Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Syddansk Universitetsforlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Morten Severinsen
    115,95 kr.

    En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes?På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling?Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen.Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.

  • - Derfor er vores arbejde så meget mere end styring
    af Dorthe Birkmose
    214,95 kr.

    Mennesket er motiveret for at løse sine problemer og leve et meningsfuldt liv. Barriererne kan dog være så store, og råderummet så lille, at man kan have brug for professionel hjælp for at leve det hverdagsliv, som man er motiveret for. Som professionelle risikerer vi at hjælpe for meget, for lidt, forkert, mest for vores egen skyld eller kun med det mest synlige. Vi risikerer også at styre for meget. Mennesket er motiveret er et opgør med styring som megatrend. Hjælpearbejdet er så meget mere end styring. Og ledelse er så meget mere end styring. Bogens budskab er, at vi ikke kan have prøvet alt, og at noget må kunne hjælpe de mennesker, som vi samarbejder med. Uanset hvor fastlåst situationen kan opleves, så vil der være andre paradigmer og flere metoder at vælge imellem. Det skaber håb. Håb om, at der er mere at gøre for at hjælpe andre.

  • - Paradokser i spil
    af Torben Bager, Suna Løwe Nielsen, Kim Klyver & mfl.
    178,95 kr.

    Bogen præsenterer læseren bredt for fænomenet entreprenørskab. Den sætter fokus på muligheders tilblivelse, evaluering og organisering. Muligheder som kan resultere i nye og selvstændige organisationer eller kan lede til nye projekter og forretningsområder inden for eksisterende virksomheder og i andre organisatoriske kontekster.Teorier om entreprenørskab er fyldt med spændinger og dilemmaer. De præsenteres i bogen som en samling af paradokser. Dette udfordrer forståelsen af entreprenørskab og giver læseren indblik i teoriernes spændingsfyldte natur. Samtidig afspejler paradokserne den usikkerhed og kompleksitet, entreprenører møder i deres hverdag. Læseren udfordres via bogen til at være kritisk og tage stilling til mange af de ofte gådefulde og dilemmafyldte situationer, entreprenører kommer i på deres vej.Hvert kapitel indledes med en konkret entreprenøriel fortælling, som giver appetit på kapitlets emne og det paradoks, der behandles i kapitlet. Læseren møder “virkelighedens entreprenører” på en meget konkret måde. Først herefter inddrages teorier og begreber om entreprenørskab. Hvert kapitel afsluttes med en dobbelt fortolkning af fortællingen, som afspejler paradoksets to sider. Undervejs i kapitlerne stilles en række opgaver, hvor den studerende skal afprøve teori og forholde sig til konkrete problemstillinger, og nogle af disse opgaver løses ved hjælp af e-værktøjer.Bogen har en introducerende karakter. Den kræver ingen specielle forkundskaber, kan bruges af alle studieretninger ved de videregående uddannelser og henvender sig bredt til alle studerende: både dem, der har et ønske om at starte egen virksomhed – eller allerede driver egen virksomhed i studietiden, og dem, som mere generelt ønsker at udvikle en entreprenøriel tankegang og relevante entreprenørielle kompetencer til brug i deres fremtidige karriere.

  • - En kritisk introduktion til domesticeringsteori
    af Lars Holmgaard Christensen
    162,95 kr.

