Bøger udgivet af Museum Tusculanums Forlag

I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed udgives Finlands nationalepos Kalevala som Finlands svar på den islandske Edda og Homers Iliaden og Odysseen forløser Kalevala den finske folkesjæl gennem mytologiske skildringer af bl.a. verdens skabelse, mægtige heltegerninger, stærk magi og vild natur. Kalevala består af 50 sange og blev nedskrevet efter mundtlig tradition og udgivet første gang i 1835 af den finske læge, folkemindesamler og sprogforsker Elias Lönnrot (1802–1884).Epossets mange temaer og personer udfolder sig i en mytisk verden, der udgøres af tre riger. I Kalevala bor heltene: gamle, vise Väinämöinen, muntert viltre Lemminkäinen og mestersmeden Ilmarinen. I riget mod nord, Pohjola, regerer Pohjagårdens magtfulde kone, Louhi. Mellem de to riger hersker en indædt strid, dels om kvinder, dels om vidunderkværnen Sampo, der maler penge, korn, salt og andre uundværlige goder. Stor betydning har også dødsriget, Tuonela, hvis grænse markeres af Tuonielven. Denne jubilæumsudgave er illustreret med værker af den finske kunster Akseli Gallen-Kallela (1865–1931), der gennem det meste af sit liv var dybt optaget af at fortolke Kalevalas righoldige emnekreds som et centralt element i det finske folks karakter og historie. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har skrevet bogens forord, i hvilket majestæten beskriver sit første møde med det finske nationalepos, sin fascination af digtet, sin glæde over, at det nu præsenteres i denne form, og sit ønske om, at det må finde mange nye danske læsere. Værket udgives i Hilkka og Bent Søndergaards prisbelønnede danske oversættelse fra 1994. Den 23. sang med formaninger til en ung kvinde, der skal giftes, er i denne nye udgave tilføjet i oversættelse af Erik Skyum-Nielsen. Desuden bringes en introduktion til Kalevalas verden af direktør for Kalevalaselskabet i Helsinki, Ulla Piela, samt en fyldig kunsthistorisk præsentation af Akseli Gallen-Kallelas œuvre ved Jens Fleischer.

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Poser med sydesalt, tangtage og friskfanget jomfruhummer på havnen i Østerby er noget af det, der kendetegner Læsø i dag. Befolkningen på Kattegats største ø har gennem de sidste 500 år måttet tilpasse sig de barske omgivelser i en grad, der voldsomt har indvirket på både natur og lokalkultur, og den historie kan aflæses i de karakteristiske Læsø-produkter. Læsø Land er et storværk og et livsværk. I 1949 påbegyndte Bjarne Stoklund i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelsers regi sine studier af Læsø. Gennem registrering, interviews og iagttagelser blev Læsøs gamle folkekultur belyst, som den kunne huskes af gamle læsøboer, og som den endnu oplevedes i de mest gammeldags miljøer på øen.Stoklund optegner den læsøske historie og udvikling som et produkt af befolkningens tilpasning til øens økologiske forhold og til de bredere politiske og økonomiske omstændigheder i perioden 1550-1900. Han beskriver den kønsmæssige arbejdsdeling, hvor kvinderne arbejdede med øens begrænsede ressourcer, mens mændene fiskede og handlede med tømmer fra Norge og senere spillede en vigtig rolle i 1800-tallets internationale skibsfart. Også bjærgning af vrag, dvs. strandede handelsskibes ladninger, udgjorde en vigtig del af læsøboernes erhvervsøkonomi.Stoklund har haft et enestående kildemateriale til rådighed, dels fordi han har kunnet trække på sin familie, som stammer fra Læsø, dels fordi Læsø i lang tid har bevaret gamle vaner og arbejdsmetoder. Han beskriver indgående saltproduktionen, arbejdsredskaberne og de skiftende materielle vilkår og retter læserens blik mod en række betydningsfulde økokriser; ikke mindst den udmarvning af naturen, som var resultatet af et stort behov for brænde til den tidlige saltproduktion, og som gjorde, at store mængder sand bredte sig ind over øen. Værket er i to bind: Kvinden og jorden og Manden og havet.

