Bøger udgivet af OVO press

Der er ingen ærlige digte om døde kvinder giver for første gang indblik i Audre Lordes poesi på dansk. Bogen indeholder oversættelser fra hendes væsentligste digtsamlinger. Digtene er udvalgt og oversat af Shadi Angelina Bazeghi, som også har skrevet bogens efterord.“Bydende nødvendige digte” — Politiken, 6 hjerterAudre Lorde beskrev sig selv som digter, mor, kriger, sort og lesbisk og er forfatter til ni digtsamlinger og fem prosaværker, herunder tre essaysamlinger. Hun blev født i 1934 i Harlem, New York, og døde i 1992 på øen Sankt Croix, der tidligere var en del af Dansk Vestindien. Lorde slog nationalt og internationalt igennem med sine kontroversielle digte om blandt andet kærlighed, begær, krig, undertrykkelse og vold mod kvinder. Hun var ikke kun en berømt digter, hendes arbejde har også haft stor betydning for bl.a. den anden feministiske bølge, GLBQT og queer-teori. I dag er hendes kanoniske værker stadig genstand for debat og undervisning.

Det er især erfaringer forbundet med køn, klasse, arbejde, økonomi og sygdom som bliver undersøgt i Beklædning imod kvinder. Egentlig er bogen skrevet i en periode hvor Boyer havde opgivet at skrive – for hvordan forsørge sig selv og sit barn som digter – og måske er det derfor at bogen føles helt igennem nødvendig og nysgerrig. Tøj, penge, traumer, syersker, elskere, bilkørsel, datteren, er blot en lille del af hvad der optræder i den her varme, skarpe, indsigtsfulde bog. Anne Boyer (f. 1973) er digter og essayist og bor i Kansas City, USA. Hun debuterede i 2008 med digtsamlingen The Romance of Happy Workers. Senest er udkommet essaysamlingen Handbook of Disappointed Fate (2018) og The Undying (2019), en meditation over kræftbehandling og kapitalisme. Garments Against Women, som hermed foreligger på dansk med titlen Beklædning imod kvinder, udkom første gang i 2015 og blev Anne Boyers gennembrud som digter. Sidste år blev bogen genudgivet som paperback af Penguin Books.

Chelsea girls er Eileen Myles’ selvbiografiske roman fra 1994, skrevet hele vejen op igennem firserne. En ligefrem, upoleret, morsom, sorgfuld og ikke mindst sindrigt komponeret roman, hvorigennem digteren filtrerer sine erindringer: opvæksten i en katolsk arbejderklassefamilie, livet med en alkoholiseret far og hans død. Den tumultariske ungdomstid med en hel masse beruselse og vold. Livet som digter og åben lesbisk i halvfjerdsernes og firsernes New York, med elskere, venner, misbrug og ikke så mange penge på lommen. Myles skildrer den unge digters liv og formulerer samtidig en fortælling om udforskende kærlighed og flugt fra de rigide kulturidentiteters fængsel. Chelsea Girls er både af sin tid og uden for tid – den betragtes i dag som en nyklassiker og er oversat til flere sprog. Eileen Myles skriver en prosa der er levende og dirrende. Den minder om deres poesi, der er bare mere af den."Med Chelsea Girls etablerer Eileen Myles sig som en af USA's store fortællere." – Chris Kraus

IKKE MIG fra 1991 er Eileen Myles’ gennembrudsdigtsamling, skrevet i firsernes New York. I åbningsdigtet afslører digteren sin hemmelige – fiktive – identitet som en Kennedy og proklamerer: “vi er alle Kennedy’er. Og jeg er jeres præsident.” I 1991-92 stillede Myles faktisk op til præsidentvalget i USA. Det siger lidt om, hvor radikal en praksis, der er tale om. IKKE MIG er kompromisløs og normkritisk, både i sin trashede, viltre form og i sit indhold. IKKE MIG handler om køn og homoseksualitet, klasseskel og byfornyelse. Og om barndom og kærlighed. Telefonsvareren, som blinker.Bogen er oversat af Mette Moestrup.EILEEN MYLES, f. 1949, voksede op i en katolsk arbejderklassefamilie i Boston og flyttede til New York i 1974 for at blive digter. Forfatterskabet tæller tyve værker og spænder over poesi, romaner og essays. Romanen Chelsea Girls (1994) blev genudgivet i 2015, og samme år udkom det store digtudvalg I Must Be Living Twice. New and Selected Poems. Myles har modtaget en række priser, bl.a. Guggenheim Fellowship og Shelley Memorial Award, og blev i 2014 populært kendt som muse for en karakter i tv-serien Transparent. The New York Times har omtalt Myles som “en kultfigur for en generation af post-punk kvinder, der skaber deres egen litterære avantgarde”. Myles er desuden performancekunstner og har bl.a. optrådt med gruppen Sister Spit. Eileen Myles omtaler sig selv med det kønsneutrale “de” (ikke “hun”). Man kan sige, de fremskriver en outsiderposition som universel.

