Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Lindhardt og Ringhof

Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Forlaget Lindhardt og Ringhof, blev i 1971 grundlagt af Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof, der begge havde forladt deres arbejde hos forlaget Gyldendal. I dag er Lindhardt og Ringhof det næststørste forlag i Danmark. Forlaget beskæftiger dagligt omkring 180 mennesker og udgiver omkring 600 bøger om året. Lindhardt og Ringhof har en række datterforlag, som blandt andet tæller Alinea, Akademisk Forlag, L&R Business og Danmarks største børnebogsforlag Carlsen. Forlaget Lindhardt og Ringhof er kendt for sine kvalitetsbøger, der både underholder, oplyser og inspirere. De har en stærk international profil og udgiver således skønlitteratur af store etablerede forfattere, som Karl Ove Knausgård, Siri Hustvedt og Paul Auster. I det hele taget har Lindhard og Ringhof en stærk skønlitterær profil og store danske forfattere som Merete Pryds Helle, Hassan Preisler samt Benn Q. Holm, har i flere år udgivet deres bøger på Danmarks næststørste forlag. Udover skønlitteratur, udgiver Lindhardt og Ringhof også kvalitetskogebøger med stjernekokke som Claus Meyer, Brødrene Price og Jamie Oliver. Forlaget udgiver også populære krimibestsellere fra blandt andet Leif Davidsen og Lone Theils. Lindhardt og Ringhof har Danmarks største udgivelsesprogram for blandt andet historiebøger og biografier, hvilket ikke siger så lidt. I forlængelse af Lindhardt og Ringhofs mange udgivelser i bogformat, bør nævnes de mange digitale udgivelser, som også finder sted årligt. Lindhardt og Ringhof har nemlig intet mindre end Danmarks største katalog af e- og lydbøger.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Guillaume Musso
    93,95 - 137,95 kr.

    "Mussos romaner er pageturnere. Når man først er begyndt at læse, kan man ikke lægge dem fra sig igen. Opkald fra en engel starter som en romantisk komedie, men udvikler sig så til en hæsblæsende thriller." – Europe 1, Cafe CultureI JFK-lufthavnen i New York støder en kvinde og en mand sammen, så de taber alt, hvad de har i hænderne. Madeline og Jonathan har aldrig mødt hinanden før. Undskyldende og frustrerede samler de deres ting op fra gulvet, og i forvirringen får de forbyttet deres mobiltelefoner. Da de opdager fejlen, er de 10.000 kilometer fra hinanden. Hun er blomsterhandler i Paris, og han er restaurationsejer i San Francisco.Inden de får aftalt at få sendt telefonerne til rette ejermand, kan de ikke modstå fristelsen og begynder hver især nysgerrigt at undersøge indholdet på den andens telefon. Utilgiveligt af begge, men langsomt bliver de mere og mere optaget af at snage i hinandens liv, hvilket fører til en uventet opdagelse: Deres skæbner er forbundet af en hemmelighed, de begge troede var mørklagt for altid …

  • af Mich Vraa
    93,95 - 119,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • af Danielle Steel
    118,94 - 119,95 kr.

    Tvillingebrødre vokser op i en lille og fredfuld by og skilles som bitre fjender. Den ene forlader byen, men da alt fejler vender den fortabte søn tilbage 20 år senere. Først er genforeningen sød, men så afsløres en barsk hemmelighed om familien. Hvilken bror er egentlig den gode?

  • af Lars-Henrik Olsen
    119,95 kr.