Keramikken er i høj grad indlejret i dansk kultur. Siden stenalderen er leret blevet bearbejdet af mennesker og brugt til fremstilling af alt fra byggematerialer og brugsting til skulptur og udsmykning. Efter 2. Verdenskrig etableredes rundt om i hele Danmark en lang række enmandsværksteder af keramikere med professionelle uddannelser. De fik hurtigt en produktion i gang, godt hjulpet af forbedret teknisk udstyr og stimulerende efterspørgsel efter gode funktionelle brugsting. Sideløbende med brugskeramikken udførte værk­steds­keramikerne unikke arbejder, som efterhånden tog over i takt med den stigende konkurrence og tidens kunstneriske og idemæssige strømninger. Årene fra 1980 til nutiden udgør en rig periode i dansk keramik, hvor keramikere og kunstnere med forskellige forudsætninger og forestillinger skabte eksperimenterende værker.Dansk Værkstedskeramik 1950-2010 i Designmuseum Danmark giver med 632 værker af 133 biograferede keramikere og kunstnere som Asger Jorn, Ursula Munch-Petersen, Nina Sten-Knudsen, Peter Brandes, Jørgen Herman Kähler, Bjørn Nørgaard og Bjørn Wiinblad et unikt indblik i spændvidden og den høje kvalitet i den danske keramik, som er repræsenteret i samlingen på Designmuseum Danmark. Bogen indeholder en gennemgang og beskrivelse af museets samling af unikke keramiske værker fra en periode på 60 år, fra efterkrigstiden frem til i dag. Bodil Busk Laursen tegner et billede af mangfoldighed og højt niveau i dansk keramik.Værket nuancerer en skelsættende periode i dansk keramiks historie, der er overbevisende repræsenteret i Designmuseum Danmarks samlinger, og som ikke før har været fremlagt i et samlet overblik og kun udstillet i begrænset omfang.Bodil Busk Laursen var fra 1995 til 2011 museumsdirektør på Designmuseum Danmark. Hun er uddannet cand.mag. og har forsket og publiceret inden for keramikområdet.

Hvordan kan et kunstværk være en handling? Hvad er performativ billedkunst? Og hvad menes der med ordet 'performativitet'? Det er nogle af de spørgsmål, bogen Værk som handling griber fat i. Bogen er den første af slagsen på dansk, der ud fra en kunsthistorisk optik grundigt introducerer performativitetsteorien samt afprøver dens brugbarhed i forhold til værker af så vidt forskellige kunstnere som Jackson Pollock, Yves Klein, Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Eve Sussman, Vanessa Beecroft, Mark Lewis, Tracey Emin og Hayley Newman.I Værk som handling forfølger Camilla Jalving både performativetsbegrebets udvikling og skiftende betydning fra 1950'erne til i dag: Fra talehandlingsteori over kønsteori til en situationel æstetik med nedslag i begreber som performance og performativ. Bogen er inddelt i fem hovedkapitler, som handler om bl.a. performancen og det performative i forhold til hhv. det mere traditionelle billede, bevægelsen, selvet og dokumentationen af de ofte flygtige værker.Bogens mange værkanalyser stiller spørgsmål til, hvad det performative kunstværk er, hvordan det virker, og ikke mindst hvordan det interagerer med betragteren. Det sker med udgangspunkt i dansk og international samtidskunst inden for maleri, foto- og videokunst, installationskunst og performances.Camilla Jalving, f. 1972, mag.art. og ph.d. i kunsthistorie, er ansat som museumsinspektør på ARKEN

Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur - nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot ligger til grund for værket. Inge Adriansen, ph.d., er kulturhistoriker, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hun har i 2003 udgivet Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 på Museum Tusculanums Forlag.

ΒΑΣΙΣ er en dansksproget grammatik i oldgræsk beregnet for undervisningen i gymnasiet og ved anden tilsvarende begynderundervisning.Bogen indeholder en beskrivelse af det klassiske attiske sprogs grundlæggende morfologi og syntax og har desuden en række hjælpemidler til arbejdet med tekstlæsning og skriftlige opgaver. Den grammatiske gennemgang er opdelt i 20 nummererede afsnit som er inddelt efter decimalklassemetoden og omhandler lyd og skrift (1), morfologi (2–10), syntax (11–17), orddannelse (18) samt morfologisk og syntaktisk analyse (19–20). Herefter følger en lignende, kortere beskrivelse af de andre græske dialekter ud fra deres forskelle fra attisk.Bogens første nummererede afsnit om lyd og skrift indeholder desuden kortfattede beskrivelser af en række af de lydmæssige udviklinger der sproghistorisk førte frem til det klassiske græske sprog. Disse gives for at støtte indlæringen af tilsyneladende uregelmæssigheder i morfologien ved at give forklaringer på hvorfor visse uregelmæssige former ser ud som de gør.Bogen indeholder desuden en række hjælpemidler til den studerende:Forrest i bogen findes en indholdsfortegnelse som er opbygget som et systematisk index og giver brugeren et hurtigt overblik over bogens opbygning. Desuden findes en ny, grundig vejledning i hvordan man som studerende kan forstå og udnytte bogens opbygning i praksis.Bag i bogen kan oversigten over de 60 almindeligste uregelmæssige verbers grundformer og indexet over vanskelige verbalstammer hjælpe den studerende med at finde frem til ugenkendelige verbalformer i en tekst, mens den fuldstændig oversigt over alle bøjningsformer af verbet i paradigme I–V hjælper til at identificere præcis hvilken form af verbet der er tale om. Det alfabetiske index viser hvor en lang række grammatiske begreber behandles i bogen, mens Index Græcitatis indeholder græske ord og endelser med henvisning til hvor de behandles.Allerbagest i bogen findes Chilias, en liste over de 1.000 almindeligste substantiver, adjektiver, verber og adverbier som sammen med funktionsord kan udgøre op til 60–80% af ordforrådet i en gennemsnitlig græsk tekst.Denne fjerde udgave af ΒΑΣΙΣ er den mest gennemreviderede udgave hidtil. Der er tilføjet en ny brugervejledning, systematikken i decimalklasseinddelingen er strammet op, og der er foretaget utallige småjusteringer i indholdet for at klargøre teksten og forbedre eksempler, herunder en grundlæggende omformulering i hvordan objekter analyseres og en tilføjelse ved verberne i Chilias af hvilke kasus deres objekter normalt står i. Der er ligeledes tilføjet tidssvarende mønsterbesvarelser af syntaktiske analyser som er forsynet med tre eksempler på de for tiden gængse måder at opstille besvarelser på i gymnasiets undervisning. For første gang siden første udgave i 1994 er hele bogen desuden opsat påny, i et mindre og mere brugervenligt format end tidligere udgaver.

