Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Lindhardt og Ringhof

Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Forlaget Lindhardt og Ringhof, blev i 1971 grundlagt af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, der begge havde forladt deres arbejde hos forlaget Gyldendal. I dag er Lindhardt og Ringhof det næststørste forlag i Danmark. Forlaget beskæftiger dagligt omkring 180 mennesker og udgiver omkring 600 bøger om året. Lindhardt og Ringhof har en række datterforlag, som blandt andet tæller Alinea, Akademisk Forlag, L&R Business og Danmarks største børnebogsforlag Carlsen. Forlaget Lindhardt og Ringhof er kendt for sine kvalitetsbøger, der både underholder, oplyser og inspirere. De har en stærk international profil og udgiver således skønlitteratur af store etablerede forfattere, som Karl Ove Knausgård, Siri Hustvedt og Paul Auster. I det hele taget har Lindhard og Ringhof en stærk skønlitterær profil og store danske forfattere som Merete Pryds Helle, Hassan Preisler samt Benn Q. Holm, har i flere år udgivet deres bøger på Danmarks næststørste forlag. Udover skønlitteratur, udgiver Lindhardt og Ringhof også kvalitetskogebøger med stjernekokke som Claus Meyer, Brødrene Price og Jamie Oliver. Forlaget udgiver også populære krimibestsellere fra blandt andet Leif Davidsen og Lone Theils. Lindhardt og Ringhof har Danmarks største udgivelsesprogram for blandt andet historiebøger og biografier, hvilket ikke siger så lidt. I forlængelse af Lindhardt og Ringhofs mange udgivelser i bogformat, bør nævnes de mange digitale udgivelser, som også finder sted årligt. Lindhardt og Ringhof har nemlig intet mindre end Danmarks største katalog af e- og lydbøger.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Wilbur Smith
    92,95 - 138,95 kr.

    Umiddelbart efter borgerkrigen forlader Craig Mellow Zimbabwe; det land han nu vender tilbage til. Men det viser sig snart, at Zimbabwe stadig er en heksekedel af stammehad, vold og korruption. Craig søger at holde sig uden for alt dette og koncentrerer sig om genopbygningen af det gamle Ballantyne-imperium under en ny tids betingelser. Han må imidlertid indse, at det er umuligt at komme videre uden et opgør med de kræfter, der skruppelløst udnytter situationen til at pleje deres egne og økonomiske interesser. I "Leoparden jager i mørke" skildrer Wilbur Smith en verden fuld af gru og mørke. Det ny Zimbabwe er et land, der er hærget af bogerkrigen, hvor århundreders stammehad stadig ulmer, hvor volden er en del af hverdagen, og hvor enkelte stærke kræfter forfølger deres mål med en rystende hensigtsløshed. Wilbur Smith (1933-2021) blev født i Zimbabwe (det tidligere Rhodesia). Han var britisk statsborger og vidt berejst. Han har udgivet over 30 bøger, der i gennemsnit hver har solgt over tre millioner eksemplarer. Wilbur Smith er kendt for sin utroligt omhyggelige research og for sine medrivende naturbeskrivelser.

  • af Irma Wilde
    27,95 kr.

    Skipper er en flink mand, der bor i et hus ved havet. På sin fødselsdag modtager han en blåternet dug, og før Skipper ved af det, har den sendt ham ud på et eventyr.Bogen er udgivet i serien ÆLLE BÆLLE med hyggelig historier velegnet til oplæsning eller letlæsning. Alle bøgerne er illustreret med de oprindelige tegninger, som mange kender og elsker fra deres egen barndom.

  • af Henrik Madsen
    119,95 kr.

    I begyndelsen af 90'erne blev flere unge poltitbetjente fra den københavnske Station 1 sigtet og dømt for vold. De enkelte betjentes historie fortælles og der sættes fokus på politiledelsens rolle.

  • af Claus Meyer
    119,95 kr.

