Markedets billigste bøger
Dag-til-dag levering

Bøger udgivet af mellemgaard

Filter
Filter
Genre
  • (25)
  • (11)
  • (25)
  • (8)
  • (7)
  • (1)
  • (3)
  • (11)
  • (11)
Vis mere
Type
  • (89)
Format
  • (74)
  • (6)
  • (5)
  • (4)
Sprog
  • (89)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Serie
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Tag
  • (6)
  • (5)
  • (5)
  • (5)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
Vis mere
Sorter efterSorter
  • - En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister
    af Peter Faber
    117,95 kr.

    Når du siger farvel til jobbet for at gå på efterløn, eller når du bliver pensioneret, får du foræret en uvurderlig gave, nemlig 1672 timer, som du kan bruge til det, du har allermest lyst til. Problemet er måske, at du ikke aner, hvad du skal stille op med den megen fritid og frihed. Du er ikke i tvivl, når du har læst denne bog. Den er sprængfyldt med gode ideer til, hvordan du kan designe dit nye liv efter arbejdslivet. Bogen er skrevet med et glimt i øjet og uden løftede pegefingre, og du må stjæle al den inspiration, du har lyst til. Forfatteren udsteder garanti for, at du bliver udfordret, og at dit arbejdsfrie liv bliver meget sjovere, hvis du bruger bogens værktøjer. Og så vil dine omgivelser elske den nye version af dig. Bogen er den ideelle afskedsgave til kollegaen, din ægtefælle eller – allerbedst – dig selv. Uddrag af bogen: Den første dag efter du er gået på pension, går du ud i haven og graver et dybt, dybt hul. Hidkald familie, venner, bekendte og forhåndenværende naboer og delagtiggør dem i, at du har besluttet at begrave ”plejer”. Inden du lægger nedenstående manifest i en skotøjsæske, oplæser du det med klar og stålsat røst: ”Jeg, pensionist Else Hansen, proklamerer hermed, at jeg i dag tager hul på mit nye liv. Jeg vil tilstræbe at gøre det så spændende som muligt, og jeg lover mig selv, at jeg vil være nysgerrig og opsøgende. Statistisk set har jeg en lille tredjedel tilbage af mit liv, og nu kan jeg – i modsætning til tidligere – gøre, lige hvad jeg har lyst til. Og det har jeg lyst til. I er inviteret med i dag for at tage afsked med “Else Plejer”, og skulle I fremover fange mig i at synke hen i melankoli og inaktivitet, beder jeg jer her og nu love mig, at I fastholder mig på det løfte, jeg hermed afgiver om, at jeg vil gøre mit yderste for at skabe mig selv et sjovt, spændende, udfordrende og indholdsrigt liv.” Om forfatteren: Peter Faber, årgang 1948, er uddannet journalist og har i over 40 år beskæftiget sig med alle genrer inden for journalistikken. Han er født i København, men har haft sit arbejdsliv på Sydfyn. I 2010 gik han på efterløn, og her opstod ideen til at skrive en guide til et bedre liv som efterlønner og pensionist.

  • - 24 fugle til juletræet
    af Lars Holmsted
    109,94 kr.

    24 fugle til at flette i papir. Lige til at hænge på juletræet. Fra stork til svane, fra gås til gærdesmutte. Bogen giver stof til mange timers hyggelige klip og flet med saks og papir. Jule Fugle Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. Fummelfingre er kun noget man får, hvis man ikke forsøger sig. Om forfatteren Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle.

  • - GLAD OG SUND UDEN GLUTEN OG SUKKER
    af Almedina Bajramovic Boskailo
    178,95 kr.

    Det at spise gluten- og sukkerfrit har i løbet af de senere år vist sig at give et bedre liv for rigtig mange mennesker inklusive mig. Mange almindelige problemer i dagligdagen som oppustethed, diarre, forstoppelse og mavekramper kan være forårsaget af, at man ikke tåler gluten. Denne bog er derfor tænkt som en håndsrækning både til dig, der skal i gang med en kostomlægning, og til dig, der allerede har gavn af at spise gluten- og sukkerfrit, men har lyst til ny inspiration til dine måltider. Det lette valg – glad og sund uden gluten og sukker er en kogebog fyldt med opskrifter i sunde udgaver med mange grøntsager og uden hvedemel og sukker. Almedina Bajramovic Boskailo viser, at det sunde valg ikke behøver at være svært, og hun har her samlet sine bedste opskrifter på nem, sund og lækker hverdagsmad til alle dagens måltider. Om forfatterenAlmedina Bajramovic Boskailo kommer oprindeligt fra Bosnien-Hercegovina. Hun arbejder til daglig som gymnasielærer i Aalborg, og sund madlavning er en af hendes største passioner ved siden af undervisningen. Hun er kendt fra bloggen sund_inspiration på Instagram, hvor hun ofte deler sine egne erfaringer og lækre opskrifter med sine følgere.

  • - Roman om en sønderjysk soldat og hans familie under 1. verdenskrig
    af Karsten Skov
    188,95 kr.

    En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine. Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør. Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk. Uddrag af bogen: ”Ved du, hvad de mangler ved fronten ud over gode soldater, Kristine?” Han gjorde et kluntet forsøg på at se hemmelighedsfuld ud. ”Ved du, hvad soldaterne mangler dernede?” gentog han og afventede hendes svar. ”Næh.” ”De mangler kvinder!” råbte han. ”Kvinder! Vi kunne så nemt som ingenting sende dig til fronten i Frankrig, Rusland eller et helt andet sted. Så kunne du hjælpe de soldater, som ikke har været sammen med en kvinde i månedsvis,” sagde han spidst. Kristine så på ham med afsky. ”Skal vi ikke blive enige om, at du tager en god snak med Esben? Vi ved godt, at du udmærket kender til hans opholdssted. Enten melder han sig, eller også kommer du til Frankrig, og så får du rigtig travlt.” Om forfatteren: Karsten Skov (f. 1963) er lektor på Erhvervsakademi Sydvest og ekstern lektor under Institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Han debuterede i 1995 som forfatter af faglitteratur. Knacker er hans første roman. (Bogen har givet inspiration til filmen I krig & kærlighed.)

