Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Solidaritet

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mads Ananda Lodahl
    165,95 kr.

    Heteroseksualiteten vil blive som en drøm, der slutter. Som et dødsbo. Engang boede her nogen, men nu er de væk. Mænd og kvinder forsvinder. Men også homoseksualitet vil gå væk. Trans- og ciskønnethed vil falde bort.Vi vil kunne læse bøger om den parentes i menneskenes historie, hvor man troede, at tingene kunne gøres simple og ukomplicerede. Hvor man troede, der var dele af et menneske - såsom kønnet og seksualiteten - der ikke ændrede sig gennem et helt liv, selvom alt andet gjorde. Huden, kroppens størrelse, vennerne, jobbet, drømmene, omstændighederne.Man vil se tilbage på det hele og smile over-bærende af naiviteten og den angst, folk bar rundt på. For det handler om angst. Angsten for kaos. For at tingene flyder sammen og bliver uoverskuelige. Angsten for, at man ikke længere kan skille folk fra hinanden og dermed heller ikke kan være helt sikker på, hvem man selv er.

  • af David Downing
    132,95 kr.

    Bind 3 i spionthiller-serien om RusselBestselleren Bahnhof Zoo (bind 1) efterfulgtes af Schlesischer Bahnhof (bind 2)Vi skriver november 1941. John Russell bor i Berlin og er bundet til den by, der bliver mere og mere fremmed for ham, af sin kærlighed til to berlinere: Sin trettenårige søn, Paul, og sin skuespillerkæreste, Effi.Som en af den svindende håndfuld af voldsomt censurerede journalister, ser Russell sig tvunget til at fungere som mellemmand mellem det antinazistiske Abwehr og den amerikanske efterretningstjeneste. Men hans virkelige arbejde, som han nu opfatter det, kredser om et afgørende spørgsmål – hvilken skæbne venter der de berlinske jøder, der nu sendes afsted østpå?

  • - En aftegning af den gradualistiske position
    af Reinout Bosch & Christian Gorm Hansen
    117,95 kr.

    Pelle Dragsteds bog Nordisk socialisme har antændt socialismediskussionen i Danmark.Bogen blev udsolgt på udgivelsesdatoen, og forfatteren har siden rejst fra Aalborg til Rønnefor at præsentere sine visioner for »en ny vej«til socialistisk samfundsforandring.Men hvad er egentligt det nye ved den vision, som Pelle Dragsted præsenterer? I Kritik af Nordisk socialisme kritiserer bogensforfattere forestillingen om, at socialisme og kapitalisme eksisterer som sidestillede sektorer i det nuværende samfund – og viser hvordanmanglende metodisk og teoretisk stringensleder Pelle Dragsted til at kunne definere en række fritsvævende kamppladser, hvor »demokratiskelommer« kan formere sig og styrke»en allerede eksisterende socialisme«.Særligt kritiseres Dragsted for – i sin bestræbelse på at overbevise et flertal i befolkningen om hans projekts spiselighed – at undgå de egentlige magtspørgsmål, hvilket efterladerNordisk socialisme som et uforløst forsøg på at definere en socialistisk strategi på ny.

  • af David Downing
    137,95 kr.

    Englænderen John Russell er medlem af det udenlandske pressekorps i Berlin og førstehåndsvidne til Hitler og nazipartiets brutale intriger under krigsforberedelserne i de tidlige måneder af 1939. Da en gammel bekendt dukker op på hans pensionat, begynder Russells liv at ændre sig. Med en blanding af trusler, penge og appeller til hans samvittighed overtales han gradvist til at blive spion - først for Sovjetunionen og derefter også for englænderne. Et førkrigs-Berlins dystre gader, konstante frygt og overfladiske glamour udgør sammen med udflugter til Prag, Danzig, London og Østersøkysten - et overdådigt bagtæppe, mens Russell, der er en modstræbende helt og for nogen en frelser, prøver at holde balancen i et rum mellem russerne, englænderne og Gestapo, der bliver mindre og mindre. ”En pragtfuld række spion­romaner ... stramme, kloge plots fulde af moralske tvetydigheder og med et persongalleri af dunkle typer for hvem det at bedrage er lige så naturligt som at trække vejret. Spionagens atmosfære er fantastisk formidlet. ”The Times

  • af Eduardo Galeano
    137,95 kr.

