Bøger udgivet af Stauer Publishing

Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

"Angst er som svimmelhed. Den der skuer ned i et svælgende dyb, han bliver svimmel".Søren Kierkegaards "Begrebet Angst" udkom første gang udkom den 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haunienses og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I denne udgave af "Begrebet Angst" er teksten ændret til nudansk af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer som billedtekster indeholder.Det er forlagets håb at denne nudanske, gennemredigerede udgave af dette centrale værk vil tiltale den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder og deres ofte fyldige tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

H.C. Andersen (1805-1875) var 27 år gammel da han i 1832 påbegyndte sine erindringer, der dækker perioden fra hans fødsel og til 1831. I bogen skriver H.C. Andersen om sin fødsel og barndom i Odense, om rejsen til og opholdet i København, om sine ophold på latinskolerne i Slagelse og Helsingør - og om sin forelskelse i Riborg Voigt, som han mødte under et af hans besøg på Fyn.Inden han bliver student og efterfølgende udfolder sig som forfatter, digter og dramatiker, læser vi om hans forsøg som sanger, skuespiller og balletdanser, og hvordan der bliver talt om, at han kunne blive bonde eller bogbinder, blive skrædder eller urmager, arbejde på kontor eller, som sin far, blive skomager, samt om hvordan han - i Odense - forsøger sig som arbejdsdreng på en klædefabrik og en tobaksfabrik, og i København, i Gothersgade, som arbejdsdreng i et snedkeri.Denne nudanske tekstnære, gennemredigerede udgave af H.C. Andersens 'Levnedsbog', er et forsøg på at aktualisere dette centrale værk for en nutidigt læser.Jens Staubrand er forfatter og og magister i filosofi. Han har udgivet en del bøger og stået for en række kulturarrangementer i ind- og udland. blandt andre: Søren Kierkegaard: Efterskrift til de Filosofiske Smuler, Søren Kierkegaard: Indøvelse i kristendom, Søren Kierkegaard: Abraham's frygt og bæven, Søren Kierkegaard: Angst, Søren Kierkegaard: Filosofiske smuler eller en lille smule filosofi, Søren Kierkegaard: Kærlighedens Gerninger, Søren Kierkegaard: Mozarts Figaros Bryllup, Tryllefløjten og Don Juan, Søren Kierkegaard: Min Regine! Søren Kierkegaard og Regine Olsen – en kærlighedshistorie, Søren Kierkegaard: Breve og Notater fra Berlin, samt den dansk-engelske: Søren Kierkegaard’s kamp for livet på Frederiks Hospital i København | Søren Kierkegaard’s struggle to live at Frederiks Hospital in Copenhagen.

Den anden april 1855 fyldte H.C. Andersen 50 år og samme dag afsluttede han sin selvbiografi, der fik titlen ”Mit livs Eventyr”. Få måneder senere udkom den, nemlig den 19. juli.Med et for det meste levende og medrivende sprog skildrer H.C. Andersen sit, som han skriver, rige og lyksaglige liv frem til tyve år før han dør. Og hvilket liv: Fra en fattig opvækst i Odense til feteret forfatter i ind- og udland, der tillige bliver professor på Københavns Universitet. Han overvinder store problemer med at stave, og hans gåpåmod, hans frygtløshed og hans gode evne til at skabe kontakter både herhjemme og i udlandet førte ham langt.Inden han blev student og efterfølgende udfoldede sig som forfatter, digter og dramatiker, læser vi om hans forsøg som skuespiller, sanger og balletdanser, og hvordan der bliver talt om, at han kunne blive bonde eller bogbinder, blive skrædder eller urmager, arbejde på kontor eller – som sin far – blive skomager, samt om hvordan han i Odense forsøgte sig som arbejdsdreng på henholdsvis en klædefabrik og en tobaksfabrik og i København som arbejdsdreng i et snedkeri.I denne gennemredigerede udgave af H.C. Andersens "Mit livs Eventyr" er teksten ændret til nudansk af forfatter og filosof, mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer som billedteksterne indeholder. Det er forlagets håb, at de mange billeder og deres ofte fyldige tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Bogen indeholder H.C. Andersens erindringer fra han er halvtreds år gammel, til han er treogtres. Holdepunkterne i disse – fortsatte – erindringer er en række breve, som han skrev til Bernhard Severin Ingemann, og som han modtager fra Lucie Ingemann efter hendes mands død. Som i ”Mit Livs Eventyr” oplever vi igen H.C. Andersen på en lang række rejser herhjemme og til udlandet, herunder for eksempel til Paris, hvor han ikke kun én, men to gange rejser til for at se byens store verdensudstilling, Exposition Universelle, på Champ-de-Mars i Paris. Vi oplever ham også på rejser til Sverige, Spanien, Italien og Tyskland, hvor han møder en lang række kulturpersonligheder, herunder blandt andre komponisten Richard Wagner. Bogen indeholder tillige en fyldig skildring af H.C. Andersens udnævnelse til æresborger i sin fødeby Odense. De sidste syv år af sit liv udgav H.C. Andersen ingen erindringer om; han døde halvfjerds år gammel hos sine venner, skibsreder Moritz Gerson Melchior og dennes hustru Dorothea Melchior i deres hus Rolighed på Østerbro. Bogen er redigeret af mag.art Jens Staubrand