  • - Golf – the drive is in your mind
    af Lisbeth Bender
    171,95 kr.

    Spillet mellem ørerne er bogen til dig, der vil opnå endnu bedre mental balance på golfbanen, større spilleglæde og lavere score. Golf-coachen Lisbeth Bender lægger vægt på den mentale træning, fordi det i sidste ende er den, der påvirker den fysiske tilstand. Man må blive nærværende og skabe positive følelser, som så smitter af på spillet. For som forfatteren siger: ”Det gælder om at bruge den indvendige side af bolden, det er nemlig der, det sande drive ligger.” Spillet mellem ørerne bidrager bl.a. til: • At fokusere på det, du ønsker, i stedet for det, du vil undgå. • At håndtere de mentale udfordringer, du kommer ud for på golfbanerne, der er konstrueret til at frustrere dig mest muligt. • At komme væk fra frygten for at slå et mindre godt slag og øge mulighederne for at lande, hvor du ønsker. • At slippe fokus på resultatet eller scoren for i stedet at være i nuet i hvert eneste slag. I denne bog får du mentale værktøjer og metoder til at forbedre din mentale balance, bl.a. en udbytterig 5-trins-strategi til hvert eneste slag på runden. De mentale værktøjer kan du med stor fordel også bruge udenfor golfbanen, da det er den samme hjerne, du bruger, uanset om du befinder dig på golfbanen, i erhvervslivet eller i privatlivet. Om forfatteren:Lisbeth Bender er Executive Business Coach og Mental Golf Coach. Hun arbejder med forholdet mellem golfens verden og personlig og mental udvikling. Hendes speciale er at omsætte reaktionsmønstre og strategier til nye nyttige handlemuligheder i golfverdenen og i erhvervslivet.

  • - 24 fugle til juletræet
    af Lars Holmsted
    109,94 kr.

    Flet en ny fugl til jul! Fugle til at flette i papir og hænge på juletræet. Fra fasan til flamingo, fra trane til troldand. Bogen giver stof til mange timers hyggelige julerier med saks og papir. Jule·Fugle·Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. Fummelfingre er kun noget man får, hvis man ikke forsøger sig. Om forfatteren: Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle. Han er bosiddende på Bornholm. Bind 1, ISBN 978-87-93395-62-6 Bind 2, ISBN 978-87-92622-31-0 Bind 3, ISBN 978-87-92801-56-2

  • - 24 fugle til juletræet
    af Lars Holmsted
    109,94 kr.

    Flet en fugl til jul! Familien Holmsted har gjort det i tre generationer. I denne bog præsenteres 24 helt nye fugle til at hænge på juletræet. Alle fugle er vist med tydelige skabeloner. Frem med saks og papir, her kan alle være med! Fummelfingre får man kun, når man ikke forsøger sig. Om forfatteren: Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle. Bind 1, ISBN 978-87-92801-56-2 Bind 3, ISBN 978-87-93395-62-6

  • - John Olsen-tiden
    af Paw Kåre Pedersen & Niels Jørgen Clement
    248,95 kr.

    Dette er historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige danske films guldalder. Primus motor bag selskabet var John Olsen, der stiftede selskabet og helt usædvanligt drev det som et enkeltmandsfirma frem til sin død i slutningen af 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Den driftige John Olsen skrev selv det grundlæggende manuskript til denne og de fleste af den tids andre Saga-film. Han drev sideløbende filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor samt den enorme københavnske premierebiograf Saga Teatret. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger selskabets forhistorie, dets opbygning og optagelserne af de enkelte film fra John Olsens periode. Via interviews og udtalelser givet gennem tiderne er det langt hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Ikke alene havde han mistet udlejningen af de populære ASA-film, som Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede – han fik heller ikke længere ASA-filmenes premierer på Saga Teatret. Hvis John Olsen for alvor skulle holde gryden i kog, måtte han etablere et nyt filmselskab, som kunne producere en række populære danske film pr. år til udlejning igennem hans udlejningsselskab og til premiere på Saga Teatret. Nordisk Film, Palladium og nu også ASA disponerede til anden side, så der var ikke anden mulighed end at starte helt forfra for sig selv, hvis han ville fortsætte på samme niveau som hidtil. John Olsens nye filmselskab måtte have sit eget atelier … Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest De allerbedste med John Mogensen: Hvad er der så mer’? (Universal, 2014). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal, 2010).

  • - 24 fugle til juletræet
    af Lars Holmsted
    109,94 kr.

    Flet en fugl – især til jul! 24 Fugle til at flette i papir. Lige til at hænge på juletræet. Fra skade til sneppe, fra klyde til kæmpetukan. Bogen giver stof til mange timers hyggelige klip og flet med saks og papir. Jule·Fugle·Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. Fummelfingre er kun noget man får, hvis man ikke forsøger sig.

  • - En malebog for voksne
    af Pia Ribberholt
    112,95 kr.

    En malebog for voksne med skønne grafiske tegninger i moderne udtryk. Farvelæg Afrika inviterer på en eventyrlig rejse til Afrika for hele familien. Tag med til de imponerende pyramider, og besøg kontinentets højeste bjerg, Kilimanjaro. Afrikas natur og dyreliv hører til klodens smukkeste, så kom med på safari og se de mange vilde dyr og de eksotiske planter. Der er giraffer, næsehorn, geparder, flodheste, løver, strudse og mange, mange flere. Der er også de skønneste blomster og træer, og som om det ikke var nok, så er der også det afrikanske kunsthåndværk som masker og krukker. Det hele venter bare på at blive farvelagt, og alle kan være med, for både børn og voksne vil opleve, hvordan glæden og roen breder sig, når man bliver opslugt af arbejdet.Om forfatteren:Pia Ribberholt er uddannet sygehjælper og selvlært tegner, illustrator og maler. Hun har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Hun illustrerer desuden undervisningsmaterialer til folkeskolen. Hun er også maler og har deltaget på censurerede udstillinger. Hun har været nomineret til Orlaprisen.