    ... Der er megen råddenskab, som skal druknes på havets bund under genopbygningen af Latinamerika. De udplyndrede, de ydmygede, de fordømte er dem, der skal løse denne opgave. Det latinamerikanske problem er frem for noget et socialt problem. For at Latinamerika kan fødes på ny, må man begynde med at styrte dets herskere, land for land. Tiden til oprør og ændringer er nær. Der er dem, som tror, at skæbnen hviler i gudernes skød, men sandheden er, at den som en brændende udfordring arbejder i menneskets bevidsthed... Eduardo Galeano (1940 – 2015) regnes som en af Latinamerikas store forfattere og venstrefløjsprofiler. Især kendt for Latinamerikas Åreladning og trilogien: Ildens erindring. Latinamerika Åreladning blev udgivet i 1971. Bogen læses stadig for sin analyse af den globale ulighed – og sit blomstrende sprog. Bogen er historien om Amerika fra den europæiske erobring til det nutidige Latinamerika, og beskriver virkningerne af Europa og senere USA’s økonomiske udnyttelse og politiske dominans over regionen.

  • af Rosa Luxemburg
    79,95 kr.

    Den tyske socialist Rosa Luxemburg nyder stigende anerkendelse. Hendes samlede værker er nu næsten færdige i en tysk udgave og en engelsk udgave er på vej, langsomt. Der er tale om et stort materiale – hun skrev på tysk uafbrudt i 20 år. På dansk findes hendes hovedværker: Kapitalens akkumulation, Socialreform eller revolution, Massestrejke, parti og fagforeninger og Den russiske revolution. Men næsten ingen af hendes artikler.Det udvalg, vi her bringer, stammer fra tiden omkring 1. Verdenskrig, hvor kampen mod imperialismen og krigen stod i centrum. Altså analyse af imperialismen og forslag til arbejderklassens kamp, herunder kvindekamp. Men centralt står de fem artikler om krigen, dens oprindelse og kampen mod militarisme og ufred. Tilsammen giver de et godt billede af, hvordan hun sammen med Karl Liebknecht formulerede den tyske venstrefløjs holdning til krig.Bogen har et forord af Peter Hudis om Luxemburgs to sider: Luxemburgs holdning til den antiimperialistiske og den demokratiske kamp. Den afsluttes af Judy Cox, der detaljeret går ind på Luxemburgs imperialismeopfattelse.Luxemburgs essays udsendes på dansk til minde om 100-året for hendes død den 15. januar 1918 ved fascistiske morderbander.

  • af Christian Holtet
    97,95 kr.

    Den charmerende sortbørsmand Rudolf Nicolai svindlede og bedrog sig igennem tilværelsen, mens han plejede omgang med datidens mest forhærdede kriminelle personer, med korrupte politifolk og politiske fanatikere, der var parate til de mest desperate handlinger. Samtidig var sortbørsmanden utrolig gavmild og elskede at gøre folk tjenester uanset hvilken lejr, de var placeret i. Det gjorde ham afholdt og velset i efterkrigstidens spraglede natteliv. Rudolf Nicolai drømte om det helt store kup, der med et slag skulle gøre det muligt for ham at leve ubekymret i rigdom resten af livet. Han var utroligt tæt på at nå sine drømmes mål, da mørke og usete kræfter gjorde en brat ende på hans liv. I denne beretning møder vi: Frihedskæmpere, der i sabotagepauserne laver røverier. Tyske nazister, der både af idealisme og med egen vinding for øje, hjælper fængslede danske patrioter. Sortbørsfolk som også giver til de fattige og for en del af deres profit køber våben til trængende frihedskæmpere. Politifolk som om natten nyder det søde liv på de københavnske natklubber, hvorefter de langer regningen over til de samme kriminelle, de om formiddagen har forhørt på Politigården. Storborgere med ansvar for solide og velanskrevne virksomheder, der svindler og bedrager i den helt store stil. Adelige og sågar et medlem af kongehuset som smuglere og sortbørskriminelle.

  • af David Harvey
    117,95 kr.