En af de vigtigste og mest kontroversielle iranske romaner fra det 20. århundrede – i en ny oversættelse ved Shadi Angelina Bazeghi.Den blinde ugle er en uafrystelig fortælling om tab og åndeligt forfald, om en ung stofmisbrugers desperation over at miste sin kærlighed. Gennem en række sammenvævede begivenheder, der kredser om de samme mentale billeder og hallucinationer – en gammel mand med en frastødende latter, to magre sorte heste med en tung, tør hoste, og en flaske forgiftet vin – skriver fortælleren som en besat om sin besættelse af en ung, smuk kvinde, skønt det driver ham længere og længere ind i had og voldsfantasier. »Hedayat beskriver vanviddet mere levende end både Kafka og Poe«San Francisco Cronicle »Et ekstraordinært værk«The Times

Spræng fabrikken er lige dele spændingsroman og sabotagemanual. Vi følger tre unge venner planlægge og udføre et bombeattentat på Cheminova, en stor kemifabrik der producerer sprøjtemidler. Bogen er en invitation til at overveje de midler der skal til at vende vores samfunds produktionsmåder. Spræng fabrikken er Malte Tellerups tredje roman.

Det er 1996, og Chris Kraus er på en komplet mislykket rejse til Berlin for at finde en distributør til sin eksperimentalfilm Gravity & Grace, hvori en samling tosser venter på, at aliens skal redde dem fra en forstadshave i New Zealand. I 1942 fantaserer tristhedens første radikale filosof, Simone Weil, om at springe i faldskærm ud over de franske slagmarker. Kunstneren Paul Thek jagter den gennemgribende løsrivelse og vender i 1977, fuld af forventning, tilbage til New York efter flere års eksil, men må arbejde i et supermarked for at overleve. I slutningen af 1990’erne sidder Chris Kraus i Northwest Woods og skriver om sin fejlslagne film, mens hun venter på svar fra sin virtuelle S/M-partner, der optager en Hollywoodfilm i Nairobi. Og uret, det tæller ned til årtusindeskiftet. Aliens & anoreksi er en kalejdoskopisk roman om fiasko, køn, visioner, begær og længsel. Med Kraus’ film Gravity & Grace som afsæt væves skæbner, tider og temaer sammen i en forførende historie fortalt med ligefremhed og vid. Chris Kraus (f. 1955) er en amerikansk forfatter og filmskaber. På dansk er også udkommet hendes første roman, I Love Dick, og essaysamlingen Hvor kunst hører til. Aliens & anoreksi udkom i år 2000 og er hendes anden roman.

Jean Genet er mest kendt som forfatteren der i 1940’erne skrev en række skandaløse romaner, som hyldede forbrydelsen, forræderiet og homoseksualiteten. Efter at have opgivet romankunsten fornyede han i 1950’erne teaterkunsten med sine skuespil. Men ved siden af disse i dag klassiske romaner og skuespil udgav Genet, fra 1949 og frem til sin død, en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Det kriminelle barn samler et bredt udvalg af disse tekster. De handler om vidt forskellige emner: børnefængsler, linedanserkunst, Rembrandt, teaterets arkitektur, Black Panther Party, palæstinensernes modstandskamp, Rote Armee Fraktion, katedralen i Chartres, flygtningelejre m.m. Foruden deres indiskutable relevans i dag, er det også tekster som viser Genets stilistiske bredde. De bevæger sig i grænselandet mellem poesi og aktivisme: Her findes alt fra meditationer over kunstnerisk skabelse til sproglige eksperimenter, alt fra kritisk refleksion til politisk agitation og rystende vidnesbyrd. Jean Genet (1910-1986) var en fransk romanforfatter, dramatiker og essayist. Fra 1968 og frem involverede han sig aktivistisk i nogle af periodens vigtigste politiske spørgsmål.