  • - Bundlinje gennem selvledelse og medfølelse
    af Michael Andersen
    146,95 kr.

    I denne bog præsenterer dansk erhvervslivs vel nok skæveste HR-profil en anderledes ledelsesfilosofi, der påstår, at vores følelser og reaktioner i forhold til os selv og andre har afgørende betydning for en virksomheds kreativitet, innovation og i sidste ende bundlinje. Kongstanken i compassionfokuseret ledelse er, at al ledelse starter med selvledelse. Når en leder forstår egne og andres reaktioner og samtidig evner at agere på den forståelse, vil der blive frigjort kræfter, som motiverer både leder og medarbejder til at nå det fulde potentiale. High performance er en vigtig ting, men det er ligeså afgørende at skabe arbejdsglæde og trivsel, for uden dem kan en virksomhed ikke flytte sig. For at nå målet må en leder være medfølende, nysgerrig og have evnen til at begejstre. Det kræver selvindsigt, og den ved Michael Andersen, hvordan man skaber. Med udgangspunkt i teorien tager han os med gennem en række illustrative cases og tilbyder en række værktøjer, der kan bruges i hverdagen. Det er let at gå til, og resultaterne er til at få øje på – både i dig selv og hos dine medarbejdere. Uddrag af bogen Når jeg synes, compassionfokuseret ledelse er værd at bruge tid og kræfter på, så skyldes det, at den på mange måder arbejder med det eneste store konkurrenceparameter, en virksomhed kan have, nemlig den kultur, der skabes gennem menneskene i hverdagen. Med compassionfokuseret ledelse fremelskes en tryg og sikker kultur, der understøtter et fællesskab, hvor kreativitet, innovation og forandring bliver integrerede elementer i hverdagen. Compassionfokuseret ledelse understøtter også en bæredygtig og langtidsholdbar high performance hos de enkelte medarbejdere, da de ikke længere bliver udsat for det høje selvværds bagside af medaljen, som i yderste konsekvens er livstruende. Om forfatteren Michael Andersen er bl.a. uddannet fra Harvard Business School og INSEAD og har gennem mange år studeret psykologiske dynamikker i erhvervslivet. Han har været med i toppen af dansk erhvervsliv, arbejdet med topchefer, prisvindende skuespillere og andre high performers i hele verden. Han har også undervist på universiteter i ind- og udland.

  • af Mads Holger
    218,95 kr.

    Bladguld er fortællingen om det forgangne tiårs udvikling. Omkring årtusindskiftet blev globaliseringen en realitet. Tidligere havde globalisering været en slags modeord, men mest af alt var det en abstrakt størrelse, som efter al sandsynlighed ville tegne fremtidens verden. Mads Holger fortæller her sin egen historie som repræsentant for den første generation, for hvilken globaliseringen blev virkelighed. Således foregår hovedparten af bogens handling i udlandet, eksempelvis i Moskva, Sydafrika, Dubai, Bahrain, Syrien og Istanbul, for blot at nævne nogle få steder. Et væsentligt tema er således forskellene mellem det store udland og Danmark. Et andet tema angår tiden, for mens dette århundredes første årti bød på en kolossal økonomisk velstand, så fulgte kulturen aldrig med. Derfor blev 00’erne med rette betegnet som kulturløse. En polarisering består derfor i dagens Danmark mellem typisk borgerligt sindede med præference for 00’erne og mere venstreorienteret sindede med kulturel præference for de foregående årtier. Det blev altså et valg mellem en forældet kultur eller ingen kultur. Løsningen blev for de flestes vedkommende enten at hænge fast i fortidens modkultur eller at overgive sig til nutidens åndløshed. Sidst, men ikke mindst, er der fokus på dansk presse, rampelys, smukke kvinder, røverhistorier og vellevned. Der optræder også indtil flere zigeunere i handlingen. Uddrag af bogen ”En ny klasse var opstået dengang, folk var kommet til penge, for hvilke de var gået ud og havde købt sig et klaver, på hvis tangenter de havde lært deres døtre at spille. Således var Chopin,- Hegel og Goethe dukket op i Europa, men herhjemme også Oehlenschläger, Eckersberg, Kierkegaard, H.C. Andersen og B.S. Ingemann. I denne omgang var det indtil videre kun blevet til Puff Daddy, silikonepatter og fladskærme. Det havde ikke omsat sig kulturelt. Fra politisk side havde man kun været ambitiøs med svampen ikke med kridtet, og der var noget næsten tragikomisk over folk som Jürgen Habermas, der havde udtalt, at vi nu ikke længere levede i postmodernismens periode, men i efterpostmodernismens. Noget kunne vel vanskeligt være slut, før noget andet var begyndt. Det var problemet: En umådelig vilje til at lægge afstand til fortiden, men absolut ingen interesse i at risikere noget nyt, hvorfor vi ikke kom nogen vegne.” 314 sider, omslag med flapper. Om forfatteren: MADS HOLGER er født i efteråret 1977 i København. Han er uddannet BA i teologi fra Københavns Universitet og har siden 1996 arbejdet som skribent på flere aviser og magasiner. I dag arbejder han som fast skribent på Berlingske Tidende, samt som studievært på Radio24syvs eksistentialistiske debatprogram ”Skriftestolen”. Han har tilbragt en stor del af sit voksenliv i udlandet, navnligt i den arabiske verden og i Rusland. Dette er hans tredje roman.

  • - 3. bind
    af Christina Ramskov
    222,95 kr.

