Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Bøger udgivet af mellemgaard

Filter
Filter
Genre
  • (245)
  • (62)
  • (77)
  • (53)
  • (8)
  • (4)
  • (12)
  • (15)
  • (17)
Vis flere
Bogtype
  • (432)
Format
  • (403)
  • (15)
  • (7)
  • (6)
  • (1)
Sprog
  • (432)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Serie
  • (1)
Tag
  • (66)
  • (42)
  • (37)
  • (36)
  • (29)
  • (23)
  • (22)
  • (20)
  • (18)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens S. Holt
    170,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Michael dør, og Michael bliver begravet, og det -burde velsagtens være enden på historien om Michael. Men han var organdonor, og nu har Dennis modtaget hans hjerne. Egentlig var Dennis, hans kone og deres to næsten voksne børn blevet lovet, at der ikke ville være spor af det tidligere liv tilbage i hjernen. Men lidt efter lidt begynder den gamle hukommelse at vækkes til live. Og dét giver anledning til identitetsproblemer, etiske konflikter og sociale udfordringer. Hjerneforvirring er et genreeksperiment, der bruger de bevidst absurde science fiction-elementer til at sige noget om det konkret menneskelige, om samlivet, kærligheden og sindets finurligheder. Uddrag af bogen Ulykken fik Michael vel knap nok lejlighed til at registrere. I stedet for bedrøvelige tanker ville der sandsynligvis være glade tanker om tiden i sommerhuset. På den måde, Michaels krop er blevet mast, er der heller ikke rigtig nogen sansepunkter i krop og organer, der kan bruges til at registrere og sende og modtage impulser til og fra hjernen. Der er kun selve hjernen, og på en eller anden forunderlig måde er hjertet heller ikke mere beskadiget, end at det kan pumpe tilstrækkelig med blod til, at hjernen fortsat kan fungere. Hjernen er nu helt sin egen uden nævneværdig ydre substans, der skal holdes ved lige. Om forfatteren Jens S. Holt blev født i 1950 i Sønderjylland. Han er handelsuddannet, men har gennem de sidste tre årtier arbejdet med it og systemer i finanssektoren. Tidligere har han udgivet børnebøger, men Hjerneforvirring er hans voksenlitterære debut.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Ulvenes Mennesketøs
    af Jens S. Holt
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Maria Riva – Ulvenes Mennesketøs er et fabelagtigt eventyr, hvor dyr har menneskelige egenskaber, og hvor den menneskelige hovedperson bliver opfostret af dyr. Fortællingen handler om Mennesketøs, der efter dramatiske omstændigheder kommer til en ulveflok som ganske lille, hvor hun bliver opfostret af ulvestedmor Argélis. Pigen vokser op i den uspolerede, vilde natur, hvor hun har fortryllende og fornøjelige såvel som barske og farlige oplevelser sammen med de mange forskellige dyr. Da Mennesketøs bliver ældre, lærer hun også det vilde skovfolk at kende. Efter gradvise tilnærmelser bliver hun endelig gode venner med dem. Hun lærer deres skikke og færdigheder og erfarer, hvad det vil sige at være menneske. Uanset at fortællingen er et eventyr, og handlingen derfor ikke er helt realistisk, indeholder den bestemt også mange realistiske træk, blandt andet i forbindelse med beskrivelser af menneskers tankegang og dyrs adfærd og realistiske beskrivelser af civilisationens indvirkning på klima og miljø og de deraf forandrede levevilkår for dyr og oprindelige folkestammer. Uddrag af bogen Et stykke inde i skoven, uhjælpeligt fanget i Fernando Morales’ lumske ulvefælde, kæmper Rapaci stadig en brav kamp for sit liv. Han bliver svagere og svagere som minutterne og timerne går. Han hiver efter vejret, blodet løber fra såret, hvor wiren har skåret sig dybt ind i kødet, og det sortner for hans øjne. Stilheden brydes. Noget rumsterer i nærheden. Rapaci kan høre, at nogen nærmer sig hastigt. Rædselsslagen tænker han, han nu vil blive dræbt. Han forestiller sig det værste, nemlig at hans skind på ydmygende vis vil blive hængt op som trofæ på en husgavl inde i Neomauri. Om forfatteren Jens S. Holt, født 1950, er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælast­branchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og system­ansvarlig. Han har tidligere udgivet bøger både for børn og for voksne.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister
    af Peter Faber
    112,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Når du siger farvel til jobbet for at gå på efterløn, eller når du bliver pensioneret, får du foræret en uvurderlig gave, nemlig 1672 timer, som du kan bruge til det, du har allermest lyst til. Problemet er måske, at du ikke aner, hvad du skal stille op med den megen fritid og frihed. Du er ikke i tvivl, når du har læst denne bog. Den er sprængfyldt med gode ideer til, hvordan du kan designe dit nye liv efter arbejdslivet. Bogen er skrevet med et glimt i øjet og uden løftede pegefingre, og du må stjæle al den inspiration, du har lyst til. Forfatteren udsteder garanti for, at du bliver udfordret, og at dit arbejdsfrie liv bliver meget sjovere, hvis du bruger bogens værktøjer. Og så vil dine omgivelser elske den nye version af dig. Bogen er den ideelle afskedsgave til kollegaen, din ægtefælle eller – allerbedst – dig selv. Uddrag af bogen: Den første dag efter du er gået på pension, går du ud i haven og graver et dybt, dybt hul. Hidkald familie, venner, bekendte og forhåndenværende naboer og delagtiggør dem i, at du har besluttet at begrave ”plejer”. Inden du lægger nedenstående manifest i en skotøjsæske, oplæser du det med klar og stålsat røst: ”Jeg, pensionist Else Hansen, proklamerer hermed, at jeg i dag tager hul på mit nye liv. Jeg vil tilstræbe at gøre det så spændende som muligt, og jeg lover mig selv, at jeg vil være nysgerrig og opsøgende. Statistisk set har jeg en lille tredjedel tilbage af mit liv, og nu kan jeg – i modsætning til tidligere – gøre, lige hvad jeg har lyst til. Og det har jeg lyst til. I er inviteret med i dag for at tage afsked med “Else Plejer”, og skulle I fremover fange mig i at synke hen i melankoli og inaktivitet, beder jeg jer her og nu love mig, at I fastholder mig på det løfte, jeg hermed afgiver om, at jeg vil gøre mit yderste for at skabe mig selv et sjovt, spændende, udfordrende og indholdsrigt liv.” Om forfatteren: Peter Faber, årgang 1948, er uddannet journalist og har i over 40 år beskæftiget sig med alle genrer inden for journalistikken. Han er født i København, men har haft sit arbejdsliv på Sydfyn. I 2010 gik han på efterløn, og her opstod ideen til at skrive en guide til et bedre liv som efterlønner og pensionist.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Roman om en sønderjysk soldat og hans familie under 1. verdenskrig
    af Karsten Skov
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine. Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør. Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk. Uddrag af bogen: ”Ved du, hvad de mangler ved fronten ud over gode soldater, Kristine?” Han gjorde et kluntet forsøg på at se hemmelighedsfuld ud. ”Ved du, hvad soldaterne mangler dernede?” gentog han og afventede hendes svar. ”Næh.” ”De mangler kvinder!” råbte han. ”Kvinder! Vi kunne så nemt som ingenting sende dig til fronten i Frankrig, Rusland eller et helt andet sted. Så kunne du hjælpe de soldater, som ikke har været sammen med en kvinde i månedsvis,” sagde han spidst. Kristine så på ham med afsky. ”Skal vi ikke blive enige om, at du tager en god snak med Esben? Vi ved godt, at du udmærket kender til hans opholdssted. Enten melder han sig, eller også kommer du til Frankrig, og så får du rigtig travlt.” Om forfatteren: Karsten Skov (f. 1963) er lektor på Erhvervsakademi Sydvest og ekstern lektor under Institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Han debuterede i 1995 som forfatter af faglitteratur. Knacker er hans første roman. (Bogen har givet inspiration til filmen I krig & kærlighed.)