    BAGEBOG er den komplette samling af alle bageopskrifterne fra Meyers Bageri, Almanak og Meyers Kager. I en og samme bog får du alt, hvad der er værd at vide om bagning af brød og kager; råvarerne, processerne, teknikkerne, historierne bag og sidst, men ikke mindst, et hav af gode, gennemprøvede opskrifter på bagværk i både det salte og det søde køkken.BAGEBOG indeholder mere end 200 opskrifter på bragende gode brød og fuldfede, smørgode kager. Glæd dig til at have klassikere som ølandshvedebrød, kanelsnurrer, citronmåne og hindbærsnitter samlet under et, og gør dig klar til at gå på opdagelse i et overflødighedshorn af fabelagtigt bagværk fra Claus Meyer og hans bagerier.

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 77,95 kr.

    Fabian Risk er 43 år og arbejder i politiet. To af hans kolleger blev dræbt under efterforskingen af en kompliceret sag, og Risk beslutter at forlade Stockholm og begynde på en frisk i sin fødeby Helsingborg.Risk kommer til Helsingborg sammen med sin hustru og sine to børn midt i en smeltende varm juli, og det er meningen, at Risk skal starte sit nye liv med en seks uger lang sommerferie, inden han tiltræder som efterforsker på stationen i Helsingborg. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef, Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord. Liget af Jørgen Pålsson, som er Risks gamle klassekammerat, er blevet fundet - han er blevet brutalt myrdet og har fået begge hænder skåret af. Der går ikke længe, før flere lig af tidligere klassekammerater dukker op, og Risk befinder sig meget hurtigt i en alvorlig sag, hvis opklaring bliver en kamp mod tiden. Og hvor han i høj grad selv kan komme til at spille en rolle ...OFFER UDEN ANSIGT er historien om, hvordan det at blive ignoreret og overset, hvordan følelsen af ikke at høre til noget sted i verden, kan skade et menneske så alvorligt og ødelæggende, at man ophører med at være menneske. Det er også historien om den ultimative hævn og driften efter ikke at forsvinde ind i glemslen - selv længe efter døden. OFFER UDEN ANSIGT er det første bind i Fabian Risk-serien."Glimrende krimidebut. Holder læseren fanget fra start til slut."- Plusbog

  • af Sjak Svendstorp
    94,95 kr.

    Sjak Svendstorp har som den første journalist nogen sinde fået lov til at følge havets hemmelige krigere på arbejde og tale med dem om deres oplevelser. Denne bog er fyldt med frømændenes personlige beretninger om spændende tildragelser og farlige situationer igennem korpsets treogfyrreårige historie. Om kravene til at komme ind. Om helvedesugen, og hvordan den nedbryder alle andre end de absolut stærkeste. Om faldskærmsudspring, der nær var gået galt. Om hårrejsende situationer under vandet, hvor ilten slap op. Og om kammeratskabet, som også er en del af hverdagen i Frømandskorpset – et af verdens hårdeste specialkorps.

  • af Ida Skytte Jakobsen
    184,95 kr.

    Det sker, at man møder et menneske, der klarer sig godt på trods af betydelig modgang eller traumatiske oplevelser. "Resiliens" bliver ofte brugt som betegnelse for dette fænomen, men spørgsmålet er, hvad resiliens i grunden er. "Resiliensprocesser" er en introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Bogen er skrevet til både nuværende og kommende socialrådgivere, pædagoger, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og psykologer – det vil sige til professionelle og til studerende på professionshøjskolerne og universiteterne, som arbejder eller kommer til at arbejde inden for vigtige professioner i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Målet med bogen er at formidle viden om resiliens og derved støtte og fremme det tværfaglige samarbejde.

  • af Jørgen Steen Nielsen
    73,95 kr.