    Kiitty er stadig i live, så det er op til Maria og hendes venner at redde hende, men først skal de være stærke. Maria skal lære sine nye evner at kende, inden de kan mødes med Swifter, som også selv har flere sandheder i vente. Maria fortsætter sit andet år på skolen, hvor hun nu ved, at hun virkelig er en del af den magiske verden, selvom hun ikke er den næste fønix – eller er hun? I Sjælens Rose finder Maria ud af mere om sig selv og mere om, hvem hun måske i virkeligheden er. Finder en kærlighed, som næsten er lige så gamle som livet selv, og som stadig venter på at bliv udlevet. Det og meget andet venter Maria, for hendes sande eventyr er kun lige begyndt. Uddrag af bogenMaria vågnede op til en sød duft, som hun på en måde kendte, men alligevel ikke helt kunne komme på, hvad var, og af en eller anden grund kom hun til at tænke på Dargo. Maria satte sig så op i sengen, og fik hurtigt øje på et lille bundt røde og lyserøde roser, som lå på skrivebordet. Hun stod hurtigt op for at gå hen og tage en op og dufte til den. Maria vidste nu, hvorfor hun tænkte på Dargo. Hun havde to gange før fået disse roser og det var begge gang af ham. Der lå også en seddel ved, hvorpå der stod. Ikke en gave, men bare fordi. Om forfatteren CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse drømmen om at blive forfatter. Sjælens Rose er hendes tredje udgivelse. Tidligere udgivelser: Fønixens hjerte (2013) og Englevinger (2014).

  • af Julie Duch Lauridsen
    202,95 kr.

    Er der en vej ud af helvede? er Julie Duch Lauridsens hudløst ærlige fortælling om et liv med OCD, depression og invaliderende selvværdsproblemer. Men nok så vigtigt er det også beretningen om, hvordan hun overkom alt det smertelige og fandt tilbage til sig selv. Julie fik tidligt stillet diagnosen OCD, og som om det ikke var nok, fulgte en langvarig og svær depression, der endte med et selvmordsforsøg. Hendes liv som barn og teenager blev én lang kamp, hvor helt almindelige hverdagsproblemer kom til at føles som noget fuldstændig uoverskueligt. Det, der skulle være en glad ungdom med skole, familieliv og kærester, blev forvandlet til et tilsyneladende endeløst mareridt. Med sin bog ønsker Julie at dele sine erfaringer med andre, der er eller har været i samme situation. Som psykisk syg føler man sig ensom og isoleret, men man er ikke alene, for der sidder masser rundtomkring med de samme følelser. Kun ved at ved at få sat ord på smerten og få den meddelt til andre, kan man få brudt den onde cirkel og komme videre. Og at der er en vej ud af helvede, det ved Julie. Uddrag af bogen: En skrøbelig lille pigeI en skrøbelig lille kropDer kæmper for ikke at skrigeKæmper for ikke at give op Hun er konstant vredFordi hun lever i sorgSå er det nemmere at føle hadEnd at græde sig selv i søvn Om forfatteren:Julie Duch Lauridsen (f. 1995) bor i Skive, hvor hun også går på gymnasiet. Hun har gennem mange år udfoldet sig kreativt via malning, fotografering og skrivning. Er der en vej ud af helvede? er hendes debutbog.

  • - Boost din sundhed og få stabilt blodsukker med 90 lækre opskrifter på desserter og bagværk - uden mel og sukker
    af Tatjana Albinus
    152,95 kr.

    LOW CARB LÆKKERIER er en kogebog fyldt med opskrifter på lækkerier uden mel og sukker.Opskrifterne er relevante for diabetikere, glutenallergikere, personer med opmærksomhedsforstyrrelser, så som ADHD, samt alle der bare ønsker en sundere livsstil og en kost med færre hurtige kulhydrater.Bogen byder også på masser af tips til en sundere hverdag og er krydret med personlige anekdoter.Om forfatteren:Tatjana Albinus er født i 1975 og uddannet ernæringsøkonom med speciale i human ernæring og LCHF. Desuden er hun lærer, aerobic- og zumbainstruktør og uddannet BioSignature Coach hos Charles Poliquin, USA.Hun er skribent og madblogger og tilbyder kost- og livsstilsvejledning.

  • - inspiration til lette og lækre hverdagsretter
    af Ida-Marie Søby & Caroline Marquardsen
    152,95 kr.

    Ung mad er en hjælpende hånd til dig, der hverken har et stort økonomisk rådighedsbeløb, hverdage med masser af tid eller udbredte færdigheder i et køkken. Bogen indeholder 60 opskrifter, hvoraf der både er hovedretter, salater, brød og tilbehør. Bogen vil kunne hjælpe dig i gang i køkkenet, så du tør at eksperimentere med forskellige krydderier og kaste dig ud i hjemmebag. Hvem ved, om du en dag får tid, råd og mod på at invitere vennerne forbi til en hjemmelavet pizza i stedet for en fra fryseren? Om forfatteren Caroline og Ida-Marie studerer hhv. antropologi og folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Sideløbende med studiet har de kokkereret, smagt og afprøvet diverse retter, som skal kunne passer ind i et travlt ungdomsliv. Ida-Marie har udgivet flere kogebøger med både sin mor og sin mormor, Annette Søby og Ester Larsen.

  • af Vibeke Rejnholt Pfeiffer
    202,95 kr.

    Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode. Uddrag af bogenJeg fortryder noget så hårdt, at jeg lod mig lokke til at blive indlagt på denne galeanstalt. Jeg er så fortvivlet og nedtrykt over at være her. De mennesker her, som fortæller lægerne usande ting om mig, kan jeg ikke respektere. For mennesker, som graver en grav for andre, falder selv i den til sidst. Og tror overlægen og lægerne virkelig, at jeg er så simpel, ond og utaknemmelig, så lad dem tro det. Min samvittighed er fri, så lad dem sige, hvad de vil. Jeg er snart ligeglad. Det skulle ikke undre mig, dersom der kommer nogen og siger, at jeg har slået en patient helt eller halvt ihjel. De siger, at det er mig, som hele tiden laver ufred. Det er løgn. Om forfatterenVibeke Rejnholt Pfeiffer er født 1947 i Aarhus. Hun blev sygeplejerske i 1969 og har arbejdet som sådan i Danmark, Grønland, Færøerne og Norge. Hun har desuden boet i Italien, Thailand og Grækenland. Hun nærer en stor interesse for slægtsforskning og har været medlem af Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn i flere år.