    Hvad gør vi med medieteknologier? er en indføring i domesticeringsteori.Domesticeringsteori leverer en integreret ramme for at forstå, hvordan medieteknologier både som forbrugsobjekter og som medieindhold bliver betydningsfulde og en del af vores hverdagsliv. Medieteknologier skal tilpasses og vokse ind i en kulturel betydning, hvor de bliver en naturlig og fortrolig del af aktiviteter i konkrete hjem og husholdninger. Samtidig konstruerer ingeniører, designere og marketingseksperter mange forestillinger om, hvad vi bør bruge medieteknologier til, og hvordan bestemte medieteknologier kan ændre vores liv, hvis vi anskaffer dem. Det, vi gør med medieteknologierne, er derfor ikke blot et forbrug, men også en produktion af identitet og en mulighed for at tilslutte os bestemte grupper i samfundet. Domesticeringsteori, som er opstået i kølvandet på 1980’ernes forbrugerisme og materialisme, er af flere grunde igen blevet aktuel. Vi oplever i disse år blandt andet en ’materiel vending’ i medie- og teknologistudier, hvor der for alvor er fokus på, hvad (teknologiske) objekter faktisk tilbyder af muligheder for social handling. Bogen tager et kritisk afsæt i den oprindelige domesticeringsteori og undersøger de mest centrale begreber og problemstillinger, som holdes op mod andre teoretiske perspektiver, der har fokus på, hvordan vi stiller ind på medieteknologier i vores hverdagsliv.Lars Holmgaard Christensen (f. 1971) har en ph.d. i medier, kommunikation og kultur fra Aalborg Universitet med fokus på domesticering af digitale medieteknologier og digitale mediers sociologi. Herfra har Lars etableret sig som empirisk medieforsker, hvor også samarbejde med praksis og branchenære relationer har været et omdrejningspunkt. I sin forskerkarriere har Lars været omkring Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han som forskningschef har haft fokus på, hvordan nye digitale medier påvirker professionelt journalistisk arbejde. Senest har Lars undersøgt nyhedsredaktioners ibrugtagning af sociale medier i det daglige redaktionsarbejde, og hvordan nyhedskredsløbet påvirkes af digitalisering. Lars arbejder i dag med forskningsledelse, men derudover underviser han som ekstern lektor på SDU og på CBS i digitale kommunikationsstrategier og i sociologiske tilgange til forståelse af medieteknologier i hverdagslivet.

  • - Positioner og argumenter
    af Erich Klawonn
    88,95 kr.

    Det filosofiske problem om forholdet mellem sjæl og legeme, også kaldet psyke-materie-problemet eller det psykofysiske problem, opstår som følge af en skelnen mellem to værens-områder: sfæren af mentale fænomener (tanker, følelser, sanseindtryk osv.), som viser sig i et »indre« eller første-persons perspektiv, og legemet eller - mere generelt - den materielle virkelighed, der foreligger som objekt for ydre beskuelse. Alle forsøg på at reducere de to områder til hinanden har vist sig at være behæftet med store vanskeligheder. Men fastholder man antagelsen om en væsensforskel mellem bevidsthedsfænomener og rent fysiske størrelser, synes det umuligt at forklare den nøje sammenhæng, der er mellem det sjælelige og det legemlige. Dette er baggrunden for, at sjæl-legeme-relationen gennem de sidste ca. 350 år har stået højt på den filosofiske dagsorden og den dag i dag er et af de mest omdiskuterede emner inden for international fagfilosofi.I denne bog gennemgås og diskuteres de fire klassiske »løsninger« på sjæl-legeme-problemet: dualismen, dobbeltaspekt-teorien, materialismen og den idealistiske eller subjektivistiske teori. Desuden omtales nyere synspunkter, og klassiske og moderne argumenter for og imod de forskellige positioner belyses kritisk.

  • - Analyser af seksualitet, køn og identitet hos Karen Blixen
    af Dag Heede
    73,95 kr.

    »Det umenneskelige« er en invitation til at nylæse Karen Blixens forfatterskab ud fra aktuelle teoretiske strømninger som dekonstruktion, postfeminisme og queerteori. De ofte fortolkede fortællinger genlæses som spændende og radikale udfordringer til vores forestillinger om seksualitet, køn og identitet. Gennem hyberbole, ironi, subversiv parodiering, omvending og latterliggørelse underminerer Karen Blixen en række meget stærke kulturelle forestillinger om heteroseksualitet, kvindelighed, mandlighed og humanitet. »Det umenneskelige« er et forsøg på at fremdrage disse potentialer og provokationer og leverer en række forslag til nye måder at læse Karen Blixen på. Dag Heede, f. 1962, ph.d. og lektor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet. Han har skrevet bøgerne Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault (1992), Herman Bang. Mærkværdige læsninger (2003) og Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet (2005) samt en lang række artikler, der læser dansk og udenlandsk litteratur ved hjælp af queerteori.