    Den krise, der raser i Europa er ikke kun økonomisk, og den er hverken forbigående eller lokal. Den nuværende økonomiske krise er en lille del af en stor global systemkrise, hvor finansiel krise, råstofkrise, fødevarekrise og klimakrise spiller sammen og peger i retning af det samme. Nemlig, at den globale økonomi overskrider de naturgivne grænser.I DEN STORE OMSTILLING dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på foruroligende vis, hvorfor politikere og økonomer kommer til kort med dagens krisestrategier, præget af tunnelsyn og traditionel tænkning. En epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi er absolut nødvendig. Bogen skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve modellen."I dag ved vi godt, hvordan en ny ligevægtsøkonomi kan se ud og fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den, at komme herfra og dertil," siger forfatteren. Den store omstilling - kort fortalt er er en revideret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om den globale systemkrise og om udvikling og omstilling til bæredygtighed og grøn økonomi Den store omstilling.OM FORFATTERENJørgen Steen Nielsen er uddannet biolog og er Dagbladet Informations klima- og miljømedarbejder. Han var chefredaktør for avisen 1995-2002 og modtog Cavlingprisen i 2003. Han har tidligere udgivet bøgerne Fra frihedens slagmarker (2004) og En lille fortælling om overlevelse (2008). I marts blev han tildelt "Energi- og miljøprisen 2013" for sin indsigt og sin vedholdenhed på miljø- og klimaområdet. PRESSEN SKREVEn fremragende og skarp analyse af den systemkrise, som verden befinder sig i. - Steen HildebrandtEn god debatbog handler om noget væsentligt, den provokerer, rusker i os, forarger, giver ahaoplevelser og får os i bedste fald til at udbryde, at verden er gået grassat. Men den indgyder også et håb om, at verden kan forandres. Alt det formår journalisten Jørgen Steen Nielsen i sin nye bog, som ikke bare er god, men tæt på at være fremragende. - Per Michael Jespersen, Politiken. 5 hjerter... vil man forstå de dybere årsager til den langvarige økonomiske krise, gør man klogt i at læse den nye bog om Den store omstilling, som Informations Jørgen Steen Nielsen har skrevet. På en klar og overbevisende måde beskriver han, hvordan vi i realiteten er vidner til en dybere systemkrise, hvor en række forbundne globale kriser – for finanserne, for klimaet, for råstofferne og for fødevarerne – spiller selvforstærkende sammen, og alle afspejler, at den globale økonomi er i færd med at overskride sine naturgivne grænser. Jørgen Steen Nielsens bog fortjener masser af læsere. Ikke fordi man behøver at være enig i alt, men fordi man i denne bog vil blive udfordret til at tænke videre og dybere, end det normalt er tilfældet i den overflod af bøger, der udgives på det danske bogmarked.Bjarke Møller, Chefredaktør for Mandag Morgen i InformationDet er en bog, der forholder sig til de helt store spørgsmål om fremtidens verden. En alvorlig bog, der er skrevet så godt, præcist og klart, at jeg ikke på dansk mindes noget lignende værk. - Arne Mariager, Horsens Folkeblad, 5 stjernerBogen kan anbefales til alle, der interesserer sig for vores planet og dens og menneskehedens overlevelse. - Sanne Wittrup, IngeniørenBogen ... er skrevet af Danmarks nok mest erfarne og vidende miljøjournalist, Dagbladet Informations Jørgen Steen Nielsen. Heri påpeger han, brutalt og med stor indsigt, at den nuværende økonomiske udvikling er 'et toghavari i slowmotion', som han lader en Harvard-professor sige i bogen.- Lars Henrik Aagaard, Berlingske

  • af Wilbur Smith
    93,95 - 138,95 kr.

    Den internationale bestseller-forfatter Wilbur Smith leverer i EN OND CIRKEL en adrenalinpumpet historie om familiehemmeligheder, grådighed og hævn. Hector Cross, tidligere major i det britiske specialkorps SAS, har lagt sit risikofyldte job som sikkerhedsekspert på hylden, efter han har giftet sig med sin elskede Hazel Bannock. Deres nye, lykkelige tilværelse bliver dog på tragisk vis ødelagt af et dødbringende attentat, og han mistænker, at en gammel fjende står bag.Hector er fast besluttet på at få hævn og samler derfor et hold bestående af sine mest loyale venner og tidligere soldaterkammerater, som får til opgave at jage dem, der truer ham og hans familie. Hector vil gå meget langt for at beskytte sin lille datter, som han har sammen med Hazel, men snart opdager han, at truslen ikke kun kommer fra hans egne fjender. Der er også mørke hemmeligheder i Hazels familie, og nogen er vendt tilbage for at gøre et gammelt regnskab op. Men hvem?Hector må ud på en hæsblæsende jagt på sandheden … En ond cirkel er efterfølger til bestselleren AFRIKAS HORN, men den kan sagtens læses uafhængigt.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 101,95 kr.