Det er henholdsvis en kvindefigur fra et skuespil af Goethe, ”Clavigo”, og en kvindefigur fra en bog, ”Faust”, ligeledes af Goethe, som Søren Kierkegaard analyserer i dette essay. De to kvindefigurer er hentet fra første del af Søren Kierkegaards hovedværk, dobbeltværket ”Enten-Eller” (1843), fra essayet ”Skyggerids”, hvor han, ud over de to kvindefigurer af Goethe, analyserer Elvira-figuren fra Lorenze da Ponte og Wolfgang Amadeus Mozart opera ”Don Giovanni”. Som titlen – ”Skyggerids” – på Søren Kierkegaards essay om de tre kvinder angiver, så er der tale om en skitsemæssigt, om en foreløbig og ufuldkommen skildring af kvindefigurerne.Bogen, der er illustreret og kommenteret, er redigeret af mag.art. Jens Staubrand.

"En bog for litteraturelskere, forfattere og forfatterspirer".Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) essay "Forord", udkom første gang den 17. juni 1844 og er en lille morsom og tankevækkende bog om de glæder og sorger, man som forfatter har, når man skal skrive forord til en bog eller en artikel.I denne udgave af "Forord" er teksten tekstnært ændret til nudansk af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer som billedtekster indeholder.Det er forlagets håb at denne nudanske, gennemredigerede udgave af dette lille litterær-filosofiske værk vil tiltale den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder og deres ofte fyldige tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Blandt forfattere og kunstnere findes der altid en del af deres værker, der er mere kendte og elskede end andre.Således også når det gælder H.C. Andersen (1805-1875), hvor der blandt hans mange eventyr er nogle, der er mere holdt af end andre. I denne bog er der således – som det fremgår – samlet ti af hans mest elskede eventyr. De udkom over en periode på tyve år, fra 1835 til 1855. Blandt dem, der elsker H.C. Andersens eventyr, siges det ofte, at de bedste illustrationer til dem er tegninger af Vilhelm Pedersen (1820-1859), formuleret i vendingen ”et eventyr af H.C. Andersen skal da være illustreret af Vilhelm Pedersen”. Derfor er det dem, der er med i denne bog.Bogen er redigeret, og eventyrteksterne ændret til nudansk af mag.art. Jens Staubrand.

Balletlibrettoen bygger på forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) kendte og elskede dagbogsdrama ”Forførerens Dagbog”, der er fra første del af hans hovedværk ”Enten-Eller” (1843), hvor han har anvendt biografisk stof fra sin og Regine Olsens kærlighedshistorie.Det er Johannes, der er hovedpersonen i dagbogen. Han er æstetiker, et nydelsesmenneske, der har den fri naturs gud, jomfruen Diana, som ideal. Unge jomfruer er målet for hans jagt, eller som det står i ”Forførerens Dagbog” med et citat fra Leporellos listearie fra Mozarts opera ”Don Giovanni”: ”Den friske unge pige”. Dagbogen er en fortælling om Johannes’ forførelse af den unge pige, Cordelia Wahl, som han efter forførelsen forlader, fordi hun, som han skriver i et notat i dagbogen, har ”tabt duften”.Balletlibrettoen er i ni billeder og med musik af Mozart. Det er forfatteren og filosoffen mag.art. Jens Staubrand, der har bearbejdet det kendte kærlighedsdrama til en ballet.