    Kampen om sværdet, andet bind i trilogien om Erik Menneskesøn, forligger her i en helt ny, revideret udgave.Efter forfatterens mening var den gamle udgave ikke god nok. Han har derfor omskrevet hele bogen, gjort den bedre og fyldigere.De kvindelige guder i nordens mytologi, asynjerne, har hidtil levet i skyggen af deres mænd, og deres rolle har været overset. Det råder Lars-Henrik Olsen bod på i denne 3. udgave af Kampen om sværdet.I forfatterens bragende succes af en roman, Erik Menneskesøn, vender Erik fra Asgård tilbage til jorden. Men hvad er der sket med ham? Og hvad sker der under hans efterfølgende ferie på Læsø? Det er denne historie der fortælles i Kampen om sværdet: Erik finder det legendariske sværd Gram, og det fører til en kamp på liv og død mellem menneskesønnen, guder og jætter. ANMELDERNE SKREV"Sagn og guder bliver pludselig sprællevende, mens man læser. Og Lars-Henrik Olsen forstår ikke mindst at trække de vigtige linjer op til vor tid og skabe den sammenhæng, der giver mytologien en mening for nutidsdanskeren og gør bogen til mere end blot harmløs underholdning"- Berlingske"En skumfødt klassiker fra Lars-Henrik Olsen. De Gamle Guder & Co indbyder til en særlig oppustelig retorik, som Lars-Henrik Olsen lykkeligt undgår. Det er spøg og alvor, men det er først og fremmest en umanerlig god historie. Hil, hil og tre gange hil! " - Politiken

  • af Lars-Henrik Olsen
    138,95 kr.

    Under en virtual reality-leg bliver Erik Menneskesøn endnu engang bortført til asernes og jætternes verden. Denne gang er det Udgårdsloke, der får fingrene i ham. I et forsøg på at bilægge kampen mellem aser og jætter bliver Erik sendt ud på en farefuld rejse i jætternes verden sammen med den smukke jættepige Gunlød. Meget mod sin vilje og med livet som indsats står Erik pludselig midt i den ældgamle strid.ANMELDERNE SKREV"Lars-Henrik Olsens bog er fuld af dramatiske snapshots fra den nordiske mytologi. Forfatterens magtfulde sprog bærer historien oppe. Den skal læses som en glad bog, fuld af erotisk sensualitet."- Berlingske"Det er en pragtfuld bog, fuld af spænding, underholdning, kærlighed og med masser af tankevækkende frø, der nok skal finde en og anden at spire i."- Weekendavisen

  • af Jeffrey Archer
    92,95 - 119,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • af Leif Davidsen
    101,95 - 184,95 kr.

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

  • af Morten Korch
    73,95 kr.

    I det smukke, fynske landskab ligger godset Digeskov omkranset af sine udstrakte jorde. Gården Torndal, der tidligere har hørt ind under godset, er blevet overtaget af brødrene Claus og Mikkel og deres fætter, den besynderlige opfinder, Frans – tre spøjse fyre, der sammen med deres energiske husbestyrerinde, Signe, forsøger ikke alene at klare arbejdet på gården, men også at hjælpe deres nabo, den unge Jørgen Iversen, der drømmer om en dag at eje den gård, han forpagter. Men den bedrageriske godsinspektør Werner har set sig lun på både Digeskov og godsejerens datter, Eva, og da Jørgen opdager det, bliver Werner en farlig fjende. Kan de tre fætre redde både Digeskov, Eva og Jørgen fra Werners kløer?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 101,95 kr.

    Ondskaben kender ingen grænser.Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

  • af Morten Korch
    73,95 - 92,95 kr.

    Siden den gamle Knud Stillebæk jog sin adoptivsøn Søren på porten, fordi denne giftede sig mod hans vilje, har der hersket ufred mellem de to grene af slægten. Claus og Kirsten Stillebæk har drevet gården i mange år, men Claus har bitre hemmeligheder for sin kone, og også den ondskabsfulde faster Jette kaster sorte skygger over deres liv. Søren selv er blevet en bitter mand, der ikke kan glemme de hårde ord, gamle Knud kastede efter ham. For den unge generation går det ikke meget bedre, for både Sørens Ole og Claus‘ Knud har forelsket sig i degnens smukke datter, Bodil. Hvad er det for en hemmelighed, Claus og Jette bærer på? Og vil det lykkes Ole og Knud at bryde den forbandelse, der synes at hvile over slægten?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • af Katrine Engberg
    77,95 - 93,95 kr.