    Da Ravn bliver involveret i en forsvindingssag, udvikler det sig til en dramatisk jagt på sandheden. Sporene fører til Berlin og en uhyggelig sag fra Stasi-tiden – en sag der bringer Ravn i stor fare, da han i sit forsøg på at løse mysteriet får vækket fortidens rædsler til live …SAVNET er en højspændt krimi om en ensom mand der begår underslæb for at rejse til et hemmeligt møde i Berlin, men som forsvinder sporløst. Ravn bliver gennem mandens søster Louise involveret i eftersøgningen og må sande, at flere enlige mænd er forsvundet på mystisk vis i den tyske hovedstad. Snart er Ravn selv i fare på sin jagt efter at løse mysteriet. SAVNET er andet selvstændige bind i MICHAEL KATZ KREFELDs serie om privatdetektiven Ravn. Pressen skrev om første bind i serien:"Med AFSPORET viser Katz Krefeld, at han stadig befinder sig i den liga, han landede i, da han sidste år modtog Det Danske Kriminalakademis pris for årets danske krimi. Blandt de bedste." POLITIKEN"AFSPORET er den slags letantændeligt brænde, der giver læserne ophedede, søvnløse nætter." BERLINGSKE"Ny krimiserie fra én af Danmarks bedste spændingsforfattere er et særdeles behageligt og spændende bekendtskab." LITTERATURSIDEN"En helt igennem fantastisk velskrevet krimi. Efter de første par sider sad jeg og ønskede, at jeg kunne læse meget hurtigere, da spændingen bare blev bedre og bedre, og da bogen var slut, sad jeg og ærgede mig over, at jeg var bleven for hurtig færdig." KRIMIFAN

  • af Jesper Juul
    73,95 - 212,95 kr.

    I denne bog opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning. Vores aggression kommer til udtryk på mange måder men udspringer af samme kilde. Vi bliver irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Disse følelser, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, har vi brug for at bearbejde, ellers går det ud over vores mentale sundhed, selvfølelse og selvtillid. Dette er særlig vigtigt, når det gælder børn og unge. Jesper Juul fortæller, hvad der sker, når vi undertrykker disse legitime følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere kan møde dem hos andre og i os selv.  Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor aggression bare medfører mere aggression og vold. Som voksne kan vi snakke med hinanden og opklare årsagerne. Børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem. De har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression som en naturlig del af det at være menneske. "Der er ingen tvivl om, at vi fødes med forskellige temperamenter. Nogle er filosofiske og tilbageholdende, andre er sprudlende og initiativrige og nogle er aggressive - "krigerne" kalder jeg dem. De synes at se på enhver udfordring eller forhindring som noget, der skal nedkæmpes med al den kraft krigeren besidder." - Jesper Juul

  • af Finn Collin
    138,95 - 453,95 kr.

    Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

  • af Lotte Salling
    45,95 kr.

    Lotte Salling har skrevet denne fantastiske Krible Krable-bog på rim om alle de små krible krable-dyr, som findes i naturen: myrer, bænkebidere, mariehøns, tusindben, lus, larver og mange flere.Smukt illustreret af Lea Letén.På højresiden finder man forslag til aktiviteter, som børnene kan lave enten derhjemme eller i daginstitutionen.Bogen giver bud på dialogisk læsning og motorisk deltagelse i sprogprocessen.For piger og drenge fra 2-6 år.

  • af Volker Kutscher
    119,95 - 138,95 kr.