Ludovico Ariostos berømte ridderepos Orlando furioso (1516) så dagens lys for næsten 500 år siden. Det er et af renæssancens største digterværker og blev den første moderne bestseller på et folkesprog med 100.000 eksemplarer trykt inden 1580 i Italien alene, og med oversættelser til fransk i 1543, spansk i 1549 og engelsk i 1591. Orlando furioso er den dag i dag et hovedværk i verdenslitteraturen og har givet inspiration til ikke blot Shakespeare og Cervantes, men til hele det europæiske åndsliv. Dets motivverden – ridderlivets kærlighedshistorier og kampe på Karl den Stores tid – genfindes i operaer af bl.a. Lully, Händel, Vivaldi og Haydn, samt i billedkunstneriske fremstillinger af f.eks. Rubens, Ingres, Tiepolo og mange flere. Ariostos epos synger om »riddere og damer, elskov, våben, høviskhed og vrede« – og især om Roland og hans søgen efter den hedenske prinsesse Angelica, og hans vanvid, da han hører om hendes elskov med den unge saracener Medoro. Andre centrale handlingstråde er den ædle kvindelige kriger Bradamante og hendes kærlighed til saraceneren Ruggiero, og krigen mellem den kristne kejser Karl den Store (ca. 745–814) og den muslimske saracenerkonge fra Afrika, Agramante. Krigen kulminerer i slaget om Paris, hvor bl.a. Holger Danske er med. Digteren er selv til stede overalt og kommenterer løbende samtiden, krigene, hoflivet og kærligheden. Igennem sammenligninger og en altid nærværende ironi udfoldes middelalderens ridderstof til et billede på renæssancens dynamiske og modsætnings-fulde univers. Ariostos digt er fyldt med historier om magt, forræderi, heltemod og kærlighed som Shakespeares dramaer og illusionsløst som Machiavellis politiske skrifter. Den rasende Roland giver et omfattende udvalg af Ariostos hovedværk, oversat til dansk af Ida Høeg Jacobsen og professor em., dr.phil. John Pedersen. Bogen er forsynet med indledning, kommentarer og et fyldigt essay af lektor em. Lene Waage Petersen.

Walter Benjamins berømte og berygtede bog om det tyske barokdrama af den såkaldt silesiske skole, Ursprung des deutschen Trauerspiels (udgivet 1928) — er et på alle måder usædvanligt kritisk værk, der udfordrer vante kategoriseringer. Sørgespil-bogen er nemlig på én og samme tid en akademisk afhandling med alt, hvad dertil hører af lærde referencer og metodologiske diskussioner, og et avantgardistisk montageværk, der tilsyneladende undergraver den møjsommeligt opbyggede videnskabelige objektivitet med en iøjnefaldende eklekticisme og subjektivitet. Værket blev afvist som Habilitationsschrift – disputats – i 1925, men har efter Theodor og Gretel Adornos 1955-udgave af Benjamins Schriften i to bind nærmest fået kultstatus - og fungeret som inspirationskilde for en række læsere fra forskellige fagområder, hvoraf nogle har lagt vægt på det ideologikritiske potentiale, der findes i værkets problematisering af myten, mens andre har fokuseret på de semiotiske og retoriske eller sprogfilosofiske aspekter ved Benjamins barokbog og således læst den som en foregribelse af poststrukturalismens tekstualitetsbegreb og forskelstænkning. Det er imidlertid langt fra uvæsentligt, at Benjamins værk netop handler om barokken. I den europæiske barok fandt han nemlig selve forlægget for den allegoriske fortolknings- og tekstteori, som givetvis blev hans vigtigste arv, og som Sørgespil-bogen må ses som det mest ambitiøse og formfuldendte udtryk for. Benjamins hovedværk, som nu for første gang udkommer på dansk, rummer væsentlige indsigter om barokkens litteratur og kultur – indsigter, som aktuelt re- og opvurderes i fagmiljøerne rundt omkring i verden, og som altså med denne oversættelse gøres mere tilgængelige for danske litteraturhistorikere, litteraturstuderende og andre med interesse for 1600-tallet. Oversætteren, Sofie Kluge, har i sit forord til den danske oversættelse skrevet en grundig introduktion til værket. Walter Benjamin (1892-1940) var en tysk filosof, forfatter, essayist, oversætter m.m. med tilknytning til Frankfurterskolen. Sofie Kluge (f. 1975) er cand.mag. i litteraturvidenskab, ph.d, Københavns Universitet, og oversætter til dansk fra tysk og spansk. Hun har tidligere udgivet Don Quixote og romangenren på Museum Tusculanums Forlag (2006).