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • af Bernard Minier
    119,95 - 138,95 kr.

    I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjerglandskab folder en mørk historie om hævn sig ud. I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af. Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtig klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan ikke være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord ... "Velfungerende krimi med en snigende ondskab, der får spændingen til at stige til rædsel. Kan anbefales til læsere af Pierre Lemaitres Alex samt skandinaviske krimier." – Booklist "Original. Man er garanteret spænding … og kuldegysninger." – Elle "Miniers udførelse matcher hans ubestridelige dygtighed." - Publisher’s Weekly

  • af Carlos Ruiz Zafon
    92,95 - 149,95 kr.

  • af Audrey Carlan
    63,94 - 73,95 kr.

    Ny måned – ny by – ny mandMia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, og hendes mor forlod familien, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme – men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts. Opgaven er enkel: I løbet af det næste år skal Mia tilbringe hver måned sammen med en ny mand i en ny by. Om 12 måneder vil gælden være betalt. Og Mias liv forandret for altid.I JANUAR går turen til Los Angeles. Her har Mias første klient, den charmerende surfer og manuskriptforfatter Wes Channing, brug for en date til en række events i Hollywood. Mia og Wes bliver straks gode venner og oplever en seksuel kemi, der får jorden til at ryste under dem. Men selvfølgelig skal de ikke forelske sig i hinanden, for kærlighed er ikke en del af kontrakten – og Mia har en mission, der skal fuldføres.CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, der alle er opkaldt efter årets måneder. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Rejsen begynder her.AUDREY CARLAN er en amerikansk bestsellerforfatter, som skriver sexede kærlighedshistorier, der kan få din e-bogslæser til at smelte. Hendes serie om Mia Saunders har solgt over 2 millioner eksemplarer på rekordtid i USA alene og har ligget på bestsellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal.

  • af Morten Korch
    73,95 - 94,95 kr.

    Doktor Svend Ryge vender efter 20 år i Afrika hjem til den lille, idylliske købstad, hvor han tidligere havde arbejdet under den anerkendte professor Trolle. Professor Trolle havde i sin tid oprettet byens stolthed, Trolle-Stiftelsen, og dedikeret sit liv til at finde kuren mod sukkersyge. Men det er gået ned ad bakke for stiftelsen og familien Trolle siden professor Trolles død, så da Margrethe Trolle, professorens datter og den eneste kvinde Svend nogen sinde har elsket, beder ham om hans hjælp, siger han straks ja. Det rygtes hurtigt i byen, at Svend er kommet hjem, men rygterne siger også noget andet; at han har hjembragt en stor, blå diamant fra Afrika, der vil redde stiftelsen og Trolles opfindelser. Men sådanne rygter er farlige… Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • - om narcissisme og parforhold
    af Christina Copty
    138,95 - 227,95 kr.

    Er dit parforhold præget af op- og nedture, og oplever du, at mållinjen for lykke konstant flytter sig udenfor din rækkevidde? Er din partners tanker og følelser sort-hvide, og ser han sig selv som den, der altid har ret, selvom det er på bekostning af dig? Behandler han dig skiftevis som prinsesse eller fjende? Og føler du dig ofte forvirret over, at du oplever jeres parforhold markant anderledes, end han gør? Så lever du sandsynligvis i et forhold med en narcissistisk mand. I "Den svære kærlighed" tager psykoterapeut Christina Copty dig i hånden og guider dig igennem faldgruberne i det narcissistiske parforhold. Du får indblik i den narcissistiske mands tanker og følelser, så du kan navigere i de modstridende signaler, du modtager. Du får indsigt i narcissistens opvækst, og hvad der motiverer ham, og du lærer hvilke kampe, der er værd at tage, og hvilke, der på forhånd er tabte. Igennem hele bogen får du også redskaber og gode råd . Og ikke mindst en forklaring på, hvad det er, der gør, at du falder for denne type mand.

  • af Wilbur Smith
    138,95 kr.