    Berlin 1929. Livet leves med kabareter, svindlere, dejlige damer og gryende nazisme. Det er det berømte forår, hvor kommunistiske demonstrationer og andre optøjer truer statens sikkerhed.Gereon Rath, en desillusioneret, ensom politibetjent fra Køln, bliver overflyttet til Berlin-afdelingen, efter at han har dræbt en psykopatisk massemorder i selvforsvar. Hans nye job begynder med, at han opdager liget af en mand i en bil i floden Spree.Offeret, en russer, er helt tydeligt blevet både torteret og myrdet, før han er kørt i vandet. Og før Rath når at se sig om, er han dybt involveret i at opklare sagen om en plan om at smugle firs millioner mark fra det kommunistiske Rusland til Berlin.En rå fortælling i bedste amerikanske stil med masser af skurke, intriger og hårdkogt action, og et stemningsfuldt tidsbillede af byen Berlin i 1920’erne og de tidlige 1930’ere.DEN VÅDE FISK er første bind i Volker Kutschers historiske bestseller-krimiserie fra 1930’ernes Berlin.Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”."Det er saften og kraften i Kutschers tidsbilleder, der gør DEN VÅDE FISK til sådan en stor oplevelse at læse." *****– Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende"En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin." *****– Sissel-Jo Gazan, Femina "Simpelthen underholdende historieundervisning på højt niveau." ******– Mikael Butsch, Jyllands-Posten"Den er spændende som et mareridt, man ikke ønsker at forlade."- Lars Bonnevie, Weekendavisen"Et pragtfuldt sprog vekslende mellem det bredt anlagte og det knivskarpe." *****- Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen"En fantastisk bog, der giver et glimrende billede af en fascinerende by i en historisk spændende og alvorlig tid."- Bjarne Nielsen, Arbejderen

  • af Claus Meyer
    119,95 - 297,95 kr.

    I "Meyers bageskole" kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med. Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra croissant over rugbrød til sprøde hvedebrød.Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde, og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive. Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Harper Lee
    93,95 - 207,95 kr.

    "Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl." Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama."Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende." – TRUMAN CAPOTE

  • af Wilbur Smith
    138,95 kr.

    Det sydlige Afrika omkring år 1730. Brødrene Tom og Dorian Courtney har fulgt deres forgængeres traditioner og erobret nye territorier ved hensynsløs kamp og grænseløs dristighed. Fra Kap Det Gode Håb fortsætter deres efterkommere traditionen. Nyetablerede handelskompagnier ved kysten, rygter om fantastisk natur og myldrende dyreliv lokker dem til nye fremstød og nye konfrontationer. I et sidste opgør star Courtney-mændene over for andre erobrere, der er lige så magtsyge som dem selv, men med en drivkraft, der henter energi fra andre, uforudsete dimensioner.Blå horisont er endnu en fantastisk roman fra Wilbur Smiths hånd, en roman om had og kærlighed, hævn og hensynsløshed.Blå horisont er opdelt i to lydbøger, hvoraf denne er anden del. Romanen er tolvte bind i Courtney-serien, der følger de stridbare medlemmer af Courtney-slægten fra 1660’erne op til 1987.

  • af Wilbur Smith
    138,95 kr.

    Det sydlige Afrika omkring år 1730. Brødrene Tom og Dorian Courtney har fulgt deres forgængeres traditioner og erobret nye territorier ved hensynsløs kamp og grænseløs dristighed. Fra Kap Det Gode Håb fortsætter deres efterkommere traditionen. Nyetablerede handelskompagnier ved kysten, rygter om fantastisk natur og myldrende dyreliv lokker dem til nye fremstød og nye konfrontationer. I et sidste opgør star Courtney-mændene over for andre erobrere, der er lige så magtsyge som dem selv, men med en drivkraft, der henter energi fra andre, uforudsete dimensioner.Blå horisont er endnu en fantastisk roman fra Wilbur Smiths hånd, en roman om had og kærlighed, hævn og hensynsløshed.Blå horisont er opdelt i to lydbøger, hvoraf denne er første del. Romanen er tolvte bind i Courtney-serien, der følger de stridbare medlemmer af Courtney-slægten fra 1660’erne op til 1987.

  • af Lone Theils
    65,95 - 80,95 kr.

    To danske piger forsvandt sporløst på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en marskandiser i den engelske kystby Brine. Journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggrund på en ungdomsinstitution. Snart vikles hun ind i en sag om en uhyggelig seriemorder, der afsoner en livstidsdom i det berygtede fængsel Wolf Hall. Begivenhederne tager fart, og Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.Lone Theils er journalist og bl.a. korrespondent for dagbladet Politiken, bosat i London gennem 15 år. Pigerne fra Englandsbåden" er hendes første roman og inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, pludselig dukkede op hos en amerikansk seriemorder."Den er en kandidat når "Årets Bedste Danske Kriminalroman" for 2015 skal kåres"- KRIMICIRKLENLone Theils er dansk korrespondent for Politiken, bosat i London.