Denne bog kaster nyt lys over romankunstneren Jacob Paludan gennem et nærstudie af bipersonen Otto Stein fra romanklassikeren Jørgen Stein (1933). I dette første egentlige studie af Jørgen Steins storebror, Otto, sætter Frantz Leander Hansen det aktuelle og moderne i Jørgen Stein i relief. Otto Stein er levemand og en lovende landsretssagfører, men en fristelse til at bedrage i det små bliver til en svindelaffære af de helt store. Hans spil med stadig højere indsatser ender i frit fald og selvmord. Otto Steins skæbne spejler de brølende 20’ere frem mod børskrakket på Wall Street i 1929, men Leander Hansen viser, at svindlerfiguren også i høj grad har noget at sige den moderne verden. Analysen afdækker de mange lag i bedragerihistorien, herunder et meget aktuelt kriminalpsykologisk stof, og den kortlægger de faktorer, der udløser selvmordet. Den viser, hvordan romanfiguren Otto Stein er bygget op i et intenst og konsekvent litterært forløb, og fremlægger Jacob Paludan som en mester i at skildre højdramatiske skæbner. Leander Hansen perspektiverer i vid udstrækning til litterære og biografiske inspirationskilder samt til Jacob Paludans øvrige romaner.

Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 stormede svenskerne København. Forinden havde svenske tropper belejret byen fra lejren Carlstad ved Brønshøj. Svenskerne blev imidlertid mødt af en forsvarsberedt by, og angrebet mislykkedes.I Stormen på København 1659 undersøger forfatteren den 350 år lange historie om stormen på København som nationalt og københavnsk erindringssted, idet han ser på de store jubilæumsfejringer gennem tiden. Bogens undersøgelse er ligeledes et snit ned gennem 350 års kulturhistorie og erindringskultur og kommer i berøring med adskillige store danskere, fx Kingo, Oehlenschläger, Grundtvig, H.C. Andersen og Carl Nielsen.Bogens teoretiske udgangspunkt er den franske historiker Pierre Noras begreb erindringssted (lieu de mémoire) som et sted, i konkret eller overført betydning, hvor erindring og historie mødes i et spændingsfyldt samspil om følelser og identitet.Forud for bogens egentlige analyse af stormen på København som erindringssted præsenteres en kort, realhistorisk gennemgang af belejringen og stormen. Desuden ser forfatteren på de mest udbredte anekdoter og myter, der knytter sig til begivenhederne 1658-60.

Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret. Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland. For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet. Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former. Richard Jenkins er professor emeritus i sociologi ved University of Sheffield. Han har udført socialantropologisk feltarbejde i Nordirland, England, Wales og Danmark. Blandt hans tidligere udgivelser kan nævnes Social Identity (4. udg., Routledge 2014), Rethinking Ethnicity (2. udg., Sage 2008), Foundations of Sociology (Palgrave Macmillan, 2002) og Black Magic and Bogeymen (Cork University Press, 2014). At være dansk er en omarbejdet og udvidet version af Being Danish (2. udg., Museum Tusculanum Press 2012).

In Between Magic and Reality, Vibeke Steffen, Steffen Jöhncke, and Kirsten Marie Raahauge bring together a diverse range of ethnographies that examine and explore the forms of reflection, action, and interaction that govern the ways different contemporary societies create and challenge the limits of reason. The essays here visit an impressive array of settings, including international scientific laboratories, British spiritualist meetings, Chinese villages, Danish rehabilitation centers, and Uzbeki homes, where they encounter a diverse assortment of people whose beliefs and concerns exhibit an unusual but central contemporary dichotomy: scientific reason versus spiritual/paranormal belief. Exploring the paradoxical way these modes of thought push against reason's boundaries, they offer a deep look at the complex ways they coexist, contest one another, and are ultimately intertwined. Vibeke Steffen is associate professor in the Department of Anthropology at the University of Copenhagen, where Steffen Jöncke is senior advisor. Kirsten Marie Raahauge is associate professor in the School of Design at the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen.

Den danske lyrik er gennem tiden blevet formet af det danske sprogs særlige klang og præget af den danske natur, provinsbylivet, de lyse nætter, efterårsblæsten og de lange mørke vintermåneder. 100 Danish Poems giver et repræsentativt udvalg af de bedste digte fra den danske litteraturhistorie – fra folkeviserne til i dag – i en engelsksproget nyoversættelse. Bogen er en paralleludgave, der giver læseren mulighed for at læse og studere det oprindelige danske digt og den engelske oversættelse side om side. Hovedparten af digtene foreligger hermed på engelsk for første gang, og hele 64 forskellige digtere er repræsenteret – fra klassikere som Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig til moderne, nulevende digtere som Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt. Redaktørerne Thomas Bredsdorff og Anne-Marie Mai har forsynet bogen med en indledning, der giver læseren en grundig introduktion til dansk lyrik gennem tiderne ved at stille skarpt på de centrale udviklingslinjer i den dansksprogede digtnings historie og samtidig sætte den ind i en større, international kontekst. Thomas Bredsdorff, professor emeritus i nordisk litteratur, Københavns Universitet, og adjungeret professor ved International Center for Business and Politics, CBS. Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet.

