Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

Bøger udgivet af People'sPress/Berlingske

Filter
Filter
Genre
  • (14)
  • (6)
  • (1)
  • (2)
  • (5)
  • (9)
  • (14)
  • (17)
  • (4)
Bogtype
  • (34)
  • (12)
Format
  • (34)
  • (12)
Sprog
  • (33)
  • (1)
Pris
DKK
Sorter efterSorter Populære
  • - Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark
    af Ahmed Akkari & Martin Kjær Jensen
    69,95 kr.

    Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

  • - Om at være mor til et barn med autisme
    af Søs Lykke Sloth
    36,95 - 91,95 kr.

    Min søn Johan er fire år gammel og fik i oktober 2012 diagnosen infantil autisme. Et usynligt handicap og en udviklingsforstyrrelse, han skal leve med altid, og som bl.a. påvirker hans sprog, hans sociale samspil og hans forestillingsevne. Johan er dermed en del af en statistik, hvor flere og flere børn får stillet en diagnose inden for autismespektret, og han er kød og blod i debatten om inklusion af børn med særlige behov. I dag er der 50.000 børn og voksne i Danmark, der lever med en diagnose inden for autismespektret. Det skal samfundet forholde sig til.Denne beretning handler om tiden, fra jeg bliver opmærksom på, at Johan ikke udvikler sig, som han skal, til tidspunktet, hvor han får diagnosen. Og tiden lige efter.Da jeg selv stod forvirret, ulykkelig og bekymret for fremtiden, ville det have hjulpet mig at kende processen og vide, hvor jeg kunne søge hjælp. Jeg håber, beretningen vil være en hjælp for forældre i en lignende situation. Søs Lykke Sloth er 41 år og uddannet journalist. Hun har i en længere årrække været journalist på Berlingske og er nu redaktionsleder i DI Medier, Dansk Industri.Hun er gift og har foruden Johan døtrene Kamille og Lærke på henholdsvis 13 og ni år.

  • - Danmarks vildeste væksteventyr
    af Ole Hall
    167,95 kr.

    “Vi vil basalt set bygge en virksomhed op på 10 år, som det tog LEGO 100 år at bygge. Det er relativt ambitiøst”.Sådan sagde Pandoras topchef, Mikkel Vendelin Olesen, på et internt seminar for selskabets øverste ledelse i 2009. Året inden havde kapitalfonden Axcel købt 60 procent af Pandora, og nu var man ved at forberede den børsintroduktion, der skulle komme til at forgylde ejerne – og kort efter koste investorer milliarder af kroner.PANDORA er historien om en lille virksomhed på den københavnske vestegn, der forvandlede sig til en magtfaktor i den globale smykkeindustri. På få år skabte bl.a. Per Enevoldsen, Jesper "Kasi" Nielsen og Karin Adcock skyhøje vækstrater og enorme overskud, mens de indtog USA, Tyskland og Australien med deres berømte charmsarmbånd og byggede verdens største smykkefabrik i Thailand.Da Danmarks største kapitalfond købte Pandora og gennemførte en succesfuld børsnotering, blev Pandoras kultur udfordret og nøglepersoner sat ud af spillet. Alvorlige fejlbeslutninger fik aktiekursen til at dykke med 65 procent på en enkelt dag, før ejerne fik gennemført en spektakulær turn-around, så Pandora kom tilbage i bedre form end nogensinde. Selskabet er i dag 50 mia. kroner værd.PANDORA er den hæsblæsende fortælling om driftige og uortodokse iværksættere, om en kapitalfond, der tænker stort, og om en rutsjetur på aktiemarkedet, der sjældent er set magen til i Danmark.

  • - En personlig beretning om jødernes redning i oktober 1943
    af Bent Blüdnikow
    36,95 kr.

    I år er det 70 år siden, at nazisterne jagede jøder i Danmark. I oktoberdagene i 1943 flygtede jøderne, og 7.000 slap til Sverige, mens 500 blev fanget og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt.Også journalisten og historikeren Bent Blüdnikows far, Benjamin, havde Gestapo i hælene. Det lykkedes for ham og hans ven Leopold at komme til Snekkersten, hvor en plimsoller af en robåd ventede ham og ni andre, heriblandt en pige på blot halvandet år. Båden gik ned midt ude på Øresund.Historien om Benjamin Blüdnikows flugt hører til besættelsestidens mest dramatiske og bevægende. Det var en tid, da mennesker blev jaget som dyr, og danske hjælpere udviste sandt heltemod. Det er historien om de reddede og de druknede og om nogle af de mest dramatiske dage i vor lands historie.Bent Blüdnikows gribende personlige beretning om faderens flugt og den store fortælling om jødernes redning i Danmark i oktober 1943 bygger på samtaler med hans nu 88-årige far og 85-årige mor, deres dagbøger, interviews med overlevende fra robåden og bøger, hvor den dramatiske flugt er omtalt.

