Bøger udgivet af Skjødt Forlag

Gordon Neufeld og Gabor Matés moderne klassiker og internationale bestseller fra 2004 (Hold on to Your Kids. Why Parents Need to Matter more than Peers) er en åben invitation til alle forældre, der ønsker at opdrage deres barn på en måde, så den vigtige RELATION – nemlig den til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv – altid er i fokus. Men bogen er ikke kun skrevet med henblik på forældreopgaven. Alle med interesse for børn og unge, ja, alle der arbejder professionelt i feltet, kan høste uvurderlige erkendelser gennem bogen. Og i særlig grad alle unge studerende inden for felter, der beskæftiger sig med dette arbejde – pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger etc. Bogen er banebrydende inden for pædagogisk forståelse og handling og oplagt som fast pensum på en lang række studier. Gordon Neufelds sigte med bogen er at hjælpe os til at genskabe den intuitive viden om de vigtige relationer, som danner grundlag for barnets mulighed for at blomstre og udfolde sit potentiale som menneske. Udgangspunktet for Neufelds paradigme er hans helt særlige tilknytningsmodel. Tilknytningsmodellen beskriver 6 trin, som ideelt set skulle udfolde sig i barnets første 6 til 9 leveår. Den dybeste tilknytning er til eksempel den, der ligger til grund for, at det kan lykkes for et menneske at bryde den sociale arv. Tilknytningsmodellen åbner døre til en dyb indsigt i menneskenaturen, og med den som baggrund bliver barnets modningsprocesser forståelige, og dermed alt det, der befordrer disse, og alt det, der kan komme i vejen. Når vi ved, hvad der kunne være, har vi mulighed for at se, hvad der mangler, og finde vejen tilbage.Gordon Neufeld tager i bogen armtag med mange aspekter af vores samfund, som ikke er befordrende for vores børn. Han er på børnenes side, og han er på forældrenes side, og de voksne med ansvar for børns udvikling. Bogen har siden dens udgivelse i 2004 været en øjenåbner for forældre og folk i hele verden, der på den ene eller anden måde arbejder professionelt med børn, og den er p.t. oversat til 25 sprog. I genudgivelsen fra 2013 har Gordon Neufeld tilføjet 2 kapitler (som også er med i den danske udgivelse) om opdragelse i den digitale tidsalder. Han kommer her ind på, hvad det er for stærke kræfter, vi har med at gøre i de digitale medier, og hvordan vi kan gennemskue deres påvirkning på vores børns udvikling, så vi kan navigere i dette helt nye felt og styre det, der skal styres, som ansvarlige voksne, i stedet for at børn og unge bliver kørt over af det.Bogen er skrevet i et klart, tilgængeligt og fortællende sprog, hvor forfatteren tager os med ind i hverdagssituationer med børn og forældre, som de fleste af os sikkert kan genkende. Bogens indhold er relevant for forældre til børn i alle aldre, fra småbørn og helt frem til voksne børn. Oversættelsen fra canadisk til dansk varetages af Grete Lyngdorf, der gennem tretten år har formidlet Gordon Neufelds materiale til danske forældre og professionelle gennem NEUFELD KURSER I DANMARK.

Finlandssvenske Edith Södergran (1892-1923) er et fyrtårn i moderne svensk poesi og regnes blandt de mest banebrydende modernister, også i internationalt perspektiv. Hendes trodsige livsførelse og stærke lidenskab i hendes digte bliver ved at fængsle nye generationer af læsere.Södergran var veluddannet, belæst og endvidere påvirket af fransk symbolisme, russisk futurisme og tysk ekspressionisme og fik enorm indflydelse på den nordiske modernisme i skandinavisk digtning. Hun betragtes som den første kvindelige digter, der revolutionerede digtningen; den første, der frigjorde sig fra de traditionelle rimede vers – for hvilket hun i sin samtid blev mødt af en enorm kritik og decideret latterliggørelse.Det er første gang siden 1979, at Edith Södergran udkommer i samlet dansk oversættelse, bearbejdet af teaterinstruktør Line Krogh og koncertsangerinde Merete Bækkelund.