    Bogen er et røntgenbillede af kapitalen. Harvey dissekerer kapitalens indre for at afdække, hvordan den virker. Han viser i velskrevne essays, hvordan kapitalens modsætninger på mange områder fører fra krise til krise. Vi skal dog ikke tro, at kapitalismen bryder sammen af sig selv. Kapitalen kan fortsat finde veje til at overleve en tid men: ”det afgørende er ikke, om kapitalen kan overleve sine modsætninger, men at omkostningerne, ved at den gør det, bliver uacceptable for det store flertal.” Derfor skitserer han også principper for, hvilke ændringer i samfundet der er nødvendige.Harvey siger om sine to mål med bogen: ”Det første er at definere, hvad anti-kapitalisme kan indebære ... Selvom mange påstår, at de har en anti-kapitalistisk position, er det slet ikke klart, hvad de måske eller måske ikke mener med det. Det andet er at give rationelle grunde til at blive anti-kapitalistisk i lyset af den nuværende tingenes tilstand. ”

  • - et manifest
    af Nancy Fraser, Cinzia Arruzza & Tithe Bhattacharya
    57,95 kr.

  • - – EN HÅNDBOG FOR FAGLIGE BALLADEMAGERE
    af JANE SLAUGHTER, MARK BRENNER & Alexandra Bradbury
    172,95 kr.

    Bogen koger det grundlæggende ved organisering ned til 48 hemmeligheder og arrangeret dem i otte lektioner. Hver HEMMELIGHED indleder et nyt kapitel i organiseringsprocessen. Undervejs er der VIRKELIGHEDENS EKSEMPLER, der viser, hvordan organisatorer har brugt HEMMELIGHEDERNE i virkelige kampe. Bogen indeholder også vigtige TIPS, til organiseringsprocessen og ØVELSER.Bogen er skrevet til almindelige arbejdere, der vil kaste sig ud i at organisere deres arbejdsplads, men du kan bruge de grundlæggende metoder til alle typer organisering, uanset om du vil organisere et fag, en branche eller noget helt andet.Bogen indeholder en rækker øvelser som bla. Kan ses på www.solidaritet.dk/haandbog

  • af Morten Thing
    97,95 kr.

    Jeg er vokset op med en jødisk mor og en selvfølgelig positiv holdning til Israel. Selvfølgelig tog jeg på kibbutzophold, da jeg var 20. Efter1967 gik det op for mig, at Israel var blevet til ved, at jøderne havde fordrevet landets indbyggere, palæstinenserne. At forstå det medførteen enorm skam i mit sind. Men da det gik op for mig, at der fandtes en jødisk fascisme, som havdeværet helt afgørende for fordrivelsen, var det endnu hårdere. Og at indse, at hele konstruktionen af den jødiske stat hvilede på racisme, den opfattelse, at ikke blot palæstinenserne, men også de arabiske jøder, stod på et lavere civilisationstrin end os europæiske jøder, var et bjerg at komme over.Morten Thing, kulturhistoriker, født 1945 er forfatter til bøger om bl.a. jødisk historie: Næste år i Jerusalem, 1999; Forsøg til en lille personlig jødisk ordbog, 2000; Den historiskejøde. Essays & ordbog, 2001; Anti. Begreberne antikommunisme– antisemitisme og deres historie, 2003; Jiddish bogfortegnelse, Jiddish tryk i Danmark, 2004; Alfred Nossig– en mærkelig mand. Et essay om jødisk modernitet, 2006; Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14,2005; De russiske jøder i København 1882-1943, 2008; Min mors historie, 2009; Jiddish teater i København 1906-56,2012; Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne,2013; Antisemitismens bibel. Historien om smæde skriftet Zions Vises Protokoller, 2014; Min jødiske familie. En indvandringshistorie,2021.

  • - Øjenvidneberetninger fra det besatte Palæstina
    af Asbjørn Nielsen (red)
    165,95 kr.

    I 2002 rasede den anden intifada på den besatte Vestbred, i Gaza og resten af det israelsk besatte Palæstina. I skyerne fra tåregas og lyden af kampvogne og skud mødtes en gruppe internationale aktivister. De var rejst dertil fra hele verden for at bære vidnesbyrd om palæstinensernes kamp og dokumentere Israels overgreb. Mødet blev begyndelsen på netværket International Solidarity Movement (ISM), der nu i 2022 har fungeret i tyve år. Den danske del af ISM går under navnet Palæstina Fredsvagter og har gennem tiden faciliteret hundredvis af frivilliges rejse til Palæstina, så de med egne øjne kunne bevidne konsekvenserne af israelsk besættelsen og støtte op om kampen for et frit Palæstina. Vi har her samlet beretninger fra flere end 30 forskellige fredsvagter, unge som gamle, der alle for altid er berørte af deres oplevelser i Palæstina. Vi håber, at deres vidnesbyrd vil tjene til inspiration for fremtidige generationer og bidrage til en voksende støtte for landet, der strækker sig fra floden til havet.