  • - Din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den.
    af Pernille Tranberg & Steffan Heuer
    88,95 kr.

    Tænker du nogen sinde over, hvem der ved hvad om dig på nettet? At din færden på hjemmesider og brug af apps kan få konsekvenser for, om du kommer ind på den bedste uddannelse, får det gode job og modtager de bedste tilbud på alt fra rejser til forsikring?I hverdagen derhjemme, på arbejdspladsen, i fitnesscentret, i skolen, når du rejser, dater, surfer porno og shopper. Du bliver konstant overvåget og registreret online. Og du opdager det sjældent. Når Google, Facebook, Twitter og co. gratis lader dig søge, e-maile og holde kontakt, er det alt andet end gratis. Du betaler med dine persondata – også kaldet nutidens olie. Virksomheder samler og videresælger informationer om dine interesser, smag, religion, alder, politiske overbevisning, helbred, seksuelle orientering, venner osv. De tjener milliarder på din identitet.Fake it fortæller dig, hvordan du passer på din identitet og dit omdømme online. Hvem holder øje med dig, hvad der sker med dine personlige data, og hvilke værktøjer kan du bruge - fx slette cookies, browse anonymt og skjule dig bag pseudonym. Det er et lynkursus i digitalt selvforsvar i den kommercielle kampzone.

  • af Andreas Karker & Thomas Nørmark Krog
    138,95 kr.

    Det siges, at Lars Løkke Rasmussen mistede sit syvende politiske liv den 3. juni 2014. Ifølge Bertel Haarder har han højst to tilbage. LLR er et opdateret politisk portræt af Lars Løkke Rasmussen. Manden, der bliver landets næste statsminister, hvis danskerne vil. Det er også en kortlægning af det indre liv i Venstre. Partiet, der er ved at brække midtover, hver gang medlemmerne får indblik i formandens livsførelse. Bogen er baseret på samtaler med en lang række centrale personer i og omkring landets største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen, der blandt andet har bidraget med nye detaljer om partiets skæbnedøgn den 3. juni 2014.

  • - Your Online Identity Is Worth Gold. Guide to Digital Selfdefense
    af Pernille Tranberg & Steffan Heuer
    70,95 kr.

    Do you ever think about who knows what about you? That whenever you are online, on the web or using apps, your behaviour can affect your chances of landing a great job or losing it, being accepted at the school of your dreams, or receiving the best price for your insurance policy or a simple airline ticket?At home, at work, at school. Where you’re jogging or dating, shopping or searching, streaming music or simply reading something. You are constantly tracked - most often without you noticing or knowing about it. When Google, Facebook, Twitter and Co. let you find information, stay in touch and entertain yourself it is by no means free. You pay with your personal data - today’s oil. Companies feast on your digital identity. They mine, store and sell information about your interests, tastes, religion, age, political belief, health, sexual orientation, even your friends. And they make billions scraping together the pieces of your identity. Fake It guides you through the maze and madness of oversharing. How to take care of your identity and reputation online. Who keeps an eye on you and why. What happens to your data, and which tools can you use, such as blocking cookies and trackers, disconnecting social buttons and - most importantly - using more identities, hiding behind pseudonyms and aliases. Your privacy is more important than the terms of service dictated by for-profit entities.

  • af Søren Frank
    157,95 kr.