Det var på privatteatret Das Königsstädtische Theater i Berlin, at Kierkegaard havde sin teateroplevelse. Det lå på hjørnet af Alexanderplatz og Alexanderstrasse og var, i først halvdel af attenhundredetallet, en sand magnet på de brede lag i befolkningen. Her blev der spillet farcer, melodramaer, vaudeviller samt operaer.I essayet skriver Søren Kierkegaard om oplevelser fra teaterrummet og scenen i Das Königsstädtische Theater. Vi hører om hans iagttagelse af en anden teatergæst, en ung pige, samt hans oplevelse af det i samtiden populære lystspil ”Der Talisman”, der handler om de besværligheder, stykket hovedperson, barberlærlingen Titus, spillet af den da kendte skuespiller Friedrich Beckmann, som rødhåret, har med, efter datidens normer, at kunne klare sig både i arbejds- og kærlighedslivet og derfor må tage paryk på for at skjule sit røde hår, men som dog til sidst, med sit røde hår, vinder både kærligheden og mange penge.Bogen er illustreret og kommenteret af mag.art Jens Staubrand, der også tekstnært har ændret Søren Kierkegaards tekst til nudansk.

Bogen indeholder den første samlede udgivelse af Friedrich Nietzsches tre essays om Richard Wagner. Nietzsche mødte første gang Wagner ved en middag den 17. maj 1869 i sidstnævntes villa på en halvø ved Vierwaldstättersees vestbred i Tribschen, der er forstad til Luzern i Schweiz, hvor Wagner opholdt sig i årene 1866-1872. I de følgende tre år, inden Wagner flytter til Bayreuth i forbindelse med påbegyndelsen af arbejdet med opførelsen af sit festspilhus, besøgte Nietzsche ham og Cosima Wagner treogtyve gange. Nietzsches første besøg hos Wagner blev en livlig og interessant aften hvor han både fik talt med Wagner om deres fælles interesse for Schopenhauer og hans hovedværk ”Die Welt als Wille und Vorstellung” og oplevede Wagner folde sig ud da han gengav udvalgte passager fra ”Mestersangerne”. Nietzsche anså Wagner for sit livs største velgører, og især operaen ”Tristan und Isolde” betog ham. Han anså denne opera for at være Wagnes højdepunkt som komponist, og at han senere blot ”forfriskede” sig med værker som ”Die Meistersinger von Nürnberg” og ”Der Ring des Nibelungen”. Nietzsche bryder med Wagner, da han modtager teksten til ”Parsifal”. Nietzsche mener, at Wagner med denne opera ophøjer de kristne kyskhedsidealer. Nu var Wagner ikke længere en visionær komponist, men – mente Nietzsche – kun en tyder og forklarer af en fortid.