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - GLAD OG SUND UDEN GLUTEN OG SUKKER
    af Almedina Bajramovic Boskailo
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Det at spise gluten- og sukkerfrit har i løbet af de senere år vist sig at give et bedre liv for rigtig mange mennesker inklusive mig. Mange almindelige problemer i dagligdagen som oppustethed, diarre, forstoppelse og mavekramper kan være forårsaget af, at man ikke tåler gluten. Denne bog er derfor tænkt som en håndsrækning både til dig, der skal i gang med en kostomlægning, og til dig, der allerede har gavn af at spise gluten- og sukkerfrit, men har lyst til ny inspiration til dine måltider. Det lette valg – glad og sund uden gluten og sukker er en kogebog fyldt med opskrifter i sunde udgaver med mange grøntsager og uden hvedemel og sukker. Almedina Bajramovic Boskailo viser, at det sunde valg ikke behøver at være svært, og hun har her samlet sine bedste opskrifter på nem, sund og lækker hverdagsmad til alle dagens måltider. Om forfatterenAlmedina Bajramovic Boskailo kommer oprindeligt fra Bosnien-Hercegovina. Hun arbejder til daglig som gymnasielærer i Aalborg, og sund madlavning er en af hendes største passioner ved siden af undervisningen. Hun er kendt fra bloggen sund_inspiration på Instagram, hvor hun ofte deler sine egne erfaringer og lækre opskrifter med sine følgere.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Golf – the drive is in your mind
    af Lisbeth Bender
    169,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Spillet mellem ørerne er bogen til dig, der vil opnå endnu bedre mental balance på golfbanen, større spilleglæde og lavere score. Golf-coachen Lisbeth Bender lægger vægt på den mentale træning, fordi det i sidste ende er den, der påvirker den fysiske tilstand. Man må blive nærværende og skabe positive følelser, som så smitter af på spillet. For som forfatteren siger: ”Det gælder om at bruge den indvendige side af bolden, det er nemlig der, det sande drive ligger.” Spillet mellem ørerne bidrager bl.a. til: • At fokusere på det, du ønsker, i stedet for det, du vil undgå. • At håndtere de mentale udfordringer, du kommer ud for på golfbanerne, der er konstrueret til at frustrere dig mest muligt. • At komme væk fra frygten for at slå et mindre godt slag og øge mulighederne for at lande, hvor du ønsker. • At slippe fokus på resultatet eller scoren for i stedet at være i nuet i hvert eneste slag. I denne bog får du mentale værktøjer og metoder til at forbedre din mentale balance, bl.a. en udbytterig 5-trins-strategi til hvert eneste slag på runden. De mentale værktøjer kan du med stor fordel også bruge udenfor golfbanen, da det er den samme hjerne, du bruger, uanset om du befinder dig på golfbanen, i erhvervslivet eller i privatlivet. Om forfatteren: Lisbeth Bender er Executive Business Coach og Mental Golf Coach. Hun arbejder med forholdet mellem golfens verden og personlig og mental udvikling. Hendes speciale er at omsætte reaktionsmønstre og strategier til nye nyttige handlemuligheder i golfverdenen og i erhvervslivet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - John Olsen tiden
    af Paw Kåre Pedersen & Niels Jørgen Clement
    253,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Dette er historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige danske films guldalder. Primus motor bag selskabet var John Olsen, der stiftede selskabet og helt usædvanligt drev det som et enkeltmandsfirma frem til sin død i slutningen af 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Den driftige John Olsen skrev selv det grundlæggende manuskript til denne og de fleste af den tids andre Saga-film. Han drev sideløbende filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor samt den enorme københavnske premierebiograf Saga Teatret. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger selskabets forhistorie, dets opbygning og optagelserne af de enkelte film fra John Olsens periode. Via interviews og udtalelser givet gennem tiderne er det langt hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Ikke alene havde han mistet udlejningen af de populære ASA-film, som Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede – han fik heller ikke længere ASA-filmenes premierer på Saga Teatret. Hvis John Olsen for alvor skulle holde gryden i kog, måtte han etablere et nyt filmselskab, som kunne producere en række populære danske film pr. år til udlejning igennem hans udlejningsselskab og til premiere på Saga Teatret. Nordisk Film, Palladium og nu også ASA disponerede til anden side, så der var ikke anden mulighed end at starte helt forfra for sig selv, hvis han ville fortsætte på samme niveau som hidtil. John Olsens nye filmselskab måtte have sit eget atelier … Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest De allerbedste med John Mogensen: Hvad er der så mer’? (Universal, 2014). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal, 2010).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Susanne Elisabeth Longhi
    148,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Du sidder her med Livet i en glasklokke. Det er efterfølgeren til min første bog Den blå hest, som udkom 2013. Den blå hest er fortællingen om et liv med udiagnosticeret Asperger og AD(h)D. Om den lange og hårde kamp, det er at finde sig til rette i tilværelsen, når omgivelserne ikke forstår, hvad der rører sig i ens sind – og man så heller ikke selv er meget klogere på det. Livet i en glasklokke er baseret på de foredrag, jeg har holdt en del af efterhånden, både for forældre, diagnosticerede og fagfolk. Der er dog også en hel del, der ikke indgår i foredragene. Det skyldes alene, at der ikke ville være tid til at komme omkring alle bogens emner på et foredrag. Den er bygget op med spørgsmål og generelle svar samt personlige svar. Og der er også en del fagligt stof i nogle af afsnittene. Jeg vil ønske dig rigtig god læsning. Uddrag af bogen Spørgsmål: ”Hvordan har det været at blive mor?”Tit læser jeg, at man med diagnoser ikke kan håndtere at få et eller flere børn. At man ikke burde få børn, når man har en diagnose. Personligt: Se, det er jeg jo glad for, at ingen fortalte mig dengang. Min psykiater har efterfølgende fortalt mig, at teoretisk set burde jeg ikke have kunnet magte at have 2 børn. Men det har jeg jo fået, og de har da også begge overlevet fint. Ironi kan forekomme. Om forfatteren Susanne Elisabeth Longhi (f. 1967) er fra Himmerland i Nordjylland. Bogen er skrevet som en vidensdeling af de vigtige kommentarer, der kommer fra diagnosticerede, forældre og fagfolk ved hendes mange foredrag af samme navn som bogen. Foredragene holdes sammen med en Autisme- og ADHD-rådgiver.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 3. bind
    af Christina Ramskov