Ny udgivelse fra en af de nye, vigtige stemmer i dansk litteratur! Sorthed, tilhør og tab er kernetemaer i Og spøgelser. Titlen henviser til de personer, mere eller mindre døde, som er til stede i samlingen, som “skriver med”. Mest fylder forfatterens afdøde mor; han skriver til hende, hun skriver selv, og hun taler endda gennem andre af værkets stemmer. Ligeså vigtigt henviser titlen også til den (levende) død, der indstiftes ved europæernes slavegørelse af afrikanere og som i dag udgør “slaveriets efterliv”. Nok er Og spøgelser poesi, men bogen bærer på omslaget genrebetegnelsen ‘hjemsøgelser’. Følelserne, tilsnøringerne, åbenhederne, har hjemsøgende karakter. Der er hjemsøgelser i form af andres stemmer, fra Toni Morrison over May Ayim til den journalistiske Børneimporten. En mors erindring om en mor, der aldrig har rørt ved hende. Der er også den bogstavelige hjemsøgelse: at søge hjem. I en af ‘spøgelsesteksterne’ beretter jeget fx fra en rejse til Liberia, hvor han står ansigt til ansigt med den knusende erkendelse: “Jeg har rejst i tredje person så længe, at jeg har lært mig selv at overhøre det meste af det, der sidder i kroppen.” Et væld af stemmer danner et kor, former en slags familie – og starter en rytme. Der går spøgelser gennem Europa. Mikas Lang, født 1988, debuterede i 2019 med digtsamlingen Melanin. I 2020 udkom hans oversættelse af Frank B. Wilderson III's På tværs af historier.

SOL er et digt, et kraftfelt. Ikke ét komma er sat i denne musikalske bog, som med nærværende intensitet skildrer jeget og hendes forhold til sit barn. “Mit barn slog mig i panden med en sten. Mit barn kastede en taburet efter mig. En hammer. En pude,” står der i begyndelsen af bogen. Barnet får en autisme-diagnose. Familien flytter i et lejet hus nær havet, og nye rutiner opstår. Haven udforskes, barnet begynder i skole, energierne suser. De tager på stranden, de indtager mad, de tager på Femølejr. SOL foregår i hverdagen, i omskifteligheden. Volden og smerten er integreret i omsorgen og kærligheden.I dansk litteratur oplever vi en bølge af litteratur om moderskab, og den føjer Sine Bang Nielsens nye bog SOL sig til og bryder den måske også. Det er en rørende og vedkommende bog, der skriver sig forbi diagnosen og finder et eget sprog til barnet.Sine Bang Nielsen er født i 1980, bor i Svendborg og har bl.a. udgivet Appelsin og Den grønne ø: Karin Michaelïs' asyl.

Anders har indset, at hans alkoholforbrug har fået karakter af et misbrug. Forholdet til familie, kæreste, venner og ikke mindst til sig selv er ved at gå i opløsning. Han får bevilliget et tre måneders ophold på en døgnbehandling. Det er her, romanen udspiller sig.Bornholm-notater handler ikke bare om misbrug, den handler om os alle sammen. Hvordan vi forsøger at nærme os hinanden og ikke mindst: hvordan vi skaber afstand.»Det er forbandet godt. Ja, romanen er så godt skrevet, at den kunne have handlet om noget helt andet og stadig være god. Træder man et skridt tilbage og lukker øjnene, ser man den som struktur. Deri kunsten. Det, der gør bogen til et litterært kunstværk. Slutningen skal ikke afsløres, men dens karakter af skæbne er brutal og i al sin afdæmpede nøgternhed et opråb. Bornholm-notater burde indkøbes i klassesæt af alle landets gymnasier og andre ungdomsuddannelser, den burde læses af alle politikere og af alle forældre. Og af alle, der i øvrigt forholder sig til menneskelivet.«Asger Schnack