I bogen analyserer forfatteren filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) det tragiske drama i antikken og dets refleksion – dets afspejling eller genskin – i det moderne tragiske drama.Hans analyse af det tragiske i antikken bygger på en række tragedier af den græske forfatter Sofokles, nemlig ”Ødipus i Kolonos”, ”Kong Ødipus” og især ”Antigone”. Herudover inddrager Søren Kierkegaard tillige Sofokles drama ”Filoktetes”, samt den filosoffen Aristoteles' reflektioner i bogen ”Poetik” om tragediens væsen. Endvidere inddrager Kierkegaard tillige i sin analyse den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegels ”Forelæsninger over Æstetikken”.Med hensyn til det moderne tragiske nævner Kierkegaard kun ét værk, nemlig den tyske dramatiker Christian Dietrich Grabbes tragedie ”Faust und Don Juan”, der er et forsøg på, at kombinerer Wolfgang Amadeus Mozarts opera ”Don Giovanni”, med Johann Wolfgang von Goethes ”Faust”.Det er fra første del af Søren Kierkegaards hovedværk, dobbeltværker ”Enten-Eller” (1843) at hans essay om det tragiske er hentet; dets originaltitel er ”Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske”. Det er mag.art. Jens Staubrand der har redigeret Kierkegards tekst, og skrevet de uddybende tekster til bogens billeder. Det er forlagets håb, at Søren Kierkegards reflektioner over det tragiske vil interessere den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder og tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) første bog om sit forfatterskab, ”Om min forfattervirksomhed”, udkom den 6. august 1851, mens den senere, ”Synspunktet for min forfattervirksomhed”, der indeholder ”Den enkelte, to 'noter' vedrørende min forfattervirksomhed”, udkom efter hans død, nemlig den 3. maj 1859.Bogens tekster er tekstnært ændret til nudansk af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder. Det er forlagets håb, at denne nudanske, gennemredigerede samling tekster om Søren Kierkegaards forfatterskab vil interessere den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder og deres ofte fyldige tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Nu foreligger for første gang en gennemkommenteret og illustreret udgave af Søren Kierkegaards (1813-1855) berømte og elskede Diapsalmata'er fra første bind af hovedværket, dobbeltværket Enten-Eller (1843).Diapsalmata'er er den samlig af korte tekster der indleder første bind af Enten-Eller. Der er tale om en samlig tekster med forskelligt indhold – lyriske, korte essays og narrative.Bogen indeholder berømte tekster som: ”Forgæves opsminker du som en gammel skøge dit furede ansigt”, ”Jeg gider slet ikke”, ”Når jeg står op om morgenen, går jeg straks i seng igen”, ”Hvad er en digter? Et ulykkeligt menneske, der gemmer dybe kvaler i sit hjerte” og ”Gådefuld bør man være ikke blot for andre, men også for sig selv”.Bogens tekster er tekstnært ændret til nudansk af mag. art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt bogens billeder og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder. Det er forlagets håb, at denne nudanske, gennemredigerede samling Diapsalmata'er vil interessere den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder og deres (ofte fyldige) tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Tankevækkende teaterfilosofiske essays om det at skildre druk, forførelse - og moderskabBogen indeholder fire teaterfilosofiske essay om fire af guldaldertidens mest elskede skuespillere, nemlig – som det fremgår af bogens forside – en kvinde og tre mænd: Anna Nielsen, Joachim Ludvig Phister, Christen Niemann Rosenkilde og Jørgen Christian Hansen. I de fire teaterfilosfiske essay filosoferer Søren Kierkegaard over de fire skuespilleres evner til at skildre henholdsvis en moden kvinde, skildre en brandert samt skildre en forfører.I Søren Kierkegaards essay om skuespillerinden Anna Nielsen roser han hendes evne til at skildre den modne kvinde. Skuespilleren Joachim Ludvig Phister roser han for hans evne til at skildre en brandert i et syngestykke. Druk er også temaet i Kierkegaards essay om skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde, som han roser for hans evne til at skildre det at være fuld. I det sidste af de fire essay roser Kierkegaard operasangeren, barytonen Jørgen Christian Hansen for hans evne til at tolke sangteksten til bondepigen Zerlinas møde med ham i rollen som forføreren Don Juan i Mozarts opera ”Don Giovanni”.Søren Kierkegaards fire teaterfilosfiske essay er tekstnært ændret til nudansk af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt bogens billeder samt skrevet kommentarerne til dem. Det er forlagets håb, at bogens billeder og deres tekster giver læseren en mere rig oplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Søren Kierkegaards (1813-1855) ”Sygdommen til døden” er hans psykologiske hovedværk. Det handler om fortvivlelse; om eksistentiel fortvivlelse, som han sætter lig med det kristne begreb om synd. Bogen er en ”dybsindig-inderlig” analyse af fortvivlelsens og syndens former. Og Kierkegaard skelner mellem tre former eller niveauer for fortvivlelse, det vil sige for modløshed eller håbløshed, nemlig: Fortvivlet over ikke at ville være sig selv, eller lavere: Fortvivlet ikke at ville være et selv, eller allerlavest: Fortvivlet at ville være en anden end sig selv, at ønske sig et nyt selv. Det fortvivlede menneske er fortvivlet, fordi det forsøger at leve som en anden. For Søren Kierkegaard og hans dæknavn Anti-Climacus er troen vejen ud af fortvivlelsen. Bogen er gennemredigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt bogens billeder, samt skrevet teksterne til dem. Det er forlagets håb, at denne nudanske, gennemredigerede udgave vil tiltale den nutidige læser, og at billederne med deres ofte fyldige tekster vil give læseren en mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Johanne Luise Heiberg (1812-1890), en af samtidens førende skuespillerinder, fik efternavnet Heiberg, da hun i 1831, nitten år gammel, giftede sig med den lidt over tyve år ældre forfatter og kritiker Johan Ludvig Heiberg. Før ægteskabet hed hun Johanne Luise Pätges, og det var under det navn, at hun i efteråret 1828, seksten år gammel, for første gang spillede Julie i William Shakespeares (1564-1616) tragedie ”Romeo og Julie”, der foregår i Italien og handler om et ungt par, der ikke må få hinanden, fordi de tilhører hver deres rivaliserende adelsslægter, og som begge begår selvmord. Opførelsen blev en bragende succes. Både publikum og kritikerne var begejstrede. I januar 1847, små tyve år efter, spillede hun igen med succes rollen som Julie, og det er i den anledning, at Søren Kierkegaard (1813-1855) skriver sit drama-filosofiske essay om Johanne Luise Heiberg, hvis originaltitel er "Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv”, der året efter blev trykt i avisen ”Fædrelandet”. Søren Kierkegaards tekst om Johanne Luise Heiberg er ændret til nudansk og let bearbejdet af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt bogens billeder samt skrevet kommentarerne til dem. Det er forlagets håb, at bogens billeder og deres tekster giver læseren en mere rig oplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Bogen indeholder en samling meget korte, mindre korte, samt nogle lidt længere tekster fra forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) forfatterskab.Det er en samling tekster, der viser Kierkegaards litterære formåen. De er billedmættede, og en stor del af dem er meget rytmiske og melodiske, hvilket har inspireret en række komponister til at sætte hans tekster i musik.Der er tale om en samling tankevækkende tekster med forskelligt indhold. Der er naturbeskrivelser, lyriske og filosofiske samt religiøse tekster, og de er hentet fra en lang række værker, der dækker det meste af hans liv som forfatter.