  • - en vejledning til hverdagen
    af Sia Lembrecht
    118,95 kr.

    Hverdagen kan være både svær og kedelig, når du har en hjernerystelse. Du har brug for hvile, hvile og mere hvile, smerter er en fast del af dagligdagen, og vejen tilbage til en normal tilværelse virker lang og uoverskuelig. Sia Lembrecht Buggeskov har selv haft en hjernerystelse, og hun har derfor skrevet den bog, hun ville ønske, nogen havde givet hende dengang.Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen indeholder, som titlen afslører, en række gode råd til, hvordan du bedst håndterer de situationer, der inden hjernerystelsen virkede så uendeligt nemme. Derudover byder den også på komplementerende tegninger til farvelægning – en afslappende måde at fordrive tiden på, der samtidig stimulerer hjernen.Bogen er skrevet i et enkelt og direkte sprog, så alle aldersgrupper kan forholde sig til den, og den perspektiverer hovedtraumer, så også pårørende kan få noget ud af at læse den. Om forfatteren SIA LEMBRECHT BUGGESKOV er født i 1989, uddannet socialrådgiver og bosat i København. I 2011 pådrog hun sig en hjernerystelse og fik senere konstateret postcommotionelt syndrom. Hun har skrevet Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen for at hjælpe andre gennem udfordringerne, et hovedtraume kan medføre.

  • - Den sandfærdige beretning om en børnemishandling
    af Knud Jakobsen
    108,95 kr.

    ”Heksen fra Fjaltring” er beretningen om Britta og hendes fire søskende, der bliver udsat for makaber mishandling, da deres mor dør, og deres far får en husholderske. De tre søstre holdes indespærret på loftet og ligger hver nat bundne i deres senge. De får dagligt slag og spark, spiser af ulækkert service og får aldrig noget at drikke. Mishandlingen går især ud over den lille Jytte, der blandt andet bliver forbrændt og hængt op i benene. En tilfældig borger anmelder en dag mishandlingen til kriminalbetjent Mads Spanggaard, som tager affære. Husholdersken bliver fjernet, kommer for retten og bliver dømt, men som voksne er alle søskende stadig mærket af de år, hvor hun regerede i huset. Historien slutter med et kort blik på Brittas voksenliv. Hun ender som nordsøfisker i Thorsminde, hvor hun lever lykkeligt sammen med sin mand Kesse, men stadig må kæmpe for at holde den elendige barndom på afstand.Uddrag af bogenVi var dødsens rædde. Vi listede og turde kun hviske til hinanden, men alligevel mente hun, at vi støjede, og inden længe fandt hun på noget nyt. Vi skulle bindes. Når vi om aftenen blev beordret i seng, bandt hun os på hænder og fødder. Hun gjorde det så brutalt som muligt. Hænderne blev bundet på ryggen med sejlgarn eller tøjstrimler, mens armene blev snøret sammen oven for albuerne, og især det sidste gjorde ondt. Albuerne blev snøret så kraftigt sammen, at underarmene lå parallelt mod hinanden, og det var ren tortur. Det var svært at finde en stilling, man kunne ligge i ret længe ad gangen, uden at hele kroppen smertede, og i virkeligheden var det ødelæggende. Den konstante sammensnøring af albuerne på ryggen medførte, at brystkassen blev deformeret, og at de nederste ribben kom til at stikke ud. Vi bærer alle sammen præg af det i dag, og især på Betty kan det tydeligt ses. Om forfatterenKNUD JAKOBSEN f. 1945 i Skagen. Student fra Frederikshavn Gymnasium og udannet journalist. Ansat i A-pressen fra 1965 til 1970 og i De Bergske Blade/Midtjyske Medier fra 1970 til 2012. Har skrevet bøgerne Gert Normann, 2012 og Danskeren bag bomben, 2013.

  • - En svag dreng
    af Jens Mortensen
    153,95 kr.

    En bog om hvordan man kan gå igennem livet alene. Også i selskab med andre. Følelsen af ensomhed er overvældende, når livet er formet med mishandling, svigt, mobning og seksuelle overgreb. Denne følelse kan forstærkes, i mødet med læger, sagsbehandlere og andre, der sjældent har noget konstruktivt at byde ind med og tit forværrer situationen. Citat fra bogen: Den psykologiske binding og taknemmelighed over for en bøddel er stærk og ret uforståelig for de fleste, heldigvis! Der opstår et stærkt bånd imellem bøddel og offer, hvor al modstand er nytteløs, og al opmærksomhed ’god og eftertragtet’. Uddrag af bogenJeg lå i sengen hver aften og nat. Lyttede til, om hun kom ud af soveværelset. Hvis døren gik, så var den nok gal. Så stod jeg op og lyttede til døren og registrerede alt det, der foregik. Jeg var 7-8 år. Det var nu rutine, at jeg samlede de ting i køkkenet, som min mor kunne skade sig selv med, og tog dem med i seng. Men først når hun havde lagt sig. Om forfatterenJens Mortensen (f. 1969) Avisbud, trykkerimedarbejder, opvasker og meget mere de første arbejdsår indtil 14-årsalderen. Herefter fotohandler, fotograf, bartender og senere bl.a. butiks­chef. De seneste mange år som netværkskonsulent, systemadministrator og supporter. Det er overskrifter, som kan forvirre udtrykket på et CV. Men er også konsekvensen af et liv præget af angst, depression og bl.a. alkohol, som hjælper.

  • af Henning Andersen
    148,95 kr.

