontrollen med, at de overholdes. Følgende begreber og emner er bl.a. behandlet: De forvaltningsretlige grundbegreber De forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler Legalitetsprincippet og øvrige hjemmelskrav Folketingets Ombudsmand Domstolsprøvelse Nyt i 8. udgave Siden 7. udgave fra 2009 er der sket en betydningsfuld forvaltningsretlig udvikling. Vigtigst er vedtagelsen af en ny offentlighedslov (lov nr. 606 af 12. juni 2013) og nogle ændringer af forvaltningsloven. I perioden er statsforvaltningerne blevet sammenlagt til en samlet landsdækkende enhedsforvaltning, Statsforvaltningen, og de regionale ankenævn inden for de sociale og beskæftigelsesmæssige områder er blevet nedlagt. Disse ændringer samt den løbende tilvækst af domme, ombudsmandsudtalelser m.v. er indarbejdet i den nye udgave. Målgruppe Bogen er velegnet som opslagsbog for ansatte i den offentlige forvaltning og interesseorganisationer, advokater og andre praktikere. Derudover kan den benyttes i undervisningen i forvaltningsret på universitetet, andre læreanstalter og ved efteruddannelseskurser. Om forfatteren Jon Andersen er cand.jur. og ansat som kommitteret hos Folketingets Ombudsmand. Han har deltaget i forskelligt udvalgsarbejde, bl.a. Offentlighedskommissionen. Han var i mange år lærer i forvaltningsret ved Københavns Universitet og er nu beskikket som censor ved de juridiske uddannelser. Han holder kurser i og foredrag om forvaltningsretlige emner. Han er forfatter og medforfatter til flere bøger om forvaltningsretlige emner.

  • - Jura og compliance
    af Christian Bredtoft Guldmann
    878,95 kr.

    Bestikkelse og korruption indeholder en beskrivelse af danske, engelske og amerikanske regler og retspraksis vedrørende bestikkelse, særligt med henblik på erhvervslivets forhold.Endvidere indeholder bogen en beskrivelse af og inspiration til etablering af anti-bribery compliance-programmer i virksomheder.Bestikkelse og korruption skaber et overblik for virksomheder og rådgivere over, hvorledes virksomheder kan og bør agere, for at minimere disse risici.

  • - klassiske teorier og moderne problemer
    af Red. Karina Kosiara-Pedersen, Gustav Nedergaard & Emil Lobe Suenson
    494,95 kr.

    Denne bog viser, hvordan politologiske teorier anvendes til at analysere empiri og gennemgår på et praktisk niveau statskundskabens væsentlige teoretiske, empiriske og analytiske udfordringer.Hvert af bogens 12 kapitler tager udgangspunkt i en af statskundskabens klassiske teorier og viser, hvordan teori og empiri kan kobles sammen gennem analyse af forskellige aktuelle problemstillinger.Bogen fokuserer på moderne, politologiske emner med relevans for Danmark, og den behandler emnerne: partimedlemskab, interesseorganisationer, politisk deltagelse, mediernes politiske dagsorden, trepartsforhandlinger, markedsgørelse af den offentlige sektor, kommunale budgetoverskridelser, europæisering, europæisk integration efter finanskrisen, legitimitet i EU, dansk udenrigspolitik og soft power.MålgruppeBogen er skrevet som lærebog for studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser, men den er også relevant for politisk interesserede medborgere.Om redaktørerneKarina Kosiara-Pedersen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Gustav Nedergaard, B.Sc., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Emil Lobe Suenson, Cand.scient.pol. og ekstern lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

  • - Aftaler om brugsret til boliger og lokaler
    af Hans Henrik Edlund, Anne Louise Husen, Niels Grubbe & mfl.
    651,95 kr.

    På boligområdet er lovreglerne alt for ofte uoverskuelige og utilstrækkelige, og retspraksis er omfattende og ikke sjældent indbyrdes modstridende. Det kan derfor være vanskeligt at afdække, hvad der egentlig er gældende ret. I festskriftet tages en række komplekse problemstillinger under kyndig behandling af 10 fremtrædende specialister på området.Det overordnede tema for festskriftet er ”Aftaler om brugsret til boliger og lokaler". I bidragydernes artikler gives der velovervejede og kvalificerede bud på, hvorledes retsstillingen er - eller burde være - for så vidt angår en mængde af de praktiske spørgsmål, der relaterer sig til indgåelse og fortolkning af aftaler om erhvervslokaler, almene og private udlejningsboliger samt andelsboliger.