    218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Kiitty er stadig i live, så det er op til Maria og hendes venner at redde hende, men først skal de være stærke. Maria skal lære sine nye evner at kende, inden de kan mødes med Swifter, som også selv har flere sandheder i vente. Maria fortsætter sit andet år på skolen, hvor hun nu ved, at hun virkelig er en del af den magiske verden, selvom hun ikke er den næste fønix – eller er hun? I Sjælens Rose finder Maria ud af mere om sig selv og mere om, hvem hun måske i virkeligheden er. Finder en kærlighed, som næsten er lige så gamle som livet selv, og som stadig venter på at bliv udlevet. Det og meget andet venter Maria, for hendes sande eventyr er kun lige begyndt. Uddrag af bogenMaria vågnede op til en sød duft, som hun på en måde kendte, men alligevel ikke helt kunne komme på, hvad var, og af en eller anden grund kom hun til at tænke på Dargo. Maria satte sig så op i sengen, og fik hurtigt øje på et lille bundt røde og lyserøde roser, som lå på skrivebordet. Hun stod hurtigt op for at gå hen og tage en op og dufte til den. Maria vidste nu, hvorfor hun tænkte på Dargo. Hun havde to gange før fået disse roser og det var begge gang af ham. Der lå også en seddel ved, hvorpå der stod. Ikke en gave, men bare fordi. Om forfatteren CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse drømmen om at blive forfatter. Sjælens Rose er hendes tredje udgivelse. Tidligere udgivelser: Fønixens hjerte (2013) og Englevinger (2014).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Pernille Vørs
    190,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Catharina og Ian er ikke længere sammen, men glemme ham kan hun ikke uden videre. Hun ved, at hun skal holde sig langt væk fra ham, og som den stædige kvinde hun er, så lykkes det også. Altså lige indtil den dag Ian tilbyder hende et forhold – uden kontrakt – hendes inderste ønske. Med lynets hast indleder de atter et hæsblæsende forhold, men trusler fra omgivelserne bringer deres samliv i fare. Den tillukkede og overbeskyttende Ian vil ikke involvere Catharina, så hun vælger at gå bag hans ryg for at få svar på de hemmeligheder, han tydeligvis har for hende. Og det, hun finder frem til, tvinger hende til at overveje, om det er noget, hun kan leve med. Vil Ian nogensinde være i stand til at åbne sig op? Kan han gengælde hendes kærlighed? Er det kun gennem sex, han kan vise sine følelser? Catharina ved ikke sine levende råd, og mens spørgsmålene hober sig op, drages hun dybere og dybere ind i Ians dystre og fascinerende magtverden. Magtens pris er andet bind i Dominic-trilogien. Uddrag af bogen Det gibber i mig, da døren til mit kontor langsomt lukkes i, og Ian allerede er på vej hen til mig. Glimtet i de smukke blå øjne gør mig straks usikker. Alt, hvad jeg har fundet ud af tidligere, bliver skubbet langt væk i den bagerste krog i hjernen. Jeg har ikke kunnet koncentrere mig ordentligt hele dagen på grund af min opdagelse, men nu er der ingen problemer med at fokusere – på ham. Han smider frakken fra sig på stolen over for mig. ”Har du trusser på?” Jeg glipper med øjnene, prøver at svare, men ordene vil ikke ud. Det er lidt svært at finde ord på sådan et spørgsmål, når jeg for et splitsekund siden tænkte i regnskab, eller jeg stadig var begravet i de dystre tanker om, at der er en, der er syg nok til at prøve at køre mig over. Nu ser jeg op på den sexede og helt bestemt meget opstemte mand. Ih, du milde, Ian har tænkt sig at tage mig her på kontoret. Jeg ryster afvisende på hovedet, vi kan ikke gøre det her, men ordene kan stadig ikke finde vej ud. Om forfatteren Pernille Vørs (f. 1973) debuterede i 2014 med Spillet om sirenen. Nu hvor hendes to voksne børn er flyttet hjemmefra, og det kun er hende selv, hendes mand og deres to katte, har hun fundet masser af tid til at skrive, mens hun nyder naturen i deres lille hus i Lejre Kommune. Med sin Dominic-trilogi præsenterer hun kvindelige læsere for solid erotisk litteratur efter amerikansk forbillede – men med et umiskendeligt dansk islæt.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Bundlinje gennem selvledelse og medfølelse
    af Michael Andersen
    141,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I denne bog præsenterer dansk erhvervslivs vel nok skæveste HR-profil en anderledes ledelsesfilosofi, der påstår, at vores følelser og reaktioner i forhold til os selv og andre har afgørende betydning for en virksomheds kreativitet, innovation og i sidste ende bundlinje. Kongstanken i compassionfokuseret ledelse er, at al ledelse starter med selvledelse. Når en leder forstår egne og andres reaktioner og samtidig evner at agere på den forståelse, vil der blive frigjort kræfter, som motiverer både leder og medarbejder til at nå det fulde potentiale. High performance er en vigtig ting, men det er ligeså afgørende at skabe arbejdsglæde og trivsel, for uden dem kan en virksomhed ikke flytte sig. For at nå målet må en leder være medfølende, nysgerrig og have evnen til at begejstre. Det kræver selvindsigt, og den ved Michael Andersen, hvordan man skaber. Med udgangspunkt i teorien tager han os med gennem en række illustrative cases og tilbyder en række værktøjer, der kan bruges i hverdagen. Det er let at gå til, og resultaterne er til at få øje på – både i dig selv og hos dine medarbejdere. Uddrag af bogen Når jeg synes, compassionfokuseret ledelse er værd at bruge tid og kræfter på, så skyldes det, at den på mange måder arbejder med det eneste store konkurrenceparameter, en virksomhed kan have, nemlig den kultur, der skabes gennem menneskene i hverdagen. Med compassionfokuseret ledelse fremelskes en tryg og sikker kultur, der understøtter et fællesskab, hvor kreativitet, innovation og forandring bliver integrerede elementer i hverdagen. Compassionfokuseret ledelse understøtter også en bæredygtig og langtidsholdbar high performance hos de enkelte medarbejdere, da de ikke længere bliver udsat for det høje selvværds bagside af medaljen, som i yderste konsekvens er livstruende. Om forfatteren Michael Andersen er bl.a. uddannet fra Harvard Business School og INSEAD og har gennem mange år studeret psykologiske dynamikker i erhvervslivet. Han har været med i toppen af dansk erhvervsliv, arbejdet med topchefer, prisvindende skuespillere og andre high performers i hele verden. Han har også undervist på universiteter i ind- og udland.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En malebog for voksne
    af Pia Ribberholt
