Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
KONFIRMAND OG PÅ SKIDEREN! Teenagetiden er spændende, sjov, sårbar og nogle gange både svær og fantastisk på samme tid. Det er en brydningstid. Man står midt imellem barndommen og voksenlivet. Sammen med andre og helt alene. Forældrene står på sidelinjen og forstår ingenting, selv om de prøver. Linn Skåber har spurgt en masse norske teenagere om livet, bumser, fred og savn. Ud fra deres svar har hun skrevet bogens små tekster om store temaer – alt set fra de unge menneskers perspektiv. Teksterne er skrevet i en let og underholdende tone, men mange steder skinner alvoren igennem. Bogen er illustreret af Lisa Aisato, oversat til dansk af Pelle Koppel og er den perfekte gave til en, der står dig nær.Udgivelsen lægger sig smukt i kølvandet på verdenssuccesen SKAM og bærer kun et nænsomt præg af Skåber, der med sit lette, bløde sprog, fuldstændig lader ungdommen komme til orde. Værket vandt således Riksmålsprisen for børn og unge i 2018, samt blev nomineret til Uprisen, som kåres af unge selv. Skåbers kendiseffekt har formentlig hjulpet værket til at blive solgt i flere end 100.000 eksemplarer. Værket står dog lige stærkt med eller uden forhåndsviden om forfatteren, eller den nationalt berømte illustrator Lisa Aisato, som står bag værkets udtryksfulde illustrationer.
SIDSTE ÅRS HELT STORE NORSKE JULESENSATION, med over 37.000 solgte eksemplarer i hjemlandet - NU PÅ DANSK - Et stensikkert gave-hit til alle strikkeglade danskere...
Arne og Carlos fejrer 15 år som designerduo! Vær med til fejringen – og få både alle favoritterne og nye projekter som herre- sweater og damejakke, julekugler, påskeæg, halstørklæde, huer og sokker, for ikke at tale om de karakteristiske strikkedukker. Ja, alt, hvad du måtte ønske dig, er samlet i denne store jubilæumsudgivelse. Dyk ned i det unikke univers, og lad dig inspirere af kreative kombinationer af farver og mønsterborter. Denne bog er et overflødighedshorn i ægte Arne & Carlos-stil.
Nu kan du lave dine helt egne bøger inspireret af Arne & Carlos’ flotte inspirations-bøger, der bugner af ideer, vigtige ting at huske, flotte farver og collager. Du har måske allerede set billeder af disse i de bøger, de tidligere har udgivet, blandt andet som introduktion til kapitlerne. I første del af bogen får du en grundlæggende indføring i, hvordan du klipper papiret, tilpasser det den størrelse, du vil have, hvordan du bruger symaskinen til at sy papir-arkene sammen, hvordan du limer, laver omslag, binder bogen og presser. Alt sammen rigt illustreret med trin for trin-billeder af de enkelte processer. Materialerne, du skal bruge, fås over hele landet. Du får ikke brug for specialbutikker. Anden del indeholder temaforslag til bøgerne såsom planlægningsbøger til eget bryllup, rejsedagbøger og pegebøger. Desuden kreative bøger til dine strikke-, hækle- eller broderiprojekter, kogebøger, havebøger og slægtsbøger. Du får ideer til at lave dine helt egne unikke notesbøger og ideer til mindebøger, du kan bruge som gaver. Du vil også finde nogle QR-koder. Disse er til dig, der savner nye garnprojekter, det være sig strik, hækling eller broderi.
Tag med Arne & Carlos til det farverige fuglerige. Inspirationen har de denne gang fundet ude i naturen, både hjemme og på deres mange rejser rundt i verden. Fra haven på Tonsåsen kommer den karakteristiske dompap, musvitten, den hvide vipstjert og andre flotte fugle. Du får også fugle strikket med udgangspunkt i traditionelle norske mønstre, både med og uden tophue, pomponer og halstørklæder. Nogle af fuglene strikkes med mønster, andre dekoreres med maskesting, pailletter og fjer. Sjældne fugle fra paradis, i Arne & Carlos’ eget karakteristiske design, er der også blevet plads til. Her kan du boltre dig i mange forskellige kvaliteter af garn, fra uld over bomuld til broderigarn. Dyk dybt i restekurven efter garn, gamle pailletbånd, perler og fjer. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan disse flotte skabninger bliver til – præcis så mangfoldige og farverige som ude i naturen. Fuglene kan bruges til pynt året rundt, men mange har tendens til at trække mod juletræet, når den tid nærmer sig. Bogen har grundige beskrivelser, enkle diagrammer og masser af trin for trin-billeder.