  • - En vejledning til MAST
    af Kristian Kidholm
    58,95 kr.

    Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på nye teknologier og services til særligt rehabilitering og monitorering i den offentlige sundhedssektor. Målsætningen for projektet er innovation og udvikling af nye velfærdsteknologiske produkter og services, som kan understøtte sundhedssektorens stigende behov for hurtigere og bedre rehabilitering samt flere ambulante behandlinger og indlæggelser af patienter i eget hjem.Skal disse løsninger have en chance på det internationale marked, og skal kommuner og sygehuse i Danmark kunne overbevises om, at de er værd at investere i, skal effekterne naturligvis dokumenteres.I Patient@home-regi foregår dette ved hjælp af den MTV-baserede og tværfaglige evalueringsmodel MAST (Model for Assessment of Telemedicine). Modellen, der er udbredt i hele Europa, anbefales som ramme for evaluering af telemedicin i Danske Regioners Telemedicinstrategi (2011) og også af British Thoracic Society (2012).Denne vejledning til MAST, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Patient@home, giver læseren en introduktion til MAST og redegør for, hvordan modellen kan benyttes til at dokumentere effekter af velfærdsteknologiske produkter. Vejledningen viser også, hvordan MAST fungerer i samspil med Patient@homes innovationsmodel, og hvordan MAST kan anvendes undervejs i projektforløb.Læs mere om projektet på Patient@home.dk.

  • - Mulige løsninger på et vildt problem
    af Dorthe Birkmose
    262,95 kr.

    Hvorfor bliver vi som samfund ved med at udskamme de professionelle, der reagerer med forråelse? Hvorfor sørger vi ikke for at hjælpe dem, inden forråelsen bliver nødvendig for dem?Vi må ikke svigte de professionelle, der reagerer med forråelse. Derfor er vi nødt til at forstå, at forråelse er en mestringsstrategi, som man bruger, når afmagtsfølelser, omsorgstræthed og moralsk stress bliver ubærlig og skamfuld. Ved at tænke, føle og bekymre sig mindre, end man egentlig gør, kan man beskytte sig selv og holde situationen ud.Forråelse er en forståelig mestringsstrategi, men konsekvensen af den er, at børn, borgere og pårørende krænkes. Vi må ikke svigte dem, der bliver krænket af deres professionelle. Vi må finde løsninger. Forråelse er et vildt, genstridigt og sammenfiltret problem. Derfor er der ingen quickfix, men der ER mulige løsninger.

  • - pagten, venskabet og bruddet
    af Jørgen Stormgaard
    301,95 kr.

    Da Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig i 1950 indgik deres berømte pagt, blev der taget hul på et usædvanligt kapitel i dansk litteraturhistorie. Pagten etableredes, da Bjørnvig i et brev skrev til Blixen, at han ønskede at tjene hende den tid, der var igen. Til gengæld skulle hun gøre ham til en stor digter og et dueligt menneske. Efter den indledende fase, der var præget af dyb samklang mellem de to forfattere, begyndte Blixen at optræde stærkt dominerende over for sin unge ven, som ikke magtede at sige fra. Pagten forvandlede sig derfor til et voldsomt drama, der ikke kun fik betydning for de edsvorne selv, men også for mange af de mennesker, som stod dem nær. Jørgen Stormgaard har før skrevet om pagten, men manglede dengang adgang til flere vigtige kilder, som siden er blevet tilgængelige. Tiden er derfor inde til at fortælle den fulde historie om det stormfulde venskab, om Bjørnvigs fatale forelskelse i sin nære vens kone, om faderskikkelsen Martin A. Hansen, om Blixens tætte relationer til Jørgen Gustava Brandt og Aage Henriksen og om Blixens og Bjørnvigs liv efter det uundgåelige brud. Bogen undersøger desuden den litteratur, som fulgte i kølvandet på pagten og blev influeret af den: Ud over Bjørnvigs bog Pagten (1974) foreligger der syv fortællinger fra Blixens hånd, som bedre end noget andet kaster lys over, hvordan hun så sin rolle i den problematiske relation. Blandt andet blev en af hendes største fortællinger, “Den udødelige Historie”, til, mens pagten endnu bestod – og under indflydelse af den. Historien om pagten lever videre. Teaterforestillinger inspireret af det berømte venskab trækker fulde huse, og der er planer om en filmatisering. Pagten fascinerer og inspirerer fortsat.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 6)
    af Peter Kjær, Kirstine Zinck Pedersen & Anja Svejsgaard Pors
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 6 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 7)
    af Clara Lyngholm K. Mortensen
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 7 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 1)
    af Niklas Olsen
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 1 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 5)
    af Heidi Vad Jønsson
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 5 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 3)
    af Margit Bech Vilstrup
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 3 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 2)
    af Jesper Vestermark Køber
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 2 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 8)
    af Jon Helt Haarder & Mathies Græsborg Aarhus
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 8 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - Citizen Categories in the Danish Welfare State (chapter 4)
    af Marie Meier
    43,95 kr.