Den arabiske apokalypse blev skrevet i 1976 som en reaktion på borgerkrigen i Libanon og regnes som Etel Adnans litterære hovedværk. Den udkom på fransk i 1980 og ni år senere på engelsk i Adnans egen gendigtning, som ligger til grund for nærværende oversættelse. Apokalypsen findes ikke kun i krigen, men også i solen, som indtager en bærende rolle i bogen. Solen er hård, voldelig og skifter farve, position og karakter, alt efter hvem, der observerer og fra hvilken position. I Den arabiske apokalypse møder vi ikke bare ord, men også symboler, tal og kalligrafiske tegn. Det er en fragmenteret bog, og en malerisk bog, hvor Adnan på en måde maler på det arabisk, som hun var vokset op med, men aldrig selv talte – en erfaring hun skriver om i det centrale essay “At skrive på et fremmed sprog”, som er inkluderet i denne udgivelse. Etel Adnan (1925–2021) var forfatter og billedkunstner, født og opvokset i Beirut, Libanon. Hun levede store dele af sit liv i Californien og endte sine dage i Paris. Hun skrev over tyve bøger, både på fransk og engelsk, hovedsageligt poesi, men også dramatik og essayistik og ikke mindst romanen Sitt Marie-Rose, der ligeledes er skrevet under den libanesiske borgerkrig, og som nu også foreligger på dansk (OVO press, 2024). Som kunstner arbejdede Adnan bl.a. med maleri, skulptur og film.

Beirut er lemlæstet af borgerkrigen, og på en skole for døvstumme udsættes Sitt Marie-Rose for et brutalt forhør, anklaget for landsforræderi af den kristne milits. Foruden at være en vellidt lærer er Marie-Rose feminist, aktivist og blandt andet engageret i palæstinensernes vanskelige situation i libanesisk eksil. Den mand, som har Marie-Roses skæbne i sine hænder, er den gamle barndomsven, Mounir. Tiden er ved at rinde ud, henrettelsen er nær, og syv stemmer – heriblandt de døvstumme børn, en præst, Marie-Rose selv og Mounir – beretter om hendes liv og krigen. Sitt Marie-Rose udkom på fransk i 1978 og regnes som en klassiker inden for litterære krigsskildringer. Med sjældent set skarphed og smertefuld skønhed skildrer Etel Adnan borgerkrigen, mødet mellem øst og vest i Beirut, fremmedhad og ønsket om at bryde ud af landets og religionernes patriarkalske og koloniale lænker.

Hvor kommer jeg fra? Hvad vil det sige at høre til? Disse enkle, men overvældende spørgsmål er udgangspunktet for Dionne Brands Et kort over Døren der gjorde tilbagevenden umulig – et poetisk hybridværk, som undersøger sorthed, nærmere bestemt den sorte diasporas fornemmelser af tilhør og hjem.Bogen er en både essayistisk, selvbiografisk og poetisk meditation over Døren. Døren, som på én gang er en ræk- ke fysiske steder, slaveforterne langs Afrikas vestkyst, og en metafor for sted, det væld af symbolske og psykiske processer, der forvandlede afrikanere til sorte, til slaver, i den så- kaldt nye verden. Dionne Brand trækker på kartografi, barndomsminder, rejser, revolution og litteratur i sin uafrystelige undersøgelse af de skiftende grænser for hjem og nation.“En af de bedste udforskninger af sorthed, jeg har læst – og helt sikkert den smukkeste.” – Mikas Lang

»Dyb og uforglemmelig« Sally RooneyPå tværs af genreskel har Anne Boyer skrevet en dybt rørende og poetisk bog om sygdom i det 21. århundrede. Belønnet med Pulitzer-prisen i 2020. Anne Boyer er lige fyldt 41, da hun bliver diagnosticeret med en aggressiv brystkræft. For en enlig mor, der lever fra lønseddel til lønseddel og som altid har været omsorgsgiveren frem for omsorgsmodtageren, bliver den katastrofale sygdom både en krise og en igangsættelse af nye tanker om dødelighed og sygdommens politik og litteratur. Ikke at dø er en rystende beretning og en stort anlagt udforskning af sygdom i det 21. århundrede. Anne Boyer konsulterer ældgamle drømmedagbøger, analyserer kapitaliseringen af ​​nutidens sundhedsvæsen, beskæftiger sig med konspirationsteorier omkring kræft, med smerte og hvordan man taler om det, med kræftsvindlere og -fetichister, vloggere og virksomhedernes store løgne; hun læser barokdigteren John Donne, finder ud af at hendes kemoterapimedicin blev produceret som sennepsgas for over hundrede år siden, og endelig finder hun genklang i litteraturen fra forfattere, der har skrevet om sygdom og nærmer sig døden: Kathy Acker, Audre Lorde, Susan Sontag, Virginia Woolf.»Anne Boyer er en uundværlig stemme, og det her er en uundværlig bog: en krops akutte forsøg på at finde et sprog for at fortælle os hvad den ved« Jonathan Lethem

Osip Mandelstam fødtes i 1891 i Det Russiske Kejserrige og døde i 1938 i en sovjetisk fangelejr i det østlige Sibirien. Dette liv danner rammen om en digtning, der først er sky og vemodig, for i de sidste år at blive tragisk og irrationel. I den mellemliggende tid opsøger Mandelstams forfatterskab forskellige svar på, hvordan modernismens muligheder skulle finde form på russisk. Kun min fælle kan slå mig ihjel præsenterer et tosproget udvalg af Mandelstams digte – udvalgt og oversat af Jon Kyst. Forord af Mandelstam-kenderen Oleg Lekmanov.