  • - regler og afgørelser om betingelser, frister, fremgangsmåde mv.
    af Jørgen Jochimsen
    978,95 - 1.076,95 kr.

  • af Poul Bostrup & Grete Due
    678,95 kr.

    Denne fremstilling tager udgangspunkt i syn og skøn i skattesager, men inddrager også de traditionelle syns- og skønsområder. Bogen giver en lettilgængelig oversigt over reglerne om syn og skøn efter retsplejelovens regler og er illustreret med eksempler fra nyeste retspraksis. Bogen gennemgår bl.a.: Om der overhovedet kan afholdes syn og skøn i sagen Udarbejdelse af syns- og skønstema Valg af skønsmand Skønsmandens materiale Skønsmandens eventuelle inhabilitet Omkostninger ved syn og skøn. I bogens bilagsdel er inkluderet en række eksempler på syns- og skønstemaer i forskellige skattesager. Desuden omhandler et særskilt kapitel syn og skøn i boligsager. Nyt i 3. udgave Et nyskrevet kapitel gennemgår syn og skøn i sager om vurderingsloven. Der er også medtaget flere nye, kommenterede syns- og skønstemaer. Endelig er der lavet en beskrivelse af syn og skøn set fra henholdsvis SKAT og skønsmandens side. Forfatterne har taget højde for ændringer i forbindelse med indførelsen af den nye skatteankeforvaltning i dansk skatteret pr. 1. januar 2014. Målgruppe Bogen er rettet mod praktikere, der deltager i syn og skøn i skattesager. Formålet er at vise, at tvister om syn og skøn inden for andre områder umiddelbart også kan anvendes til at løse tvister inden for syn og skøn på skatterettens område. Om forfatterne Poul Bostrup, der er formand for Advokatrådets skatteudvalg, er praktiserende advokat og har deltaget i et stort antal syns- og skønssager. Grete Due er cand.jur. og deltog i udarbejdelsen af erhvervslejeloven, da hun var ansat i Boligministeriet. Specialkonsulent Ole Juel, SKAT og statsaut. ejendomsmægler, valuar Kurt Grøndal har tillige bidraget til 3. udgaven, således at alle aspekter af syn og skøn i en skattesag har kunnet belyses.

  • af Jon Iversen
    1.738,95 kr.

  • af Nick Storm Stausholm
    1.738,95 kr.

  • af Peter Møgelvang-Hansen, Clement Salung Petersen & Thomas Riis
    1.248,95 kr.

    Denne bog angår proces- og sanktionsretlige emner, som har væsentlig betydning for håndhævelsen af undladelses- og handlepligter i almindelighed, eller som er forbundet med håndhævelse af immaterialrettigheder.Bogen behandler følgende emner:Håndhævelse af undladelses- og handlepligter gennem judicielle forbud og påbudMidlertidige afgørelser om forbud og påbud (retsplejelovens kapitel 40Domme om forbud og påbud i immaterialretlige sagerOplysningspligt i sager om krænkelse af immaterialrettigheder m.v. (retsplejelovens kapitel 29 a)Bevissikring i sager om krænkelse af immaterialrettigheder m.v. (retsplejelovens kapitel 57 a)Toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke immaterialrettigheder, efter reglerne i toldforordningen (forordning 608/2013/EU)ForfattereClement Salung Petersen er lektor, ph.d., i civilprocesret ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til bøger og artikler om bl.a. civilprocesret og immaterialret.Peter Møgelvang-Hansen er professor i erhvervsret ved Juridisk Institut, Copenhagen Business School. Han er forfatter og medforfatter til bøger og artikler om bl.a. forbrugerret, kontraktret og tvangsfuldbyrdelse.Thomas Riis er professor, dr.jur., i immaterialret ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til bøger og artikler om bl.a. immaterialret og retsøkonomi.MålgruppeBogen udfylder et væsentligt tomrum i dansk procesretlig litteratur til gavn for både jurister med teoretisk interesse for retshåndhævelse og for domstolsjurister, advokater, virksomhedsjurister, varemærkerådgivere og patentagenter, der søger viden om bogens emner.