  • af Niels Frølich, Leif Mikkelsen & Adam Johansen
    147,95 kr.

    Invasionen af Ukraine rejser endnu engang spørgsmålet om, hvad det vil sige at være sikker. Kan ’sikkerhed’ løsrives fra klasser, magtrelationer, ulighed, udbytning og de klimaforandringer, der på diabolsk facon opsummerer hele den kapitalistiske verdensorden, der nu er i opbrud? Den vestlige kapitalistiske verdensordens opretholdelse først og fremmest af NATO, men NATO-landene har i årenes løb givet sig selv mandat til at udvide operationsområdet, både kvantitativt- geografisk (Afrika, Mellemøsten, Det indiske Ocean, Stillehavet) og nu også kvalitativt i form af klimaforandringerne og de folkevandringer, de vil give anledning til – ofrene bliver til sikkerhedsproblemer.Der hersker på den europæiske venstrefløj efter Ruslands invasion af Ukraine endog meget modstridende opfattelser af den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa efter Murens fald og dermed også af Ukraine-krigens karakter. Redaktionen af denne bog er ingen undtagelse, men vi forsøger at redegøre for det, vi opfatter som to hovedsynspunkter under overskrifterne ’Ukraine har ret til selvbestemmelse og til at forsvare sig’ og ’Stop krigen omgående’.Fordi bogen forsøger at give et i videste forstand ’dansk’ perspektiv, så har Rigsfællesskabet naturligvis en fremtrædende plads for alle tre rigsdele har strategisk betydning, og hvor især Grønlands betydning har ændret sig.Invasionen af Ukraine har stillet venstrefløjen overfor spørgsmål, den ikke kan undgå at svare på: Hvordan ser det venstreorienterede og socialistiske bud på en troværdig sikkerhedspolitik ud? Denne bog kan ikke give færdige svar, men kan forhåbentligt med sine bud på en sikkerhedspolitik, sine faktuelle oplysninger og sin dokumentation kvalificere den nødvendige debat og eftertanke på venstrefløjen.

  • af David Downing
    137,95 kr.

    Bind 2 i spionthiller-serien om RusselJuli 1939 vender Russell tilbage til Berlin som nyansat, centraleuropæisk korrespondent for en amerikansk avis. Med sin kommunistiske fortid, tyske søn og engelsk-amerikanske baggrund er han et perfekt fund for de europæiske efterretningstjenester, der bekriger hinanden - og som ikke vil affinde sig med et ’nej, tak’.Gennem den lange berlinske sommer med rejser til Prag, Warszawa og Moskva følger Russell Europas kurs mod krigen og forsøger at stille sine hemmelige herrer tilfreds, beskytte sin kæreste Effi og sin søn Paul og holde fast i hvert fald lidt af sin spinkle integritet.Og som om det ikke var vanskeligt nok, har en ven brug for hans hjælp til at finde den forsvundne jødiske niece til en ansat. Når et helt kontinent er på vej til at sætte sig selv i brand, skulle det vel ikke være så svært at redde en enkelt person ... Bestselleren Bahnhof Zoo efterfulgtes af Silesian Station i 2008, Stettin Station i 2009, Potsdam Station i 2010, Lehrter Station i 2012, Masaryk Station i 2013 og Wedding Station i 2021.

  • - – tanker om krise, kapitalisme og en ny hverdag
    af Linn Stalsberg
    99,95 kr.

    Med pandemien kom en helt anden hverdag for de fleste mennesker, langt fra den vi normalt oplever. Der er blevet talt meget om hvad der er dét normale i forbindelse med pandemien, men som Linn Stalsberg siger, må vi ”forstå at der ikke findes én type normalitet, men flere parallelle normaliteter”. Den normalitet vi ikke skal savne og tilbage til er den nyliberale normalitet – som Linn beskrev i DET ER NOK NU. I stedet må vi efter pandemien vælge en normalitet, som sætter ”os på sporet af en anden fremtid”. Det er naturligvis ikke uden dilemmaer og paradokser, som for eksempel hvis vi nedsætter vores forbrug af tøj, hvis produktion er i høj grad klima- og ressourcebelastende. Det vil alt andet lige gå ud over tekstilarbejdere i f.eks. Bangladesh. Denne ”normalitet, den er ikke enkel”, men ”den vi må tale mest brutalt åbent om”.