    120,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En malebog for voksne med skønne grafiske tegninger i moderne udtryk. Farvelæg Afrika inviterer på en eventyrlig rejse til Afrika for hele familien. Tag med til de imponerende pyramider, og besøg kontinentets højeste bjerg, Kilimanjaro. Afrikas natur og dyreliv hører til klodens smukkeste, så kom med på safari og se de mange vilde dyr og de eksotiske planter. Der er giraffer, næsehorn, geparder, flodheste, løver, strudse og mange, mange flere. Der er også de skønneste blomster og træer, og som om det ikke var nok, så er der også det afrikanske kunsthåndværk som masker og krukker. Det hele venter bare på at blive farvelagt, og alle kan være med, for både børn og voksne vil opleve, hvordan glæden og roen breder sig, når man bliver opslugt af arbejdet.Om forfatteren:Pia Ribberholt er uddannet sygehjælper og selvlært tegner, illustrator og maler. Hun har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Hun illustrerer desuden undervisningsmaterialer til folkeskolen. Hun er også maler og har deltaget på censurerede udstillinger. Hun har været nomineret til Orlaprisen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - integration med blødende hjerte
    af Samira Darawshe
    197,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I 2003 bliver israelske Samira med sine to døtre familiesammenført til Danmark. Hun rejser fra en muslimsk kultur, hvor alt handler om roller i familiens fællesskab. Om ære, om religion og om at gøre nytte. I den frie kultur mod nord fascineres hun derfor af de små lys i mørket, hvor retten til at være sig selv nærmest går forud. Men desværre går hendes integration helt i stå efter den 13. september 2011, hvor børnene tvangsfjernes, og hun og manden fængsles. Hun lever herefter helt alene og skriver sig nu vej gennem smerten og om sine svære møder med myndighederne for at få børnene hjem. De to kulturer, som hver indeholder godt og skidt, gør hendes rejse konfliktfyldt, hvor hun ikke længere ved, hvad der er normalt. Hun udfordres dagligt på sine tanker, sin adfærd og sine værdier. Vil det nogensinde være muligt for hende at blive ”rigtig dansk”? Uddrag af bogen Jeg græder højt og går ned på knæ foran politimanden og tigger. – Jeg vil gerne sige farvel til mine børn! Giv mig en chance. Politimanden ser ned på mig og ryster på hovedet og kigger så væk. Jeg vender mig om, stadig på knæ, og kigger op på politidamen. – Har du ikke selv børn? Vil du ikke nok give mig lov til at se mine børn? – Nej, det kan jeg ikke, svarer hun. Hendes svar gør mig svimmel, og det bliver mørkt for mine øjne. Jeg forsøger at acceptere det i hovedet, men mit moderhjerte vil ikke høre efter, og jeg forsøger lidt efter igen at spørge, da jeg tænker på min lille dreng. Nej, heller ikke Amir må jeg se. Jeg kan næsten ikke beskrive det, og alt vælter rundt inden i mig. Vi går ud på gangen, og min mand græder stadig højt. Jeg ser rundt ved indgangen, men kan ikke få øje på børnene. – Hvor er I, Sarah, Malak og Amir? Mama kan ikke leve uden jer. Jeg elsker jer. Jeg har kun jer her i Danmark! råber jeg højt. Om forfatteren Samira Darawshe er født 1967 i Nazareth, Israel og har boet i Danmark siden 2003. Arbejder til daglig som laborant og tolk i arabisk, hebraisk og dansk. Hendes egen skæbnesvangre livshistorie og mangeårige tolkeerfaring har givet hende bred indsigt i flygtninges udfordringer ved at integrere sig i dansk kultur. En erfaring, hun gerne deler med myndighederne og flygtningene for at forbedre integrationen.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Dominic-trilogien. Erotisk roman
    af Pernille Vørs
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Alt er vendt op og ned i Catharinas liv, efter hun er blevet introduceret for Ian Dominics verden. Til trods for de voldsomme ting, som han har udsat hende for, har han stadig en plads i hendes hjerte. Da han erklærer sin kærlighed til hende, sætter hun ham ubevidst på en prøve, men i virkeligheden er det hende selv, der igen bliver udfordret, da hun finder ud af Ians livslange hemmelighed. Den hemmelighed, der til dels er skyld i hans mørke side. Catharina kan ikke lade hemmeligheden ligge og begynder derfor at grave dybere i Ians fortid – uden hans viden. Men en fortid kan være hemmeligholdt af så mange årsager. Det er ikke kun Ian, der har interesse i at holde sandheden skjult, andre med mere dystre intentioner ser også gerne at fortiden forbliver fortid. Englens død er sidste bind i Dominic-trilogien. Tidligere udkom Spillet om sirenen og Magtens pris. Uddrag af bogen ”STOP!” halvråber han, så jeg farer sammen af overraskelse. Jeg var jo ikke færdig med den lille tale, som jeg har øvet mig så meget på. Som en storm uden varsel er han henne ved mig, hans ansigt er forvrænget af det pludselige raseri. Jeg synker besværet. Hans blik er dræbende, og jeg vil trække mig, men han griber fat i mine arme og snerrer hidsigt: ”Fuck. Nej. Catharina. ”Jeg blinker åndsfraværende op mod ham. ”U-undskyld, jeg forstår ikke.” ”Du gør det jo kun for at hævne dig,” hvæser han arrigt. ”Hvad …” Jeg kan ikke tro min egne ører. ”Hvad gør jeg? ”Han ser ondskabsfuld ud, som han står der og stirrer vredt på mig. Jeg kan slet ikke genkende manden over for mig. Jeg vil væk fra ham. ”Ian, slip mig,” prøver jeg bedende. Han hører mig ikke, eller også vil han ikke høre mig. ”Du gør kun det her for at få penge. Men du får ikke en krone af mig. Om forfatteren Pernille Vørs (f. 1973) debuterede i 2014 med Spillet om sirenen. Nu hvor hendes to voksne børn er flyttet hjemmefra, og det kun er hende selv, hendes mand og deres tre katte, har hun fundet masser af tid til at skrive, mens hun nyder naturen i deres lille hus i Lejre Kommune. Med sin Dominic-trilogi præsenterer hun kvindelige læsere for solid erotisk litteratur efter amerikansk forbillede – men med et umiskendeligt dansk islæt.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Boost din sundhed og få stabilt blodsukker med 90 lækre opskrifter på desserter og bagværk - uden mel og sukker
    af Tatjana Albinus
    147,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    LOW CARB LÆKKERIER er en kogebog fyldt med opskrifter på lækkerier uden mel og sukker. Opskrifterne er relevante for diabetikere, glutenallergikere, personer med opmærksomhedsforstyrrelser, så som ADHD, samt alle der bare ønsker en sundere livsstil og en kost med færre hurtige kulhydrater. Bogen byder også på masser af tips til en sundere hverdag og er krydret med personlige anekdoter. Om forfatteren: Tatjana Albinus er født i 1975 og uddannet ernæringsøkonom med speciale i human ernæring og LCHF. Desuden er hun lærer, aerobic- og zumbainstruktør og uddannet BioSignature Coach hos Charles Poliquin, USA. Hun er skribent og madblogger og tilbyder kost- og livsstilsvejledning.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Bygger på virkelige hændelser
    af Kim Basse