”På de store rastepladser med servicestation, butik og som regel restaurant vokser der hver nat en lille, flygtig og omskiftelig by frem, som kun vil eksistere en enkelt gang for så at blive erstattet af en anden, der ligner, men er anderledes end den foregående dags. Pludselig er byen fyldt op, og det er verdens mest internationale by med bulgarske, franske, tyske, spanske, græske og belgiske huse, dybe huse med påskrifter eller store presenninger, der dækker over mysteriet …” Ud fra devisen rejser skal være digte sætter de forelskede ’autonauter’ Julio Cortázar og Carol Dunlop sig en varm forårsdag i 1982 for at gennemføre en 33 dage lang rejse ad ’kosmostradaen’ fra Paris til Marseille i dragen Fafner – et langsommeligt rødt Folkevognsrugbrød – med hver en skrivemaskine. Og motorvejen mod syd og dens 65 rastepladser forvandles umærkeligt fra grå asfalt til klingende poesi gennem finurlige cortazarske og dunlopske betragtninger over stort og småt. Her dokumenteret ved hjælp af dagbogsoptegnelser, brevvekslinger, fotografier, skitser over ruten og ikke mindst fri fantasi. Beretningen i sin bogform er også en endelig afsked og sidste kærlighedserklæring; Carol Dunlop døde få måneder efter hjemkomsten, bare 36 år gammel.

Essayet har været genstand for fornyet interesse gennem de senere år, hvor blandt andre Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing og Ida Jessen har benyttet genren som redskab til at reflektere over personlige oplevelser af noget, som i bund og grund er universelt. Såsom opvækst og de steder, vi gennem livet knytter os til.Aase Schmidts essay om at ældes undersøger det flimrende erfaringsunivers, der bygges af levet liv, af klartseende refleksioner, af spontane nedslag i erindringen, af døden og dem, der var engang, af drømme og pludselige møder med fortiden. Her spejler hun ikke alene sit eget liv, men holder også et spejl op for selve mennesket – her kan vi alle betragte os selv på lige fod med forfatteren eller se ind i den fremtid, der venter enhver.Tillidsfuldt og åbenhjertigt folder hun livet ud i eksistentielle og universelle temaer, som vi alle sammen kan relatere til. Ung, midaldrende og gammel. Enten fordi vi genkender en oplevelse fra eget liv, eller fordi vi kender nogen, der er samme sted i deres liv.

Årets Bedste Roman 2020i 4 spanske aviser: El País, La Vanguardia, El Cultural & El CorreoNat vil begynde forfra. Hun er taget til La Escapa, en lille landsbyflække, hvor hun lejer et gammelt forfaldent hus. Men det, der skulle blive en afsondret og stille tilværelse på landet, udvikler sig snart til et kalejdoskopisk drama - og en historie om kærlighed. Af en slags.Udlejeren er påtrængende, påkrævende og dukker i tide og utide uanmeldt op i huset. Og tyskeren beder Nat om lov til “at komme ind en stund”. Til gengæld vil han tætne hendes loft. Hippien ved, hvad der foregår. Pigen i butikken ved det. Alle ved det. Ingen siger det. Indtil den dag, Nats hund skamferer naboens lille datter.Tavshed, fortielser, manipulation, amorale, fordomme, tabuer, indforståetheder og krænkelser har hobet sig op, og landsbyen har langsomt snørret sig sammen om Nat. ”Det fascinerende ved Sara Mesa er hendes evne til at kortlægge den menneskelige tilstand gennem tabere og magtmisbrug, undertrykkende og isolerede steder og en langsom og stadig nedbrydning. Det er det, der gør hendes romaner så interessante: De er altid barske, bitre, ømme, mørke, ubehagelige og langsomme.”- La Razón”Mens jeg læste Sara Mesa, tænkte jeg på Camus, på Faulkner, på Vanære af Coetzee (hvis pessimisme ligner Sara Mesas i mere end en forstand).” - El País

Japanske Yasunari Kawabata fik Nobelprisen i litteratur i 1968 for "hans fortællekunst, som med fin følelse udtrykker japansk væsen i dets egenart". Skjødt Forlag udgiver tre af hans største værker: Snelandet, Bjergets rumlen og Kyoto.

Novellemesteren fra Buenos Aires Julio Cortázars fascination for metroen begyndte, da han som 8-9-årig jævnligt tog med sin bedstemor fra forstaden Banfield ind til Buenos Aires for at aflægge visit hos nogle venner. For dernede, i underverdenen, er alting anderledes. Lugtene, lydene og det matte, døde lys – et fastfrosset, moderne helvede. En sort handske på en metalstang, der umærkeligt sniger sig ind på en brun handske. Et møde i en rude mellem to spejlbilleder. En passagerkontrol, der afslører, at der ved dagens slutning er gået flere mennesker ned i metroen, end der er kommet op igen; og en mand, der sætter sig for at opklare mysteriet.