  • af Niels-Jørgen Kaj Petersen & Bue Skammelsen
    748,95 kr.

    Håndbog om boafgiftslovens reglerBogens formål er at give en fremstilling af boafgiftslovens regler til brug for såvel højt specialiserede som praktikere, der beskæftiger sig med dødsboer eller gaveoverdragelser.Bogen behandler bl.a.:Tidspunktet for afgiftspligtens indtrædenDens omfang og beregningBetaling og opkrævningRelevante myndighederUd over en beskrivelse af boafgiftslovens bestemmelser giver bogen en gennemgang af den tidligere og nuværende domspraksis og den gældende administrative praksis frem til 1. januar 2015.Om forfatterneForfatterne har begge mangeårig erfaring inden for området.Niels-Jørgen Kaj Petersen er byretsdommer og formand for taksationskommissionen i Esbjerg og for Den Dansk-Tyske Grænsevandløbskommission.Cand. jur. et theol. Bue Skammelsen var i en årrække i (nu) SKAT beskæftiget med sager om arve-, bo- og gaveafgift. Han er advokat (L) (beskikkelsen er deponeret). Bue Skammelsen er nu koordinator i SKAT vedrørende sager om erstatningsansvar i anledning af fagfejl.

  • af Mikael Marstal & Ulrik Mogensen
    728,95 kr.

    Hvad beskytter dig mod fyrringer?Formålet med denne bog er at beskrive de regelsæt og væsentlige overenskomstbestemmelser, der beskytter lønmodtagere mod opsigelse. Hovedvægten i gennemgangen er naturligt lagt på de bestemmelser, der i dagligdagen giver anledning til flest tvister, hvilket primært vil sige sager om usaglig opsigelse og opsigelser i forhold til ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Der er i dansk lovgivning og i overenskomsterne en lang række bestemmelser, der beskytter lønmodtagerne mod opsigelse, beskyttelsen af lønmodtagere rækker langt, og manglende kendskab til disse regler kan være til stor skade for både lønmodtagere og arbejdsgivere, som kan risikere at skulle udrede en økonomisk godtgørelse.Bogen gennemgår alle de regler og centrale overenskomstbestemmelser, som beskytter lønmodtagere mod opsigelse med særligt fokus på de regler, der i praksis oftest giver anledning til tvivl og konflikter.Bogen omhandler bl.a. følgende områder:usaglig opsigelsevirksomhedsoverdragelsedeltidsansatteansatte i søfart og landbrugfravær af familiemæssige årsagergravide og barslendeældre og handicappedetillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanteroffentligt ansatte.ForfatterneMikael Marstal er advokat og leder af retssagsafdelingen i fagforeningerne i Det Faglige Hus, tidligere ekstern lektor i civilproces på Syddansk Universitet og underviser desuden på advokatkurser.Ulrik Mogensen er advokat i Det Faglige Hus og tillige tidligere underviser i civilproces. Han har gennem årene gennemført utallige forhandlinger og retssager om de beskyttelsesregler, som bogen omhandler.MålgruppeBogen er tænkt som et praktisk værktøj og henvender sig til alle, der på enten lønmodtagerside eller arbejdsgiverside har behov for et hurtigt og lettilgængeligt overblik over beskyttelsesreglerne og deres konkrete anvendelse.

  •  
    968,95 kr.