    Denne bog handler om de vulkanudbrud på jorden, der har krævet de fleste menneskeliv i historisk tid og om de konsekvenser, som katastroferne har medført for livet på kloden. De såkaldte katastrofeudbrud er nok omtalt før, men Henning Andersen er i sin research ofte stødt på enkelte tilføjelser, der ikke er så kendte i forbindelse med begivenhederne. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for vulkanernes mysterier, men den er også velegnet til skoleundervisning og til dem, der rejser rundt på kloden og besøger de vulkaner, som har haft så enorme konsekvenser for livet på jorden. Uddrag af bogen Vulkanen Tambora, som tidligere havde været majestætisk at betragte ude fra havet, blev nu afsluttet foroven af et bredt plateau. Den øverste tredjedel af bjerget var sprængt væk, og en stor del af øen var dækket af et halv meter tykt lag aske og mudder, som havde kvalt alle planterne. Phillips rapporterede, at tusinder af træer, som var rykket op med rode, flød rundt i havet, og uhyre øer af pimpsten, en svampet lys stenart, der er så let, at den kan flyde ovenpå havet, gjorde det vanskeligt for skibe at sejle i farvandet. Mere end 10.000 mennesker, Tamborafolket (et lille kongerige med de mennesker, der boede ved vulkanen), blev dræbt med det samme, da vulkanen eksploderede den 10. april. Lavinerne af aske og gasser havde opbrændt alt og alle, der lå i vejen. Forkullede lig af døde mennesker var begravet under tykke lag af vulkansk aske og nedfaldende sten. Flertallet af de næsten 130.000 mennesker, der boede længere væk fra vulkanen, bukkede under for den ondartede koleraepidemi og hungersnød, der fulgte i kølvandet på udbruddet. Om forfatteren Henning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk. Hennings vulkaninteresse fik stærkt fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder, der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare Moder Jords mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.

  • af Christina Ramskov
    195,95 kr.

    Da den ordblinde Christina Ramskov i foråret 2013 udkom med fantasyromanen Fønixens Hjerte, blev den særdeles positivt modtaget. Ramskov kæmpede en hård kamp for at få realiseret sin unikke vision, men planen var aldrig at stoppe efter et bind i sagaen om Maria. Og nu er hun klar med opfølgeren. I Englevinger står Maria over for en skæbnesvanger prøve. Hvis hun ikke i virkeligheden er den næste Fønix, vil hun blive smidt ud af magiens skole. Det ville gøre hende særdeles sårbar – og der er flere kræfter i verden, der gerne så Maria i en udsat position. Men er hun faktisk den næste Fønix, og får hun overhovedet en reel chance for at bevise det? Som om det ikke var svært nok, må Maria også gøre op med sig selv, hvem hun kan stole på. Hvilken interesse har skolens lærere helt præcist i hende, og begår hun sit livs største fejl ved at forelske sig i den mørke Dargo? Englevinger er vedkommende fantasy for teenagere, der vil kunne spejle sig i skoleelevernes problemer og kvaler med fremtiden, selvstændigheden og kærligheden. Den fortsætter, hvor Fønixens Hjerte slap, men er skrevet, så den sagtens kan nydes selvstændigt. Uddrag af bogen: Maria så ned på kvinden igen, men det var ikke den samme som før, det var Kitty overdækket af blod. Maria satte sig hurtigt ned på knæ og ruskede i hende. “Kitty, nej, åh nej. Vågn nu op,” græd Maria, og i det samme tog Kitty fat i hendes arm. “Kitty,” sagde Maria både forvirret og glad. “Det er din skyld,” sagde Kitty med svag stemme. Maria så chokeret på Kitty, der satte sig op, hele hendes krop var dækket af blod. “Kitty, jeg,” startede Maria, men i det samme greb Kitty ud efter hendes hals. “Nu slår jeg dig ihjel,” sagde hun og grinede. Om forfatteren: CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse sig i drømmen om at blive forfatter. Englevinger er hendes anden udgivelse.

  • - et liv med bipolar lidelse
    af Martin Hansen
    165,95 kr.

    Hvorfor kan man kun åbne de øverste vinduer på den lukkede afdeling? Er det muligt at holde sig vågen i over en uge? Og kan man virkelig købe gule King’s i alle butikker i Danmark?Martin stifter bekendtskab med psykisk sygdom i sine sene teenageår og må erkende, at hans liv nok ikke kan blive præcis, som han havde forestillet sig. Denne bog er en rejse gennem tre årtier sammen med ham. En rejse, hvor manier, psykoser, misbrug og tvangsindlæggelser spiller en stor rolle, og hvor der stiftes indgående bekendtskab med det psykiatriske system, skiftende kærester og en nærværende familie som ledsagere. En rejse gennem jobmæssige udfordringer og nederlag frem til en accept af tingenes tilstand. Men også en rejse, hvor kærligheden til livet atter fæstner rod, og hvor den – alle begrænsninger og fravalg til trods – finder en ny begyndelse i takt med, at de små sejre indfinder sig. En vigtig bog om at leve med bipolar lidelse. Om jagten på job, kærlighed og lykke. Historien er fortalt med ærlighed og humor og kan anbefales til patienter, pårørende og sundhedspersonale.– Kasper Reff, overlæge Uddrag af bogen ”P2, P2. Vi har fundet ham. Vil I bestille en ambulance til Jægersborggade, så venter vi her med ham?” Han kiggede på mig. ”Nu skal du høre. Vi har ringet efter en ambulance, for vi kan jo ikke rigtig have, at du render rundt og laver alle de ting.” Jeg så uskyldig ud, mest af alt, fordi jeg ikke havde nogen anelse om, hvad han talte om. Jeg fortalte ham, at jeg bare var på vej hjem. Det var tidlig eftermiddag, og myldretiden var så småt ved at sætte ind. Det bemærkede jeg først nu, da jeg kiggede ud på Jagtvej. ”Vi har ledt efter dig, fordi caféejeren har undret sig lidt. Det er jo ikke hver dag, han får besøg af Clint Eastwood.” Han gav mig mit sygesikringsbevis tilbage, og jeg ærgrede mig, da jeg hørte, at Clint Eastwood havde været på den samme café som mig, uden jeg havde opdaget det. Det undrede mig i øvrigt, hvad han lavede på Nørrebro en onsdag eftermiddag. Sandt at sige, så var det ikke en prangende café, så hvis jeg havde set ham, så havde jeg vist ham København fra en mere spændende vinkel. Alt det fortalte jeg min nye ven, mens jeg undrede mig over, at jeg næsten ikke trak vejret, mens jeg talte. Supplerende tekstI Danmark er det lettere at skulle forholde sig til en nedbrudt rygsøjle end til et nedbrudt sind. Det er lettere at melde sig syg, når man har ondt i ryggen, end når man har ondt i sjælen. Det er lettere at skulle forklare, at man får piller for blodtrykket end piller for angsten. Der hersker med andre ord en del tabu omkring psykisk sygdom, og så længe dette tabu ikke er nedbrudt, vælger forfatteren at være anonym.