Med Fængselskapitalisme giver Jackie Wang os en forståelse af det skjulte grundlag for de mange Black Lives Matter-opstande vi har set i USA de seneste år: Algoritmiske politimetoder, aggressiv gældsætning og et væld af røveriske magtformer har skabt en situation hvori særligt fattige sorte amerikanere bliver udplyndret og kriminaliseret i deres mest dagligdags handlinger. Fængslet flyder ud over dets mure, indespærring bliver et livsvilkår. Wang forankrer sine analyser i senkapitalismens skiftende kriser, men insisterer også på at racisme ikke kan forklares ud fra økonomiske faktorer alene. Som Mikas Lang skriver i forordet til denne bog, møder vi i hendes skrift “en politisk radikalitet, der ikke omgående lukker sig om sig selv og sliber sig skarp som stål, men både er omsorgsfuld og genstridig”. Jackie Wang bruger både teori, poesi og personlige erfaringer i sit forsøg på at gøre usynlige magtformer opfattelige – for til sidst at forestille sig afskaffelsen af dem. Undervejs i bogens syv essays kommer hun forbi både biopolitik og ungdomskriminalitet, bøder og gebyrer som plyndringsmetode, RoboCop og en radikal kritik af den liberale antiracisme der feticherer passivitet og uskyldighed. Derudover er denne danske udgave forsynet med et efterord der viser, hvordan Wangs analyser også kan fortælle os noget om den systemiske racisme i Danmark – og hvorfor kampen for fængselsafskaffelse også er værd at kæmpe her. *Jackie Wang er en amerikansk black studies-forsker, fængselsabolitionist, digter, performancekunstner og adjunkt ved Southern University of California. Hun har udgivet en lang række punk-zines, blandt andet On Being Hard Femme, og de to digtsamlinger Tiny Spelunker of the Oneiro-Womb og The Sunflower Cast a Spell To Save Us From The Void. Hun tweeter @loneberrywang og blogger på loneberry.tumblr.com.Bogen er oversat af Jonas Eika og Nanna Dahler.

Bagved træet rygge er en usædvanlig digtsamling, der i korte, koncentrerede stykker vækker minder fra en barndom og ungdom til live. Det er tekster, der husker krig, dufte, madretter og omveje til skolen. Det er tekster, der husker vold, kærlighed og seksualitet og lader alle disse sansninger hvirvle sig sammen i en musikalsk og stramt komponeret lyrik. Iman Mohammed, født 1987, er blandt de vigtigste unge digtere i Sverige.

Mere info kommer snart

Opstandens underlag – Det akuttes politik fra Tiananmen over Aleppo til Coronavirus er en titel, der både peger på et filosofisk emne, underlaget, substratet, og på en historisk dimension, de sidste godt tredive år. Så det er opstandenes filosofi og historie, bogen behandler. Dens argumentation er drevet af en sikkerhed og en tvivl. Det er sikkert, at opstandenes regulerende idé er pengenes afskaffelse og at staternes regulerende idé er opretholdelsen af statens voldsmonopol. Der kan derimod være nogen tvivl om det, der viser sig under opstandene, mens de står på, er proletariatet. Bogens argumentation satser på, at der er et proletariat, som opstår nedefra, fra opstandens underlag. Bogen er skrevet, mens dens forfatter oversatte Giorgio Agambens Brugen af kroppene – Homo Sacer bind IV,2 (THP, 2019) og den usynlige komités Fra nu af (OVO press, 2020), så den er i dialog med disse to bøger. Og samtidig er den også en ajourføring af Rosa Luxemburgs politiske spontanisme ved hjælp af Immanuels Kants æstetiske fællessans og Amadeo Bordigas materialistiske lære. Carsten Juhl er oversætter, kunstteoretiker, historiker og tidligere leder af Afdelingen for Teori og Formidling på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er forfatter til en række bøger, senest Hvad der ikke kunne fortsætte og hvad der ikke kunne begynde. Maj 68: forudsætninger og følger (2014).