    OECD’s modeloverenskomst 2014 med kommentarer indeholder den officielle danske oversættelse af OECD’s modeloverenskomst med kommentarer, senest opdateret i 2014.Bogen er et uundværligt arbejdsredskab for enhver, der beskæftige sig med skatteretlige spørgsmål, ligesom den er velegnet til studerende i faget international skat.Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med et stort antal lande. Ved udformningen af de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster tages der – som det efterhånden er praksis over hele verden – udgangspunkt i den modeloverenskomst, der er udarbejdet af OECD’s Committee on Fiscal Affairs.De officielle versioner af OECD’s modeloverenskomst med kommentarer er på fransk og engelsk. Den danske oversættelse har vist sig at opfylde et stort praktisk behov. Det er således i altovervejende grad denne oversættelse, der henvises til i danske domme, administrative afgørelser og i den skatteretlige litteratur.Overenskomsten gengives også i den engelske udgave. Endvidere er FN-modeloverenskomsten, udvalgte bestemmelser af EF-traktaten samt Wienerkonventionens art. 31-33 medtaget. Endelig er der medtaget de væsentligste direktiver om direkte skatter.Bogen er redigeret af professor, dr.jur. Niels Winther-Sørensen.

  • af Trine Baumbach
    1.331,95 kr.

    Denne bog giver for første gang i dansk ret en samlet fremstilling af menneskerettens indflydelse på den danske strafferet.Forfatteren gennemgår systematisk menneskerettighedernes betydning for den nationale strafferet, set fra både gerningspersonens og ofrets perspektiv.Ud fra gerningspersonsperspektivet behandles bl.a.:Det strafferetlige legalitetsprincip både i dansk ret og efter artikel 7 i Menneskerettighedskonventionen,De materielle menneskerettigheders betydning for strafferetten – både på kriminaliseringsniveauet og på retsanvendelsesniveauet.Fra et offerperspektiv behandles bl.a.:Den menneskeretlige doktrin om statens positive forpligtelser,Statens positive forpligtelser i relation til de objektive straffrihedsgrunde.Forfatteren behandler desuden i relation til ovenstående diskriminationsforbuddets betydning for strafferetten og kommer bl.a. også ind på statens fysiske magtanvendelse og pligterne i anledning heraf. Bogen afsluttes med et kapitel om krydsende menneskerettigheder (gerningspersonens menneskerettigheder over for ofrets).MålgruppeBogen er henvendt til alle, der beskæftiger sig med strafferetlige spørgsmål, både akademikere og praktikere – ikke mindst dommere, advokater, forsvarere, anklagere og embedsmænd.Om forfatterenTrine Baumbach er lektor, ph.d. i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

  • af Hans Helge Beck Thomsen
    818,95 kr.

    Denne bog behandler først og fremmest reglerne i retsplejelovens kapitel 54 om brugeligt pant.Bogen behandler tillige en række af de problemer, som en brugspanthaver må søge løst ved aftale med pantsætteren og/eller tredjemand, idet brugspanthaver ikke kan udøve sin eksekutive brugspanteret, uden at der under hans administration, bestyrelse og drift af den ibrugtagne ejendom inddrages en række forhold, der ikke er omfattet af denne brugspanteret. Bogen kommer også ind på brugspanthavers indtægter og omkostninger samt reglerne for disse.Bogen behandler blandt andet:Problemer, der vedrører retten til at gøre brug af bygninger eller arealer, som pantsætteren har lejet eller forpagtetPantsætterens eventuelle betalings- eller leveringsrettighederDriftsinventar og driftsmateriel, som ikke er omfattet af brugspanthaverens panteretDyr og afgrøder, som ikke er omfattet af brugspanthaverens panteretBrugspanthaverens rettigheder i forhold til en evt. virksomhedspanthavers rettighederBrugspanthaverens ret til og rådighed over lejebeløbBogen behandler endvidere en række panteretlige problemer i relation til driftsinventar og driftsmateriel, både hvis pantsætter ejer flere ejendomme, og hvis sådant inventar og materiel er i sameje.Bogen giver eksempler på løsningen af denne type af problemstillinger, og beskriver de økonomiske konsekvenser for brugspanthaveren.MålgruppeBogen er velegnet for advokater, herunder kuratorer og rekonstruktører, revisorer, realkreditinstitutter, pengeinstitutter, samt finansielle rådgivere, herunder bl.a. landbrugskonsulenter. Bogen er skrevet så den også kan anvendes som opslagsværk.Om forfatterenBogens forfatter er professor emer. ph.d. Hans Helge Beck Thomsen, der er tilknyttet Aarhus Universitet.

  • - Retshjælp
    af Astrid Maurogenis
    1.052,95 kr.

  • - Se nu ISBN 9788761941947
    af Klaus Stubkjær Andersen
    593,95 kr.