I de norske strikkeguruer ARNE&CARLOS tredje og hidtil største, flotteste - og mest kreative - bog Strikkedukker kan du blandt andet møde dukkerne SIV, AGNETHE, LOLITA, ARNE & CARLOS, som er ude på eventyr. Dukkerne er lavet med udgangspunkt i én grundopskrift med variationer. Du finder dukkerne ude i haven, til fjelds og til søs, på kaffebesøg osv. I hvert kapitel får du indblik i inspirationskilderne bag de forskellige sæt tøj og de farver, ARNE & CARLOS har brugt. Alle stykker tøj er bygget op omkring grundopskrifter med variationer i farver og mønstre. Det er blot at slippe fantasien løs med god hjælp fra inspirerende billeder af de farverige dukker. Har du ikke leget med dukker tidligere, giver denne bog dig en gylden anledning …
Endnu et overflødighedshorn af inspiration og opskrifter fra de norske strikke- guruer ARNE & CARLOS. Denne gang inviteres du med en tur i haven, hvor du vil se blomster og sommerfugle blive til dækkeservietter, bordskånere, siddeunderlag og meget mere. Mange af projekterne i bogen er strikket i rillestrik, der kan strikkes af alle, som kan strikke ret. Mød Magnus Havemus, Hippie-pigerne på picnic og Humlebimanden, der flyver rundt fra blomst til blomst. Store, dejlige tæpper hæklet eller strikket i restegarn får du også opskifter til.
ARNE & CARLOS har i denne bog ladet sig inspirere af de utallige mønstre fra Setesdal. Meget er fundet på lofter i gamle huse, i bøger, på postkort, i gamle strikkeopskrifter og strikkebøger. Som ARNE & CARLOS selv siger: »Vi tror helhjertet på, at man skal forankre nyt design i gamle traditioner. Det er først, når vi går tilbage i tiden og ser på vores kulturarv og historie og tager noget af det, som vi finder, med os videre i vores arbejde, at vi kan skabe nyt. På den måde bidrager vi samtidig til at værne om de gamle traditoner.« I bogen får du mønstre på sweatre til både ham og hende samt tilbehør som vanter, huer, halsedisser, pulsvarmere, strømper, små og store puder, bamse og meget mere. Sværhedsgraden varierer fra det helt enkle til det lidt mere avancerede. Du får 33 nye opskrifter.
STRIKKEGURUERNE ARNE & CARLOS 6. OG NYESTE STRIKKEBOG: Tøfler forbindes altid med hjemlig hygge, hvad enten du bor i hus, i lejlighed, i hytte eller på husbåd. De er sjove både at lave, bruge og dele med andre. Der er stor omsorg forbundet med tøfler.Nogle har tænkt på lige netop dig og har brugt tid på at sørge for, at du kan holde fødderne behageligt varme.Bogen er inddelt i kapitler som: Basistøfler, Hytteliv, Kaniner, Mokkasiner, På terrassen og Nu er det jul igen. Du får 30forskellige design, der alle sammen tager udgangspunkti ét grundmønster med tre variationer. Alle tøflerne er strikket og dekoreret i herlige farver og mønstre,som passer til både store og små.Arne & Carlos har til denne bog hentet inspirationi deres eget hjemmeunivers.
Da Marko vil have en særlig slags mælk til maden, siger de voksne, at det ikke kan lade sig gøre. Marko bliver stædig. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. De voksne ved som sædvanlig ingenting. Alt må man klare selv. Heldigvis holder Afrikabussen lige uden for døren ...