    This pfd contains chapter 4 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.

  • - en nødvendig idé med ringe plads
    af Erik Riiskjær
    144,95 kr.

    Patientinddragelse og partnerskab giver bedre patientoplevelser, større patientsikkerhed, bedre faglige resultater og færre omkostninger. Alligevel beretter patienter og sundhedsprofessionelle om, at inddragelse kun sker i begrænset omfang. - Et paradoks, der kalder på et svar. Denne bog går på jagt efter de mekanismer, der kan modarbejde, at patienterne inddrages i deres behandling som mennesker med individuelle behov. Den retter opmærksomheden mod de udefrakommende organisationsideer, der former sundhedsvæsenets hverdag. Den præsenterer en distinktion mellem ´idealpatienter´ og ´de andre´ og konstaterer, at det ikke er alle patienter, der passer lige godt med sundhedsvæsenets mange ideer. Bogen tager patientens perspektiv og er sprængfyldt med eksempler på, at partnerskabet trædes under fode af hensyn til andre ideer. Den ser på organisationsideer, der udspringer af fire rationaler: offentlig styringslogik, markedslogik, lægeprofessionslogik og plejelogik. Den henvender sig til alle med interesse for sundhedsvæsenet - ikke mindst til sundhedsprofessionelle, studerende, administratorer i sundhedsvæsenet og patientforeninger.

  • - Karrieren, katastrofen og konsekvensen
    af Søren Nørby & Michael Petersen
    144,95 kr.

    Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

  • af Martin Glaz Serup
    70,95 kr.

    Den relationelle poesis manifestationer er meget forskelligartede, men de har alle visse elementer til fælles: det reportageagtige, forsøget på at udvide det æstetiske rum og det politiske potentiale, denne gestus rummer, samt en processuel form der på forskellig vis arbejder med tidslig udstrakthed. Den relationelle poesi er optaget af samtidens kulturelle og etiske diskurser, bredt forstået. Dens politiske potentiale findes i dens radikale inklusion og i undersøgelsen af, hvad der er synligt hvornår og hvorfra, og de generelle og specifikke betingelser for distributionen af det sanselige. Man bør være opmærksom på, hvem der får tildelt en stemme i et offentligt rum, men også på hvem der får tildelt hvilken stemme. Hvordan kunne en politisk poesi se ud i dag? Relationel poesi er en introduktion til den relationelle og konceptuelle poesi og dens nære forløbere, med internationale perspektiveringer og grundige læsninger af Peter Laugesen, Pentti Saarikoski, Ulf Karl Olov Nilsson, Ida Börjel, Kenneth Goldsmith og Derek Beaulieu.

  • - natur, teknologi og krop i (nyere) dansk litteratur
    af Tobias Skiveren & Martin Gregersen
    147,95 kr.