    En analyse af ledelsesansvar i dansk ret – og en gennemgang af mulighederne for forsikring af ledelsesansvar. Ledelsesansvaret i dansk ret har i de seneste 10 år været genstand for stadig stigende fokus, både som følge af virksomhedsskandaler, der har ført til højtprofilerede retssager og deraf følgende retspraksis, og på grund af den nye selskabslov år 2010. Bogen gennemgår og kommenterer lovgivning og retspraksis i relation til ledelsesansvar i Danmark. Ledelsesansvarsforsikringer har de seneste 10 år været udsat for betydelig produktudvikling. Kernedækningen – forsvarsomkostninger og erstatninger – er i det væsentlige uændrede, men dækningen er udvidet til at omfatte flere og andre former for omkostninger, der opstår ved eller som følge af sager om ledelsesansvar. Bogen gennemgår og kommenterer forsikringsbetingelser for ledelsesansvarsforsikring og andre relevante forhold før, under og efter indtegning af ledelsesansvarsforsikring. Denne bog indeholder: En beskrivelse af retsreglerne og retspraksis for ledelsens erstatningsansvar i DanmarkGennemgang af ledelsesansvarsforsikringens dækning med udgangspunkt i aktuelle forsikringspolicer fra markedsledende forsikringsselskaber, herunder generelle bestemmelser, udvidelser og undtagelser, samt særlige problemstillinger ved ledelsesansvarsforsikringerForslag til afdækning af risici via personlig risk managementSom afslutning diskuterer bogen samfundsmæssige konsekvenser af ledelsesansvarsforsikring og eventuelle alternativer til forsikring. Målgruppe Bogen er relevant for alle, der beskæftiger sig med ledelse, på teoretisk eller praktisk plan, og med rådgivning af ledere, herunder: Rådgivere, f.eks. advokater, revisorer og managementkonsulenterBestyrelsesmedlemmerDirektionsmedlemmerUndervisningsanstalter, universiteterForsikringsbranchen, ansatte i forsikringsselskaber og forsikringsmæglere og andre rådgivere, der arbejder med (ledelsesansvars-)forsikringOm forfatteren Cand.jur. Klaus Stubkjær Andersen er leder af Willis’ FINEX-afdeling, der primært håndterer risici og forsikringsløsninger, der vedrører formuetab (FINEX er en forkortelse af "FINancial & EXecutive risk"). Klaus har beskæftiget sig med FINEX-forsikringer strategisk og operationelt i mere end 11 år og har særlig erfaring med underwriting (risikovurdering og indtegning af forsikring), både nationalt og internationalt. Han er desuden forfatter til bogen ”Forsikring af bestyrelsesansvar” (Forlaget Thomson, 2001) og har skrevet hovedartiklen om Corporate governance i Revision & Regnskabsvæsen nr. 2/2004.

  • - Momsret i et bredere perspektiv
    af Mette Juul
    748,95 kr.

    Moms- og lønsumsafgiftsreglerne beskrevet tværretligtMoms på tværs tilbyder en alternativ og tværretlig indgang til moms- og lønsumsafgiftsreglerne for praktikeren, der ikke er specialiseret i området.Almindeligvis udgør fremstillinger af moms- og lønsumsafgiftsreglerne en stringent gennemgang af love og praksis og er målrettet specialister på området. Moms på tværs beskriver derimod moms- og lønsumsafgiftsreglerne i en bredere kontekst og i forhold til emner, der er relevante i en praktisk situation.Bogen beskriver bl.a. reglerne i forhold til:Forskellige selskabsformer og fondeFast ejendomVirksomhedsoverdragelseOmstruktureringerRekonstruktionFinansielle ydelser.MålgruppeBogen tænkt som et redskab for revisorer, advokater, skatterådgivere, virksomhedsjurister og andre, som ikke er momsspecialister, men alligevel skal have et kendskab til de regler vedrørende moms og lønsumsafgift, som er relevante for lige netop deres fagområde eller speciale.Om forfatterenMette Juul er partner hos EY og leder af afdelingen for moms, told og afgifter, hvor hun rådgiver danske og udenlandske virksomheder om moms- og afgiftsforhold. Hun er uddannet cand.jur. og master of tax. Desuden er Mette Juul forfatter til en række artikler om moms og afgifter, ligesom hun har undervist på CBS i en årrække.