BANDLYST AF TEA PARTY BEVÆGELSEN I USA - NU ENDELIG PÅ DANSK !Med Anarkistiske ideer som at spise kage til aftensmad, samt at blive oppe hele natten, udfordrer REGLER SKAL BRYDES på finurlig vis samfundets normer for socialt samvær.I farverige tegninger og med opfordringer som: Sig din mening! - og - Gør hvad du har lyst til! bringer bogen et friskt og tankevækkende indspark i børneopdragelsesdebatten.Det positive, enkle og handlingsorienterede sprog er både sjovt og udfordrende, og gør denne bog til et ”must have” for børn i alle aldre ☺
En personlig rejse i ord og billeder af Ken Denning. Bogen beskriver udviklingen på Als i 60´erne. En ø der på kort tid gik fra bondesamfund, til at huse en af Danmarks nu allerstørste industrivirksomheder, Danfoss. Væksten tog for alvor fart i 50´erne. En forandring der på alle måder satte sit spor. Arbejdere fra nær og fjern strømmede til. Samfund forsvandt og nye opstod. Nye liv i en ny tid. Et Klondike. Als blev en smeltedigel i en tid, der, også udenfor Als, var vild og foranderlig Ken Denning (født 1957) er en dansk billedkunstner. Han har særligt beskæftiget sig med landskabsbilleder. Hans foretrukne medier har været raderinger, tegninger og andre former for grafiske værker, hvor også fotomanipulation har været brugt.Ken Denning har udstillet på museer i ind og udland. I Danmark findes Dennings værker, blandt andet, i Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst, Vejle Kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen, Trapholt i Kolding og Sønderjyllands Kunstmuseum.
Ny dansk dramatik, fra den tredobbelte Reumertvinder Jakob Weis: Den står så tavst derovre på dokøen, i lige linje med Gud og konge. Danmarks-historiens dyreste folkegave. På taget cirkler to spøgelser hvileløst omkring. Møller og Larsen. Her er intet glemt, intet tilgivet eller kapituleret. Her raser kampen om, hvem der havde ret, og hvem der havde uret, om, hvem der gav ordrer, og hvem der ikke fulgte dem, om glasfacader, der skulle have været i sten, om rettidig omhu, og, måske endnu mere eksistentielt, hvadhøjden bør være på et anstændigt, toilet og hvad er det nu, der vejer mest, et kilo magt eller et kilo kunst? Møller & Larsen tager sit afsæt i tilblivelsen af Operaen og konflikten mellem en af verdens rigeste mænd og en af verdens største arkitekter. En konflikt, der senere på ærgerligste vis har defineret en af de dyreste og størst tænkte kulturbygninger i Nordeuropa.Urpremiere på Det Kongelige Teater, marts 2018
Et prisvindende drama om krigen der aldrig slutter. Hvordan lever man videre efter at have været i krig og kan man overhovedet vende tilbage til en hverdag, efter at have mærket krigens rædsler? To soldaterkammerater mødes på et værtshus til et spil billard. De har ikke set hinanden i flere år, så hvorfor pludselig nu? Gamle traumer, uforløste konflikter og rå vold hænger i luften. For selvom krigen er slut, betyder det langt fra at de er færdige med at kæmpe. Eller at gamle sår er helet. Urpremiere på Teater Grob, foråret 2018.
En dag kommer du hjem, og en stemme er flyttet ind. En stemme, der minder dig om alt, hvad der kan gå galt i verden, og som beskytter dig mod det kaos, der er omkring dig. Stemmen giver dig gode råd, den googler alt, så du kan være forberedt, den sørger for, at du ikke dummer dig, og at du ikke gør noget galt. Men den vil også bestemme over dig. Den er mistroisk over for andre mennesker. Den er bange for, at himmelen skal falde ned. Og den vil i virkeligheden bare gerne overtage dit liv. Anna Bros Rædsel er et fabulerende, humoristisk og tankevækkende manuskript om de øjeblikke, hvor sammenbruddet rammer, og man bliver revet ud af verden. Og om, hvordan man finder tilbage igen.
Marie Bjørns prisnominerede og anmelderroste debut er beretningen om et du, der var i teateret en aften i de sidste tider og hørte en mytisk beretning om det sidste elskende pari verden, der så inderligt ønskede sig et barn.