Mario Levrero - den uruguayanske Kafka I et forladt hus, hvor fugten driver ned ad væggene, forsøger en mand at få indrettet sig for natten. Da han går ud for at købe proviant og brændsel, forvilder han sig i mørket og ender ad omveje i Byen - en lille landsbyflække, hvor der hersker et særligt reglement, udstukket af det mystiske og allestedsnærværende Firmaet. Det er praktisk talt umuligt at slippe ud af Byen igen; ingen ved, hvornår den næste lastvogn lægger vejen forbi den altid nymalede tankstation, der rejser sig som et mægtigt centrum i det lille samfund ... Mario Levrero har i bedste Kafka-stil skabt et absurd og mareridtsagtigt univers - i det dunkle grænseområde mellem drøm og virkelighed - hvor hovedpersonen i sin evige søgen efter en udvej, en opklaring, der konstant er lige uden for rækkevidde, udsættes for en endeløs række af tvivlsomme ledetråde, besynderlige hændelser og gådefulde karakterer. Byen er bind I i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel. I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme. Anmelderne skrev: "... sydamerikansk litteratur, når den er bedst (og det siger ikke så lidt) … en fornøjeligt foruroligende oplevelse." ***** Søren Kassebeer, Berlingske "Byen kan næsten betragtes som en pastiche over Slottet. Men tag ikke fejl, Levrero har sin egen stemme, og Byen er et originalt værk i enhver betydning af ordet." **** K's Bognoter "... en rigtig god og frem for alt meget anderledes læseoplevelse, som varmt anbefales." Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.dk

Nomineret til NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2022.Udkommer i dansk oversættelse 21. oktober 2022.“Inghill Johansen har igen skrevet en sjælden og fremragende bog.”– MORGENBLADET“DETTE ER TANKERNE. Som vinden farer de hen over jorden. Hid, did. De er i alt det, der findes, og alt det, der ikke findes. De retter sig frem mod det, som er i morgen, og mod det, som var i går. De er ikke fæstet til noget. De går så langt tilbage, at de næsten forsvinder, men det gør de ikke. De kommer altid tilbage.Nu stopper en af dem op, en tanke, som ville ønske, den ikke fandtes. Men det gør den. Den findes, og nu glider den ind i et hus og gennem et tag, den trænger ned gennem bjælker og sten og ind i et værelse, uden at den, der ligger derinde, bemærker det. Det sker på et splitsekund. Tanken smutter ind i et menneske og forstyrrer det. Den burde se at komme videre, men bliver der bare, ligesom lukket inde i dette menneskes indre. Den er holdt op med at flakke omkring. Den kværner og kværner, indtil den til sidst ender i en skov, ved et træ med en gren, der bøjer sig lidt, når det blæser. I træet hænger en mand i et reb. Han har en mellemblå jakke på, det er let at få øje på den mellem grenene.”Dette er G er en roman om den kraft, der trækker i alting. Det handler om at synke, men lige så meget om at stige op igen og komme til syne i nye former. Nænsomt og med en særegen, lavmælt humor fremmaner Inghill Johansen et helt eksistentielt grundvilkår: den svimlende følelse af, at intet kan holdes fast.“Johansens nye roman er stor skrivekunst ... Det er fortælling, meditation og poesi i ét.”– AFTENPOSTEN“Inghill Johansen tryller de mest almindelige livserfaringer om til fængslande litteratur, og det uden at tilsætte en eneste dråbe magi.”– NRK BOK“En omhyggeligt komponeret roman, som trænger ind i de små sprækker i tilværelsen, hvor andre bøger har svært ved at nå ind.”– KLASSEKAMPEN, Årets bedste bøger 2021“Dette er G er et højdepunkt i Johansens forfatterskab i særdeleshed og i den norske litteratur generelt.”Motivation for nomineringen til NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS

“Med over tredive års forskning og erfaring i ryggen har Neufeld etableret en sammenhængende og overbevisende teori om børns udvikling, som vil vække øjeblikkelig genkendelse og anerkendelse hos læserne. Hans materiale har en enorm vægt, der kan ændre, hvis ikke redde, vores børns liv.” — National PostEn psykolog og en læge gør fælles sag for at takle en af hvor tids mest foruroligende og misforståede tendenser – jævnaldrende, der erstatter forældre og de nærmeste voksne i børn og unges liv.Med begrebet jævnalderorientering peger Gordon Neufeld på den dominerende moderne kultur i vestlige samfund, hvor børn og unge i foruroligende grad søger deres jævnaldrende – i stedet for deres forældre og nærmeste voksne – når de har brug for råd og vejledning til at skelne mellem rigtigt og forkert, til at skabe værdier og til at forstå deres egen identitet og adfærd. Denne jævnalderorientering undergraver familiens sammenhængskraft, ødelægger miljøet i børnehaven og i skolen og er grundstenen til en aggressiv, fjendtlig og seksualiseret ungdomskultur."Dit barn har brug for DIG" giver en dybere forståelse af, hvorfor barnets relation og tilknytning til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv er så afgørende for en sund og tryg udvikling. Ved hjælp af seks tilknytningsmåder giver de to forfattere et kvalificeret bud på, hvordan vi skal drage børnene til os med kærlighed, opmærksomhed og nærvær for at styrke båndet imellem dem og os og holde dem nær, indtil de modnes og er parate til at stå på egne ben som selvstændige individer.Gordon Neufeld og Gabor Matés fælles skrift tager armtag med nogle af de alvorligste aspekter ved vores samfund, der hindrer børn og unges sunde og trygge udvikling. "Dit barn har brug for DIG" er et banebrydende manifest inden for pædagogisk forståelse og handling og henvender sig både til forældre, nærmeste voksne og alle, der arbejder professionelt med børn og unge – pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger og ditto studerende mv. Bogen er, siden den første gang blev udgivet i Canada i 2004, oversat til 26 sprog og er i dag en moderne klassiker og international bestseller inden for tilknytningsbaseret pædagogik. Bogen udkommer her for første gang i dansk oversættelse og med tilføjelse af to kapitler om den digitale tidsalder, og hvordan vi bevarer den nære relation til vores børn og unge i en tid præget af internet, mobiltelefoner og computerspil.Bogen er skrevet i et klart, tilgængeligt og fortællende sprog, hvor forfatterne tager os med ind i hverdagssituationer med børn og forældre, som de fleste af os sikkert kan genkende. Bogens indhold er relevant for forældre til børn i alle aldre, fra småbørn og helt frem til voksne børn.Oversættelsen fra canadisk til dansk varetages dels af Liv Camilla Skjødt, dels af Grete Lyngdorf, der gennem tretten år har formidlet Gordon Neufelds materiale til danske forældre og professionelle gennem Neufeld-kurser i Danmark.

En flygtningeodyssé fra Guinea op gennem Afrika til Europa.English PEN AWARD 2021SIGNATUR. Serie for identitet

De forkerte er fortællingen om Camilas opvækst i en lille argentinsk provinsby med en alkoholiseret og voldelig far der fordømmer sønnen, der føler sig som pige, en mor der ikke magter at tage sig af barnet, og et liv i fattigdom og forsømmelse.De forkerte er også fortællingen om Camilas vej til at blive transkvinde, om at rejse til storbyen for at studere om dagen og prostituere sig om natten i Sarmiento Park. Her, i fællesskabet med sine transsøstre, får hun for første gang oplevelsen af at høre til et sted.Sosa Villadas sprog er på én gang poetisk og råt og favner al den vrede, sorg, smerte, bitterhed, vold, fest, farve og desperation, der knytter sig til den udsatte og sårbare tilværelse som transperson i et konservativt og heteronormativt samfund.Camila Sosa Villada er foruden forfatter også skuespiller og har skrevet flere teaterstykker. Tidligere har hun arbejdet som prostitueret, timelønnet rengøringshjælp og gadesælger.De forkerte er baseret på hendes eget liv med en opvækst i provinsen og siden mødet med storbyen og transmiljøet i Sarmiento Park i Córdoba.Hendes åbenhed om livet som transperson og prostitueret har skabt stor opsigt i en verden, hvor sociale konventioner og kønsbegrebet tolkes konservativt, og mennesker der ikke lever et heteronormativt liv, ikke har de samme rettigheder som andre.Camila Sosa Villada optræder på Louisiana Literature i august 2023.De forkerte har modtaget flere store franske priser: Grand Prix de l'Héroïne Madame Figaro - 2021PRIX SOR JUANA INÉS DE LA CRUZ - 2020Sélection Cultura Rentrée hiver - 2021Sélection Fnac Rentrée hiver - 2021SIGNATUR. Serie for identitet