    Den unge Hal Courteney er vildt betaget af den smukke og farlige Katinka, som er gift med Sydafrikas kommende guvernør. Hun burde være i Hals magt, for Hals far, englænderen Sir Francis Courteney, har ombragt det hollandske skib, som førte guvernøren og hende til Sydafrika, så de er nu hans gidsler. Men Katinka er langt fra en skræmt kvinde. Hun forfølger Hal, og han er som et lam i hendes hænder.Og da Hal og hans far og hele besætningen på det engelske skib ender i fængsel i Kap det Gode Håb, er det da heller ikke Katinka, der hjælper ham. Det er derimod den smukke Sukeena, der er slave hos Katinka. Hun finder på en måde at komme i kontakt med fangerne på - hendes egen bror er iblandt dem. Og da det en dag lykkes dem at flygte, flygter hun med dem, og Katinka får sin velfortjente straf.Men der er lang vej tilbage til det sted på kysten, hvor Hals far gemte guldskatten fra det hollandske skib. Og der er mange fjender, der vil udrydde dem.

  • af Knut Iversen
    209,95 kr.

    Bogen er en uundværlig guide for alle lystsejlere, og den nye udgave er gennemgribende opdateret og dækker danske, tyske, svenske og et udsnit af polske lystbådehavne – i alt over 1000 havne. Ved alle havne er der detaljerede havneplaner med angivelse af vanddybder samt middelhøjvande og middellavvande. Der er besejlingsvejledninger, havnenes faciliteter er tegnet ind på kortene og vist i piktogrammer, og web-adresser og mail-adresser samt evt. mulighed for online-booking er angivet. Nærliggende seværdigheder er ligeledes beskrevet.

  • af Wilbur Smith
    138,95 kr.

    Da Hal Courtney stævner ud med to skibe fra England for at tilintetgøre de frække pirater, der ombringer East India Company’s skibe i begyndelsen af 1700-tallet, aner han ikke, at det skal blive den mest skæbnesvangre rejse, han nogen sinde har foretaget.Han har sine tre sønner, Tom, Guy og Dorian, med om bord. Men snart må han sende Guy videre med et af skibene, for at han kan eskortere familien Beatty til Bombay. Guy har forelsket sig i datteren Caroline Beatty, men Tom og hun har haft et heftigt forhold om bord. Derfor er Guy rasende på Tom og glad, da deres veje skilles.Hal lægger nu alle fælder ud for at opspore piraterne, men de er klogere end som så. De har allerede spioner ude, der finder ud af, at Hal er efter dem. Men Hal er overmodig og tager kampen op. Med katastrofale følger ...

  • af Preben Kok
    94,95 kr.

    Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.»Overbevisende lille bog om at komme gennem den ultimative krise.«- Marie Tetzlaff, Politiken»Jeg har sjældent læst noget så originalt, tankeprovokerende og indsigtsfuldt.« - 6 stjerner, Sissel Jo-Gazan i Femina»Hvis nogen tror, at det med Gud og kristendommen kun er noget for tøsedrenge, så bør man læse ´Skæld ud på Gud´«- Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad»en tankevækkende bog, som med afsæt i Kierkegaards eksistentialisme reflekterer over essentielle forhold i livet (og døden) på en sådan måde, at jeg både blev begejstret og provokeret. Det er godt klaret, Preben Kok - den gør indtryk!«- Josua Christensen, Udfordringen»Det er en bog om sjælesorg på et kristent grundlag, hvis etiske overvejelser kan give stof til eftertanke hos mennesker, der kommer i nær kontakt med medmennesker i dyb krise.«- Lektørudtalelse

  • af Mette Holm & Pia Damsgaard Bach
    138,95 kr.

