Bøger udgivet af Kvan

Lærebog til læreruddannelsen og til videreuddannelsen af lærere. Vejledning vinder frem i forskellige pædagogiske sammenhænge, og læreren må derfor have vejledningskompetencer. Bogen belyser praktiske opgaver, som vejledningsopgaven omfatter. Bogen har relevans for både den almindelige lærer og læreren med særlige vejledningsfunktioner.

Lærebog til idrætsfaget. Bogen er opdelt i fire hovedafsnit:Idrætsfagets fundament som basisfag og kendetegn som undervisningsfagDannelse og identitet i idrættens universIdræt som læringsfagDidaktiske redskaber til idrætsundervisningen

Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært. Indhold: Anne Kirketerp og Henrik Knoop:Motivation og frihed i pædagogikkenEinar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik: Angsten for at fejleHelle Bjerresgaard: Anerkendelse af elevens bidragMaja Nørgård Jacobsen: Mentalisering i klasserummetSøren Dupont: Atmosfære og relationer i skolen – grundlagt på fænomenologiPer Schultz Jørgensen: Selvstændighedsmotivet. At være undervejs til sig selvLouise Klinge: RelationskompetenceJan Tønnesvang: Psykologiske behov, motivation og vitaliserende miljøerJudy Gammelgaard: Lærerens empatiMalene Fink Ploug og Emma Rikhof: Motivation gennem elevinddragende undervisningTorben Nørregaard Rasmussen: ’Mening’ som motivationsfaktorJohannes Fibiger: Mestring, motivation og medieringKarsten Agergaard: Evalueringsformers betydning for motivation Mette Pless: Unges motivation i udskolingen

Bogen er en fagdidaktisk bog, som viser nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen? Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, at disse resurser udnyttes bedst muligt. Bogen er organiseret efter kompetenceområderne i Fælles Mål og er fyldt med konkrete, inspirerende og praksisnære eksempler.

Bogen introducerer til mange forskellige måder at arbejde med bevægelse på i skolen. Til disse måders pædagogiske baggrund, samt til hvilke handlemuligheder lærere har for at inddrage bevægelse i skolen.

Temanummeret introducerer til begrebet 'empiri' og til en række centrale metodiske og kildekritiske indgange, som en studerende skal kende og kunne anvende. I læreruddannelsens fag og moduler og i læreres efteruddannelse indgår der i særlig grad forventninger og krav om en praksistilknytning. I dele af disse studier indgår undersøgelser og indsamling afdata fra skoler, som skal indgåi projekt- og bacheloropgaver. Artiklerne belyser empiriens hvad, hvordan og hvorfor.

Det har længe været et krav til undervisningen i grundskolen,at den skal være målstyret. Hvad skal eleverne lære? - Og lærer de rent faktisk det, de skal? Kravene er ikke nye, men udfordringen opleves som ny for mange. Det er nemt at beskrive aktiviteter i undervisningen, men svært at bestemme læringsindholdet. Med skiftet i de nye Fælles Mål til konkretiserede kompetencemål er udfordringen blevet endnu større. Temanummeret støtter den lærerstuderende og lærerne i at leve op til de nye krav. Hjælp til forståelse af de nye mål bliver kombineret med forslag til konkret praksis.

Literacy - sprog og læring belyser sproget i skolens undervisning og den pædagogiske tanke bag. At lære et fag er at lære et sprog, og en undervisning, som virker, arbejder bevidst med sproget.

Grundbog om historieundervisning. Den skitserer, hvilke kompetencer historielæreren skal besidde. Bogen er også en praktisk brugsbog, der viser, hvordan disse kompetencer kan finde anvendelse. Den viden, de erfaringer og det rum for udfoldelse, historielæreren har, er afgørende for etableringen af en faglig identitet som historielærer.

Bogens artikler tager alle udgangspunkt i fiktive og praksisnære cases, som læseren kan spejle egen praksis i. Med en teoretisk forankring adresseres de konkrete problemstillinger, lærere står overfor, når de skal planlægge, gennemføre og evaluere læse- og skriveundervisningen i indskolingen. Bogen giver således et solidt grundlag for at undervise i læsning og skrivning i indskolingen og sigter med sine konkrete aktivitetsforslag på at klæde lærerstuderende og lærere på til undervisningen.

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis meredigitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrerogså didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling:Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til dendigitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.

Spil og spildynamikker har til alle tider fascineret mennesker. Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Et godt spil indeholder interessante udfordringer og muligheder for selv at træffe valg. Alt sammen er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Der kan ligge og tillægges mange meningsfulde former for faglighed i et godt spil. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Temanummeret belyser to spor i temaet dannelse. Det ene spor kaldes grundfortællingerne om dannelse, som vi kan trække på, fordi disse fortællinger stadig er levende og produktive. Det andet spor handler om dannelsen og vor tids uddannelsesudfordringer: uddannelsesmæssig effektivitet, kompetencetænkning, mediernes fremmarch, digital revolution m.m. Hvor bliver dannelsen af i alt dette?