  • - – Den kinesiske arbejderbevægelse under Xi
    af Antologi: Chris King-Chi Chan mfl.
    50,95 kr.

    Øgede arbejderprotester fra 2000 til 2015 viste en mere selvbevidst kinesisk arbejderbevægelse. Kinas industricentrum ligger i Perleflodens Delta. Arbejdere fra alle dele af landet kom til chokerende forhold: arbejdsgivere der bare forduftede når betalingsdagen nærmere sig, fagforeninger og politi der solidariserede sig med ejerne, når arbejderne protesterede. En bølge af strejker blussede op, med bl.a. Honda-arbejderne i spidsen i juni 2010. Centralt i bogen er artiklerne om arbejderne på Jasic og deres kamp i sommeren 2018. Jasic, et privat firma, der laver svejsemaskiner. Det ligger i Shenzhen, en by på 12 mio. indbyggere i den store provins Guangdong, tæt ved Hongkong.Men hvordan tegner situationen sig i dag efter at parti-staten nu lægger vægt på forebyggende politiindgreb? Det prøver bogen at give et svar på.

  • af Morten Thing
    97,95 kr.

    Hvad mente Marx og Engels,når de brugte ordene‘kommunisme’ og ‘socialisme’?Det var noget, som udviklede sig hos dem fra den klare afvisning over en tilnærmelse til en ny definition af indholdet.Denne bog har samlet citater fra hele forfatterskabet, og viser at indholdet har udviklet sig over tid, uden at Marx ogEngels dog gør opmærksomdenne udvikling.

  • - – diskussion af Pelle Dragsted’s ”Nordisk Socialisme”
    af Per Bregengaard
    117,95 kr.

    Formålet med udgivelsen af en bog, der udfordrer og debatterer Pelle Dragsteds Nordisk Socialisme, er at opsamle og bidrage til venstrefløjens diskussioner af hans forståelse af samfundsforholdene og ideer til en farbar vej til socialisme.Pelle Dragsteds værk lægger op til diskussioner om begreberne socialisme og kapitalisme og af samfundets og statsmagtens karakter, om fordele og ulemper ved forskellige ejendomsformer, om modsætningen mellem markedskræfter og en demokratisk plan-økonomisk styring.En socialistisk politik og strategi stivner næppe nogensinde til en fastlåst opskrift. Og det er lige så sikkert, at der altid vil eksistere forskellige tolkninger af situationen og mere eller mindre modstridende politiske og strategiske strømninger på venstrefløjen. Den har det bedst, når de forskellige strømninger er i dialog med hinanden.Er Nordisk Socialisme farbar vej kan være til nytte f.eks. i studiekredse om Nordisk Socialisme og i politiske diskussioner af, hvad venstrefløjen vil på kort og længere sigt.

  • af Aksel V. Carlsen
    165,95 kr.

    Hvad er baggrunden for de folkelige protester i Belarus / Hviderusland i 2020? Hvem er deltagerne og hvilke forandringer stræber de efter? Bygger mon præsident -Lukashenkos 26 år ved magten udelukkende på undertrykkelse, vold og valgsvindel? Denne bog handler om det moderne Hviderusland, dets styre og befolkning som et produkt af et kompliceret historisk forløb og dets plads i en aktuel storpolitisk kontekst. Fremstillingen gennemgår hele forløbet med folkelige protester siden valget 9. august 2020; præsenterer protesternes deltagere og deres aktionsformer. Den skildrer en broget opposition, der både består af kræfter på den politiske venstre- og højrefløj og sætter lys på arbejdspladsernes rolle. Der sættes spørgsmål ved vestlige mediers fremhævelse af den hviderussiske husmor Svjatlana Tsikhanovskaja som “oppositionsleder”, og deres overfladiske brug af begrebet “revolution”. Forfatteren tager afstand fra vores opinionsdanneres trang til simple forklaringer, især når det drejer sig om gådefulde lande som eksempelvis Hviderusland, hvor flere millioner mennesker ser sig som en del af den russisk-talende verden. Baggrundsviden er dog en forudsætning for at forstå, både hvorfor der protesteres, men også hvorfor mange andre undlader at protestere. Bogen er et forsøg på at præsentere et forholdsvis ukendt land for læseren og bygger især på lokale kilder og på forfatterens egne indtryk fra besøg i dette land.