  • af Diverse forfattere
    94,95 kr.

    Drab på Bandidos-rocker ved bombesprængning: Var den kraftige bombe, der eksploderede ved Københavns Amtssygehus i Glostrup, en terrorbombe eller var der et rockeropgør i gang? Charles Manson - frelser eller forfører?:Var Charles Manson, nu fængslet på 35. år, en frelser eller en forfører - og hvordan kunne han få andre til at begå mord for sig?Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

  • af Desmond Tutu & Mpho Tutu
    94,95 kr.

    Hvordan kan man tilgive? I sin nye bog udforsker Desmond Tutu sammen med sin datter, Mpho, tilgivelsens kraft og vejen til forsoning. Fra små krænkelser i hverdagen til vold, misbrug og racisme - alt kan tilgives, men vejen og resultatet er aldrig den samme.Som vidne til nogle af de værste forbrydelser, mennesker kan begå mod hinanden, hører Nobelpristager DESMOND TUTU gang på gang det samme spørgsmål: Hvordan kan man tilgive? Denne bog er hans svar. Bogen er skrevet med datteren MPHO TUTU, og sammen udforsker de enkle, men dybe sandheder om betydningen af tilgivelse, om hvordan tilgivelse virker på os, og om hvorfor alle har brug for at kunne give og modtage tilgivelse. At tilgive andre er den største gave, vi kan give os selv, når vi er blevet krænket. Vejen til tilgivelse kan være lang og tage år at gå, og det er ikke sikkert, at relationen kan bevares, efter at uretten er tilgivet. Men det er den eneste måde, hvorpå vi kan blive frie igen. Desmond Tuto (f. 1931) i Klerksdorp, Transvaal. Han er uddannet lærer og derefter teolog og har undervist ved teologiske fakulteter i både Sydafrika og England. I 1960 blev han ordineret som præst i den anglikanske kirke, og i 1986 blev han ærkebiskop af Capetown som den første sorte nogensinde. Derudover er han æresdoktor på en række universiteter i USA og Europa og har modtaget mange internationale priser. Mpho Tutu (f. 1963) er grundlægger og leder af The Tutu Institute for Prayer and Pilgrimage. Tidligere har hun arbejdet blandt udsatte børn, flygtninge og voldtægtsofre. LEKTØRUDTALELSE"Bogen, som er letlæst, indlevende og medfølende, er en gave til især dem, der har svært ved at tilgive. Men her er vise ord til alle dem, som vil gå vejen mod fred med sig selv og verde." - Lektør: Grethe Lorentzen

  • af Karsten Engmann Jensen
    137,95 kr.

    Bogen giver på lettilgængelig vis et overblik over, hvad du med held kan gøre for at få mere ud af dine penge – både i dag, i morgen og når du bliver ældre.Vi vil gerne så være gode til at spare op og styre vores forbrug. Men det går ikke så godt som vi ønsker. For desværre har vi en usynlig fjende – underbevidstheden. Underbevidstheden er den del af vores tanker vi ikke selv har styr på. Derfor er det heller ikke altid vi selv kan gennemskue, at den vigtige beslutning vi lige har taget, måske ikke er så god som vi forestiller os, netop fordi det er underbevidstheden – og ikke fornuften - der ligger bag.Uanset hvor meget vi kæmper, kommer vi aldrig til at lære, hvornår vi lader os narre af vores underbevidsthed eller hvorfor. Derfor er det meget bedre at acceptere, at vi har denne svaghed, og så i stedet bruge vores kræfter på at finde den mest sikre metode til at få pengene til at vokse.Denne bog vil blandt andet beskrive, hvorfor mænd er mere tilbøjelige til at lade sig påvirke af underbevidstheden og andre psykologiske faktorer end kvinder er. Det betyder godt nok, at mænd er lidt flittigere til at købe aktier, når de sparer op. Men det betyder også, at de kvinder, der køber aktier, gør det langt mere fornuftigt end mænd, netop fordi de ikke er så påvirkelige på det psykologiske område.