Dronning Marie-Antoinette keder sig på sit slot uden for Paris. Udenfor er folket begyndt at samle sig. De er trætte af at sulte, imens dronningen ødsler deres skattepenge væk. Dronningens tjener har hyret et par teatermagere til at fortælle hende en historie der foregår langt, langt ude i fremtiden og handler om en familie i gule veste i år 2018. Vi følger familien i et år. Med to brødre på asfalten hver lørdag – den ene som demonstrant, den anden som politimand. Med en far, der finder ny livsgejst i bevægelsen, og en idealistisk søster og datter, der ønsker at forandre verden og ser sit snit til at kravle op ad den sociale rangstige. I 1789 følger Marie-Antoinette nysgerrigt med i historien. For hvem er De Gule Veste og dennehersens kong Macron? Hvad har fodbold og terror med noget at gøre? Og hvordan skal det hele dog ende?
Tolv skæbnefortællinger. Tolv præcise nedslag i en verden, der er ved at gå under. Titlen i sig selv har en dybt ironisk klang, for selvom Soli Deo Gloria betyder ‘Al ære tilkommer Gud’, er der et mærkbart fravær af en Gud i Peter Asmussens prisvindende tekst, hvor karaktererne er faret vild i deres liv og står på kanten af tilværelsen. Mød parret, der har så travlt med at skændes, at de overser deres døende baby. Soldaten, der vender hjem og skyder på uskyldige. Pigen, der kan overleve KZ-lejren, hvis hun viser bødlen kærlighed. En kvinde, der skærer i sig selv for at mærke livet. Selvmordsbomberen. Manden, der bruger beskidtetricks for at få eneretten til barnet. Mændene, der har sex, mens verden går under. Og to fugle, der synger, når vi alle er væk.
Prisvindende ny dansk dramatik om at bygge op og rive ned. Det startede egentlig som et ganske lille problem. Carlo, en aldrende betonarbejder, sætter et hjørne forkert af. 50 mm. Om det er tegningen eller Carlos slørede blik, efter at have indtaget en ikke uanselig mængde af alkohol, vil nok forevigt stå hen i det uvisse. Men hjørnet skal bankes ned og støbes på ny. Hvilket betyder, at det entreprenørfirma, som skal rejse elementerne, bliver forsinkede. Og det kan den kran, som skal hejse dem på plads, ikke vente på, hvorfor den bliver afsat til andre opgaver. Det er her tidsplanen begynder at skride. Og det er selvfølgelig ikke kun Carlos skyld, omend man joker med det rundt om på pladsen. Men når tidsplanen skrider, så skriderbudgettet også, og så varer det ikke længe, før der også blivertalt både polsk og tjekkisk på byggepladsen.
Den prisvindende skuespillerinde Lane Lind, én af sin generationsypperste scenekunstnere, tager os i denne meget personlige erindringsbog med på en forfriskende ærlig rejse gennem liv og karriere. En underholdende og bramfri fortælling om, hvordan vi som mennesker med tiden ser alting tydeligere, selv om øjnene ikke længere virker helt så godt.
Præmieret og prisvindende ny dansk dramatik: I 1936 løser danske Inge Lehmann en af naturvidenskabens store gåder, da hun opdager Jordens indre kerne. Lehmann vier sit liv til videnskaben, men modtageraldrig fuld anerkendelse for sin enorme opdagelse og forbliver stort set ukendt i Danmark. Jordens Indre vækker Lehmanns historie til live i en fortælling om videnskab og kvindeliv gennem det forrige århundrede. Vi kommer tæt på Lehmann, der kæmper med sig selv og sin omverden, og vi møder de mennesker, der kredser om hende. En glemt skæbne udfoldes i et drama, der spænder over årtier og kontinenter.Produceret af Folketeatret til Urpremiere på Svalegangen, oktober 2019.Præmieret af Statens Kunstfond i 2019.Vinder af "Årets Reumert 2020", Dramatikerprisen.