    CHAMPAGNE er et af verdens stærkeste brands. Gennem flere end hundrede år har den gyldne festdrik med de blide bobler været tilbedt af kongelige, statsmænd, skuespillere og sportsstjerner. I dag har folket imidlertid taget elitens festdrik til sig – ikke mindst i Danmark, hvor salget det seneste årti er næsten fordoblet.CHAMPAGNE er i dag store huse og big business, men det er også en vin, der ligesom alle andre vine er lavet på druer fra forskellige terroirer. De seneste år har den nye generation af små uafhængige producenter med deres karakterfulde håndværkschampagner netop sat fokus på, at champagne er en vin i sin egen ret, som ikke kun bør nydes til nytår, men året rundt – og meget gerne i forbindelse med mad, også når der ikke lige er østers og kaviar på menuen.SØREN FRANK har i et par år gennemtrawlet Champagne og guider på sin vanlige grundige og medrivende facon læseren gennem regionen, hvor vi møder såvel de store kendte huse som de små ukendte, men ofte mindst ligeså fremragende vinbønder.

  • af Knud Jakobsen
    167,95 kr.

    Historien om Charles Christian Lauritsen er den fantastiske fortælling om tømrerlærlingen fra Holstebro, der deserterede fra militærtjeneste i Danmark og var med til at konstruere verdens første atombombe.Under første verdenskrig stak han af til USA, hvor han læste fysik og blev professor på rekordtid. Han konstruerede verdens største røntgenrør og blev berømt som fysiker. Under anden verdenskrig bidrog han til krigsindsatsen på flere områder end nogen anden.Han konstruerede et brandrør, der kunne skyde fly ned uden at ramme, og han producerede over to millioner raketter til det amerikanske søværn. Han var hemmelig agent i Sverige og hentede Hitlers V-2-raket til England. Krigens sidste år tilbragte han i Los Alamos, hvor han reddede et fastkørt atomprogram, og hvor han var med til at udpege Hiroshima og Nagasaki som bombemål.Efter krigen kæmpede han sammen med Niels Bohr for kontrol med atomenergi og blev valgt som formand for de amerikanske fysikere. Han var modstander af brintbomben, men tilhænger af et stærkt amerikansk forsvar og var i mange år bl.a. rådgiver for den amerikanske præsident.I Danmark er han glemt, men i USA er gader, biblioteker og laboratorier opkaldt efter ham, og et krater på månen bærer hans navn. Nu bliver beretningen om hans eventyrlige liv fortalt for første gang.

  • - Der hvor hun kommer fra
    af Andreas Karker & Martin Hjort
    167,95 kr.

    Inger er et personligt portræt af en stille pige fra Hjerk i Sallingsund, der drømte om at blive bedst til fodbold og længe fulgte sin mors råd om ikke at stikke næsen for langt frem. Af gymnasieeleven, der nægtede at deltage i Operation Dagsværk og sagde nej tak til SU. Af juniorpolitikeren fra Viborg Amtsråd, der kom i lære i systemet Fogh og fór vild i fraktionerne. Og af værdikæmperen, der fandt sit eget spor i debatten om dem og os. En debat, som hun i dag præger med frisprog og stærke meninger.I en levende, letlæst biografi med kant og ukendte anekdoter, baseret på eksklusive samtaler med Inger Støjberg og dem, der kender hende bedst, går journalisterne Andreas Karker og Martin Hjort på jagt efter mennesket bag den folkelige og forkætrede politiker.

  • af Søren Sorgenfri & Per Nielsen
    139,95 kr.

    Der blev sat et stort fedt punktum for ham med nummer 4 på ryggen. Og hjem gik Per. Bare Per. Hjem til en skilsmisse, og så sad man bare der. Uden nogen karriere og et ægteskab, der var opløst. Hvad gør man? Jeg gik hjem, trak gardinerne for og gik i seng. Og blev der de næste to år. Per Nielsen spillede 548 kampe for Brøndby, og trøjen med rygnummer 4 vil for altid være forbundet med den store forsvarsspiller. Han har vundet det danske mesterskab i den blågule trøje og spillet mod Europas største klubber, men et langt liv som fodboldspiller i Brøndby har sin pris. Fortællingen om Per Nielsen er ikke kun en succeshistorie om livet som fodboldspiller i Danmarks mest populære klub, men også en beretning om depression, knive i ryggen og brudte løfter for millioner af kroner. Sammen med anekdoterne fra omklædningsrummet og fodboldbanen er bogen en afslørende rundtur i klubbens kulisser fra tiden på toppen og en billet til første række i Brøndbys langvarige nedtur. Holder du med Brøndby, eller er du bare fodboldfan – denne bog vil give dig et unikt indblik i livet som professionel fodboldspiller i Nordens største klub.

  • af Søren Schauser
    138,95 kr.