    En af de mest bemærkelsesværdige tendenser i de senere års danske litteratur og litteraturvidenskab er bestræbelsen på at gentænke materialiteten som andet og mere end en passiv baggrund for menneskets tilværelse. Denne bog er et forsøg på at udforske denne nyorientering, sådan som den viser sig i krydsfeltet mellem dansk samtidslitteratur og en række nyere akademisk-filosofiske bevægelser. Tesen er, at den stadigt stigende interesse for natur, teknologi og krop, som i disse år vinder frem i litteraturen, udvikler sig i et samspil med en filosofisk gentænkning af materialiteten, som finder sted i særligt økokritiske, posthumane og kropsmaterialistiske teoridannelser. Ved at trække på en række forskellige tænkere som Bruno Latour, Graham Harman, Jane Bennett, Timothy Morton, Donna Haraway og Elizabeth Grosz leverer bogen en litteraturvidenskabelig rammesætning, der skærper det analytiske blik for litteraturens mange materialiteter, og kortlægger herudfra tre strømninger i dansk (samtids)litteratur gennem læsninger af blandt andre Theis Ørntoft, Eske K. Mathiesen, Peter Adolphsen, Kaspar Colling Nielsen, Glenn Christian, Kristian Byskov, Olga Ravn, Ursula Andkjær Olsen og Harald Voetmann samt disse forfatteres litteraturhistoriske forgængere som eksempelvis Thøger Larsen, Thorkild Bjørnvig, Emil Bønnelycke, Anders Bodelsen, Tove Meyer og Pia Tafdrup.

  • - Kvinden, verdensborgeren og rebellen
    af Lone Runitz
    187,95 kr.

    Journalisten Ellen Hørup (1871-1953) var fra sin tidligste ungdom en frontløber og en normbryder. Som Politikens første kvindelige udenrigskorrespondent var hun bestandigt involveret i kampen mod uret, hvad enten det drejede sig om social og økonomisk ulighed, om imperialisme og nationalisme, om oprustning og krig eller om forskelsbehandling og kønsdiskrimination. Få har som Viggo Hørups rebelske datter formået at skille vandene. Lige så elsket og beundret hun var for sin hjælp til mennesker på samfundets bund, lige så frygtet og forhadt var hun for sin skarpe pen og sin fandenivoldskhed. Denne bog – den første samlede biografi om Ellen Hørup – skildrer hendes begivenhedsrige liv fra barndom til død. Vi følger hende under det årelange ophold i fascismens Italien, hvor hun indleder et stormfuldt forhold til den unge katolske præst Giuseppe Averna. Vi tager med på hendes rejser til Indien, hvor hun lærer Mahatma Gandhi at kende og involverer sig i kampen for et selvstændigt Indien. Vi er med under hendes ophold i Genève, hvorfra hun rapporterer om Folkeforbundets arbejde i tiden op til anden verdenskrig. Og vi er med, når hun taler efterkrigstidens nye verdensorden midt imod med sin kapitalismekritik og sit kompromisløse krav om kvinde- og minoritetsrettigheder. Det er historien om en idealistisk og viljestærk kvindes vej i en mandsdomineret verden. Bogen henvender sig således til alle med interesse for kvindehistorie, men kan læses af enhver, der interesserer sig for det 20. århundredes historie.

  • - Udgivet med indledning af Dag Heede
    af Herman Bang
    73,95 kr.

    “Paria’er” er tre små fortællinger fra 1878, som Herman Bang (1857-1912) selv betegner som skitser. De udgives her for første gang. Fortællingerne er den unge Bangs første fuldendte forsøg i den skønlitterære genre og rummer beskrivelser af tre prostituerede.Historierne er et nysgerrigt og fascinerende indblik i de letlevende kvinders hverdag samt en sentimental indføling i deres inderste, hvor de viser sig at have et hjerte af guld. Fortællingerne afslører en ukendt side af Herman Bangs forfatterskab og peger frem mod tragiske temaer i det senere forfatterskab.“Paria’er” udgives med indledning af litteraturforskeren Dag Heede.

  • - Kristne middelalderlige skrifter om islam
    af Kurt Villads Jensen
    152,95 kr.