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Lars voksede op i det kriminelle og socialt belastede kvarter Frydenlund, hvor teenageårene var præget af vold, stoffer og rambuktyverier. Faren var alkoholiker, moren skredet, og storebroren og vennerne ”tabere” som han selv. På overfladen ser det ud til, at Lars i dag har brudt sin sociale arv: Han er blevet uddannet arkitekt og venter et barn med sin kæreste Mette, der er jurist i sin fars advokatvirksomhed. Men Mette kender ikke til Lars’ barske baggrund, der stadig hjemsøger ham, og sandheden truer nu både ham selv og hans ufødte barn. Man siger, at klæder skaber folk, men gør titler som arkitekt, havnearbejder og arbejdsløs det også? Det spørgsmål angriber Det halve menneske og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at bryde den sociale arv. Det halve menneske bygger på virkelige hændelser og er bl.a. inspireret af Tilst-sagen fra Aarhus, hvor to unge biltyve blev skudt og dræbt af politiet. Uddrag af bogen Antændt af adrenalinet går du direkte mod ham. Han siger et eller andet, men du hører kun dit eget heftige åndedræt og pulsen banke i dine tindinger. Han råber noget. Peger ind mod forretningen. Du knytter din hånd og venter, til han er tæt nok på. Han har høje tindinger, en bred næse og overskæg. Han ligner en idiot, og det er han sikkert også, sådan en af de der nævenyttige og selvfede parcelhusbumser, der kun kan fungere, hvis ligusterhækken er snorlige, og bedene er revet og uden ukrudt. Nu har han set ukrudt, der skæmmer gadebilledet i form af to maskerede rambuktyve. Du venter, til du er helt tæt på ham og kan se det hvide i hans øjne. Vreden stråler ud af dem. Hans mundvige dirrer. Han vil forme nogle ord, beordre dig til noget, du ikke har lyst til. Du mærker vreden stige op fra mellemgulvet, og du retter den mod den lille selvfede parcelhusbums. Og så svinger du armen. Du rammer ham klokkerent i hovedet og mærker hans kindben mod dine knoer. Idioten er ramt. Han falder om på jorden. Om forfatteren Kim Basse er uddannet jour­nalist og har arbejdet for bl.a. TV2 Østjylland og Nordiske Medier. Ideen til Det halve menneske affødtes af hans egen opvækst i den kriminelle og socialt belastede bydel Frydenlund i Aarhus. Erfaringerne herfra trækker han ofte på både i sit virke som journalist og som forfatter.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Vibeke Rejnholt Pfeiffer
    201,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode. Uddrag af bogen Jeg fortryder noget så hårdt, at jeg lod mig lokke til at blive indlagt på denne galeanstalt. Jeg er så fortvivlet og nedtrykt over at være her. De mennesker her, som fortæller lægerne usande ting om mig, kan jeg ikke respektere. For mennesker, som graver en grav for andre, falder selv i den til sidst. Og tror overlægen og lægerne virkelig, at jeg er så simpel, ond og utaknemmelig, så lad dem tro det. Min samvittighed er fri, så lad dem sige, hvad de vil. Jeg er snart ligeglad. Det skulle ikke undre mig, dersom der kommer nogen og siger, at jeg har slået en patient helt eller halvt ihjel. De siger, at det er mig, som hele tiden laver ufred. Det er løgn. Om forfatteren Vibeke Rejnholt Pfeiffer er født 1947 i Aarhus. Hun blev sygeplejerske i 1969 og har arbejdet som sådan i Danmark, Grønland, Færøerne og Norge. Hun har desuden boet i Italien, Thailand og Grækenland. Hun nærer en stor interesse for slægtsforskning og har været medlem af Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn i flere år.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En guide til deres plader
    af Jon Brændsgaard Toft
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Gnags har 50-års jubilæum. Samtidig er det 30 år siden, der sidst er blevet skrevet en bog om gruppen, så jeg tænkte, at det var på tide med en ny. Ganske vist har jeg kun levet lidt over halvt så lang tid, som Gnags har eksisteret, men jeg har været fan af musikken, siden jeg selv var i stand til at betjene en walkman. I denne bog forsøger jeg at gå i dybden med Gnags’ udvikling. Jeg analyserer deres plader fra både et tekstmæssigt, musikalsk og lydteknisk synspunkt. Samtidig har jeg medtaget så mange historiske facts, som jeg har kunnet grave frem ved hjælp af andre bøger, leksika, avisartikler og interviews gennem tiderne. Bogen er tænkt både som en rejse i Gnags’ udvikling, som en præsentation af de enkelte albums for nye lyttere, der gerne vil vide mere om, hvad de går ind til. Og så er den en samling af al den information om gruppen, jeg har kunnet finde, som etablerede fans måske vil synes er sjovt at få med. Om forfatteren Jon Brændsgaard Toft er en dansk musiker og forfatter, der tidligere har udgivet ungdomsbøger i science fiction-, fantasy- og krimigenrerne.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - 24 fugle til juletræet
    af Lars Holmsted
    120,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Flet en fugl til jul! Familien Holmsted har gjort det i tre generationer. I denne bog præsenteres 24 helt nye fugle til at hænge på juletræet. Alle fugle er vist med tydelige skabeloner. Frem med saks og papir, her kan alle være med! Fummelfingre får man kun, når man ikke forsøger sig. Om forfatteren: Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle. Bind 1, ISBN 978-87-92801-56-2 Bind 3, ISBN 978-87-93395-62-6

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - en vejledning til hverdagen
    af Sia Lembrecht
    127,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hverdagen kan være både svær og kedelig, når du har en hjernerystelse. Du har brug for hvile, hvile og mere hvile, smerter er en fast del af dagligdagen, og vejen tilbage til en normal tilværelse virker lang og uoverskuelig. Sia Lembrecht Buggeskov har selv haft en hjernerystelse, og hun har derfor skrevet den bog, hun ville ønske, nogen havde givet hende dengang. Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen indeholder, som titlen afslører, en række gode råd til, hvordan du bedst håndterer de situationer, der inden hjernerystelsen virkede så uendeligt nemme. Derudover byder den også på komplementerende tegninger til farvelægning – en afslappende måde at fordrive tiden på, der samtidig stimulerer hjernen. Bogen er skrevet i et enkelt og direkte sprog, så alle aldersgrupper kan forholde sig til den, og den perspektiverer hovedtraumer, så også pårørende kan få noget ud af at læse den. Om forfatteren SIA LEMBRECHT BUGGESKOV er født i 1989, uddannet socialrådgiver og bosat i København. I 2011 pådrog hun sig en hjernerystelse og fik senere konstateret postcommotionelt syndrom. Hun har skrevet Hjernerystelse – en vejledning til hverdagen for at hjælpe andre gennem udfordringerne, et hovedtraume kan medføre.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Personlig beretning om at være usynlig syg
    af Kasper Valentin