    "Moderne tider" fortæller om den fantastiske musik mellem århundredskiftet og Anden Verdenskrig. Værket begynder på Verdensudstillingen i Paris anno 1889: Et hold unge komponister hører halvnøgne indonesere spille musik på vildt eksotiske instrumenter. Mødet sætter gang i en rivende udvikling med Claude Debussys impressionisme og eksperimenter med fremmedartede virkninger og støj. Læseren føres gennem Gustav Mahlers symfonier, alle Richard Strauss' operaer og Jean Sibelius' kampe med druk og depression og får undervejs et levende billede af århundredskiftets politiske og sociale situation. Bogen genfortæller alle de kendte anekdoter og gør samtidig op med mange fordomme: Premieren på "Le sacre du printemps" af Stravinsky i 1913 var for eksempel ikke en skandale – og Puccinis operaer er i virkeligheden et forskræp til den moderne musical.

  • af Lars Henrik Aagaard
    118,95 kr.

    Hvorfor er der bjerge og have?Kommer vi virkelig fra aberne?Hvordan var Jorden på dinosaurernes tid?Hvorfor er der jordskælv og vulkanudbrud?Hvad bliver Jordens og menneskets skæbne?Pak rygsækken og husk bjergstøvler og dykkerdragt, for nu skal du på opdagelsesrejse på din utrolige planet. Du rejser helt tilbage til Jordens vilde fødsel og videre ned i ur-havet, hvor livet blev tændt. Du vil opleve, hvordan dinosaurerne dør, og mennesker opstår, og du kommer til at klatre op på de højeste bjerge, ned i glødende vulkaner og helt ind til Jordens hede kerne.Undervejs får du svar på alle dine spørgsmål om kloden lige under dine fødder - den tredje planet fra Solen.Bogen er fyldt med flotte billeder.Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist på avisen Berlingske og forfatter til flere populærvidenskabelige bøger, blandt andet de roste bestsellere "Hvor langt er der til verdens ende?", "Hvad er Månen lavet af?" og "Rejsen til rummet".Udgives i samarbejde med Berlingske Media Dette er en ebog med såkaldt fixed layout. Den er velegnet til læsning på læseapparater som tablets og smartphones. Den er uegnet til læsning på ældre eller mindre avancerede læseapparater.

  • - Undskyld, jeg blander mig
    af Lisbet Dahl, Rikke Rottensten & Jakob Steen Olsen
    167,95 kr.

    LISBET DAHL har livet igennem stolet på sin intuition. På scenen, hvor hun har stået gennem mere end 50 år. Og i privatlivet, der har budt på dramatiske op- og nedture.I denne bog fortæller hun bramfrit og humoristisk om sit utraditionelle liv og deler ud af alt det, tilværelsen har lært hende på godt og ondt. Om at vokse op med en alenemor – og selv blive en. Om de skiftende mænd, hun har elsket og mistet. Om sin karriere som skuespiller og instruktør. Og om at finde sig til rette som 71-årig, omgivet af sine fem børn, syv børnebørn, en godmodig broholmer og den store revyfamilie på Bakken.UNDSKYLD, JEG BLANDER MIG er en levende, livsklog bog om at lytte til sin indre stemme og klare sig igennem tilværelsen uden at lade sig tynge af fortrydelse, eller af hvad andre mener.

  • af Lars Henrik Aagaard
    118,95 kr.

    Er rummet uendeligt?Hvordan begyndte det hele?Kommer vi virkelig fra stjernerne?Er der andre universet end vores?Hvad er et sort hul?Hvorfor har vi aldrig mødt rumvæsner?Tag rumdragten på, sæt dig til rette i rumskibet og spænd sikkerhedsbæltet godt fast. For nu skal du skydes ud på en vild og eventyrlig rejse mo planeterne, stjernerne og hele vejen til verdens ende. Undervejs får du svar på alle dine største spørgsmål om universet.Bogen er fuld af fantastiske billeder fra rummet.Dette er en ebog med såkaldt fixed layout. Den er velegnet til læsning på læseapparater som tablets og smartphones. Den er uegnet til læsning på ældre eller mindre avancerede læseapparater.

  • - Europæisk musikhistorie fra begyndelsen til 1900
    af Søren Schauser
    138,95 kr.