Der er flere meget forskellige diskurser om skolens formål. Én handler om elevens personlige udvikling, en anden om behovet for at kvalificere fremtidens arbejdskraft. Skolen er både en ideologisk og politisk kampplads – og et sted, hvor elever og lærere skal forsøge at få etableret en meningsfuld undervisning og hverdag. Nummeret indeholder artikler om både de store udviklingstendenser og lærerens konkrete handlemuligheder inden for disse tendenser.

Folkeskolen er i gang med at indføre et omfattende inklusionsparadigme, som betyder, at flere elever skal ind i normalundervisningen. Samtidig ses en vedvarende uddannelseskløft i unges udbytte af deres skolegang, som betyder, at en stor gruppe unge ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Bogen handler om både inklusions- og eksklusionsprocesser i skolen.

Engelsk - mere end et sprogBogen indeholder 15 artikler om engelsk i folkeskolen og i læreruddannelsen. Den er inddelt i fire hovedafsnit:Engelsk faghistorieSprog og sprogbrugKulturundervisningUndervisning og læringForfatterne er alle undervisere og forskere, som er levende optaget af engelskfagets didaktik og af fagets udvikling. Bogen henvender sig til lærere og lærerstuderende - og til alle andre, der ønsker at vide mere om et af folkeskolens centrale fag.Bogen er redigeret af Vibeke Toft Jørgensen, lektor ved Hjørring Seminarium, og Gudmund Tybjerg, fhv. lektor ved Haderslev Seminarium.

INDHOLDKønsbevidst pædagogik – hvad, hvorfor og hvordan?Tekla CangerHunedderkopper og Håndkøbsdamer – et normkritisk blik på litteraturlæremidlerLaura Østergaard BusseniusNærmere en kønsklog skoleDorthe StaunæsKøn og identitet i det danske sprogSanni Nimb og Ida FlörkeHjernens betydning for udvikling af køn og identitetAnn Elisabeth KnudsenSeksualundervisning i grundskolenLine Anne Roien, Venka Simovska & Christian GraugaardHomoseksualitet og identitetKarin Cohr LützenInklusion og eksklusion af drengeneKristina Malmer Rasmussen

I vores samfund deles mennesker traditionelt op i to grupper henholdsvis mænd og kvinder. Men denne binære kønsforståelse debatteres og udfordres i disse år, og flere vælger at se på køn ud fra flere perspektiver. Man må så spørge: Hvad er køn, og hvordan er køn forbundet med identitet? I folkeskolen er køn og identitet relevante emner både som indhold i undervisningen og som noget, som vedrører og har betydning for alle deltagere i denne undervisning. Temanummeret vil belyse begreberne køn og identitet og komme med bud på, hvordan vi som skole kan favne de muligheder og udfordringer, som debatten og de nye perspektiver rejser.

Hvordan kan skolen som fællesskab sikre den enkelte elevs faglige og sociale trivsel? Hvordan kan vi som skole undgå, at børn ekskluderes fra skolens læringsmiljø?

Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fremmer børnslyst og motivation til at lære, deres evne til at finde på idéer og tænke ialternativer? I dette temanummer bliver fantasibegrebet forbundet med bådeæstetik, faglighed, medbestemmelse – og ikke mindst med det legende element ibørns udvikling og læring.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Eleverne iskolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan erman en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, atautoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeretstilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordandenne autoritet kan udvikles og vedligeholdes. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Selvom mangeønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært atafgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolenstår i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder ogbegrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Med dettenummer tager KvaN et tema op, som både er aktuelt og klassisk. Det aktuellekommer af revisionen af Fælles Mål og opgøret med målstyringen. Der er i den anledning brug for at overvejeog gentænke undervisningsformerne. Det klassiske handler om nogetgrundlæggende, som enhver underviser må forholde sig til. Al undervisningudfolder sig nemlig i spændingsfeltet mellem det faglige indhold ogundervisningens form. Denne dobbelthed er selve grundlaget for elevers læring.Nummeret handler også om, hvordan valget af undervisningsformer kan være medtil at fremme den form for erkendelse og dannelse, som læreren ønsker atfremme.@font-face {font-family:"MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-alt:"ＭＳ 明朝"; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"\@MS Mincho"; panose-1:2 2 6 9 4 2 5 8 3 4; mso-font-charset:128; mso-generic-font-family:modern; mso-font-pitch:fixed; mso-font-signature:-536870145 1791491579 134217746 0 131231 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Cambria",serif; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"MS Mincho"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Det er ved hjælp af fortællinger, at vi erkender. Gennemfortællinger får vi en måde at forstå og fortælle vores egen historie på ogmåder til at afkode omverdenen. Temanummeret belyser, hvorfor og hvordanfortællinger i dag kan være med til at danne det enkelte menneske. Hvilkeformer antager fortællinger i dag i børn og unges liv?