Prisnomineret, ny dansk dramatik: En forestilling om løb, savn og sorg.En mand begynder at løbe en time efter, at der bliver slukket for hans kræftsyge seksårige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter. Stykket er baseret på journalist Anders Legarth Schmidts egne oplevelser og erfaringer, der først blev bragt som en blog på Politiken og siden også er udgivet i bogform. Anders løber ikke fra sin afdøde datter, men med smerten ved tabet. Det er sorglitteratur og løbelitteratur i ét. Fra det udgangspunkt åbner Line Mørkebys stykke for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn.Urpremiere på Det Kongelige Teater, oktober 2017Nomineret til "Året Reumert 2018", DramatikerprisenNomineret til "Året Reumert 2018", Juryens Særpris
Ny dansk dramatik, for fuld musik: I 70’erne hvor det etablerede samfund blev udfordret, startede Mogens Amdi Petersen Den Rejsende Højskole og samme år Det Nødvendige Seminarium, der senere skulleblive til det verdensomspændende imperium Tvind. I Tvind var individet kun det nødvendige tandhjul i fællesskabets maskine. Men kan fællesskabet fylde for meget? Tvind “The Musical” er historien om en gruppe mennesker og deres udvikling i Tvind, individuelt og sammen, krydret med et udvalg af tidens politiske (slag)sange.En fortælling om en tid, hvor fællesskabet fyldte for meget, til en tid, hvor fællesskabet fylder for lidt.Urpremiere på Teater V, november 2017.
Prisvindende ny dansk dramatik, fra Anna Bro: På et restaurant et sted i en havn i Danmark bliver gamle fiskere og andre eksistenser ved med at komme, selvom den sidste båd for længst har forladt havnen. Her udspiller der sig store dramaer i det små. Her bevæger tiden sig i et andet tempo end udenfor i den hektiske verden. Men hvad sker der, da Connie en dag falder om på gulvet, og hvem er den unge pige, der har forvildet sig ind fra kulden? Hvor er Svens 10.000 kroner forsvundet hen, og vil det nogensinde lykkes Frank at få Pia tilbage, nu da hans stemme er forsvundet? Hvem vinder en levende and? Og hvor går vi allesammen hen, hvis Varmestuen en dag skulle lukke?Urpremiere på Husets Teater, november 2013. Vinder af "Årets Reumert", Dramatikerprisen 2014.
“Det mener du ikke, Sander. Du sagde det ikke til ham? Det gjorde du bare ikke.” Vi stod i cykelskuret, og hele min verden var lige ramlet sammen. “Hvordan kan du lave lovetegnet og så bare være ligeglad?” “Men, Line, altså ...” prøvede han. “Nej, Sander! Det er bare ikke i orden, det er ikke! Og jeg gider ikke høre alle dine latterlige lorteforklaringer.” Sander strøg pandehåret tilbage, så over på mig, og pludselig forvandlede hans ansigt sig. “Alf gjorde nar af mig. Han grinede af mig. Kaldte mig Stivøje og Stirre og spurgte, om jeg ikke kunne gå med klap, så han slap for, at jeg altid stirrede sådan på ham.” Line er lige fyldt 13 år. Sander er hendes bedste ven, og en dag i spisefrikvarteret opdager hun, at han har afsløret en vigtig hemmelighed. Men Sander er desperat, fordi Alf, den fremmede dreng, der er flyttet ind i kvarteret, har gjort nar af hans kunstige øje. Sille er ven med både Line og Sander, og sammen udgør de et stærkt trekløver. Men spørgsmålet er, hvor meget deres venskab kan holde til? Line Grøn er en bog til tiden. Fortællingen betoner det liv, der uanset samtidens strømninger altid vil eksistere. I en tid med stigende fokus på individ og præstation, og ikke mindst det sociale medie som livsvilkår, skræller historien et lag af og bevæger sig væk fra de sociale medier og tæt på det nære plan. At have konflikter, at være i tabet og at være i smerten og glæden griber ind i alle dele af det levede børneliv. Det giver anledning til spørgsmål som: Hvordan er man en god ven? Hvilke følelser og konflikter er på spil mellem søskende? Hvordan snakker man med gamle mennesker? Hvordan er det at være teenager? Hvorfor har vi hemmeligheder – og hvad vil det sige at miste? Historien om Line er et kulørt landkort over alle de følelsesmæssige dimensioner, der knytter sig til et spirende teenageliv.