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad gør man, når man pludselig rammes af invaliderende smerter, som lægerne bare siger er indbildning? Hvad gør man, når man mister sin identitet og bliver opgivet og overladt til sig selv af det system, der ellers skulle hjælpe en? Det som ingen ser fortæller Kasper Valentins barske historie om at være usynligt syg, og hvordan han håndterede det, at hverken læger, familie eller venner kunne se, at der var noget galt med ham. Det er også historien om, hvordan han fik tilværelsen til at fungere igen, efter han mistede sin gamle tilværelse og sine drømme om fremtiden. Uddrag af bogen Hver gang jeg kom til min læge, kunne jeg mærke, at han var en smule irriteret over, at jeg ikke ville acceptere min formodede psykiske sygdom. Jeg blev ligeledes irriteret over, at han kunne finde på at nævne det over for mig, da jeg allerede havde en erklæring fra en psykiater på, at der intet psykisk var galt med mig, men den var han åbenbart hævet over. En dag, hvor jeg havde en konsultation hos ham, havde han lige været på et kursus i en ny diagnose. Det var første gang, at jeg hørte ordet funktionel lidelse. En psykiatrisk diagnose, som samler stort set alle fysiske diagnoser under én psykisk paraply. Om forfatteren Kasper Valentin (f. 1983) er opvokset og bosat i Svendborg. Han er uddannet folkeskolelærer og CEO for sundhedsportalen BetterWing. I 2008 blev han ramt af invaliderende smerter, der ændrede hans liv, og han har siden da oplevet systemet indefra og de udfordringer, en usynlig sygdom fører med sig. I 2014 medvirkede han i DR-dokumentaren De uhelbredelige?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Barndomserindringer og refleksioner
    af Flemming Rasmussen
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Det er bedre at være konge i lorteland end lort i kongeland”. Et ordsprog som en god ven engang brugte, da vi snakkede om ”det gode liv”. Men ordsproget passer også på mit barndomsliv i den lille landsby Hårslev på Nordfyn. Vi følte os som konger i landsbyen, som ret beset udefra godt kunne betragtes som lorteland sammenlignet med at vokse op i Bogense eller, helt uden for vores fantasi, i storbyen Odense. Men vi havde mange muligheder i Hårslev, og jeg følte på mange måder i min barndom, at jeg levede i kongeland. Alle mennesker har en historie at fortælle. Ved at sætte mig et skrivespor om barndommen fortæller jeg en del af danskernes historie. Samtidig glæder det mig at åbne skuffer fyldt med erindringer om barndommen i Hårslev. Jeg håber, at alle, der er vokset op i en landsby, kan have glæde af disse erindringer, fordi de kan genkende fortællingen. Seniorerne kan mindes den beskrevne tid, og alle andre får fortalt en god historie i bogens mange anekdoter om dengang i 1950’erne. Sidst, men ikke mindst, vil bogen forhåbentlig sætte tanker i gang, om hvorfor man er blevet det menneske, man er. Uddrag af bogen Som Lucky Luke trak jeg lynhurtigt den ladte luftpistol ud af skjorten, sigtede med skydevåbnet ude i strakt arm på Poul Barbers røv, som hvilede trygt på sadlen fem eller seks meter fra mig, og så trykkede jeg på aftrækkeren. ”Bang” sagde det. Haglet ramte plet – lige midt i røven. Poul nærmest fløj en halv meter op over cyklen, og samtidig med, han skreg av, snoede det lange rær sig rundt i luften, mens cyklen kørte videre uden Poul og væltede midt på vejen. Poul landede, heldigvis for ham, på benene med front mod mig. Jeg stod der med den rygende pistol, som stadig sigtede på ham. Jeg var taget på fersk gerning. – Hvad laver du, sindssyge dræææng? skreg han og fór hen til mig, vristede pistolen ud af hånden på mig og kommanderede: – Vi skal ind og tale alvorligt med din mor, dræææng. Om forfatteren Flemming Rasmussen (f. 1944) er opvokset i den lille landsby Hårslev på Nordfyn. I dag er han pensioneret seminarielektor (2006). Er uddannet lærer og universitetsuddannet i idræt, samt forfatter til flere lærebøger om idræts-pædagogik. Han er fodboldopdraget i Hårslev Boldklub og har senere spillet divisions-fodbold i OB. Er gift med journalist Grete Kronborg, som han har to sønner med.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Søren Vejby
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvad gør man, når alt synes godt på overfladen, men kaos hersker indeni? Den succesfulde unge skuespiller Alexander Garland flygter fra virkeligheden. Han fester og tager stoffer – han lever ved siden af sig selv. Men hans kone, Grace, er gravid, og Alexander må snart træffe et altafgørende valg: Vil han steppe up og ændre sit liv, eller vil han gøre som hidtil og selvsabotere? Hvordan ændrer man sit liv? Hvorfor siger vi et og gør noget andet? Og hvordan skaber man varig forandring? En forandring, der ikke føles som en rævesaks om benet, men som en befrielse, som at vende tilbage til sig selv – til det, man engang var eller ønsker, man var… På vej hjem fra optagelser på en nordic noir-tv-serie i Nordsverige er Alexander ved at få en nedsmeltning. Han kører for stærkt. Men en ulykke på motorvejen gør, at han må tage en omvej op gennem de svenske skove, og pludselig ændrer omgivelserne sig. Omvejen bliver til en personlig rejse for Alexander. Han møder guruen Akasha og bliver præsenteret for selvudviklingssystemet C.O.R.E. Han får en enestående mulighed for at se sine dæmoner i øjnene og begiver sig ud på en indre odyssé, en game-changer, der kan ændre alt, der kan gøre hans onder til dyder. Men han må selv gå vejen. Han har alt at vinde, men også alt at tabe. Han må risikere det hele for at opnå den sande sejr – sejren over selv. Den sande sejr er både en roman og en selvudviklingsbog. En hybrid, som ikke er set på samme måde før. En ny litterær genre. Om forfatteren Søren Vejby (f. 1974) er skuespiller, kendt fra tv-serien "Livvagterne" (2009) på DR. Han er uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2002 og har arbejdet med film, reklame og teater. Han er netop ved at afslutte sin uddannelse som journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og skriver allerede freelance. I 2012 debuterede han med romanen Upcoming, der modtog fine anmeldelser. Søren Vejby har en daglig meditations-praksis, dyrker yoga og har det sorte bælte i kampkunsten aikido. Systemet C.O.R.E., som er beskrevet i romanen og kan bruges af alle, der ønsker positiv forandring, er udviklet af Søren Vejby selv via egne erfaringer med at ændre sit liv til det bedre. Han skriver på sin tredje roman, en krimi, der foregår i det københavnske skuespillermiljø.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Spiseforstyrrelser
    af Mette Fuglsang