Antologien Klima og Mennesker adresserer et af de absolut mest aktuelle emner i vor tid: Klimaet, klimaforandringerne og klimadebatten. Hvor forskningen omkring klimaet som udgangspunkt har taget afsæt i naturvidenskabelige metoder og målinger, betragter denne bog emnet ud fra en humanistisk optik – fra menneskets synspunkt.Den ser bl.a. på, hvilke mytologier, forestillinger og fortællinger mennesket gør brug af, når vi skal tale om og forstå klimaforandringerne og ikke mindst de konsekvenser, de har for den menneskelige tilværelse. Hvordan er isbjørnen f.eks. kommet til at spille mytisk-ikonisk rolle i klimadebatten, hvor den af kunstnere, politikere og miljøbevægelser bringes i spil som et symbol på den arktiske naturs potentielle forsvinden i en verden med klimaforandringer?Antologien består af tre dele: Første del omhandler vores kulturelle og historiske forudsætninger for at forstå og respondere på klimaforandringer. I andel del behandles de kulturelle repræsentationer og fortolkninger af klimaet, der findes i bl.a. litteraturen, kunsten og massemedierne. Sidste del handler om klima og praksis – her undersøges det, hvordan forskellige initiativer, som har til hensigt at reducere vores CO₂-aftryk, opfattes af de mennesker, der er involverede.Antologiens ni artikler er skrevet af forskere fra et bredt spektrum af det humanistiske felt. Samlet giver artiklerne et bud på en humanistisk klimaforskning, der kan skabe nye rammer for vores måde at forstå og reflektere over de klimatiske forandringer.Mikkel Sørensen er cand. mag i arkæologi og ph.d. i arktisk arkæologi, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Fra 2005-2009 ansat på Nationalmuseets center for Grønlandsforskning, hvor han har deltaget i det tværvidenskabelige GeoArk-forskningsprojekt.Mikkel Fugl Eskjær er cand.mag. og ph.d. i Film- pg medievidenskab, lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han er bl.a. forfatter til bogen 'Film som kommunikationsmedie'.

Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv handler om sommerarkitekturens historie fra Frederik 2.s lille lystslot Lundehave ved Kronborg til årtusindskiftets primitive overnatningssteder i naturen. Udviklingen afspejler forskellige perioders og samfundsgruppers forestillinger om "det gode liv". Bogen undersøger deres baggrund og formidling i debatter, bøger og tidsskrifter. Den uddyber den historiske udvikling i forskellige dele af landet og dokumenterer de mange typer af bygninger og bebyggelser - fra landsteder, sommervillaer og typehuse til feriebyer, kolonihaver og campingpladser. I sommerlandet findes væsentlig kulturarv.Den øgede fritid har skabt nye bebyggelser og landskaber. Her er der historisk og nutidigt opstået anderledes livsformer med friere kropskultur i mere naturlige omgivelser. Som en form for nære utopier er der muligheder for at nærme sig det gode liv, om ikke hele livet, så dog i ”den frie tid” om sommeren. Sommerlivet kan føre til gentagelse af hverdagen, men det kan også opleves som frirum for sociale, arkitektoniske og indretningsmæssige eksperimenter, som kan pege frem mod mere uformelle livsformer og en lettere og lysere boligkultur og større bæredygtighed.Margrethe Floryan skriver om 1700-tallets forfinede salonkultur på Sophienholm og andre landsteder og Peter Thule Kristensen om borgerskabets både rekreative og sundhedsorienterede ferieformer i Cottageparken ved Klampenborg fra midten af 1800-tallet. Nan Dahlkild uddyber den fortsatte udvikling af borgerskabets landliggerkultur med store farverige sommervillaer og hoteller omkring 1900, der blev efterfulgt af demokratisering af friluftslivet i form af kolonihaver, vandrebevægelse og Dansk Folkeferies feriebyer. Vibeke Andersson Møller fokuserer på modernismens feriehuse. Efter 2. Verdenskrig har sommerlandet fået sine egne typefritidshuse og sommerlige parcelhuskvarterer, som beskrives af Jørgen Hegner Christiansen og Nan Dahlkild.Flemming Skude formidler årtusindskiftets arkitektoniske eksperimenter.Bogen og udstillingen Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv er realiseret med støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalBergiafondenKøbenhavns UniversitetRealdaniaTømmerhandler Johannes Fogs FondAage og Johanne Louis-Hansens Fond.