  • af Joan Ørting
    93,95 - 235,95 kr.

    Tør du stå i dit eget lys? De fleste af os nedbryder os selv hver dag med tanker som fx: "Jeg er ikke god nok, jeg er ikke klog nok, jeg er ikke smuk nok, jeg er for tyk," vi bliver vores egen største kritiker og bruger al for meget tid på at slå os selv oven i hovedet, med alt det vi ikke er og kan. Men tankerne er ikke sande. De kommer fra vores barndom og forfølger os hele livet, hvis vi ikke stopper dem.  Hele livet igennem skal du være sammen med dig selv, så hvorfor ikke være din mest trofaste og kærligste ven? Ægte kærlighed kommer nemlig indefra. Når du opbygger et varmt og levende kærlighedsforhold til dig selv, vil du opleve hvor megen kærlighed, der pludselig kommer til dig udefra. Vi er kærlighed!I bogen fortæller Joan Ørting, hvordan du bliver bedre til at vise medfølelse for dig selv. Du lærer, hvordan du omfavner dig selv, så du kommer igennem livets svære udfordringer på en positiv måde. Din indre kritiker bliver manet i jorden, så du kan stå trygt og stærk i dit eget lys. Joan Ørting går nye veje og sætter ord på alt det, der spænder ben for, at vi kan få et kærlighedsfyldt liv baseret på et stærkt og sundt selvværd.Peter Langdal, teaterinstruktør om Joan Ørting:"Joan er en virkelig karismatisk person, som alle bliver tiltrukket af, og hun er sindsyg dygtig med mennesker. ...Hun motiverer og inspirerer altid andre til at gøre deres bedste. Hun er modig som bare fanden og tør få røven på komedie, og hun har altid været en af mine rollemodeller."

  • af Thomas Rydahl
    138,95 kr.

    Den gamle eneboer Erhard mangler en finger. Desuden hører han stemmer og drikker for meget lumumba. Men det stemmerne siger, er værd at lytte til, og den manglende finger peger på en modbydelig sag om en død dreng, som Erhard bliver tvunget til at opklare.EREMITTEN er en hårdkogt og hjertegribende spændingsroman, der allerede inden sin udgivelse i Danmark blev solgt til udgivelse i 10 lande – blandt andet til Spaniens største forlag Grupo Planeta.Glæd dig til at møde Erhard – en overraskende detektiv i en medrivende krimi.

  • af Wilbur Smith
    138,95 - 302,95 kr.

    General Sean Courtney og den unge skarpskytte Mark Anders mødes for første gang på Frankrigs slagmarker, og fra det øjeblik er deres skæbner knyttet uløseligt sammen. Efter sin hjemkomst til Sydafrika opdager Mark, at han har mistet både sin bedstefar, sin ejendom og sin arv.Da han føler, at der er noget galt, undersøger han sagen, og støder hele tiden på navnet Dirk Courtney. Skæbnen fører atter ham og Sean Courtney sammen, og han forelsker sig i Seans smukke datter, Storm. Mark føler sig imidlertid splittet mellem sit venskab med de strejkende minearbejdere og sit nære forhold til Sean, der leder regeringstroppernes kamp mod arbejderne. Og hans besættelse af den uopnåelige Storm vokser…I LØVENS SPOR er en stærk og realistisk, hensynsløs og åbenhjertig, men også eventyrlig roman fra pionerernes og zulukrigernes Afrika, som i slutningen af 1800-tallet blev taget i besiddelse af den hvide mand. Bogen er tredje bind i slægtskrøniken om familien Courtney. Sean Courtney er hovedperson i seriens tre første bind, Når løven jager, Torden over landet og I løvens spor.Wilbur Smith er født i det tidligere Rhodesia i 1933. Han har udgivet over 30 bøger, der i gennemsnit hver har solgt over tre millioner eksemplarer. Wilbur Smith er kendt for sin utroligt omhyggelige research og for sine medrivende naturbeskrivelser.

  • af Betina Birkjær
    94,95 kr.