  • af Perry Anderson
    165,95 kr.

  • af Rosa Luxemburg
    37,95 kr.

    En handy introduktion til den tyske revolutionære Rosa Luxemburg. En af Enhedslistens mest markante politiker, Per Clausen, ser tilbage på sit politiske liv, og kæder udviklinger på venstrefløjen sammen med Rosa Luxemburgs liv og tanker.Han fremdrager hendes tolerance overfor anderledes tænkende og hendes opgør med sekterisme, som noget enhver venstrefløj altid kan lære af.

  • af Zerocalcare
    165,95 kr.

    Kobane Calling er en 'graphic novel' om virkelige begivenheder fra forfatteren Zerocalcares to rejser til grænsen mellem Tyrkiet og Syrien (og til Irak). Det er også en virkeligt god litterær fortælling. Fortællestilen er typisk for Zerocalcare. Alle hans tidligere værker blander elementer fra forfatterens liv ind i komplicerede fiktive fortællinger. De har en vekslen imellem en intim adgang til den litterære udgave af Zerocalcares tanker og følelser og en række kunstneriske greb, der holder læseren på en vis afstand fra den virkelige forfatter. Man møder Zerocalcares venner, hans elskede Rebibbia (et kvarter i Rom, som han ikke frivilligt forlader) og hans forældre. Forældrene er konsekvent i alle hans værker tegnet som hønen Lady Kluk fra Disneys Robin Hood og Hr. Ping – den kiksede, men entusiastiske nudelsælgende gås fra Kung Fu Panda. En handlekraftig, beskyttende og stædig mor, en far som Zerocalcare (ligesom Kung Fu Panda) ikke ønsker at efterligne. Dog adskiller Kobane Calling sig fra hans andre værker: Det er ikke en fiktiv fortælling. Den gør opmærksom på, hvad der er virkelighed, og hvad der er hans kunstneriske bearbejdning af virkeligheden, og den argumenterer løbende for, hvorfor den er skrevet, som den er skrevet. Det er lykkedes Zerocalcare at gøre en hårrejsende fortælling om livet i et samfund i krig, om et samfund som folk kæmper og dør for at opbygge og bevare, til en bog, hvor man i løbet af ganske få sider både kan nå at grine og græde.

  • af Søren Kolstrup & Per Bregengaard
    50,95 kr.

    Finanssektoren er mærket af flere skandaler. Hvidvask af kriminelles pengeoverførsler og medvirken til skattesnyd har vakt berettiget opmærksomhed og kritik. Skandalerne repræsenterer toppen af det isbjerg, man kunne kalde den farlige og skadelige finanssektor. Isbjerget kan ikke håndteres med en anstændig bankmoral, selvom vi skal være de første til at byde den velkommen. Det er vigtig at fastholde, at bankers samfunds­undergravende grådighed fremmes af den måde, bankverdenen fungerer på, og de lovgivningsmæssige rammer. Derfor, vi skal diskutere, hvordan vi skaber en sikker og samfundsnyttig finanssektor ved at gennemføre skelsættende reformer.

  • - en politisk indføring i Enhedslistens rapport: ”Den politiske regnemaskine”
    af Per Bregengaard
    32,95 kr.

    Finansministerens politiske regnemaskine er vigtig i de politiske slagsmål om velfærdsstaten inde på Christiansborg og ude i den offentlige debat. Dens resultater er afgørende for, hvad der kan betale sig, og hvad der er råd til. Derfor skal vi diskutere Regnemaskinen. Vi skal vurdere de antagelser, der ligger til grund for den, samt vurdere dens berettigelse og funktion. Vi skal også bidrage til, at den er så retvisende som muligt.

  • af Per Bregengaard
    52,95 kr.