København forvandledes i årene 1600–1728 fra en lille by afmiddelalderligt tilsnit til ‘Kongens København’, der medlange lige gader og symmetri bar præg af barokkens idealer.Byen var omsluttet af fæstningsværkerne, der gav byen denramme, den havde frem til voldenes fald i 1870.Planerne for fæstning og by fulgtes ad. Under Christian4. blev de gamle fæstningsværker fornyede og byen udvidet.I 1649 udtænkte Rigsråd og Frederik 3. et nyt projektfor fæstning og by, der efter svenskernes belejring 1658–60blev ændret med opførelsen af Kastellet. Centralt i fortællingenstår Kongens Nytorv, byens centrale plads, som manforsøgte at give en harmonisk form. Først ved opførelsen afen ny hovedvagt i 1680 og opstillingen af Christian 5.s rytterstatuei 1688 kom der nogenlunde styr på symmetrien.Dette stort anlagte trebindsværk om Københavns militæreog civile byplanlægning giver et helt nyt billede af,hvor stor betydning 1600-tallets udbygninger havde forbyen. Heri fortælles om de ingeniører, daglejere og voldmestre,der arbejdede på fæstningen, og samtidig gennemgåsde særlige forhold, skiftende kommandanter måttetage stilling til i spørgsmål om portenes lukketider, adgangtil voldene mm.Værket er rigt illustreret med mange hidtil ukendte kortog tegninger fra samtiden.Bjørn Westerbeek Dahl er bibliotekar og historiker og hartidligere udgivet monografier om bl.a. Fredericias og Nyborgs fæsstningsværker.

Snit - Industrialismens tøj i Danmark belyser, hvilken rolle tøj spiller i forhold til vor kulturelle arv og selvforståelse. Antologien stiller skarpt på det 20. århundredes tøjproduktion og forbrug i Danmark. Særlig tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag er i fokus. I denne periode vokser den nationale beklædnings- og modeindustri frem og viser sig at være afgørende for ikke alene velstandsudvikling og fremkomsten af eksportindustri, men også for, at nye forbrugsmønstre og beklædningskulturer opstår. De enkelte artikler beskriver alt fra trendforecasting-fænomenets fremkomst over JBS’ og Salomon Davidsens respektive virksomhedshistorie til ungdomsmodens opståen, pelsindustriens udvikling og kunsthåndværkertøjets frembrud i opposition til det voksende marked for massefremstillet tøj.

I takt med at europæerne fra omkring år 1600 og de næste århundreder frem begyndte at dominere store dele af kloden gennem handel og kolonisering, fyldtes de europæiske hjem af flere genstande, ting og sager, der blev bragt hjem fra den store verden. Eksotiske varer som silke og bomuld, te, kaffe og chokolade, indigo og rødtræ, mahogni og palisander, ananas og mango, sukker, vanilje og meget mere fandt i løbet af det 18. århundrede vej ind i europæernes – og dermed også danskernes – hverdagsliv. Med kolonier i Tranquebar og Serampore i Indien, handelsstation i det kinesiske Canton, forter på Guldkysten af Afrika og De Vestindiske øer i Caribien samt de gamle bilande mod nord: Island, Færøerne og Grønland tog også Danmark del i den europæiske ekspansion. Det dansk-norske rige var en væsentlig spiller på handelsområdet, og København blev en handelsby med verdensformat. I denne bog undersøger Mikkel Venborg Pedersen, hvad den europæiske ekspansions varer og vaner samt forbrug af luksusvarer betød i det daglige liv hos fem familier – i byen og på landet. Blandt de fem hjem, der af forfatteren sættes under lup, er Brede Hovedbygning nord for København, hvor man omkring år 1800 kunne få serveret ægte skildpaddesuppe importeret fra Vestindien og drikke te i det kinesisk indrettede lysthus. Det omfattende billedmateriale udgør en selvstændig del af fortællingen. Illustrationerne åbner med et billede af verden og slutter med et punchgilde. Luksus er en unik kulturhistorie og samtidig en undersøgelse af, hvor væsentlige træk i vores nutidige, internationaliserede verden egentlig stammer fra. Mikkel Venborg Pedersen er en fremragende formidler af kulturhistorie og giver i sine bøger læseren indblik i livet, som det tog sig ud førhen for høj som lav. Venborg Pedersen er i det daglige museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet, Danmarks Nyere Tid og har tidligere på Museum Tusculanums Forlag udgivet Hertuger. At synes og at være i Augustenborg 1700-1850 og I Søvnens favn. Om søvn og sovevaner på landet 1600-1850.

Pausanias på dansk – komplet for første gangHelligdomme, templer, ritualer, gude- og atletstatuer – historie, natur, religion og myter – indviklede mytologiske fortællinger og gudernes erotiske eskapader – evindelige krige mellem byernes magtfulde familier, glorværdige sejre og forsmædelige nederlag, svig og bedrag – alt går hånd i hånd, når Pausanias har ordet.Pausanias blev født i den vestlige græske del af Tyrkiet i begyndelsen af 2. årh. e.Kr., mens den græskvenlige Hadrian var kejser i det vidtstrakte Romerrige, og han døde under kejser Marcus Aurelius. Han begynder sin beskrivelse ved Kap Sunion i Attika og tager os med på en tur gennem det klassiske frie Grækenlands vigtigste områder. Hans hensigt er at skildre ‘alt det græske’ fra storhedstiden, 600- til 300-tallet f.Kr. Det gælder især det, han kan opsøge og se med egne øjne, men også det han kan læse sig til eller får fortalt undervejs.Udgangspunktet er således Attika med Athen, grækernes toneangivende by. Derfra går turen videre – ikke straks til den vigtige by Theben i Boiotien eller til den store Apollonhelligdom i Delfi – men først til Peloponnes, som behandles grundigt. Overalt beskrives levn fra denne storhedstid – templer, gravmæler og storslåede vægmalerier samt de utallige statuer af sejrende atleter opstillet i den store Zeushelligdom i Olympia.Pausanias’ værk bliver på denne måde en af vores bedste kilder til både historie, religion og kunst i klassisk græsk tid.