  • - Ulvenes Mennesketøs
    af Jens S. Holt
    148,95 kr.

    Maria Riva – Ulvenes Mennesketøs er et fabelagtigt eventyr, hvor dyr har menneskelige egenskaber, og hvor den menneskelige hovedperson bliver opfostret af dyr. Fortællingen handler om Mennesketøs, der efter dramatiske omstændigheder kommer til en ulveflok som ganske lille, hvor hun bliver opfostret af ulvestedmor Argélis. Pigen vokser op i den uspolerede, vilde natur, hvor hun har fortryllende og fornøjelige såvel som barske og farlige oplevelser sammen med de mange forskellige dyr. Da Mennesketøs bliver ældre, lærer hun også det vilde skovfolk at kende. Efter gradvise tilnærmelser bliver hun endelig gode venner med dem. Hun lærer deres skikke og færdigheder og erfarer, hvad det vil sige at være menneske. Uanset at fortællingen er et eventyr, og handlingen derfor ikke er helt realistisk, indeholder den bestemt også mange realistiske træk, blandt andet i forbindelse med beskrivelser af menneskers tankegang og dyrs adfærd og realistiske beskrivelser af civilisationens indvirkning på klima og miljø og de deraf forandrede levevilkår for dyr og oprindelige folkestammer. Uddrag af bogen Et stykke inde i skoven, uhjælpeligt fanget i Fernando Morales’ lumske ulvefælde, kæmper Rapaci stadig en brav kamp for sit liv. Han bliver svagere og svagere som minutterne og timerne går. Han hiver efter vejret, blodet løber fra såret, hvor wiren har skåret sig dybt ind i kødet, og det sortner for hans øjne. Stilheden brydes. Noget rumsterer i nærheden. Rapaci kan høre, at nogen nærmer sig hastigt. Rædselsslagen tænker han, han nu vil blive dræbt. Han forestiller sig det værste, nemlig at hans skind på ydmygende vis vil blive hængt op som trofæ på en husgavl inde i Neomauri. Om forfatteren Jens S. Holt, født 1950, er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælast­branchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og system­ansvarlig. Han har tidligere udgivet bøger både for børn og for voksne.

  • - Islands dronning
    af Henning Andersen
    150,95 kr.

    ”Skrub ad hekkenfeldt til!” I gamle dage betød det gå ad helvede til. Og den islandske vulkan Hekla – hekkenfeldt – var nedgangen til infernoets evige pinsler. Efter det voldsomme udbrud i 1104 florererede ideen i Europa om, at Gud lod indgangen stå åben til skræk og advarsel for syndige mennesker. Myten varede indtil det 19. århundrede, hvor bjergbestigere forsigtigt begyndte at udfordre bjerget. Forsigtigt, fordi de var skrækslagne – Hekla er relativt nem at bestige, men alligevel tog det fem årtier, før nogen turde vove sig til tops. Hekla er også det sted, hvor alverdens hekse ifølge overleveringerne mødes med selveste Djævelen på sankthansaften og valborgsaften. Legenderne, myterne og alle de andre skrøner drejer sig i virkeligheden om en yderst fascinerende vulkan, og med Hekla – Islands dronning har Henning Andersen skrevet en kærlighedserklæring til bjerget med den brogede historie. Uddrag af bogen I Miraklernes bog, skrevet af den hellige klosterreformator og munk Herbert fra Clairvaux, finder vi en af de ældste beskrivelser om Islands Helvede fra 1100-tallet: ”Det vides, at der i Norden findes en ø, kaldet Island, som er underlagt den kristne tro. Men på den findes der et stejlt og umådeligt bjerg, der dækker en stor del af egnen, og de lokale indbyggere mener, at der neden under dette bjerg og inden i det findes et kæmpemæssigt helvede. For dette bjerg, som på alle sider er fuld af huller og hulheder, gløder over det hele, spyr flammer og udsender en evig ild, der gennemtrænger og ødelægger det udvendigt og indvendigt helt ned til dets fod, ja endog hinsides foden af bjerget. Thi det bekræftes af sikre beviser, at denne rædselsvækkende ild lever og raser ikke alene nede under bjergets grundvold, men under havets bund.” Om forfatteren Henning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk. Hennings vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare “Moder Jords” mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.

  • af Jens S. Holt
    174,95 kr.