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Mette Fuglsang fortæller en gribende og personlig fortælling fra sit eget liv, og hun kommer helt tæt på en masse følelser, som mange normalt ikke taler om. Hun tager kampen op mod lavt selvværd, en spiseforstyrrelse og et brudt forhold, som hun ikke kan slippe igen. Mette fortæller uden fløjlshandsker om den periode i sit liv, hvor alt blev kaos, og hvor ingen kunne forstå hende. Hun fortæller om, hvordan hun selv tog kampen op mod sin indre kritiker og lærte at følge sit hjerte, og hvordan hun endelig lærte at elske sig selv og skabe det liv, hun ønsker. Uddrag af bogen En overgang havde vi hindbærsnitter i fryseren. De kunne godt spises, selv om de kom direkte fra fryseren - når det nu skulle være. Og en enkelt gang var jeg så desperat, at jeg tyede til frosne pølsehorn. Pølserne var gennemfrosne, og det var absolut ingen fornøjelse at spise dem. Men det var dog trods alt mad, og det var min eneste mulighed for at stille trangen, så ned kom de. Det værste var stadig skammen, den kunne jeg slet ikke rumme. Det var en ulidelig tanke, at Jesper skulle opdage, at jeg var så ulækker, svag og frastødende, at jeg kunne finde på at tømme fryseren for hindbærsnitter og pølsehorn, så jeg blev nødt til at skjule det. Men der forsvandt jo sjovt nok jævnligt noget mad fra vores lager, og selvfølgelig lagde han mærke til det. En dag spurgte han mig, hvor hindbærsnitterne i fryseren var blevet af. Han vidste jo godt, det var mig, der havde spist dem, men han fik alligevel spurgt på en måde, så jeg fik lov til selv at forklare mig. Det var forfærdeligt. Jeg var den lille pige, der var blevet taget med fingrene i kagedåsen, og skammen var uudholdelig. Om forfatteren Mette Fuglsang er klinisk diætist og er nu i gang med at uddanne sig til psykoterapeut. Efter selv at have kæmpet sig vej ud af en spiseforstyrrelse, blev det vigtigt for hende at fokusere på psykens påvirkning på vores spisemønstre. Det har ført til, at hun nu driver sit eget firma, der hjælper mennesker med at komme ud af overspisning. Se mere på www.mettefuglsang.dk

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Den sandfærdige beretning om en børnemishandling
    af Knud Jakobsen
    119,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Heksen fra Fjaltring” er beretningen om Britta og hendes fire søskende, der bliver udsat for makaber mishandling, da deres mor dør, og deres far får en husholderske. De tre søstre holdes indespærret på loftet og ligger hver nat bundne i deres senge. De får dagligt slag og spark, spiser af ulækkert service og får aldrig noget at drikke. Mishandlingen går især ud over den lille Jytte, der blandt andet bliver forbrændt og hængt op i benene. En tilfældig borger anmelder en dag mishandlingen til kriminalbetjent Mads Spanggaard, som tager affære. Husholdersken bliver fjernet, kommer for retten og bliver dømt, men som voksne er alle søskende stadig mærket af de år, hvor hun regerede i huset. Historien slutter med et kort blik på Brittas voksenliv. Hun ender som nordsøfisker i Thorsminde, hvor hun lever lykkeligt sammen med sin mand Kesse, men stadig må kæmpe for at holde den elendige barndom på afstand. Uddrag af bogen Vi var dødsens rædde. Vi listede og turde kun hviske til hinanden, men alligevel mente hun, at vi støjede, og inden længe fandt hun på noget nyt. Vi skulle bindes. Når vi om aftenen blev beordret i seng, bandt hun os på hænder og fødder. Hun gjorde det så brutalt som muligt. Hænderne blev bundet på ryggen med sejlgarn eller tøjstrimler, mens armene blev snøret sammen oven for albuerne, og især det sidste gjorde ondt. Albuerne blev snøret så kraftigt sammen, at underarmene lå parallelt mod hinanden, og det var ren tortur. Det var svært at finde en stilling, man kunne ligge i ret længe ad gangen, uden at hele kroppen smertede, og i virkeligheden var det ødelæggende. Den konstante sammensnøring af albuerne på ryggen medførte, at brystkassen blev deformeret, og at de nederste ribben kom til at stikke ud. Vi bærer alle sammen præg af det i dag, og især på Betty kan det tydeligt ses. Om forfatteren KNUD JAKOBSEN f. 1945 i Skagen. Student fra Frederikshavn Gymnasium og udannet journalist. Ansat i A-pressen fra 1965 til 1970 og i De Bergske Blade/Midtjyske Medier fra 1970 til 2012. Har skrevet bøgerne Gert Normann, 2012 og Danskeren bag bomben, 2013.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Christian Aziz
    184,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En dansk sømand og soldat drager i 2008 på mission ombord på HDMS Absalon for at bekæmpe pirateriet ud for Afrikas Horn. Omtrent samtidig lader en somalisk fisker sig hverve som havfrelser ansporet af et ønske om at se retfærdigheden ske fyldest. To mænd på kollisionskurs i Det Indiske Ocean. Hvor krydses deres veje, og hvem er den fremmede, når det sker? En fremmed krydser dit spor er en medrivende fortælling om Danmark som krigsførende nation og om den mest fejlslagne stat i verden i nyere tid: Somalia. Om udsendte soldaters glæder og afsavn. Om at træffe afgørende beslutninger i ens privatliv mens man er langt væk fra de rammer, hvori det udleves, og om et helt lands lidelseshistorie samlet i ét menneskes skæbne. Uddrag af bogen Hvornår begynder et hav? Thomas lå i sin køje på vej gennem Det Røde Hav og funderede. Han prøvede at danne sig et overblik over alt det vand, han havde sejlet på i sit korte liv, mens han smagte på alle de ord, man brugte til at navngive, hvad der i bund og grund alt sammen blot var saltvand: Ocean. Hav. Sund. Fjord og bælt. ... Abdi sad på stranden og stirrede ud i det endeløse mørke. Han var næsten voksen. Som så mange andre somaliere født i starten af halvfemserne vidste han ikke helt, hvor gammel han var, fordi tørkeårene i hans barndom havde ødelagt de to årlige høstsæsoner så mange gange, at deres mødre kun kunne anslå deres sønners aldre. En dag for nogle år siden var Abdis far stævnet ud fra det sted på stranden, hvor han nu sad og lyttede til den hypnotiske brænding. Abdi havde kun været en lille dreng, der altid plagede om at komme med ud og fiske. For ham var havet dengang blot en legeplads og noget, man boltrede sig i. Hans far kom aldrig ind igen. Båden drev tom i land to dage senere. Siden den dag havde Abdi været familiens overhoved, og havet havde mistet sin uskyld. Om forfatteren Christian Aziz (f. 1981) er opvokset i Gladsaxe lidt nord for København. Underviser og foredragsholder. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium og efterfølgende sprogofficer i arabisk. Udsendt med det danske krigsskib Absalon på dets første togt til Afrikas Horn for at bekæmpe pirateri i 2008. En fremmed krydser dit spor er hans skønlitterære debut.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jens Plesner