    "Elsker mig for evigt" giver singlekvinder 12 letforståelige psykologiske redskaber og personlige beretninger fra stærke singler som inspiration til et lækkert singleliv med mere livskvalitet, glæde og mod.Bogen handler ikke om at finde en kæreste, men om hvordan singlekvinder lærer at elske sig selv og være mere sig selv. Og på den måde handler den alligevel om at finde en kæreste. For med den nye, frie livsstil, som denne bog vil inspirere og give værktøjerne til at leve, vil mændene også kigge mere.En smilende og livsglad singlekvinde med masser af interesser, venner, planer og lyst til livet, som klarer sig fremragende uden en mand, virker nemlig bare så vanvittigt mere tiltrækkende end den desperate sofakartoffel, der spiser endnu en pose slik, mens hun ser nok en genudsendelse af ´De unge mødre´ og venter på, at en mand kommer og redder hende fra det "usle" singleliv.Hvorfor er der brug for denne bog? Ca. 1,6 mio. danskere bor alene, og der er flere singler end nogensinde før både i Danmark og resten af verden, men mange - især kvinder - er ulykkelige, fordi de går og drømmer om en mand, men glemmer, at singlelivet også kan være et fantastisk liv, hvis man finder ud af at leve det. Og tør leve det fuldt ud.Efter hvert af de 12 kapitler fortæller 12 seje kvinder om deres erfaringer med at være singler. Om nedturene og opturene. Bl.a. fortæller realitystjernen Susan K. Nielsen kendt fra Paradise Hotel, den kendte sexolog Katrine Berling og undertøjsmodel Sabina Rocchin om deres erfaringer med singlelivet. Fælles for de tre og de andre kvinder i bogen er, at de har fundet frem til, at en kæreste er en ekstra godbid i deres liv - ikke hele deres liv. Desuden fortæller Signe Fjord fra selvvalgtsinglemor om at blive solomor med en sæddonor - et valg flere singlekvinder i dag tager.OM FORFATTERNEBogens 12 kapitler er baseret på psykolog Mette Holms faglige viden og erfaringer med at behandle ulykkelige singlekvinder i sit terapirum. Mette Holm er en flittigt brugt ekspert og klummeskribent i magasiner og dagblade, ligesom hun er vært på TV-programmet ´Indre og ydre skønhed´ på DK4.Pia Damsgaard Bach er journalist og kvinden bag livsstilsmagasinet for singler, SingleSpot, ligesom hun er klummeskribent om singleliv hos Alt for Damerne, BT mm. Hun har selv været single i 8 år, og er gået fra at være ulykkelig og kærestehungrende til glad single. Igennem bogen krydrer Pia Damsgaard Bach teorien med anekdoter og erfaringer fra sin egen rejse mod et godt liv som single.ANMELDERNE SKREV"Denne lille "håndbog" kan med stor gavn bruges af alle, læseren behøver ikke være single for at få udbytte af værktøjer og beretninger - for hovedbudskabet er Elsk dig selv (…) mange vil have glæde af at læse den, og få både chok og grin, og frem for alt skaber bogen eftertanke. Læs den som hjælp til selvhjælp, læs den fordi dens budskab er yderst vigtigt, for faktum er jo, at du kan ikke elske andre, hvis du ikke elsker dig selv!"- 4 hjerter, Bognørdens Bogforum"»Elsker mig for evigt« viser, hvor snævert mange af os definerer det vellykkede liv, og hvor uvillige vi er til at acceptere et liv uden en mand som parforholdsvovse."- Berlingske

  • af Sofia Manning & Marie Steenberger
    73,95 - 137,95 kr.

    Drømmer du om at leve sundere og tabe dig, men er træt af kostregler og kure? Så får du her gode råd til at bryde dine vaner. For de fleste ved godt, hvad de skal spise for at tabe sig og leve sundere, men har svært ved at efterleve det. "Madmentor" er bygget op som et coaching-forløb, der trin for trin hjælper dig med finde din naturlige vægt og lykkedes med at nå dine mål. Bogen indeholder desuden opskrifter, som du kan bruge som inspiration til at komme i gang med de nye, sunde vaner. Sofia Manning er Danmarks førende coach. Hun har sin egen coaching uddannelse, Manning Inspire. Marie Steenberger er kostvejleder, uddannet hos Suhr og ligeledes uddannet som coach.