Lykke-Peer er H.C. Andersens sjette og sidste roman. Den udkom første gang den 11. november 1870. Den er delvis selvbiografisk. Det vil man let kunne erfare hvis man læser eller har læst en eller flere af hans selvbiografiske værker: Levnedsbog (hovedsagligt skrevet i 1832, udgivet i 1929), Mit eget Eventyr uden Digtning (1847) og Mit Livs Eventyr (1855).I bogens indledning er der imidlertid ikke inddraget biografisk stof fra H.C. Andersens liv og levned, men udelukkende en skildring af Peer som han er fremstillet i romanen.Kort fortalt er Peers livsforløb følgende: Efter en socialt udfordret opvækst, tilsmiler lykken ham og han får en karriere som tekstforfatter, succesfuld operasanger og komponist. Han oplever ikke den lykke at stifte familie, og han får kun et kort og ikke et langt lykkeligt liv.Jens Staubrand, forfatter og filosof, mag.art., har skrevet og redigeret en lang række bøger og produceret og tilrettelagt en lang række musikledsagede oplæsninger i ind- og udland.

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) elskede essay om tre af Mozarts mest kendte operaer “Figaros Bryllup”, “Tryllefløjten” og “Don Juan” er hentet fra hans hovedværk, dobbeltværket “Enten-Eller”, der udkom i foråret 1843.I det verdensberømte musik-filosofiske essay analyserer Søren Kierkegaard de tre operafigurer Cherubino, Papageno og Don Juan. Han ser dem som symboler på tre umiddelbare erotiske stadier, der karakteriseres som henholdsvis “drømmende”, “søgende” og “begærende”.I denne udgave af “De umiddelbare erotiske stadier eller det musikalsk-erotiske” er teksten ændret til nudansk af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.Det er forlagets håb, at denne nudanske, gennemredigerede udgave af dette populære værk vil tiltale den nutidige læser, ligesom det er vores håb, at bogens billeder og deres ofte fyldige tekster giver læseren en dybere og mere rig læseoplevelse, end hvis man kun havde den nøgne tekst.