    "Træet står i hjertet af byen. Det siges, at en kvinde engang satte sig der for at male udsigten. Siden har ingen set hende." Sådan begynder Betina Birkjærs uforlignelige debutroman. En uendelig fin og knitrende historie. Roman i fire årstider er kniplet i spindelvæv og skåret i barken på byens træ. Af hele hjertet ønsker vi dig god fornøjelse og en læseoplevelse langt ud over det sædvanlige. Dette er en roman, som fortjener at blive læst mere end én gang. "Birkjær er, med denne sælsomme fortælling, i familie med fx Haruki Murakami (...) Finurlig og fint kniplet mytisk fortælling, der behændigt leger med allegorier, elementer fra teatret, eventyret og magisk realisme, og som har en underfundig humor."- Grethe Lorentzen, lektør

  • af Jørn Jønke Nielsen
    92,95 - 138,95 kr.

    "Jeg lever stadig" er Jørn Jønke Nielsens fjerde selvbiografi. Danmarks mest kendte Hells Angels-medlem, forfatteren, foredragsholderen og magtelitens foretrukne skurk, har overlevet adskillige attentater og fortæller her sin historie fra midten af 1990’erne og 15 år frem i tiden. Han er elsket og hadet og har om nogen været med til at præge billedet af rockere og bikere, såvel herhjemme som internationalt."Jeg lever stadig" er også beretningen om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra "Store Nordiske Rockerkrig" over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse samt statsadvokater, og dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrergrupper. For første gang fortæller et ægte og nuværende Hells Angels-medlem historien om, hvad der skete, og hvorfor det skete."Jeg lever stadig" tager os med indenfor i miljøerne, hvor Jønke færdes. På gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køretur, som betyder så meget i en HA’ers liv, om medgang og modgang og oprettelsen af det forkætrede AK81, retssystemet og livet bag tremmer, Sjakalmanifestet, der bragte sindene i kog, og sindssygehospitaler.Jørn Jønke Nielsen (f. 1960) er en dansk forfatter og rocker. Han er kendt som medstifter af den danske afdeling af rockerklubben Hells Angels og er klubbens uofficielle talsmand. Jørn Jønke Nielsen har afsonet flere fængselsstraffe for blandt andet vold, trusler og drab. Han har udgivet flere bøger om sit liv som rocker.

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 140,95 kr.

    Den svenske justitsminister forlader rigsdagen efter en hård debat. Han benytter bagudgangen for at undgå den ventende presse, men han når aldrig frem til sin bil, der står og venter på ham et stykke væk. Han synes at være forsvundet op i den blå luft, midt i magtens centrum. Dette sker et halvt år inden begivenhederne i ‘Offer uden ansigt’ fandt sted og i ugerne op til jul. Sneen og kulden holder både Stockholm og København i et jerngreb, da Fabian Risk kaldes ind for i al hemmelighed at udrede omstændighederne bag justitsministerens forsvinden. Officielt er sagen stadig Säpos ansvar, men ligesom Fabian og hans højgravide kollega Malin Rehnberg famler også Säpo i blinde. Snart viser det sig, at tingene langt fra er, som de burde være, og at stærke interesser arbejder på, at sandheden ikke skal komme frem. Samtidig bliver en kendt dansk tv-journalists hustru fundet brutalt myrdet i sit hjem nord for København. Dunja Hougaard fra øbenhavns Politis Drabsafdeling leder udforskningen, som fører hende over sundet til Sverige. ‘Den niende grav’ er en fornemt konstrueret krimi, hvor Stefan Ahnhem fortæller historien bag Fabian Risks beslutning om at forlade Stockholm og flytte tilbage til Helsingborg. Fabian og Dunja krydser hinandens spor i et vinterkoldt Skandinavien och trækkes dybere og dybere ind i en konspiration, der viser sig at være langt værre, end de nogensinde havde forestillet sig.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 101,95 kr.

    En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte".   Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle."Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".

  • af Merete Brudholm
    115,95 kr.

    At forstå det, man læser, så det opleves som noget, der giver mening eller det modsatte, er hovedtemaet i Læseforståelse – hvorfor og hvordan?Læseforståelse – hvorfor og hvordan? præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning, dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur.OM FORFATTERENMerete Brudholm er uddannet cand.pæd. og lærebogsforfatter til danskmaterialer til folkeskolen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.