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

Danish Architecture and Society gennemgår på dragende vis den arkitektoniske historie bag de institutioner og offentlige bygninger der har været med til at forme danskernes hverdag siden 1700-tallet og frem til i dag. Bogen beskriver hvordan disse institutioner opstod og har udviklet sig og følger de arkitektoniske og sociale idealer der under stadig forandring har haft indflydelse på design, interiør og organisering af institutionerne.Bogen prydes af mere end 200 illustrationer – både tegninger, skitser, plantegninger og fotografier, mange aldrig før udgivet – som tilsammen beskriver dansk arkitekturhistorie og dens rolle i skabelsen af den danske velfærdsstat.Danish Architecture and Society er en udvidet engelsk udgave af Huse der har formet os (2015).One of the primary strengths of this book is that it provides a broad overview of Danish public architecture that transcends formal tendencies or styles and includes a wide variety of architects. The emphasis on building types allows the authors a wide degree of latitude in choosing their examples from a variety of periods. For all these reasons and in all these ways, this book is a gift to future scholarship. While it provides another model for layered, interdisciplinary study, the book also contains significant source material for continued research into individual building types, buildings and architects, and will undoubtedly be cited in many later studies, including my own. Moreover, it provides a signpost towards the extraordinary collections of architectural material held in The Danish National Art Library, which contains the treasures for many lifetimes of productive research. As such, it is another link in a long chain of articles, journals and books that stretches into the past and will continue into the future, illuminating the intimate relationship between Danish architecture and the society to which it gives form, for worse and for better.— Fra forordet af Michael Sheridan

Nobelpristager Henrik Pontoppidans mesterværk Lykke-Per – i ny engelsk oversættelseHenrik Pontoppidans udviklingsroman Lykke-Per er et af de mest ikoniske og grundlæggende værker inden for moderne dansk litteratur. Romanen har henrykt og inspireret læsere i over hundrede år og er blevet udnævnt som hovedværk i den europæiske verdenslitteratur af så store internationale navne som Thomas Mann og Georg Lukács. Alligevel er den kun sjældent nået ud over Danmarks grænser.Værket omdannes netop nu til både en spillefilm og en tv-serie instrueret af Bille August, hvilket utvivlsomt – med afsæt i den popularitet danske tv-serier især har nydt på verdensplan det seneste årti – vil udbrede historien til et langt større internationalt publikum. Med denne nye oversættelse til engelsk af den irske forfatter, oversætter og filmmager Paul Larkin gøres det litterære værk der ligger til grund for film og serie, ligeledes tilgængeligt for en verdensomspændende læserskare. Oversættelsen er både levende og indlevende og formår at bevare originalens helt unikke fortællerglæde og atmosfære på et let og flydende engelsk.Bogen er et oplagt køb for turister der vil have et stykke af Danmarks litteratur med hjem, og perfekt som gave til en der blot vil læse en god bog fra den danske litteraturskat. Den passer sømløst ind blandt klassikere som H.C. Andersen og Hemingway i den engelsksprogede sektion hos enhver dansk boghandel.

De nyantikke møbler har en central placering i dansk møbelkunsts historie af i hvert fald to grunde: De skabtes af en række af guldalderkunstens ypperste repræsentanter, og de satte mange spor i senere dansk møbelkunst.

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat.Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange.Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger.Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

Bøger om høflighed hører til de mest populære udgivelser i Frankrig på enevældens tid. De fleste er skrevet som dialoger, breve eller essays, der forsøger at besvare et påtrængende spørgsmål om den korrekte adfærd ved hoffet og i salonerne. Hvordan behager man ved kongens hof? Hvordan bidrager man til den selskabelige munterhed? Hvordan konverserer man?Michael Høxbro Andersen argumenterer for, at disse bøger må læses som et væsentligt indslag i en generel afpolitiseringsproces på enevældens tid. De formede forestillingen om adelsmanden som den fuldendte undersåt, og de var med til at skabe en apolitisk og mondæn offentlighed. Dermed har de præget fransk kultur og litteratur helt frem til i dag.Kunsten at konversere analyserer den franske konversationskunsts lange historie fra dens begyndelse i renæssancen og frem til oplysningsfilosoffernes kritik af den i det 18. århundrede. Bogen indeholder kapitler, der behandler både Michel de Montaigne, Madame de Scudéry, La Rochefoucauld, Jean-Jacques Rousseau og Denis Diderot, men også i dag næsten glemte forfattere som Chevalier de Méré.Michael Høxbro er er lektor på Institut for Engelsk, Romansk og Germansk på Københavns Universitet. Han har publiceret artikler og bøger om både ældre og nyere fransk kultur og litteratur.