Digteren og forfatteren St. St. Blichers mest kendte og elskede novelle, den tragiske "Hosekræmmeren," er en fortælling om kærlighed, penge, dominans, mord, sindssyge, religiøst vanvid samt brutal ærlighed. Dens personer er hosekræmmer Michel Krænsen, der har givet navn til novellen, hans hustru, deres datter Cecil samt hendes to bejlere, Esben og Mads Egelund.Udover Hosekræmmeren indeholder bogen St. St. Blichers Erindringer, der dækker perioden fra hans fødsel, til han er 63 år. Vi læser blandt andet om, hvor svagelig han fra fødslen har været, og hvordan han senere, flere gange, er helbredsmæssigt udfordret. Vi læser om hans skoletid, hans lærergerning, hans forelskelser og hans arbejde som forfatter, om hans litterære fejder, om hans mange børn og pengeproblemer, om hans oplevelser under krigen med englænderne, om de mange farer han bliver udsat for med våben og ved ridning samt om folkefesten på Himmelbjerget.Teksterne til Hosekræmmeren og Erindringer er gennemredigeret og nænsomt og tekstnært ændret til nudansk af forfatter og filosof, mag.art. Jens Staubrand, der tillige har kommenteret og udvalgt bogens illustrationer.

"Jeg ønsker ikke at mindesom mit forhold til hende,hun har tabt duften"Det er forfatteren og filosoffen, mag.art. Jens Staubrand, der har skrevet skuespillet over Søren Kierkegaards berømte og elskede drama "Forførerens Dagbog", der første gang udkom 1843, som en del af hans hovedværk "Enten-Eller". - Den dragende og elskede fortælling om den dæmoniske Johannes Forførerens forførelse af den unge pige Cordelia Wahl er omarbejdet til et afvekslende scenisk værk i 9 billeder med oplæsning og musik, samt en række scener hvor den oplæste tekst fra dagbogen bliver gjort levende for tilskuerne. - Der er tale om et blandet – et crossover – drama over "Forførerens Dagbog", hvor man oplever Søren Kierkegaards smukke, billedrige og tankevækkende tekst, hører smuk dramatisk musik fra Mozart opera "Don Giovanni", uden sang, og oplever skuespillere i scener som f.eks. "Vindens lege med pigerne", "På kunstudstillingen", "Teselskabet hos Tanten", "Forlovelsesmødet med Cordelia Wahl", samt i "Lysthuset". - Jens Staubrand er forfatter og filosof, mag.art. Har har udgivet en del bøger, og stået for en række kulturarrangementer i ind- og udland.

Teatermanus i printudgave (A4, pdf/løsblade) til bogen: Tirso de Molinas skuespil ”Bedrageren fra Sevilla og Stengæsten” [ISBN 9788792510389], der handler om forførelser, bedrag og mord, forligger hermed for første gang på dansk.Modsat Don Juan i Lorenzo da Pontes (1749-1838) libretto til W.A. Mozarts (1756-1791) opera ”Don Giovanni”, uropført 1787, hvor Don Juan i operaen ikke får forført nogen - vi ser kun forsøg på forførelser og hører om hans tidligere erotiske præstationer i Listearien, hvor blandt andet 1004 forførelser i hans hjemland Spanien nævnes - så forfører Don Juan i Tirso de Molinas skuespil fire kvinder. Forførelsen af den ene af kvinderne, Doña Ana, fører til Don Juans mord på hendes fader, Don Gonzalo de Ulloa.Med Don Juan-figuren skabte den spanske munk Tirso de Molina (1579-1648) en myte, der siden har tjent til inspiration for europæisk litteratur, musik og psykologi. Don Juan-figuren genfindes i Molières (1622-1673) komedie "Don Juan" (1665), i Lord Byrons (1788-1824) ufuldendte engelske vers-epos "Don Juan" (påbegyndt 1819) og i Søren Kierkegaards (1813-1855) "Don Juan-analysen" fra "Enten-Eller" (1843). Inden for musikken har Don Juan-figuren inspireret adskillige værker ud over W.A. Mozarts (1756-1791) "Don Giovanni", bl.a. Richard Strauss’ (1864-1949) tonedigt "Don Juan" (1889).Tirso de Molinas “El Burlador de Sevilla y convidado de piedra” er oversat fra spansk til dansk af Sanne Bertram og har fået titlen “Bedrageren fra Sevilla og Stengæsten”. Sanne Bertram, der er cand.phil. i spansk sprog og litteratur, har oversat en lang række spanske værker til dansk, heriblandt Carlos Fuentes ”Den gamle gringo”, og ikke mindst Isabel Allendes ”Åndernes hus”.