    163,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Da jeg for adskillige år siden begyndte at opsøge danske naturlandskaber, åbnede en ny side af Danmark sig for mig. En vildere, større og mere fascinerende side, end jeg på forhånd havde troet mulig. Jungleagtige skovområder, træstammer, der snor sig hen af jorden som slanger, krystalklart og samtidig intenst blåt vand, åbne landskaber med spredte træer, så man næsten føler sig hensat til en savanne, og ørkenlignende steder inde i landet, er blot nogle af de ting, man kan opleve. Nogle steder er så fremmedartede fra det Danmark, man normalt kender, at det næsten kan virke som at være i et andet land. Denne bog viser i billeder variationsrigdommen i nogle af de smukkeste og mest særegne danske naturlandskaber, jeg har oplevet og giver konkrete anvisninger på, hvordan du kan komme ud og sanse denne rigdom. Uddrag af bogen Ja, landbrugslandskabet har sin egen skønhed, men det danske landskab rummer mange, mere eller mindre skjulte, store og små naturlandskaber, som adskiller sig fra det typiske landbrugslandskab og samtidig har en særegen skønhed, der som minimum står mål med landbrugslandets. Jeg har ikke barndommens tilknytning til disse naturlandskaber, fordi jeg først som voksen for alvor begyndte at interessere mig for dem. Men det giver mig en dyb ro og stor glæde at være i dem. Om forfatteren Jens Plesner er født i 1972 og bor i Aarhus. Han går eller løber ugentligt i skoven og ved havet i sit nærområde. I weekender og på ferier, sammen med venner og familie eller alene, fylder naturoplevelser i Danmark eller udlandet meget. Til daglig arbejder han med juridiske og politiske forhold inden for vandforsyning, spildevandsbehandling og klimatilpasning.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - en roman om Sydslesvig 1937-1950
    af Finn Egeris Petersen
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Romanen tager sit udgangspunkt i Sydslesvig i byerne Tønning og Slesvig og dækker årene 1937-1950. Vi følger drengene Wilhelm og Kars i deres opvækstår under og omkring 2. Verdenskrig. Wilhelm er en kunstnerisk begavet dreng med en nazistisk far, der meget mod sin vilje indrulleres i de nazistiske ungdomskorps ”Jungvolk” og ”Hitlerjugend” og til sidst sendes til Østfronten. Kars har allerede mistet sin far i krigen og forsøger på egen hånd at hindre englændernes tilintetgørelse af sin hjemstavns ø, Helgoland. Drengenes historier fortælles parallelt, men forenes til sidst, da de to hovedpersoner mødes efter krigen med Kars’ far som den store fællesnævner. Fælles for begge drenge er dog, at deres fædre er fraværende, henholdsvis fysisk og åndeligt. Romanens overordnede tema er ”Det Tredje Riges” storhed og fald, og det danske mindretals eksplosive vækst og stagnation efter krigen. Uddrag af bogen Kars var blevet vandkæmmet af sin mor, iført en ren ternet skjorte, korte læderbukser med seler, knæstrømper og bar sin ransel på ryggen, da han trådte ud i den lille Martje-Flohrs-Straße for at gå i skole. Han snusede til sin skjorte, jo den var god nok, den stank af rejer og mindede ham om, hvem han var, en fattig friserunge på vej til den danske skole. Det var mærkeligt med den danske skole – dens aflange røde bygning med de hvide vinduer lå lige om hjørnet i Yurian-Ovens-Straße, og alligevel lå den i en anden verden. Det var, som om solen altid skinnede på den, også når det regnede i resten af byen. I samme øjeblik han trådte ind i skolegården, steg solen op og spredte guld på sky. Skolegården var heller ikke bare en gårdsplads med grus, men snarere en eng oversået med fagre blomster, der tittede til hinanden. At træde ind på skolens grund var som at blive forvandlet. Om forfatteren Finn Egeris Petersen er præst, fra 1989-2000 i Arrild/Toftlund i Sønderjylland, fra 2000-2008 for Den danske Menighed i Paris og fra 2008 for Den danske Menighed Sct. Jørgen-Mørvig i Flensborg.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En svag dreng
    af Jens Mortensen
    149,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En bog om hvordan man kan gå igennem livet alene. Også i selskab med andre. Følelsen af ensomhed er overvældende, når livet er formet med mishandling, svigt, mobning og seksuelle overgreb. Denne følelse kan forstærkes, i mødet med læger, sagsbehandlere og andre, der sjældent har noget konstruktivt at byde ind med og tit forværrer situationen. Citat fra bogen: Den psykologiske binding og taknemmelighed over for en bøddel er stærk og ret uforståelig for de fleste, heldigvis! Der opstår et stærkt bånd imellem bøddel og offer, hvor al modstand er nytteløs, og al opmærksomhed ’god og eftertragtet’. Uddrag af bogen Jeg lå i sengen hver aften og nat. Lyttede til, om hun kom ud af soveværelset. Hvis døren gik, så var den nok gal. Så stod jeg op og lyttede til døren og registrerede alt det, der foregik. Jeg var 7-8 år. Det var nu rutine, at jeg samlede de ting i køkkenet, som min mor kunne skade sig selv med, og tog dem med i seng. Men først når hun havde lagt sig. Om forfatteren Jens Mortensen (f. 1969) Avisbud, trykkerimedarbejder, opvasker og meget mere de første arbejdsår indtil 14-årsalderen. Herefter fotohandler, fotograf, bartender og senere bl.a. butiks­chef. De seneste mange år som netværkskonsulent, systemadministrator og supporter. Det er overskrifter, som kan forvirre udtrykket på et CV. Men er også konsekvensen af et liv præget af angst, depression og bl.a. alkohol, som hjælper.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Palle Diaz-Cordoves Sandager
    120,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Du kan! Lyset trænger ind ad de små sprækker er en selvbiografisk bog om forfatterens liv med særligt fokus på hans sklerose og dens betydning for hans liv. Den henvender sig særligt til folk med sklerose eller pårørende, men hovedbudskabet om at forsøge at se positivt på tilværelsen lige meget, hvad der sker, er universelt og gør at bogen også henvender sig bredt. Bogen er struktureret i små kapitler fra forskellige tidspunkter i forfatterens liv, og stilen er kortfattet og lige til sagen. Du kan! har to store kvaliteter. Den ene er, at forfatteren giver folk et indblik i, hvordan det føles at blive ramt af sklerose. Hvordan det ændrer en persons liv radikalt. Og den anden er den positive attitude, forfatteren står på mål for, hvor han via sit eget eksempel demonstrerer en tilgang til livet, hvor der aldrig gives op. Uddrag af bogen Selvom man ikke kan spå om fremtiden, ved jeg med sikkerhed, at jeg får det værre. Jeg håber bare, at jeg vedbliver at leve sammen med min dejlige hustru. At vi i takt med udviklingen af min sygdom finder ud af at tilpasse vores forhold. Det vil, ved jeg, kræve, at jeg mobiliserer alle de ressourcer og al den energi, jeg overhovedet kan. Jeg håber, at min elskede hustru er parat til at sluge den hærskare af kameler, som vil komme. Mit håb er, at jeg vedbliver at være omgivet af mennesker, som elsker mig. Nogen, som ser mig som et menneske, ikke kun som en skleroseramt. Om forfatteren Palle Diaz-Cordoves Sandager er født i 1962. Han blev uddannet som folkeskolelærer i 1991. I sit arbejdsliv var han leder af en skolefritidsordning. Palle Diaz-Cordoves Sandager har spillet musik, tegnet, formgivet og udgivet flere børnebøger. Han har siden år 2000 været førtidspensionist.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.