  • af Wilbur Smith
    119,95 - 138,95 kr.

    Isabella Courtney er i et grusomt dilemma: Skal hun forråde sin familie og sit land for at redde sin søn og sin elskede - eller skal hun fortælle sin familie alt på bekostning af de to?Isabellas elskede Ramon arbejder for Cuba og Sovjetunionen under navnet Den Gyldne Ræv. Han tvinger Isabella ud i den ene forfærdelige opgave efter den anden med det uhyggelige formål at få kontrol over et nyt frygteligt våben, som Sydafrika er kommet i besiddelse af.Men han gør regning uden en vis del af Courtney-familien.

  • af Wilbur Smith
    119,95 - 138,95 kr.

    Tara Courtney er et produkt af sit land. Hvid og opvokset i en rig og magtfuld familie, men med en følelse af, at de sorte i Sydafrika bliver uretfærdigt behandlet.Det må føre til, at hun tager stilling - og hun vælger at støtte de sorte, ikke mindst fordi hun forelsker sig i Moses Gama, en af de sorte ledere. Men denne kærlighedshistorie bliver katastrofal for dem begge ...

  • af Anne Mette Hancock
    77,95 - 93,95 kr.

    Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 77,95 kr.

    Hvor meget af et menneskes liv kan man stjæle? En bil kører ud over kajkanten i Helsingborgs havn efter en heftig biljagt. Alt peger på, at der er tale om en ulykke, men da føreren obduceres, viser det sig, at han har været død i to måneder. Og har været frosset ned. Fabian Risk og hans team hos Helsingborg politi kæmper mod tiden i en sag, hvor intet er, som de tror. Hvis ikke de handler hurtigt, vil endnu et offer ende i fryseren. Atten grader minus er en isnende spændende krimi om jagten på en bestialsk og kynisk morder. Bogen er 3. bog i serien om Fabian Risk.

  • af Imran Rashid
    137,95 - 198,95 kr.

    Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet. 8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

  • af Jeffrey Archer
    92,95 - 119,95 kr.

    Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator

  • af Maren Uthaug
    138,95 - 147,95 kr.

    En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?

  • af Karsten Tanggaard
    138,95 - 227,95 kr.

    "Sous vide i dit eget køkken" er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere. Til begynderne er der trin-for-trin vejledninger og 10 sikre hits. Avancerede brugere kan vælge blandt de mere end 300 tid/temperatur-kombinationer, der alle er gennemprøvet og beskrevet med hensyn til resultatets udseende, smag og tekstur. Bagest i bogen er der afsnit om, hvordan man bruger sous vide både i hverdagen og til fest, og vejledning i, hvordan man selv kan tilpasse en opskrift, så resultatet bliver præcist, som man vil have det. Med sous vide kan man få det bedste frem i hverdagsmad som kyllingebryst, laks, burger, flæskesteg, skinke, torsk, asparges og rabarber. Men sous vide er også perfekt, når man skal lave festmad til mange. Maden er mør og saftig, smager bedre og beholder sin flotte farve, fordi den er tilberedt skånsomt ved lavere temperaturer end ellers. Sous vide gør hverdagen lettere, fordi maden kan forberedes i god tid (evt. dage i forvejen), og så laves færdig på bare 5-10 minutter. Og maden er sund, saftig og velsmagende, selvom den er hurtigt tilberedt. Sous vide er meget velegnet til de billigere udskæringer, der bliver møre og velsmagende. ?Sous vide gør ikke automatisk nogen til mesterkok, men sammen med vejledningen i denne bog kan teknikken helt sikkert hæve grundniveauet markant for enhver madlavning. Desuden indeholder afsnittene om udskæringer, mørhed og om hvordan kødet påvirkes af opvarmning mange nyttige informationer, som selv rutinerede kokke kan have glæde af. Og de mange tid/ temperatur-angivelser med smagebeskrivelser findes simpelthen ikke nogen andre steder." Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel - Tidligere Årets kok-vinder og sølvvinder ved Bocuse d?Or Europe

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.