Ernst Jünger (1895-1998) er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede. Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig straks under fanerne, og i efteråret 1918 modtog han Tysklands højeste militære udmærkelse, Pour le mérite, for sin krigsindsats.I 1920 debuterede Jünger med den selvbiografiske I stålstormen, der regnes for en af de bedste bøger, der er skrevet om Første Verdenskrig, og har begejstret læsere som André Gide, Jorge Luis Borges og herhjemme Thorkild Bjørnvig.Op gennem 1920'erne markerede Jünger sig som en af sin generations vigtigste forfattere, på samme tid ultrakonservativ og eksperimenterende avantgardist med forbindelser til bl.a. den franske surrealisme.Interessen for Jünger og hans forfatterskab, der omfatter romaner, fortællinger, essayistik, filosofi og dagbøger og strækker sig over det meste af det 20. århundrede, har siden Murens fald været støt stigende både internationalt og i Danmark.Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab er den første samlede fremstilling af denne fascinerende århundredskikkelse på dansk. Den er skrevet af førende danske og internationale eksperter og følger forfatterskabet fra debuten om soldaterlivet i skyttegravene over mellemkrigstidens interesse for arbejderen frem til alderdomsværkets dyrkelse af den uafhængige anark.Med bidrag af Christian Benne, Karl Heinz Bohrer, Anders Ehlers Dam, Heinrich Detering, Carl-Göran Heidegren, Søren Harnow Klausen, Kathrin Maurer, Daniel Morat, Adam Paulsen, Michael Karlsson Pedersen, Jan Rosiek, Kasper Hedegård Schiølin og Frederik Stjernfelt.

I en tid hvor modeindustrien globaliseres, og masseproducerede forbrugsvarer sælges verden over, er modens distinkte, nationale identitet blevet relevant som et unikt særkende. Som aldrig før tales der om dansk mode i modeindustrien, i medierne, på Christiansborg, på landets designuddannelser og blandt modeforskere.Denne bog handler om, hvordan fænomenet dansk mode er opstået, og hvordan dets forskellige betydninger er blevet til. Det er en bog om tøj, modedesign, identitet og historie i og omkring den danske modebranche i perioden fra midten af det 20. århundrede til begyndelsen af det 21. århundrede.Marie Riegels Melchior tager afsæt i en historisk analyse af dansk modes historie fra 1950’erne og frem og fortsætter helt ind i lokalerne hos den københavnske modevirksomhed Mads Nørgaard-Copenhagen, hvor dansk mode i dag opstår og markedsføres. Desuden undersøger bogen den politiske opmærksomhed omkring dansk mode, som den tager sig ud i den forrige regerings globaliseringspolitik. Endelig indeholder bogen en diskussion, som med udgangspunkt i et større interviewmateriale med danske modedesignere omhandler de potentialer og begrænsninger, der kan være ved at formulere dansk mode og gøre den til genstand for nationalstatens imageopbygning. Indeholder mere end 100 illustrationer, bl.a. fra danske designeres scrapbøger. Marie Riegels Melchior (f. 1974) er cand.mag. i europæisk etnologi og ph.d. i design og fashion history fra Kunstakademiets Arkitektskole. Hun er medredaktør af antologien Snit. Industrialismens tøj i Danmark, som udkom i 2011.

Thor-kult i vikingetiden præsenterer den første, samlede kritiske gennemgang af kildematerialet til dyrkelsen af Thor i vikingetiden siden Henry Petersens disputats Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold fra 1876. Monografien gennemgår de samtidige skriftlige, arkæologiske og ikonografiske kilder, der omtaler eller kan knyttes til dyrkelsen af Thor. Kilderne omfatter myter om Thor, stednavne, hvor navnet Thor indgår, samt den norrøne middelalderlitteratur fra 1200- og 1300-tallet. Lasse Sonne klarlægger de regionale forskelle i dyrkelsen af Thor og påviser, at entydige vidnesbyrd for dyrkelsen af Thor i Norden ikke foreligger før 900-tallet. På trods af den sene datering kan Thor-dyrkelsen imidlertid ikke sættes i relation til en reaktion imod den missionerende Kristendom. Det er et væsentligt resultat i monografien, at identifikationen af de arkæologiske miniaturehamre med Thors hammer, Mjølner, ikke længere kan opretholdes. Forfatterens konklusioner tydeliggør, at vikingetidens førkristne religion ikke var en fast, uforanderlig størrelse, men en religion, der ændrede sig løbende over tid og sted i de trehundrede år, som vikingetiden varede. Samtidig viser han, at ældre tolkninger af kildematerialet til vikingetidens religion, der gentages i håndbøgerne til perioden, ofte bygger på antagelser og præmisser, der ikke længere er holdbare. Bogen er således relevant for historiske, arkæologiske og religionshistoriske studier af vikingetidens religion. Lasse Sonne er ph.d. og adjunkt ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.