  • - portræt af en generalklausul
    af Ulrich Birch Eriksen
    868,95 kr.

    Få overblik over god markedsføringsskik. Følgende emner behandles bl.a.:Retten til eget billede i reklamesammenhængProduktefterligning og renommesnyltningAggressiv adfærd over for konkurrenterIlloyal konkurrenceUrimelig markedsføring over for forbrugereDiskriminerende markedsføring, brug af ubehagelige virkemidler i reklame og andre problemstillinger i relation til almene samfundsinteresserEn grundig omtale af generalklausuler som lovgivningsform.Bogen indeholder en udførlig gennemgang af markedsføringslovens § 1 og overvejelser om, hvorvidt bestemmelsen opfylder sit formål som generalklausul. De enkelte afsnit indeholder en up to date gennemgang af domme og afgørelser af relevans for de behandlede problemstillinger.I tillæg til ovenstående indeholder bogen en grundig gennemgang af historien bag markedsføringslovens § 1 og analyse af den udvikling, som bestemmelsen er undergået frem til i dag.MålgruppeBogen er dels relevant for praktikere, som beskæftiger sig med markedsførings- og reklamevirksomhed, og dels relevant for forskere på området.Om forfatterenUlrich Birch Eriksen er til daglig ansat hos advokatfirmaet Jon Palle Buhl.Bogen er en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, ”Markedsføringslovens § 1 – Portræt af en generalklausul”, der blev udarbejdet ved Aarhus Universitet.

  • - udvalgte emner
    af Lennart Lynge Andersen
    428,95 kr.

    Bogen er sidste bind i den serie, som Center for kreditret og kapitalmarkedsret, Copenhagen Business School, har udgivet i løbet af de seneste 10 år.Antologien er skrevet af en række forfattere, der har været medarbejdere på centeret og er redigeret af Lennart Lynge Andersen, professor, lic.jur. Forfatterne afslutter serien med en emnekreds, der har præget centerets forskning og givet anledning til mange interne diskussioner, nemlig håndteringen af den finansielle krise. Forskningen herom fortsætter, og nogle af resultaterne er optaget i bogen. Dette gælder eksempelvis analysen af ændringen af regnskabsreglerne for banker i 2005, udvidelsen af hæderlighedskravene i lov om finansiel virksomhed samt en artikel om samme lovs § 75 om bankledelsens indberetningspligt. Også de økonomiske perspektiver i den danske krisehåndtering behandles. Der er en artikel om udviklingen i bidragsændringer inden for realkreditten, og endelig forklares nogle mentale og psykologiske forhold i forbindelse med krisen.

  • - i et internationalt og komparativt perspektiv
    af Peter Koerver Schmidt
    1.448,95 kr.

    Bogen er den første samlede fremstilling i dansk ret, der udelukkende har fokus på CFC-beskatning.Emnet er særdeles aktuelt, da der fra politisk side er et historisk stort fokus på selskabers aggressive skatteplanlægning, herunder ved placering af mobil indkomst i udenlandske lavtbeskattede datterselskaber.Reglerne om CFC-beskatning har til formål at hindre denne form for skatteplanlægning.Bogen behandler bl.a.:Betingelserne for CFC-reglernes anvendelseUndtagelserne til regelsættetDispensationReglernes retsvirkning.Analysen af de danske CFC-regler er foretaget i et internationalt perspektiv og belyser bl.a., hvorvidt reglerne er forenelige med Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-retten.MålgruppenBogen er relevant for revisorer, advokater, skatterådgivere og ansatte i større danske selskabers skatteafdelinger. Herudover vil ansatte ved skattemyndighederne, embedsmænd, forskere og studerende med interesse for international skatteret kunne få udbytte af bogen.Om forfatterenPeter Koerver Schmidt forsker og underviser i skatteret ved CBS med særligt fokus på selskabsskatteret, international skatteret, EU-skatteret og skatteretlige værnsregler. Herudover er han tilknyttet CORIT Advisory som skatterådgiver.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.