Sofie Diemers Generation Håbløs bringer os ind i huset og helt tæt på de 4 reality-deltagere Vita, Sebastian, Oskar og Mariel, i dette nye koncept for unge mennesker der har holdt for mange sabbatår. Vinderen får lov at gange sit karaktergennemsnit med 10 og bliver direkte optaget på sit drømmestudie! Det er både sjovt, rørende, tåre- og tankevækkende. Hvem får flest diamanter og løber med sejren? #RealityTVteater #Tænkatdualdrigharbollet #JeghåberpånogetalaParadiseHotel #HarduSixpack? #ManviljogernehaveenKarrierebagefterik? Urpremiere på Teater V, september 2019.
I Andreas Dawes prisvindende monolog møder vi Adolf Hitler 48 timer før hans selvmord i førerbunkeren 10 meter under jorden. Han taler direkte til os, gør rede for sit verdenssyn, og fortæller os om sin vej mod magtens tinde – og de efterfølgende nederlag og fiaskoer. Undervejs taler han også ind i vores egen tid, og kommenterer på verdens gang her og nu. Fortid og nutid mødes i en undersøgelse af, hvordan magt virker og manipulerer, og hvordan ondskab bliver til og kan se ud. “Det skete, og derfor kan det ske igen,” skrev Auschwitzoverleveren Primo Levi, og netop derfor bør vi tage os tid til at genbesøge en af verdenshistoriens værste despoter. Vinder af "Årets Reumert 2019". Urpremiere på Husets Teater, januar 2019.
I Sofie Diemers debutstykke møder vi den unge kvinde Nanna som skriver på en blog ved navn “Damphjerte”, opkaldt efter den følelse hun får i kroppen, når det hele brænder på. Da vi møder hende første gang er hun i gang med at skrive et langt blogindlæg om tre skelsættende dage i hendes liv. Mens Nanna skriver, genoplever hun, sammen med publikum, de kaotiske begivenheder. Nanna kæmper med en altopslugende ensomhed, og et vaklende selvværd, og så er hun aldrig rigtig stoppet med at lyve. Hendes liv indeholder alle de tabuer og dilemmaer, et ungdomsliv er fyldt af. Det er kompakt og alt for meget, på samme tid. Damphjerte er en coming of age fortælling, om at være ung, forvirret og forelsket – og mest af alt, om at blive til nogen, og komme tættere på sig selv, i mødet med andre. Urpremiere på Aveny-T, januar 2019.
Sophie Zinckernagels dramatikerdebut er et syretrip af en komedie om livet i en stripklubversion af skærsilden. Her har John Lennon siddet siden d. 8. december 1980 på sin faste barstol og tyllet whiskyshots. Det har gjort ham en lille smule bitter, for at sige det mildt. Derfor er han heller ikke just snakkesalig, da 19-årige Fanny Viola Rose-Mynte Christophersen Kristensen Hansen pludselig træder ind af døren. Kan Fannys barnlige uskyld puste liv i en død idealisme, eller er John blevet for dumt et svin, af de mange år i limbo? Og er han overhovedet til blondiner? Vinder af "Dramatisk Debut 2018". Urpremiere på Teater V, oktober 2018.
David Rousings ordsymfoni FØDT I GÅR består af 20 fortløbende små fortællinger, skrevet og performet auditivt af forfatteren selv. Udgivelsen indeholder unikke koder til streaming og download af lydfilerne, og alle tekster er desuden visualiseret fotografisk af Karoline Lieberkind. I centrum af værket står Rousing – en midaldrende mand, som midtvejskrisen har kløvet som en økse, så splinterne af hans liv nu ligger tilbage som disse 20 tekstmyriader omhandlende alt fra ukontrolleret hårvækst, gammelmandsblære og dårlige wi-fi-forbindelser til utroskab, skilsmisse, løgn og latrinære udskejelser. Som mennesker stikker vi tit en ”plade”, når folk spørger, hvordan vi har det. Med sin ekvilibristiske ordsymfoni stikker David et spadestik dybere og håber, at værket, selvom det sine steder er fuld af løgn, vil opleves som ærligt og svært underholdende ...
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.