    - Et feministisk blik på økonomi dokumenterer, at den borgerlige videnskab: nationaløkonomi diskriminerer kvinder og deres traditionelle aktiviteter. Det modvirker kønnenes ligeværd. - Et feministisk blik på økonomi analyserer national­økonomiens grundlæggende antagelser om menneske og samfund og deres retfærdiggørelse af de herskende ­økonomiske forhold. - Et feministisk blik på økonomi skitserer en videnskabelig understøttet menneske-, samfunds-, natur- og ­historieopfattelse, der kan fungere som modstykke til den ­liberalistiske fortælling om menneske og samfund. - Et feministisk blik på økonomi runder af med at diskutere nogle eksempler på mindre og mere vidtgående politisk-økonomiske reformer, en omstillingspolitik med et feministisk præget samfundsforandrende perspektiv. Hensigten med en magtkritisk feministisk økonomiforståelse er at bidrage til alle køns frigørelse. Feminismen løsriver sig dermed fra ét bestemt køn og forvandler sig til at være klassekamp mod den magt kapitalen og de kapitalistiske produktionsforhold udøver. Målet er et feministisk præget økosocialistisk demokrati.

  • af Ben White
    97,95 kr.

    ’En meget stærk og klar røst, som ikke viger tilbage for uden forbehold og på en meget tilgængelig måde at udstille kernen i zionismen og Israels politik i Palæstina. I en verden, som er forvirret over de mange konkurrerende fortællinger, misinformation og forfalskninger, er denne bog en fortræffelig guide til forståelse af omfanget af de forbrydelser, der bliver begået mod palæstinenserne, og til forståelse af, hvilke lidelser og hvilken undertrykkelse de udsættes for.’ Professor Ilan Pappe, Exeter Universitet, israelsk historiker og forfatter ’Denne bog beskæftiger sig rationelt og vidende med et emne, der næsten altid skaber temmelig meget ophidselse også, når det blot er titlen på en bog. Det kan godt være, at læseren ikke er enig i alt, hvad White påstår, men det er en meget prisværdig anstrengelse at kaste lys over et så belastet emne.’ Ærkebiskop Desmond Tutu, vinder af Nobels Fredspris Nærværende bog, der udkom i 2014, er anden udgave af hans første bog ’Israeli Apartheid: A Beginner’s Guide’, som udkom i 2009 på Pluto Press med forord af John Dugard, sydafrikansk professor og tidligere særlig rapportør for FN om menneskerettigheder i de besatte, palæstinensiske områder.

  • af Svend Vestergaard Jensen
    47,95 kr.

    Den islamistiske fundamentalisme kan kun bekæmpes, hvis der gøres op med aggressiv imperialisme, fossil industri og social armod i Mellemøsten og i Vestens udsatte boligområder. I blandt andet udsatte boligområder opstår sådanne religiøse fænomener samt bandeorganisering. En ikke-inkluderende praksis - ja, eksklusion af majoritetssamfundet, og mange etniske mindretals unge søger derfor andre fællesskaber og identiteter. Løsninger i begge tilfælde er ikke ”tough on crime», som politikere konkurrerer med hinanden om at skærpe. Det drejer sig om forebyggende arbejde på flere planer, såvel fra professionelle som fra civilsamfundet samt og ikke mindst på det politiske plan. En anden politik er nødvendig for at ændre den aktuelle udvikling. I bogen DE UDSATTE skitseres nogle fokusområder og krav til en anden udvikling og tilværelse for mange etniske mindretals unge. .

  • af Leon Trotskij
    77,95 kr.

    Overgangsprogrammet med undertitlen ”Kapitalismens dødskamp og Fjerde Internationales Opgaver” blev udviklet op gennem 1930’erne – en periode med dyb kapitalistisk krise, der først blev ”løst” med 2. Verdenskrig. Det var også perioden med fascisme og nazisme, med den politiske kontrarevolution i Sovjetunionen og samtidige politiske ødelæggelse af Kommunistisk Internationale – Komintern, samt den spanske revolution og borgerkrigs nederlag.

  • af Leon Trotskij
    97,95 kr.

    Lev Davidovitj Bronstein - bedre kendt som Lev Trotskij - blev født i Ukraine i 1879. Han var en af de centrale revolutionsledere i de russiske revolutioner. Han blev leder af Den Røde Hær efter oktoberrevolutionen 1917. Organisator af venstreoppositionen i det russiske parti og i Den Kommunistisk Internationale i kampen mod bureaukratiseringen, hvis leder og symbol var Stalin fra 1923. Trotskij blev deporteret fra Sovjetunionen i 1929. Han var en af initiativtagerne til dannelse af en ny Internationale, Fjerde Internationale. Trotskij blev myrdet af en stalinistisk agent i 1940 i Mexico.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.