    Michael dør, og Michael bliver begravet, og det -burde velsagtens være enden på historien om Michael. Men han var organdonor, og nu har Dennis modtaget hans hjerne. Egentlig var Dennis, hans kone og deres to næsten voksne børn blevet lovet, at der ikke ville være spor af det tidligere liv tilbage i hjernen. Men lidt efter lidt begynder den gamle hukommelse at vækkes til live. Og dét giver anledning til identitetsproblemer, etiske konflikter og sociale udfordringer. Hjerneforvirring er et genreeksperiment, der bruger de bevidst absurde science fiction-elementer til at sige noget om det konkret menneskelige, om samlivet, kærligheden og sindets finurligheder. Uddrag af bogenUlykken fik Michael vel knap nok lejlighed til at registrere. I stedet for bedrøvelige tanker ville der sandsynligvis være glade tanker om tiden i sommerhuset. På den måde, Michaels krop er blevet mast, er der heller ikke rigtig nogen sansepunkter i krop og organer, der kan bruges til at registrere og sende og modtage impulser til og fra hjernen. Der er kun selve hjernen, og på en eller anden forunderlig måde er hjertet heller ikke mere beskadiget, end at det kan pumpe tilstrækkelig med blod til, at hjernen fortsat kan fungere. Hjernen er nu helt sin egen uden nævneværdig ydre substans, der skal holdes ved lige. Om forfatterenJens S. Holt blev født i 1950 i Sønderjylland. Han er handelsuddannet, men har gennem de sidste tre årtier arbejdet med it og systemer i finanssektoren. Tidligere har han udgivet børnebøger, men Hjerneforvirring er hans voksenlitterære debut.

  • - og andre historier fortalt af børn
    af Jeanette Madsen
    138,95 kr.

    Bogen indeholder 10 korte, sjove og umiddelbare fortællinger, som alle er digtet af børn – til børn. Historier, der eksisterer for deres egen skyld – og som er lige til at læse, når du bare har et øjeblik …

  • af Simone Dahl
    124,95 kr.

    Genoptryk - udkommer 31. August Min bedste ven og værste fjende er Simone Dahls hudløst ærlige fortælling om at leve et liv med en spiseforstyrrelse, men nok så vigtigt er det en beretning, om hvordan hun kom fri fra spiseforstyrrelsens fangenskab. Simone fik som nyudsprungen teenager en spiseforstyrrelse, som hun gik hånd i hånd med i mange år. En spiseforstyrrelse kommer sjældent alene, og der fulgte en langvarig depression og flere selvmordsforsøg. Hendes liv som teenager blev en lang kamp med indlæggelser og en anbringelse uden for hjemmet. Uddrag af bogenDa mor gik fra afdelingen på Bispebjerg Hospital og lod mig være tilbage, faldt min verden fuldstændig sammen. Jeg fik en følelse af, at jeg rent fysisk kunne mærke smerten i mit hjerte. Jeg var totalt alene, hvordan kunne hun efterlade mig der? Var det, fordi hun ikke elskede mig mere? Jeg prøvede at være stærk for hendes skyld, og jeg fandt ud af, at den værste form for smerte er at smile bare for at holde tårerne væk. I starten var det rart, at nogen tog over, og at jeg kunne tillade mig at spise, men da jeg ugen efter havde taget et halvt kg på, gik jeg i alarmberedskab; jeg fik panikangst. Om forfatteren Simone Dahl (f. 1998) bor på Bornholm og fik i en alder af 12 år diagnosticeret anoreksi. Hun har igennem sine teenageår kæmpet for at blive rask og bor i dag i egen lejlighed. Hun driver sin egen blog og derudover er hun foredragsholder hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Min bedste ven og værste fjende er hendes debutbog.

  • - En bog om solhilsenen, åndedræt, meditation og yogafilosofi
    af Inge-Maria Niebuhr
    109,94 kr.

    Solhilsenen er en kendt yogaøvelse, og den er let at udøve, også for mennesker, der måske ikke er vant til at strække kroppens muskler og sener. Den lille solhilsen er nem at lære og kan nemt flettes ind i dagligdagen, fordi den kun kræver få minutter. At dyrke solhilsenen hver eneste dag forbedrer blodomløbet, åndedrættet, humøret og giver mere smidighed og overskud. De enkelte deløvelser, som solhilsenen består af, påvirker kroppen og sindet på en positiv måde. Alle muskler og ledbånd strækkes på en blid og blød måde, samtidig med at organerne og energibanerne bliver aktiveret og masseret. Helt enkelt! Begynd med det samme og bliv ved, og du vil på ganske kort tid opleve mere velvære, mere bevægelighed og mere glæde.Om forfatterenInge-Maria Niebuhr har dyrket, fordybet og uddannet sig i yoga siden 1975. Hun er en erfaren yogalærer, der tager udgangspunkt i elevens muligheder og behov. Hun underviser i en form for yoga, der er let tilgængelig for alle mennesker – uanset alder eller skavanker. Hun lever i dag på Møn og underviser i yoga i sit eget hus og som gæstelærer. Hendes måde at undervise yoga på tager også hensyn til kroppens energibaner, akupressurpunkter og chakraer.

  • - Haiku over Prædikerens bog
    af Lise Søelund
    118,95 kr.

    Vi ved, at alting har en tid, at man skal gøre hver ting til sin tid, og kommer tid, kommer råd. Alligevel er vi konstant i tidsnød, føler, at tiden render fra os, og at vi er bagud med alting. Vi vil gerne lære af fortiden og tillige være forudseende, men faren ved det er, at vi glemmer at leve i nuet eller gør nærvær til fravær. Vi kan lære en del af Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, for det er ham, der anfører, at alting har en tid, og det mener han alvorligt. Lise Søelund tager også denne tidsopfattelse alvorligt. I Tid til alting digter hun med udgangspunkt i Prædikerens kloge ord om tidens gang og livets forskellige faser. Det gør hun i haikuform, for haikuet er altid i nutid, hvilket understreger vigtigheden af, at det eneste vi har, er det nærvær og den fylde, vi skaber i fællesskab. Uddrag af bogen Himmelen er blå Tiden er for altid nu En fugl synger blidt *** Den gamle mindes Gråden bryder igennem Solnedgang i vest *** Våde sten samles Ruller i barnets hænder Et samleobjekt Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotek som filosof, fortæller og foredragsholder. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.