"Klistret sci-fi i den algoritmiske fremtid." ♥♥♥♥♥ i Politiken "Byskov skriver sig på højt prosaniveau helt ind på sine personer." WeekendavisenEn eksistentiel og økologisk katastrofe lurer i verden. Den rammer os dobbelt: Vores økosystemer bryder sammen i takt med at vores menneskelighed forsvinder. Teknologierne bryder ind i vores, dyrenes og planternes gener. Der manipuleres på det dybeste i vores hukommelse. Men hvad hvis kulturlandskabets marker en dag gør oprør? I øko-sci-fi-romanen Græsset smelter kroppene sammen med deres omgivende økosystemer. Det teknologiske, fremtidsskuende bliver underligt genkendeligt og nært. Det er i de mest intime detaljer, i barndomsminderne, i lysten til fysisk kontakt, at vi som mennesker finder frem til en anden eksistens – uden for vores egne privilegier. Græsset følger tre menneskelige karakterer og en blæksprutte på deres arbejdsplads Ancion, som er den førende virksomhed inden for global fødevareoptimering – og som algoritmisk overvåger sine medarbejdere. Karen forsker i den genmanipulerede blæksprutte Io, der er melankolsk, fanget i minderne fra sin barndom. Kirk arbejder på et laboratorium og opdager her en skræmmende forandring i et græsstrås sammensætning. Menneskene begynder langsomt at glemme. De husker ikke hvad hinanden hedder, hvor de er på vej hen, hvorfor de gør, som de gør. Noget klistret indfinder sig omkring dem.

Fra nu af er et indgreb og et angreb holdt i et levende sprog, der afmonterer forventningerne til etableret politik eller rettere bekræfter den afmontering, etableret politik selv er i gang med at foretage: Politikkens midler kan ikke stille noget op over for krisen i økonomien, i institutionerne, i uddannelserne, i klimaet, i naturen. Der er ikke nogen politiske løsninger på krisen, der er kun andre veje at tage. Man behøver ikke at skulle vælge mellem national selvtilstrækkelighed og liberal markedsegoisme, mellem bevaring og reform af staten.Fra nu af udkom i Frankrig 10 år efter den usynlige komités første bog, Den kommende opstand (dansk udgave 2011), som blev en international bestseller, oversat til mange sprog, udgivet på de fleste kontinenter.

"En af de smukkeste bøger, du kommer til at læse i år" — Politiken, 5 hjerterFranks bog er fuld af replikker og versaler og udråbstegn. Og dyr og mennesker. Digtene er korte, vilde, grumme, de taler, mellem hinanden, mellem mennesker, inde i karakteren Frank, om mor og far, til dyr, til frugter, til objekter. Det er en bog om opvækst og klasse og seksualitet, om indlevelse og flugt og vækkelse, en bog, der “rapporterer fra en ufærdig svævende verden – Amerika, familien, hetero- og homoseksuel afvigelse saftigt eksponeret, Disney-agtigt”, som Eileen Myles skriver i efterordet. CAConrad (f. 1966) har udgivet ni bøger med poesi og essays, den seneste er While Standing in Line for Death (2017). Franks bog, som udkom i 2010, er den første bog af CAConrad i dansk oversættelse.

Hverken Eller er ikke at stille sig mellem de to “positioner” (terrorisme/terrorbekæmpelse) og forsøge at forstå dem, for hverken Daesh eller undtagelsesstaten indgår i nogen erkendelse af verden. Så den systemkritiske modstander indtager ikke en position mellem dem, men stiller sig uden for mellemværendet og de anvendte voldsformer i det hele taget. Hverken Eller er derfor en opgørets position: Den gør op med den teologiske antagelse, at “målet helliger midlerne”, som både Daesh og undtagelsesstaten bekender sig til. Den indeholder både en kritik af martyriet, at ofre sig for en sag, og en kritik af sikkerhedsfølelsen som et statsligt anliggende. Bogen indholder – Carsten Juhl: »Hverken martyriet eller velfærdsstaten. Oversætterens indledning til de fire teser fra den usynlige komité bragt i den “internationale avis” Guccio« – den usynlige komité: »Fire teser til en forebyggende neutralisering af terrorbekæmpelse«