    “Islam er så ond, at man kan sige alt det onde om den, som man kan finde på.” Dét var kristnes holdning til islam og til profeten Muhammad i middelalderen, og islam blev skildret som voldelig, videnskabsfjendsk, djævelsk, latterlig og sexfikseret. Hvorfor? Islam var dybt fascinerende for kristne i middelalderen, men også skræmmende. Teologisk rykker islam ved hele fundamentet for kristendom ved at påstå, at Jesus ikke er Gud. Militært sejrede islam i hundreder af år. Videnskabeligt var islam langt forud for Vesten.Bogen viser de kristnes svar, fra islams opståen i 600-tallet til omkring 1500. De ætsende polemiske teologiske afhandlinger, smædeskrifter om Muhammad, korstog og tanken om civilisationernes sammenstød, den kristne længsel efter det søde martyrium og paradis, missionen blandt muslimer og vantro, kristne munkes dybdeborende studier af koranens vanskelige tekst. Alt dette hang sammen og skabte det billede af islam, som afgørende præger den moderne verden.Bogen bygger på forfatterens studier gennem 25 år i middelalderens religionsmøde og kulturmøde. Den indeholder egne oversættelser af de vigtigste kilder fra middelalderen, som aldrig før har været tilgængelige på dansk.

  • af Maria Davidsen & Mogens Davidsen
    73,95 kr.

    MODERNISME PÅ TVÆRS er med en enkelt undtagelse skrevet af yngre litterater. Antologien præsenterer læsninger med udgangspunkt i litteratur, der formelt og tematisk kan betegnes som modernistisk.Læsningerne udfolder en optik, der er på tværs på to måder. Dels er der tale om en tværæstetisk orientering, der i formel forstand ligestiller det litterære udtryk med et musikalsk, et filmisk og et billedkunstnerisk. Dels rummer læsemåden et opgør med en traditionel ideologikritisk og kulturkritisk forståelse af det modernistiske værk som et negativt udtryk for splittelse og kaos.Antologien fokuserer derimod på en positiv forståelse af modernitetens karakter som potentiale, liv og uforløsthed, og den formulerer en sammenhæng mellem virkelighed, værk og menneskelig bevidsthed af kvalitativ karakter, hvilket udgør den væsentligste forskel til en gængs modernismeforståelse.Bidragyderne læser værker af H.C. Andersen, Blixen, Joyce, Caspar Eric, Bjørn Rasmussen, Ursula Andkjær Olsen, Sadeq Hedayat, Stoppard, Huysmans, rockbandene Tool og Mew, Metallica, Herman Bang, Vonnegut, Sterne, Lars von Trier, Bulgakov, Villy Sørensen, Carl Nielsen, T.S. Eliot, Strindberg, Kandinskij, Stephenie Meyer og flere andre.

  • - Aktuelle kulturanalyser
    af Anne Scott Sørensen, Anne Klara Bom, Dominique Routhier, mfl.
    152,95 kr.

    Tilblivelser: Aktuelle kulturanalyser tegner et billede af samtidskulturen og af de såvel lokale som globale dynamikker, der er på spil heri. Bogen præsenterer en række nedslag, hvorigennem væsentlige tendenser i samtidskulturen undersøges, f.eks. den kreative eller smarte by, digitaliseringen af medier og kulturarv, eventgørelse og brugerinddragelse i den offentlige kultur, fanturisme og politiseringen af populærkulturen. Stoffet hentes bl.a. fra ungdomsserien Skam, subkulturen urban exploration, Olsen-banden som erindringssted og Copenhagen Phil som flashmob.I bogen anvendes den samtidige kulturanalyse i traditionen fra det, der internationalt går under betegnelsen cultural studies. I en dansk sammenhæng tales der om nye eller samtidige kulturstudier i markeret forskel til den form for kulturanalyse, der bedrives inden for de klassiske æstetiske eller antropologiske kulturstudier. De nye kulturstudier er kendetegnet ved deres udgangspunkt i det aktuelle, lokale og hverdagslige – for derfra at brede perspektivet ud i tid og rum.Bogen indledes med en oversigt over teorier, temaer og metoder i de nye kulturstudier. Herefter følger en række analyser, og hvert kapitel afsluttes med en kort præcisering af det metodiske greb, der anvendes, med henblik på undervisningsbrug i kulturfag på universiteter og andre videregående uddannelser. Men bogen henvender sig også til professionelle i kultursektoren og til den alment samtids- og kulturelt engagerede læser, der her kan hente nye vinkler på og en dybere forståelse af samtidskulturen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.