    Klassisk! Er fortællingen om den europæiske musiks historie fra begyndelsen til omkring år 1900. En rejse gennem middelalderens riddermusik, renæssancens korværker, barokkens operaer og oratorier, klassikkens universelle symfonier og romantikkens livtag med det nationale. En besyngelse af komponisternes ensomme arbejde, værkernes tidløse idealer og musikernes store indsats. En underholdende beretning om kastraterne, koncerterne og klakørerne. Men også et længselsfuldt portræt af verden udenom og menneskene bag. Hvorfor gik det, som det gik?

  • - Jødiske skæbner i oktober 1943
    af Bent Blüdnikow
    138,95 kr.

    Den 7. oktober 1943 gik Bent Blüdnikows far, Benjamin, sammen med ni andre jøder om bord i en robåd, der skulle fragte dem fra det besatte Danmark til sikkerhed i Sverige. Et par kilometer ude kæntrede båden, og alle ombordværende, inklusive et lille barn, endte i Øresunds kolde vand. Syv blev reddet; tre druknede. Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943. Men vi begynder længere tilbage i tiden, hvor fattige jødiske immigranter i begyndelsen af det 20. århundrede kom fra Østeuropa til Danmark. Nazisternes hensigter i Danmark er endnu en gåde. Hvad var deres egentlige plan for en løsning af ”jødespørgsmålet”? Hvilke tanker gjorde Werner Best sig, og hvilken rolle spillede tyske og danske nazister, det jødiske samfunds ledelse og danske politikere?Bent Blüdnikows gribende beretning bygger på samtaler med hans forældre, deres dagbøger, interviews med overlevende fra robåden og andre danske jøder. Det er historien om en tid, hvor mennesker blev jaget som dyr, og danske hjælpere udviste heltemod. Det er historien om de reddede og de druknede og om nogle af de mest dramatiske dage i Danmarks historie.Historien om "Min fars flugt" er tidligere udgivet i en kortere version som en såkaldt "single".

  • - Brøndbys storhed og fald
    af Søren Sorgenfri
    36,95 kr.

    Fortællingen om Danmarks største fodboldklub fra mesterskabet i 2005 til den foreløbige økonomiske redning i sidste øjeblik knap otte år senere er en beretning om magtkampe, millioner og en foreningskultur under pres.  Det er en årelang nedtur, der nu ser den klub, som engang var få minutter fra en finale i UEFA Cup'en, truet af konkurs og nedrykning til første division. Fra storhed til fald. Det er den udvikling, som 'Reddet på målstregen?' går helt tæt på.Fra tiden med de store spillersalg i den tunge ende af millionskalaen og Michael Laudrup som cheftræner frem til den mandag morgen, hvor klubledelsen møder ind med konkurspapirerne i hånden. Kassen er tom, og spørgsmålet er, om Brøndby IF står til at redde.Søren Sorgenfri er 35 år og har som sportsjournalist for Berlingske fulgt Brøndby IF siden 2006. Singlen er blevet til på baggrund af en omfattende mængde avisartikler, der er skrevet om Danmarks mest populære fodboldklub samt baggrundsinterviews med personer, som har spillet en rolle i Brøndby i tidens løb. Det har dog ikke været muligt at få Per Bjerregaard i tale.

  • - 10 gode råd til den nye politiker
    af Bent Winther
    88,95 kr.

    Forholdet mellem politikere og vælgere er havnet i en dyb krise forårsaget af de seneste årtiers udvikling mellem pressen, politikerne og spindoktorerne. Der er efterhånden tale om et våbenkapløb, hvor journalisterne tager stadigt skrappere metoder i brug for at få deres nyheder, mens politikerne beskytter sig bag et tykkere panser på opfordring af deres ”særlige rådgivere”. Taberne i denne kamp er demokratiet og vælgerne, som bliver snydt igen og igen. Og måske i lige så høj grad politikerne, som er reduceret til statister i et spil, de ikke længere kan styre.Succes på Borgen har den moderne politiker i fokus. Hvordan skal han eller hun navigere i farvandet mellem vælgere, kommentatorer og medier for at få sine budskaber igennem – og ikke mindst blive genvalgt? Hvordan skal man tackle de mere og mere udbredte personsager, der fjerner fokus fra det politiske budskab? Og har spindoktorerne og de politiske kommentatorer reelt overtaget politikernes rolle?Gennem konkrete eksempler fortæller en række nuværende og tidligere toppolitikere, hvordan de oplever pressen. Journalister og andre mediefolk giver svar på tiltale, og spindoktorerne forklarer, hvorfor netop de er en nødvendig del af et moderne folke styre.

  • af Lars Henrik Aagaard
    139,95 kr.

    Meterhøje stormfloder, monsterregn, orkaner og steghede somre. Det danske vejr er ikke så kedeligt, som man tror. Vildt vejr over Danmark fortæller om sande dramaer i fortiden – om dengang, Læsø roterede om sig selv og sank i Kattegat under et gigantisk jordskælv, om storme, som forandrede landets geografi, om Vesterhavets svar på det druknede ørige Atlantis og om isvintre så knugende, at de ændrede hele nationens politiske kurs. Fra nutiden får vi de første samlede beretninger om askeskyen fra Island og om den skæbnesvangre lørdag i juli 2011, da Danmarks hovedstad druknede i et skybrud, som meteorologer kaldte ”den ultimative nedbørskatastrofe”. Og fremtiden – hvad kan vi egentlig forvente, når der bliver truet med global opvarmning, mens vi har nogle af de koldeste vintre i mands minde? Havner vi i en ny istid, eller skal landbruget omstilles til vinproduktion og turismen til solferier? Den rigt illustrerede bog er skrevet af en af Danmarks mest respekterede videnskabsjournalister, Lars Henrik Aagaard. Han udgav i 2006 den anmelderroste bog om verdens største naturkatastrofer "Når Jorden går amok" og har siden årtusindskiftet forsynet Berlingskes læsere med talrige fascinerende artikler om vejr, klima og jordiske katastrofer.

  • af Andreas Karker & Thomas Nørmark Krog
    98,95 kr.

    En svindelhistorie fra magtens inderkreds. Henriette Kjær, den storsmilende politiker fra Aarhus, der kunne kunsten at sælge varen på tv, var tiltænkt en nøglerolle i Det konservative Folkeparti i tiden efter Schlüter. Og så var det kun en fordel, at hun blev gravid med partiets magtfulde pressechef, Erik Skov Pedersen. De to bar hinanden frem i spændingsfeltet mellem politik, erhvervsliv og spin, og Henriette kronede karrieren med ministerposter i Foghs regering og topposter i partiet. Men historien om Erik og Henriette handler også om et galopperende overforbrug, der efter ti år med checkrytteri og forfalskede underskrifter kulminerede som et absurd familiedrama for åbent tæppe i januar 2011. Mens Henriette kæmpede for sit politiske liv, løj Erik sig syg af tarmkræft over for sin forretningspartner for at dække over et millionbedrag, der siden kostede ham tre års ubetinget fængsel. LUKSUSFÆLDEN er en dramatisk journalistisk afdækning af dette års mest spektakulære erhvervsskandale. Men det er også en bizar komedie om plattenslageren Erik Skov Pedersen, der gennem tyve år fik lov at trække et spor af bedrageri fra Finansministeriet over Chri-stiansborg og videre ud i det private erhversliv.

  • af Christian Mostrup Scheel & Leif Poulsen
    167,95 kr.

    ”Bag greenen dukker Stillehavet op for første gang, og herefter snor hul 4 til hul 10 sig af sted langs kysten – længere og længere væk fra klubhuset og langs med og over dybe klippekløfter. Nogle steder går det 30-40 meter næsten lodret ned fra den grønne fairway til de mørke klipper og vandspejlet. Hele scenariet er endeløst smukt, og det er nemt at forstå, hvorfor banen ikke er til at komme udenom, når de bedste i verden skal kåres. ”Fra første kapitel, ”Pebble Beach – på hellig jord i Californien.” I Drømmegolf kommer du ikke bare med til legendariske Pebble Beach, men bliver taget med jorden rundt og besøger nogle af verdens mest fantastiske golfbaner. Du får lov til at spille med, når der slås ud i Wolf Creek i Nevadas steghede og golde ørken. Og når der klokken et en midsommernat puttes ud på 18. hul i Reykjavik midt i Islands vulkanlandskab. Du sidder også med i båden, når der sejles ud til golfbanen på den lille tropeø Ile Aux Cerf nær Mauritius. Og du bliver blæst godt igennem, når rejsen lægges forbi Carnoustie på Skotlands østkyst.

  • af Uffe Gardel
    147,95 kr.

    I februar 2011 gik Amagerbanken konkurs. Amagerbanken var ikke nogen lille nichebank for spekulanter; den var folkebanken for hele Amager, og den var i mange år anset som indbegrebet af en solid og stabil bank. Alligevel gik det galt. Bankens direktør døde midt under finanskrisen, og der indledtes en overlevelseskamp mod myndighedernes stadigt strengere krav. Man endte med at kalde rigmanden Karsten Ree til hjælp, men ikke engang hans penge slog til. Til sidst tog myndighederne magten i banken, og tre måneder senere gik den konkurs. Hvad fældede Amagerbanken? Var det en stridbar bestyrelsesformand med mange uvenner, usikre ejendomsudlån, eller fejlbedømte myndighederne bankens situation? Amagerbankens krak er også historien om Danmarks håndtering af finanskrisen. Uffe Gardel afdækker en konkurs, som har rystet udlandets tillid til hele det danske bankvæsen, og hvor almindelige indskydere for første gang i nyere tid mistede penge.

  • af Maise Njor & Asta-Maja Njor Boisen
    129,95 - 138,95 kr.

    At flytte hjemmefra kan være udfordrende, men at være den, der bliver ladt tilbage, kan være mindst lige så svært. Det fandt Maise Njor ud af, da hendes datter Asta-Maja fløj fra reden til Rom. Heldigvis var de ikke længere væk fra hinanden end en mail, og gennem deres korrespondance får de styr på nogle af de ting, som kan være svære at tale om, når man sidder ansigt til ansigt: kærlighed, skilsmisse, opdragelse, venskaber, feminisme og italienske mænd. Alle veje fører til moR er et kærligt og ærligt portræt af to generationer – en gribende, sjov og alvorlig korrespondance mellem mor og datter. Bogen er for alle, der er eller har været barn af en forælder. Mens I havde allermest brug for nogle stærke forældre, lå jeg på sofaen og stirrede ud i luften. Det kunne jeg ikke være bekendt.– MaiseForældre er jo bare voksne børn, og når man fatter det, kan man jo næsten ikke blive sur.– Asta-Maja

  • af Johan Lyngholm-Bjerge
    129,95 - 138,95 kr.

    I SOMMEREN 1992 blev to københavnske traditionsklubber slået sammen for at skabe en fodboldmæssig stormagt i Danmark. Det skete bare en lille uge efter den danske EM-triumf, og den 1. juli – samme dag som klubbens officielle stiftelse – spillede F.C. København sin første kamp nogensinde mod schweiziske Grasshoppers.Siden har FCK taget store spring. I sommeren 2017 kunne de fejre 25-års jubilæum med et suverænt dansk mesterskab. På et kvart århundrede er det blevet til 12 danske mesterskaber, otte pokaltitler og store europæiske eventyr i Champions League.

  • af Vivian Jordansen & Kristian Mouritzen
    129,95 - 138,95 kr.

    Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen beskriver i en række essays, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. Nogle går så vidt, at de kalder det starten på en ny amerikansk borgerkrig. Det er et opgør med "eliten" og politisk korrekthed.Under præsident Barack Obama voksede der en modstand frem mod hans værdipolitik. Modstanderne så en voldsom udvanding af den amerikanske exceptionalisme og det at være amerikaner. Alt sammen godt hjulpet af det faktum, at middelklassen mistede jobs, og der efter finanskrisen bredte sig en fornemmelse af, at USA havde mistet sin storhed. Donald Trump samlede denne utilfredshed op og brudfladerne er sat hårdt op: Det er religion mod sekularisme. Det er religiøse værdier mod moderne borgerrettigheder. Det er familie værdier mod kønnenes ligeberettigelse og seksuelle rettigheder. Og det er ikke mindst den dybe uenighed om, hvordan USA skal udfylde sin rolle i verden.

  • - Kansleren og hendes verden
    af Stefan Kornelius
    91,95 - 167,95 kr.

    Hvordan præstedatteren fra Østtyskland blev Europas mægtigste politiker – en udenrigspolitisk biografi om Angela Merkels verden og Europas fremtid. Med eurokrisen har Merkel fået en magt, som især i udlandet har fremkaldt spørgsmål om, hvad der har præget hende, hvad der driver hende, og hvad hendes overbevisninger er. Hvem er denne politiker, der holder Europas skæbne i sine hænder? Angela Merkel tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november 2005 som den første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland og den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie. Hun har båret Tyskland gennem krisen med usvækket mandat, og internationalt har hun samtidig høstet bred anerkendelse for sine evner som forhandler. Stefan Kornelius, der har fulgt Merkel siden 1989, fortæller om, hvordan hendes syn på verden er blevet formet af hendes baggrund i det lukkede DDR – og hvordan det blev udviklet gennem de personlige relationer til bl.a. Barack Obama, Vladimir Putin og Benjamin Netanyahu og de lande og kulturer, de repræsenterer.

  • - En dansk soldats dagbog fra hans deltagelse i Første Verdenskrig på fransk side
    af Godefroy Antoine Hoffmann
    58,95 - 91,95 kr.

    Godefroy Antoine Hoffmann var en dansk soldat, som deltog i Første Verdenskrig på fransk side i Fremmedlegionen.Efter krigen nedskrev han sine erindringer fra årene, hvor han kæmpede på den franske slagmark, og disse erindringer danner grundlaget for singlen “Med Fremmedlegionen i Verdenskrigen”. Godefroy Antoine Hoffmanns barnebarn, Finn Hoffmann, har haft de håndskrevne erindringer liggende, siden hans far døde i 1983, og nu har han valgt at offentliggøre dem.Journalist og historiker, Bent Blüdnikow, skriver epilog til singlen.

  • - Historien om manden, der dræbte Kaj Munk og blev amerikansk spion
    af Poul Høi
    36,95 - 91,95 kr.

    Den danske kriminalbetjent undrede sig tydeligvis. Hvordan kunne en mand det ene øjeblik være nazistisk terrorist og det næste blive amerikansk dobbeltagent? Louis Nebels svar var så rystende, at kriminalbetjenten i en ellers prunkløs rapport valgte at citere det ordret og på tysk: »Es hat mir spass gemacht«. Jeg havde det sjovt.Her er historien om den mand, som 4. januar 1944 dræbte den danske præst og dramatiker Kaj Munk, og som efter drabet skiftede side og spionerede mod nazisterne i Berlin. Og også historien om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste og det britiske MI6 efter krigen forsøgte at beskytte samme mand mod det danske retsopgør - og beskytte sig selv. For som en amerikansk efterretningschef udtrykte det - det ville blive en skandale, hvis det kom frem, at de hemmelige tjenester havde rekrutteret en nazistisk krigsforbryder, som de vidste »havde været involveret i en ubehagelig affære i Danmark«. Dette er historien om »den ubehagelige affære«.Singlen er blevet til på baggrund af skriftlige dokumenter, afhøringsrapporter, telegrammer og indberetninger fra både Rigsarkivet i København og National Archives i Washington samt en række artikler og bøger.Poul Høi har været journalist på Berlingske siden 1992 og er udenrigskorrespondent i USA. I 2002 modtog han Cavling-prisen.

  • - Myten om Ellehammer - Den første flyvende dansker
    af Line Holm Nielsen
    36,95 - 91,95 kr.

    I september 1906 indløb bulletiner fra den lille ø, Lindholm, om en vaskeægte sensation. Det var lykkedes multiopfinderen, urmageren og motorcykelfabrikanten J.C.H. Ellehammer at få sit luftskib til at flyve!Dermed var Ellehammer – en lille dansker, begavet med få midler, men stor iderigdom – den første flyvende europæer, og Danmark var trådt ind på verdensscenen som en afgørende spiller i flyvehistorien. Ellehammer kom i Kraks Blå Bog, fik Ridderkorset og sin bedrift gengivet på danske frimærker, hans liv blev genstand for en populær spillefilm og i 100 år har hele museumsfløje dedikeret udstillinger til hans person.Problemet var bare, at det var løgn. På baggrund af en lang række historiske kilder, avisarkiver, upubliceret materiale og interview med blandt andet Ellehammer-eksperterne Louise Karlskov Skyggebjerg og Toni Mygdal-Meyer, kortlægges det hvordan en tvivlsom myte gled ind i danmarkshistorien som faktum – og hvad det fortæller om vi danskerne som folk.Line Holm Nielsen er prisbelønnet journalist på Berlingske. Hun er forfatter til den Cavling-nominerede dokumentariske beretning "Kuppet - historien om danmarkshistorien største røveri", der udkom i 2013.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.