Mod slutningen af det 18. århundrede i en fjern spansk koloni i det daværende Paraguay venter don Diego de Zama på brev fra kongen. Han vil forflyttes til Buenos-Ayres og lægge sin triste tilværelse på den yderste udpost bag sig.Men årene går, og brevet kommer ikke. Ensom og overladt til sin elendige skæbne ædes han langsomt op af stolthed, begær, dovenskab og paranoide fantasier.don Diego de Zama er på en og samme tid en historisk beretning om kolonialismen i Latinamerika og et stående portræt af menneskets begrænsninger og grimhed, når det presses til det yderste. Romanen betragtes i den spansktalende verden som en af de største fortællinger gennem tiden.Om forfatterenSærligt inspireret af russiske Fjodor Dostojevskijs karakterskildringer og eksistentielle temaer skrev Antonio Di Benedetto både novellesamlinger og romaner. Her udmærker don Diego de Zama sig som et hovedværk – ikke blot i forfatterskabet, men i moderne latinamerikansk litteratur. I 1976 blev Di Benedetto under det argentinske militærdiktatur fænglset og tortureret, men løsladt igen året efter, hvorpå han drog i spansk eksil frem til 1984. Hændelsen peger på forunderlig vis bagud og spejler nogle af de centrale og tidløse motiver i don Diego de Zama, der udkom første gang på spansk i 1956.Med Ane-Grethe Østergaards oversættelse udgives romanen her for første gang på dansk.“Med en vis hyppighed er jeg standset ved ensomhedens og hjælpeløshedens billede, det absurdes dobbeltansigt, den angstfyldte ventetid, sjælens mysterier (ét er evnen til at elske), ødelæggelsens og ondskabens skikkelser, dødens tiltrækningskraft, muren eller tomheden i intetheden. Da jeg skrev don Diego de Zama, bekymrede jeg mig meget om ånden i samtiden.”- Antonio Di Benedetto“don Diego de Zama er noget af det bedste og mest ubehageligt sande, jeg har læst. Den forstyrrer og besætter sin læser – lige fra den ikoniske indledning til den håbløse ende.” - Jonas Victor Damgaard-Mørch, Forlaget Multivers

Af jord er du kommetDolores Reyes’ er i løbet af kort tid blevet en af ny argentinsk litteraturs store samtidsstemmer. Med debutromanen Jordspiser appellerer hun til den kollektive bevidsthed og handlekraft i en tid, hvor femicides, MeToo-bevægelsen og den offentlige samtale om kvinders ret og vilkår bliver ved med at poppe op i mediebilledet. Fordi nye voldshandlinger udspiller sig igen og igen.Jordspiser er fortællingen om en teenagepige, der får synske evner, når hun spiser af den jord, som et offer har betrådt. Rygtet om denne “gave” spredes, og snart begynder folk at opsøge hende med flasker fyldt med jord: Hun skal fortælle dem sandheden om deres kære.Reyes tegner et stærkt billede af den iboende ondskab i en virkelighed, hvor alle kæmper mod den vold og fattigdom, som præger og hærger dagens Argentina, som flår familier fra hinanden og over-lader børn og unge til sig selv, så de må blive voksne før tid - mens de stadig kun er børn.“A rising star of Argentine lit offers a provocatively offbeat coming-of-age story about a teen girl with the ability to solve crimes by ingesting the dirt on which the newly dead or missing once walked.” — O, The Oprah Magazine “This brief and original novel is, in its conception, a punch to the chest—and, curiously enough, at the same time it is pure light. ” — Hinde Pomeraniec, Infobae “From the first line, Cometierra (Earth Eater) plunges its readers into a dark, fascinating universe and poses challenges through its dialogue with this time.” — Ivana Romero, Página 12“Earth Eater is a riveting tale, dark and visceral, that brilliantly explores structural violence against women. It will haunt you long after the last page is turned.” — Juan Milà, Executive Director, HarperVia SIGNATUR. Serie for identitet

Japanske Yasunari Kawabata fik Nobelprisen i litteratur i 1968 for "hans fortællekunst, som med fin følelse udtrykker japansk væsen i dets egenart". Skjødt Forlag udgiver tre af hans største værker: Snelandet, Bjergets rumlen og Kyoto.

"En ætsende smuk og ædende ond kærlighedshistorie" - Jyllands-Posten"... intet mindre end et hovedværk i den japanske litteratur." - Information"Snelandet er et mesterværk." - LitteratursidenYasunari Kawbatas mesterværk fra 1947 er en tragisk og underspillet fortælling om det umulige og ulige kærlighedsforhold, der udfolder sig i en kurbadeby i snelandet mellem geishaen Komako og gæsten Shimamura fra Tokyo.Snelandet blev særlig fremhævet, da Yasunari Kawabata i 1968 modtog Nobelprisen i Litteratur for sin evne til at formidle den japanske ånd og kultur.

Med et borende blik og en afdæmpet ironisk distance til selv den alvorligste sag har Zambra spundet elleve meget forskellige og samtidig tæt forbundne noveller over livet i en chilensk forstad fra begyndelsen af 80'erne og frem.Mine dokumenter er fortællingen om at huske tilbage, om at kortlægge hukommelsen på en gammel Olympia, om at vokse op under Pinochets diktatur i et middelklassekvarter i Santiago de Chile. Om at få sin første computer og opdage, at skriften pludselig bliver en anden. Om menneskeskæbner og om relationer eller ikkerelationer mellem slægtninge, venner, par, voksne og børn.

Fra tid til anden dukker en forfatter op, som ikke bare registrerer ting, men optegner en helt ny virkelig, der kan kaste lys over vores mørkeste følelser. Franz Kafka gjorde det. Bruno Schultz gjorde det. Og nu også Andrés Barba. Edmund White"Min far døde på stedet, min mor på hospitalet."Marina har lært at sige sætningen uden tristhed, ligesom man siger sit navn til en fremmed, ligesom jeg hedder Marina og er syv år. På børnehjemmet bliver hun beundret af de andre piger.Og holdt udenfor. Dukken tager de fra hende. Men så finder Marina på en leg. På skift bliver pigerne klædt ud som dukke. Dukken ligger stille og kan ikke tale. Bare lytte. Endelig en nat får Marina lov at være dukken. Små hænder er under filmatisering af det anerkendte britiske produktionsselskab 4Film Production, som bl.a. har været med til at lave film som 12 Years a Slave, Slumdog Millionaire, Dancer in the Dark og Buena Vista Social Club.Andrés Barba fik i 2017 tildelt den store spanske romanpris Premio Herralde for Lysende republik, som også er udkommet på dansk. Prisen favner hele den spansktalende verden og er tidligere tildelt blandt andre Roberto Bolano, Guadalupe Nettel og Álvaro Enrigue.

"Fra tid til anden dukker en forfatter op, som ikke bare registrerer ting, men optegner en helt ny virkelig, der kan kaste lys over vores mørkeste følelser. Franz Kafka gjorde det. Bruno Schultz gjorde det. Og nu også Andrés Barba." Edmund White ”Når man spørger til de 32 børn, der mistede livet i San Cristóbal, afhænger mit svar af, hvem der spørger. Hvis det er en på min egen alder, svarer jeg, at det at forstå noget blot vil sige at rekonstruere det, man kun har set fragmentarisk, og hvis det er en yngre person, spørger jeg, om vedkommende tror på onde varsler eller ej. Det bliver næsten altid besvaret med et nej, som om det at tro på varsler betød, at man ikke satte pris på friheden. Jeg stiller ikke flere spørgsmål, men giver dem min version af begivenhederne, for det er det eneste, jeg har, og det ville være umuligt at overbevise dem om, at det ikke så meget drejer sig om at sætte pris på friheden, men mere om ikke at tro så naivt på retfærdigheden. Hvis jeg var lidt mere energisk eller lidt mindre fej, ville jeg altid begynde min historie med samme sætning: Næsten alle får som fortjent, og onde varsler er en realitet. For det er de …” Andrés Barba fik i 2017 tildelt den store spanske romanpris Premio Herralde for Lysende republik, som på rekordtid er blevet solgt til udgivelse i en lang række lande.

Mario Levrero - den uruguayanske KafkaEn mand vender tilbage til Paris - hvor han måske aldrig har været før. Tre hundrede århundreder med tog har det taget ham at nå frem, men byen er kun en skygge af sig selv. Indhyllet i et flygtigt slør af død og drømme. Noget har drevet ham tilbage, men hvad? Kort efter sin ankomst bliver han spærret inde på Asyl For Værdigt Trængende, bevogtet af gendarmer, mens tyskerne rykker nærmere, og skuddene brager i gaderne.Mario Levrero introducerer på ny - som en slags spejling af Kafka - et absurd, mareridtsagtigt og til tider klaustrofobisk univers, hvor de dunkle grænser mellem drøm og virkelighed udviskes og flyder sammen. Denne gang med verdensbyen Paris som scene - en diametral modsætning til den afsidesliggende flække, vi mødte i Byen.Paris er bind II i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970/da. 2016), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel.I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme.