Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering
Turbine Forlaget

Bøger udgivet af Turbine Forlaget

Forlaget Turbine er forholdsvist nyt. Det blev grundlagt i 2004 og har hovedsæde på Århus Havn. Turbine Forlag blev grundlagt af den bibliotekaruddannede Ulrik T. Skafte, som i dag fungerer som administrerende direktør, samt to af hans bekendte. De udgav deres egne børnebøger, men da forlaget gav underskud det første år, var det kun Ulrik T. Skafte, som valgte at fortsætte. I dag er forlaget i rivende vækst. Turbine har modtaget hele tre Gazeller fra Dagbladet Børsen, hvilket indikerer at virksomheden er en af de hurtigst voksende i Danmark. Forlaget Turbine har, i deres korte levetid, udgivet alt fra læse-let bøger til skolerne, en kogebog om at lave mad i en stegeso og en portrætbog om en skrothandler i Skave. Turbines udgivelsesprofil er bred, da forlagets grundtanke er, at de ikke vil lade sig begrænse af stil, genre eller format. Med over 200 nye titler om året, er der noget for enhver læsere, om man er til krimibøger, kogebøger eller spændende fagbøger. På trods af Turbine Forlagets unge alder, har flere af dets forfattere, opnået anerkendelse på den danske litteraturscene. Blandt andet blev Jesper Bugge Kold nomineret til prisen som året debutant, med hans roman "Vintermænd". Ligeledes fik forlagets forfatter Dorthe Lilmose Skriveprisen for sin roman "Dræb eller dø". Turbine Forlag har været dygtige til at følge deres mavefornemmelse. De har på trods af deres unge alder, formåede at skabe sig en profil, som forhåbentlig kun bliver stærkere med årene. Turbine Forlaget har allerede åbnet et ekstra kontor i København og håber på snart at kunne udgive en masse gode bestsellere.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (189)
  • (37)
  • (78)
  • (1.000+)
  • (54)
  • (22)
  • (58)
  • (195)
  • (665)
Vis flere
Bogtype
  • (1.000+)
  • (316)
  • (48)
Format
  • (1.000+)
  • (276)
  • (216)
  • (79)
  • (51)
  • (48)
  • (40)
  • (19)
Sprog
  • (1.000+)
  • (42)
  • (20)
  • (11)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (48)
  • (52)
  • (53)
  • (53)
  • (53)
Serie
  • (10)
  • (9)
  • (8)
  • (7)
  • (6)
  • (6)
  • (5)
  • (5)
  • (4)
Vis flere
Tag
  • (57)
  • (56)
  • (39)
  • (24)
  • (20)
  • (19)
  • (19)
  • (16)
  • (14)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • af Mona Jensen
    228,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Der kom et nyt ugeblad i kioskerne kort efter, at Danmark blev besat den 9. april 1940. Signal var tysk med moderne layout og en imponerende billedside. Det blev trykt i høj kvalitet på Europas mest moderne trykkeri. Signal skulle overbevise folk om, at forholdene i Tyskland var paradisiske. Da krigslykken siden vendte, satte bladet ind med skræmmekampagner. Det skulle nu skabe opbakning til Hitlers krig, der blev præsenteret som den eneste redning fra et sovjetisk rædselsregime og fra en amerikansk domineret verden med moralsk og økonomisk fordærv. Mona Jensen giver i denne bog et spændende indblik i det nazistiske blads metoder og virkemidler. Det er første gang et sådant værk foreligger på dansk. Ved at gennemskue propagandaen i Signals billedvalg, artikler og annoncer får man et unikt indblik i en afsporet, intolerant og menneskefjendsk ideologi. Og samtidig bliver man bedre til at forholde sig til den mere eller mindre propagandistiske nyhedsstrøm, der i dag vælter ind over os fra hele verden. Fakta om forfatteren Mona Jensen er historiker og tilknyttet Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske Museer. Hun har udgivet en række artikler om 2. verdenskrig og om besættelsestiden i Danmark, og hun er medforfatter til bøgerne Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse (2015) samt Modstand – træk af modstandskampen i Esbjerg, Ribe og Bramming (2015). Desuden er hun medredaktør af War and Society in Scandinavia 1914-1950 (2009).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Rasmus Dahlberg
    173,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I en efterårsstorm kolliderer det atomdrevne russiske polarfragtskib Sevmorput med et andet fartøj i Kattegat og bliver svært beskadiget. Da kaptajnen vælger at sætte sit synkende skib på grund ved Hjelm, står de danske myndig-heder pludselig over for en potentiel katastrofe af ufattelige dimensioner. Hvis reaktoren eksploderer, kan resultatet blive et nyt Tjernobyl – blot få kilometer fra Djurslands kyst. Jonas Kvist er netop blevet ansat i Beredskabsstyrelsens analytiske afdeling, hvor han sidder på det mindste kontor længst nede ad gangen. Blandt nogle gamle sager falder han tilfældigt over konceptet for Pandoracellen: en lille specialenhed, som ved hjælp af alternative analysemetoder skal se ind i fremtiden og rådgive myndighederne om mulige udviklingsscenarier. Da alarmen går, og hele det nationale krisestyringsapparat sættes i drift, vælger Jonas på egen hånd at aktivere Pandoracellen. Mens atomkatastrofen truer befolkningen i Østjylland, kæmper myndighederne om kap med tiden. Russisk aggression, militant miljøaktivisme og interne stridigheder blander sig med en personlig historie om at være ander-ledes i statens tjeneste. Spørgsmålet er, om Jonas’ fortid indhenter ham, inden han selv når at redde fremtiden sammen med de fire andre medlemmer af Pandoracellen. Rasmus Dahlberg (f. 1977) er historiker og specialist i katastrofer og beredskab med tilknytning til både Copenhagen Center for Disaster Research på Københavns Universitet og Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring. Forfatter til en lang række fag- og skønlitterære bøger om emnet, bl.a. 100 års katastrofer (2012), Danske Katastrofer (2014) og Lisbeth Storm-trilogien (2012-16).

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Karin Hess-Müller
    166,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Forståelsen af de sværere dressurøvelser starter fra jorden, og uanset hvilket rideteknisk niveau man befinder sig på, kan arbejde fra jorden være en hjælp og en sjov adspredelse fra den sædvanlige træning. Fordelene ved dressurarbejde for hånden er mange: Det er hjernegymnastik for både rytter og hest, rytteren får en helt ny forståelse for din hests bevægelser, personlighed og adfærd, og ikke mindst er mange af de svære øvelser lettere at indlære fra jorden, så de falder hurtigere på plads, når rytteren sætter sig i sadlen. Ved at følge bogens rigt illustrerede anvisninger fra de første basisøvelser til piaf og spanske skridt kommer læseren hurtigt ind i principperne og øvelserne i bogen. De fleste ryttere vil kunne finde ny viden og inspiration i denne dybdegående lærebog om træning fra jorden. Dressurarbejde for hånden er skrevet af den erfarne træner og rideekspert Karin Hess-Müller. Hun har redet dressur i Tyskland på højt niveau gennem mange år, men hendes metoder i arbejde fra jorden er inspireret af den spanske træner Manolo Rodriguez. Oversætteren er Ute Lehmann, tysk født, men bosat i Danmark. Hun er kendt for sin blide, men effektive tilgang til omgangen med heste, og en stor del af hendes træning bygger på håndtering og træning af heste fra jorden. Ute Lehmann har selv skrevet flere populære bøger om ridning, horsemanship og omgang med heste.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Sofia Nordgren & Jessica Holm
    168,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    I ”Fitness for ryttere” får du tips til, hvordan du kan klare dig endnu bedre sammen med din hest – uanset om du er eliterytter eller rider en enkelt dag om ugen på en rideskole. Du finder træningsøvelser, inspiration til mad, som du kan tage med dig i stalden eller til stævne samt tips til søvn, meditation og almindeligt velvære. Mange af øvelserne kan udføres med en pilatesbold, men forfatterne viser dig også, hvordan du kan bruge de redskaber, som du har ved hånden, når du arbejder i stalden. Tanken er, at du med lidt fantasi skal kunne træne når og hvor som helst. Sofia Nordgren er tidligere svensk mesterjockey i galop. Hendes karriere fik en brat ende, da hun fik en alvorlig nakkeskade. I dag arbejder hun som træningsinstruktør og personlig træner. Desuden holder hun forelæsninger over hele verden. Jessica Holm er trænings- og helseskribent. Hun har blandt været chefredaktør på bladet Fitness Magazine.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Werner Müller-Schell
    198,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Cykelklassikere i Europa af Werner Müller-Schell er den perfekte guide til enhver der selv ønsker at prøve kræfter med cykelsportens legendariske ruter, fra Milano-San Remo til den fejende flotte udsigt fra toppen af Col du Tourmalet. Cykelklassikere i Europa er spækket med praktiske oplysninger, blandt andet kort over samtligeruter, overskuelige faktabokse med information om den enkelte klassikers længde, køretid, sværhedsgrad medvidere samt masser af nyttig insiderviden, som hjælper dig i dine forberedelser til din egen tur. Alle rutebeskrivelserne er rigt illustreret med billeder taget af den professionelle cykelsportsfotograf Hennes Roth, og kapitlerne krydres med resultater, fortællinger og anekdoter fra cykelsportenshistorie. Om forfatteren: Werner Müller-Schell er journalist og bidragsyder til det velansete cykelmagasin Procycling er Werner Müller-Schell en erfaren rytter og har selv prøvet at cyklebogens ruter masser af gange.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Emma 12 år ... snart 13
    af Kirsten Ahlburg
    72,95 - 78,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Kære dagbog.Han er min, siger hendes blik, når hun ser på mig.Pis og lort! Jeg har lyst til at grave mig ned i et dybt hul og blive liggende.Emma er 12 år - snart 13, og alt er mega nederen. Kæresten Simon har lige slået op, og så får hun sådan nogle onde sms'er fra én, hun ikke kender …Heldigvis er der stadig gode veninder, fester, ferier og fed musik … og så ham den nye dreng i klassen. Måske ender det hele alligevel med at blive herre nice!Nice eller nederen 2 - Emma 12 år … snart 13er skrevet af Kirsten Ahlburg, der står bag en lang række af bøger til børn og unge, senest ungdomsbogen Hjemløs fra 2013. Illustrationerne er lavet af tegner Rasmus Jensen. (Dag)bogen er den anden i serien om Emma. Den første bog med titlen Nice eller nederen - Emma 11 år … snart 12 udkom i 2011 og blev indstillet til Bogslugerprisen og fik gode anmeldelser.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Kim Jepsen & Koushihan Radhakrishnan
    166,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvor mange andre mænd bruger tiden på fodbold, kaster strikkedesignerne Koushihan Radhakrishnan og Kim Jepsen sig gerne over garn og pinde og giver den gas med ret og vrang. Bogen indeholder opskrifter på spændende strikket herretøj. Inspirationen til disse er fundet flere forskellige steder, lige fra et lokalt overtegnet børnehavebord til Londons undergrund. Ideen til bogen kom efter, at forfatterne begge forgæves havde ledt efter opskrifter til en ny trøje til dem selv – og de måtte efter en del søgen erkende, at der ikke er mange opskrifter på strikket herretøj. Det var derfor en anledning til at få gjort noget ved. Udgangspunktet for opskrifterne er, at det gerne må være simpelt, dog med et twist for at give hvert design lidt spræl. Opskrifterne inddrager mange forskellige teknikker, og der er noget for både den erfarne strikker og nybegynderen. Bogen indeholder også mindre artikler og tekster, som fortæller historien bag de forskellige designs. Om forfatterne: Til dagligt danner Koushihan Radhakrishnan og Kim Jepsen par og deler dermed husets garnindhold. Koushi, der er kendt fra Den store Strikkedyst, er den sprælske, kreative og farverige. Koushi spotter mønstre og teknikker og finder inspiration til strikkerierne. Kim er derimod den teknisk dygtige strikker og omdanner og omregner Koushis vilde ideer til brugbare opskrifter.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - din vej ind i gymnasiet
    af Mette Louise Graah Rasmussen & Ronja Billum Skovsbøl
    141,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Har eleverne på din skole knækket gymnasiekoden? Mangler din skole inspiration til grundforløbet og elevernes arbejde med studieteknik? Sætter din skole også fokus på løfteevne? KODEKNÆKKEREN - din vej ind i gymnasiet er en ny bog der skal hjælpe eleverne til at knække gymnasiekoden og skolens redskab til at understøtte løfteevnen i gymnasiet. Bogen kan anvendes af eleverne i grundforløbet og løbende som opslagsværk. Den er en indføring i den akademiske verden og er skrevet i et sprog der henvender sig direkte til eleverne. KODEKNÆKKEREN indeholder 8 letforståelige kapitler der omhandler alt fra abstrakte aspekter som taksonomi, metodisk bevidsthed og mindset til mere konkrete elementer som tekstbearbejdning, notetagning og skriftlighed. Kapitlerne præsenterer begrebsforklaringer, anvendelige sprogbilleder og helt konkrete værktøjer til at understøtte nye elevers vej ind i gymnasiet. Bogen er oplagt som en del af elevernes egenbetalingspakke. Om forfatterne: Mette Louise Graah Rasmussen er uddannet cand.mag. og gymnasielærer. Ronja Billum Skovsbøl er uddannet cand.pæd.psych. med en baggrund som lærer.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - en trin for trin guide til sociale medier for folk på 50+
    af Karoline Matilde Esvold Hallengren
    119,00 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Sociale medier giver brugeren af det sociale medie mulighed for simpelt, nemt og hurtigt at kommunikere med andre brugere af det samme medie og skaber derved et fællesskab, hvor brugerne samler sig om det, man interesserer sig for og kan lide. Flere og flere personer i alderen 50+ er sprunget med på bølgen og kan på den måde kommunikere med børn og børnebørn på den digitale front. Men ikke alle har mod på de sociale medier - det er nemlig ikke lige til, når man er vokset op i tiden før mobiltelefoner og internet.“Det er nemt at være på!” guider trin-for-trin nybegyndere igennem, hvordan man benytter sig af de populæreste sociale medier som yngre familiemedlemmer uden tvivl bruger; Facebook, Messenger, Instagram, Snapchat og Skype på nybegynderniveau – og pludselig kan man nemt og simpelt komme i kontakt med venner, familie eller andre.Målet med bogen er at få åbnet de sociale medier op for den ældre generation og forklare, hvilke store muligheder sociale medier rummer for kommunikation generationer i mellem - med gevinst for alle parter.Om forfatteren:Bogen er skrevet af Karoline Matilde Esvold Hallengren (f. 1997). Karoline er én blandt mange unge, som benytter sig af de sociale medier dagligt. Hun ønsker inderligt, at flere end den unge generation benytter sig af de sociale medier, for kontakt mellem venner og familie på tværs af generationer er særdeles vigtigt. Hun er derudover også forfatter til it-bogen ”Du skal bare trykke dér” (2016), som guider it-nybegynderen i, hvordan vedkommende benytter sig af sin smartphone/tablet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Judy Hall
    108,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Denne fine lille håndbog indeholder alt, hvad du har brug for til at forbedre dit liv ved hjælp af krystaller. Med fokus på 15 nøglekrystaller, hvor hver enkelt anbefales til at komplementere et bestemt område i dit liv, forklarer Judy Hall, hvordan du skal vælge, bruge, rense og programmere din udvalgte sten. Hvad end det er rosakvarts, der skal forbedre dine relationer, guldsten, der skal bringe dig velstand, eller selenit, der skal styrke din spirituelle praksis, indeholder denne krystal-værktøjskasse alt det, du skal bruge til at udnytte krystallernes kraft.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af B-Joe
    168,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    KORSVEJEN er en fortælling om musik og mørk magi – og om en mojo fra Misssissippi. Musikeren B-Joe er taget til blues-musikkens vugge i Mississippi, hvor han ved nattetide opsøger blues-legenden Robert Johnsons grav. Om Johnson sagde man, at han en nat ved en helt symbolsk crossroad (deraf bogens titel) som en anden Faust indgik en pagt med djævelen, der ’over night’ satte den før temmelig middelmådige musiker i stand til at spille overjordisk på sin guitar. Men prisen skulle betales, og kun 27 år gammel blev Robert Johnson kaldt hjem af mørkets hersker. Han blev dermed det første unge døde medlem af Club 27, der i dag tæller så prominente medlemmer som Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison, Kurt Cobain og senest Amy Winehouse. Af jord og rekvisitter fra Robert Johnsons grav fremstiller B-Joe en såkaldt mojo – en amulet, der siges at give magiske evner til ejeren. Og ganske rigtigt: efterfølgende oplever B-Joes hensygnende musikalske karriere et uforklarligt opsving. B-Joe beslutter derfor at rejse tilbage til Mississippi og fremstille flere mojos, men man skal ikke lege med mørkets kræfter. Don’t mess with magic! Langsomt begynder der at indtræffe ildevarslende hændelse i B-Joes liv: Er det Djævelen, der kalder, og er det for sent at bryde pagten og skille sig af med den magiske mojo? Om forfatteren: B-Joe, født 1966 i København, er en rutineret rockguitarist, der har indspillet adskillige albums og spillet sammen med flere anerkendte navne, bl.a. Dylan-guitaristen Billy Cross. I dag er han medlem af Michael Hardinger Band. KORSVEJEN er hans debut som forfatter.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Elvira Fragola
    141,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien er bedste venner. Sammen med Anker, Marvin og de andre børn fra Mumleby finder de på alverdens sjove ting. Vinteren er omme, og det er endelig blevet forår i Mumleby. Astrid og Vera lukker køerne på græs, og børnene i Mumleby holder også påskefrokost, tapper birkesaft, sender gækkebreve og ser pinsesolen danse. Og snart bliver det sommer med solrige dage ved stranden og sødmefulde skovjordbær, der gemmer sig i skoven. Mumleby er verdens hyggeligste sted, fyldt med eventyrlige sagn og historier om lysalfer, mælkebøttebørn og jordbærfolk. Et sted fuld af leg, oplevelser, gode historier og endnu bedre venner. Bøgerne er fyldt med hyggelige, charmerende og hjertevarme feel-good historier, pakket med fine, stemningsfulde illustrationer og spækket med opskrifter og forslag til aktiviteter både ude og inde. Prøv fx Mumlebybørnenes opskrift på mælkebøttesaft, lav et nuttet pudefår eller en smuk pinse-lyskæde, bag dine egne hveder og gå på jagt efter blade og blomster i skoven. “Min datter og jeg er helt forelskede i bogen og kan faktisk næsten ikke vente til næste bog i serien om Mumleby udkommer.” Børnenesbøger.dk “Man får helt lyst til at flytte til Mumleby, hvor der er tid til at lege og være sammen, og historierne vil give anledning til masser af gode familieaktiviteter for hele familien.” Dansk Bibliotekscenter Mumleby-universet er skabt af illustrator og forfatter Elvira Fragola, der både tegner og fortæller om årets gang i det eventyrlige Mumleby.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Modet til at vælge i et turbosamfund
    af Anne-Marie Dahl & Grete Vangsø
    166,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Danskerne er på overarbejde. Vi overpræsterer på den helt store klinge i både karriere og privatliv – og vi har behov for at flashe det. Vi ser godt ud, lever vidunderlige liv … vi er markedsparate. Under overfladen lurer angsten for at blive hægtet af, for at lande i arbejdsløshed, for at blive forladt og for ikke længere at have betydning for nogen i en tid, hvor alt kan opleves som midlertidigt eller ’indtil videre’. Globalisering, digitalisering og individualisering stiller stadig større krav til os om at være robuste, fleksible og omstillingsparate. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er skabt til dette pace, og om vi kan holde til det i længden. Stress, angst og depression er vor tids nye folkesygdomme. Er det bare frihedens og de uendelige muligheders pris? #tvivl handler om indsigt og udsyn. Bogen stiller skarpt på turbosamfundet, der blæser forbi os, når vi åbner vores computer, vores smartphone og vores gadedør. Den ser på fremtidens megatrends og på de psykologiske mekanismer i det senmoderne menneske, der er på overarbejde. Aldrig har mulighederne været flere – og aldrig har valgene været sværere. Med de store filosoffer og psykologer ved hånden tager forfatterne livtag med en række klassiske eksistentielle temaer; ensomhed, ansvar, fortvivlelse, frihed, mening og autenticitet - og undersøger, om de store spørgsmål stadig kan give os meningsfulde svar i turbosamfundets overhalingsbane. Bogen er et forfriskende opråb om, at vi skal lade tvivlen komme os til gode i vores forsøg på at skabe mening i en fantastisk – og fantastisk kompleks – verden. Grete Vangsø Grete Vangsø er organisationspsykolog og driver konsulentvirksomheden EMPOWER erhvervspsykologi. Hun er uddannet cand.psych. aut. og sygeplejerske. Grethe har 20 års erfaring som henholdsvis chef, ledelsesrådgiver og konsulent fra medicinalbranchen, Center for Ledelse, Ledelsesakademiet i Region Syddanmark samt fra en lang række kunder både i regioner, kommuner og private virksomheder. Grete har mange års erfaring i arbejdet med forandringsprocesser, værdiprocesser, konfliktløsning, stresspolitikker samt undervisning, ledertræning og coaching. Anne-Marie Dahl Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiprocesser som et effektivt redskab til at forberede sig på en uvis fremtid - og træffe bedre beslutninger. Anne-Marie er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning og som rådgiver på Christiansborg. Hun er desuden forfatter til bøgerne Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft og Genveje til fremtiden – fremtidsforskning som værktøj i virksomheden.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Duft, skønhed og overdådighed
    af Jane Eastoe
    185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Romantiske roser er en hyldest til den tidløse ynde og skønhed, der kendetegner de udvalgte sorter i denne bog. Myten om, at rosendyrkning er en vanskelig disciplin, aflives ved samme lejlighed, og man kan læse om, hvor nemt det er at dyrke disse fortryllende vækster og fylde sit hjem med de mest spektakulære buketter. Bogen indeholder interessante afsnit om rosens historie, navngivning af sorter og de store rosendyrkere gennem tiden. Mange af de portrætterede sorter følges af en kort historie om, hvor sortsnavnet stammer fra. Bogen indeholder således guldkorn for alle rosennørder – både nye og rutinerede. Frem for alt er bogen ganske enkelt uimodståelig med de mange inspirerende billeder, som vil få det til at krible i fingrene på de fleste for at snige endnu flere roser ind i haven. Det er en feel good-bog for alle haveinteresserede. Portrætterne i Romantiske roser viser et udsøgt udvalg af både historiske og moderne roser, både de helt enkle og de pompøst overdådige. Mere end 60 sorter er blevet indfanget af den berømte blomsterfotograf Georgianna Lane, og hendes smukke billeder følges af forfatteren Jane Eastoes fine beskrivelser og gode råd, som er til at forstå.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Carol Meldrum
    109,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Original strikkebog med opskrifter på 10 perfekte fyre. Er du mest til rock’n’ roll-stjerner, computernørder eller mænd i uniform? I denne vidunderlige og originale strikkebog får du opskriften på 10 perfekte fyre, og du kan forme dem, lige som du vil! Følg de lette og overskuelige trin for trin-instruktioner, vælg dine yndlingsfarver og mønstre, og design din egen kæreste. Skal han have jeans eller shorts, frakke eller sweater, afrohår eller hestehale? Skal han være læge, superhelt eller følsom kunstnertype? Bogen har opskrifter på det hele. Du får ogs. en grundig introduktion til de basale strikketeknikker, en række nyttige sytips og selvfølgelig skabeloner til de forskellige drengedukkers tøj og udstyr. Der følger flotte og underholdende fotos af de strikkede drenge i hver deres sjove kulisse med til alle opskrifter, hvilket gør ”Strik din egen kæreste” til en strikkebog ud over det sædvanlige. Hvorfor vente på den perfekte fyr, når du kan strikke ham selv?

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Lara Watson
    154,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Denne uundværlige broderibog byder på 15 eksklusive projekter skabt og præsenteret af forskellige erfarne brodøser og designere rundtomkring i verden. Projekterne indeholder alt fra broderi efter mønster til frit maskinbroderi, og bogen gennemgår på grundig og overskuelig vis alle de sting og trin for trinteknikker, du har brug for at kende for at kaste dig ud i uldbroderi, båndbroderi, korssting og meget mere. Broderi henvender sig til både nybegyndere og mere erfarne brodøser, og projekterne strækker sig lige fra sengetæpper og bordløbere til retroinspirerede puder og et broderet cover til din smartphone. Det er det populære engelske livsstilsmagasin Mollie Makes, der har samlet bogens forskellige bidragydere. Hver enkelt opskrift er spækket med sjove og personlige broderihistorier og anekdoter, der får bogen til at sprudle af overskud og smitte læseren med en meget positiv tilgang til den kunstform, broderi kan være.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Mogens Boman
    141,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Hvor stor er en elefant? Hvor hurtigt kan en gepard løbe? Hvor gammel bliver en struds og hvor meget luft kan der være i en giraflunge? Alt dette og meget mere kan du få svar på i denne bog flotte bog med 184 farverige sider om Afrikas fantastiske dyre - og fugleliv med spændende fakta om deres liv og færden. Læs om de store vandringer fra Serengeti til Masai Mara og tilbage igen, hvor gnuer og zebraer på deres farefulde færd konstant må vogte sig for rovdyrene. Eller lær fuglens krop at kende og dens færden i krat og skov, hvor nogle fugle jager levende bytte og andre æder ådsler. Forfatter og ingeniør Mogens Boman har skrevet denne flotte og lærerige bog om de vilde dyr og fugle i Afrika. Han er forfatter til flere faglitterære bøger til både børn og voksne og er senest udkommet med håndbogen Safari i Afrika. Bogen indeholder beskrivelser af vilde dyr og spøjse fugle, leksikonafsnit med ordlister samt klassifikation af dyrene i faregrupper. Teksten er velegnet til højtlæsning og opslagsbog samt som selvstændig læsning til børn fra 11-12 år.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - angriberen, der glemte sig selv
    af Lars Fink
    116,95 kr.

    John Eriksen var ikke en af de fodboldspillere, der blev nævnt på lige fod med Preben Elkjær. Og hvor selv nutidens børn hører historier om Elkjær, så hører de yderst sjældent om John Eriksen. Men det er en fejl! John Eriksen var den mest scorende danske fodboldspiller i Europa. Flere år i træk var han topscorer i de ligaer, han spillede i. Det være sig den hollandske, franske og schweiziske. Men på landsholdet kom han til at stå i skyggen af Preben Elkjær og fik kun i glimt mulighed for at vise sit målinstinkt. Som da han ved VM i Mexico i 1986 scorede i den danske 2-0 sejr over Vesttyskland. Som det danske publikum glemte, at der var andre angribere end Preben Elkjær, så ende John Eriksen senere med at glemme sig selv, sit liv og karrieren blev afsluttet med et trist punktum, der ikke er værdigt for hans glorværdige fodboldkarriere. John Eriksen blev ramt af Demens i en ung alder og hans liv sluttede alt for tidligt i en alder af kun 44 år: De sidste år af sit liv var han tvunget til at bo på plejehjem i fødebyen Svendborg. John Eriksen - angriberen, der glemte sig selv" er en gribende beretning om en af de helt store danske angribere, der aldrig fik den berømmelse, han havde fortjent. Og så er det fortællingen om, hvordan en frygtelig sygdom kan nedbryde et menneske og ende livet alt for tidligt.

  • - Den traumatiske fødsel
    af Lene Jørgensen
    116,95 kr.

    For rigtig mange kvinder er børnefødsler ikke den lykkelige begivenhed, som omverdenen helst vil høre om. Op mod en tredjedel af alle fødsler opleves som traumatiske af de fødende. For en stor dels vedkommende er oplevelsen så skræmmende, at kvinderne enten ikke tør blive gravide og føde igen, ønsker planlagt kejsersnit eller på anden måde er så negativt påvirkede af fødselsforløbet, at de undgår alt, som har med graviditet og fødsler at gøre. 2-6 % af alle fødende udvikler endda PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) som følge af traumatiske fødselsforløb. I "Efterveerne - Den traumatiske fødsel" fortæller kvinder med fødselstraumer ærligt om nederlaget ved en dårlig fødselsoplevelse, om tankerne og barselstiden efterfølgende, om ikke at turde få flere børn, og om at omgivelserne har svært ved at forstå, hvor traumatisk en fødsel kan være. Et traumatisk fødselsforløb har stor betydning. Ikke kun for den fødende, men også for hendes nærmeste - det lille barn og kvindens eventuelle andre børn, for kvindens partner og for samfundet som helhed. I vore nabolande, hvor interessen for traumatiske fødsler og fødselsrelateret PTSD er større end i Danmark, er der foreninger for kvinder med fødselstraumer, ligesom der kontinuerligt forskes i problematikken. I Danmark er der ikke megen hjælp at hente, og "Efterveerne" falder derfor på et tørt sted. Bogen er blevet til gennem en lang række interviews, hvor både udenlandske og danske eksperter og terapeuter på området supplerer med viden om traumatiske fødsler og fødselsrelateret PTSD. Der gives også bud på relevante terapiformer i forhold til problemstillingen og arbejdet med problematikken forebyggende og fremadrettet. Tegn på en traumatisk fødsel/fødselsrelateret PTSD kan være: · Vanskelighed ved at frembringe positive minder og følelser fra fødslen· Katastrofeagtige tanker om det at føde· Frygt for at blive gravid igen ‒ og undgåelse af sex af samme årsag· En dårlig barselstid· Flashbacks, synsforstyrrelser, lydfølsomhed og søvnbesvær· Undgåelse af alt, der har med fødsler at gøre Efterveerne kan både læses som et samlet værk og bruges som opslagsværk. Bogen henvender sig til såvel kvinden med et traumatisk fødselsforløb i bagagen som fagfolk, der i det daglige har med gravide, fødende og nybagte mødre at gøre.

  • af Claire-Louise Bennet
    166,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Dam er en stille, smuk fængslende fortælling om ensomhedens faldgruber og glæder. Dam handler om en kvinde, der afbryder sin akademiske karriere for at flytte til et lille hus i udkanten af en landsby. Her opsøger hun ensomheden, naturen og omgivelserne. Tallerkner med skår, køernes blikke, slappe auberginer, fuldmåner og solopgange. Den fysiske verden kommer ind på livet af den unavngivne kvinde og bliver truende på en måde, hun ikke havde forudset.Bennetts debut, der består af 20 fortælling, er rørende og rystende, og samtidig morsom og selvironisk. Om forfatteren Claire-Louise Bennett voksede op i Wiltshire i England. I dag bor hun i Galway i Irland, hvorfra hun skriver. Hun har skrevet flere noveller og essays, men Dam er hendes første roman – og den er allerede blevet solgt til flere lande og er i fuld gang med at blive en international succes. Om forfatteren Claire-Louise Bennett voksede op i Wiltshire i England. I dag bor hun i Galway i Irland, hvorfra hun skriver. Hun har skrevet flere noveller og essays, men Dam er hendes første roman – og den er allerede blevet solgt til flere lande og er i fuld gang med at blive en international succes.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - i alle regnbuens farver
    af Dedri Uys
    154,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Fyld babyværelset med sjove og originale hækledesign i flotte, klare farver. Bogen indeholder udførlige opskrifter på tøj, tæpper og smart tilbehør – perfekt til stilbevidste mødre og babyer. Alle teknikker forklares, lige fra den første maske til den sidste detalje. - Nye og raffinerede design i alle regnbuens farver - 30 opskrifter på hæklet legetøj, tæpper, tøj, sko, kurve, udsmykning og meget mere - Hækleskole med trin for trin-vejledninger. Fakta om forfatteren DEDRI UYS er forfatter til Kludehækling i stor stil og Amamani Puzzle Balls. Hun er passioneret hækler og deler ud af sin viden gennem online-opskrifter og -hæklevejledninger. Find hendes opskrifter på Ravelry under dedri-uys, eller følg hende på lookatwhatimade.net.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - En personlig rejseguide til hellige steder
    af Ingrid Ma Shantie Andersen
    168,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Dette er rejseguiden til dig, der måske har gået på Caminoen og er blevet bidt af moderne pilgrimsrejser. ’På pilgrimsrejse’ inviterer læseren med på pilgrimsture til 11 forskellige lande - deriblandt Irland, Armenien, Danmark og Italien. Bogen indeholder rejsebeskrivelser, tips til hvordan du selv kan planlægge en pilgrimsrejse og masser af baggrundsviden om stederne og de helgener der er knyttet til de forskellige pilgrimssteder.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - en antologi
    af Anita Jensen
    356,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Gennem de sidst år er der i en dansk kontekst blevet sat fokus på hvilke resultater man opnår ved at inddrage kulturelle aktiviteter på sundhedsområdet. Men hvilke praksisser eksisterer der og hvordan fremmer de borgere/ patienters sundhed? Og hvordan kan man bidrage til en positiv udvikling, hvor kunst- og kulturaktiviteter benyttes på sundhedsområdet? Antologien "Kultur og sundhed" præsenterer en bred platform af forskellige praksisser, bidrager til vidensgrundlaget og diskursen i feltet og skaber inspiration til fremtidige, sundhedsfremmende tilbud i Danmark ved at afsøge muligheder i krydsfeltet mellem sundhed, trivsel og kunst- og kulturaktiviteter. Bogen er opdelt i tre dele hvor den første del fokuserer på en række af de forståelser, begreber, tilgange, vidensgrundlag og mekanismer der er i spil i det tværfaglige felt. Bogens anden del er koncentreret om en bred præsentation af feltets praksis med eksempler fra ind- og udlandet. Den tredje del betragter feltets udvikling og status i Danmark såvel som perspektiver fra Sverige, Norge, Storbritannien og Finland. Antologien henvender sig til fagprofessionelle og andre interesserenter inden for kultur- og sundhedsfeltet.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Den visuelle guide til alt det, du behøver at vide om reliefhækling
    af Lindy Zubairy
    154,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Der er masser af gode grunde til at elske at hækle! En af de vægtigste er hæklingens evne til at skabe vidunderlige strukturer. De tre teknikker popcorn, knopper og ananas er i høj grad en del af denne stoflighed. Når du forstår, hvordan du skal hækle og bruge disse masketyper, åbner der sig en helt ny verden af muligheder. Mønsterbeskrivelserne samt de forskellige tydeliggjorte tips og tricks gennem hele bogen vil langsomt øge din selvtillid. Popcorn, knopper og ananas er selvfølgelig ikke kun velegnet til strukturmønstre. De er også en eminent drivkraft, når der skal leges med farver, og du vil opleve overraskende og virkelig fine effekter, efterhånden som du eksperimenterer med forskellige farvesammensætninger og prøver dine nye færdigheder af.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - tillokkelsens psykologi
    af James Giles
    168,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Har du nogensinde spekuleret over hvorfor vi er seksuel tiltrukket af bestemte mennesker og ikke andre? Og hvor kommer den seksuelle tiltrækning egentlig fra? Eller, hvordan virker seksuel tiltrækning i venskab mellem mænd og kvinder? Spørgsmålene finder du nye svar på i James Giles seneste bog SEKSUEL TILTRÆKNING - tillokkelsens psykologi. Og der er stort behov for at sætte fokus på emnet. Seksuel tiltrækning lurer overalt. Seksuel tiltrækning spiller en stor rolle i de fleste menneskers liv. Ikke alene er folk ofte bekymrede for deres egen seksuelle tiltrækningskraft, men de er også stærk bevidste om andre menneskers tiltrækningskraft. Seksuel tiltrækning viser sin betydning i vores liv ved typisk at føre os i retning af dem, der bliver vores seksuelle, romantiske eller livslange partnere og forælder til vores børn. Men det fylder også vores bevidsthed i vores øvrige daglige liv. Mennesker, som vi passerer på gaden, familie, venner, klassekammerater osv. vurderes alle ud fra deres seksuelle tiltrækningskraft. I denne nye bog stiller forfatter og filosof James Giles i et let og underholdende sprog skarpt på et emne, der aldrig går af mode eller bliver irrelevant. James Giles, ph.d. er ekstern lektor i psykologi ved Roskilde Universitet og filosofi ved University of Cambridge

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - Hækling med muligheder
    af Carol Meldrum
    166,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Frihåndshækling handler om at lege med masker og former og være kreativ med farver og teksturer. Tag på en rejse med garn og hæklenål og se, hvor du ender. Det kan være en intimiderende tanke i starten, men når du kaster dig ud i det, vil du få mere tiltro til dine kreative evner og opdage, at der ikke er nogen rigtig eller forkert vej i frihåndshæklingens verden. Frihåndshækling inspirerer til kreativitet, og gennem hver af bogens 30 projekter bliver du opfordret til at finde og udvikle din egen stil. Flotte farvebilleder og simple instruktioner hjælper dig i gang med projekter som: Patchwork dug, Bølgede bøllehat, fingerløse vanter, hyggelig kopholder, blomstrede sjaler og notesbogcover. I Frihåndshækling får du en introduktion til de teknikker og tricks, som gør frihæklingen til en leg. Du lærer om garntyper, spændinger og teksturer i hækleriet, samt kanter, organiske former, blonder, lapper og cirkler og hvordan du kan patchworke det hele sammen. Bogens opskrifter stiger i sværhedsgrad, som du hækler dig gennem dem, og den kreative frihed har ingen grænser. Fakta om forfatteren Carol Meldrum er tekstildesigner, workshopholder og forfatter til mange populære bøger om hækling og strik. Som barn lærte hun at strikke, hækle og sy af sin mor og bedstemor. Carol har arbejdet som designer for mange modebutikker og for det internationalt anerkendte garnmærke Rowan. Hun deler ud af sine strikke- og hækletalenter på workshops over hele verden. Carol er også forfatter til den morsomme og originale Strik din egen kæreste. Se mere om hendes arbejde på beatknit.com.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Eva Mosegaard Amdisen
    218,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Marcus og Martinus er fra Norge. De synger godt. Og så ser de søde ud. Men hvad synger de om? Og hvad er deres store drøm? Det kan du læse om her i bogen. Bogen om Marcus og Martinus er en mini-biografi om de populære norske drenge, der vandt den norske udgave af MGP for år tilbage. Drengene er meget populære og følges af danske børn via youtube og andre sociale medier. Den har et lix-tal på 17 og er udstyret med alt, hvad en fagbog skal indeholde af tal, faktabokse og fotos. Bogen kan læses af lyst eller indgå i forløb om idoler og store drømme. Bøgerne i serien "Jeg læser" skrives blandt andet af erfarne forfattere, men nye forfattere kommer også til. Grafisk designer Ole Steen leverer seriens farverige udtryk, der gør fagbøgerne spændende for eleverne samtidig med, at de indeholder alt, hvad der kræves af genren. På seriens hjemmeside er der gratis lærervejledning og opgaver. Her kan man også læse en præsentation af forfatterne samt læse mere om serien og de kommende titler.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Mary Jane Mucklestone
    154,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Lær strikningens hemmeligheder via GEO-mønstre. Lær GEOmønstrenes hemmeligheder ved at strikke. Og lær, hvordan geometriske mønstre indarbejdes smukt i dine egne strikkeprojekter. Bogens 10 enkle lektioner tager dig i hånden på GEOstrik-rejsen til: - de retstrikkede striber, - de tofarvede striber på skrå, - glatstrikning og mønsterstrikning, - trekanterne, cirklerne, zigzaggen, - de vinklede kvadrater og meget mere. På turen ser vi, hvordan andre designere bruger de samme geometriske former. Vi træner masker og påfund med strikkeprøver og diagrammer. Ekstra hjælp undervejs findes i små tips-bokse. Og naturligvis strikker vi alt det, vi har lært, i smarte og brugbare projekter som tablet-etui med striber, hue i glatstrikning, sjal i retstrikning, muffediser med prikker og en kvadrat-taske. Husk kun strikkepinde og garn. Så kører vi!

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Robert B. Reich
    185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Siden 1930’erne har middelklassens vækst været motoren og ryggraden i den amerikanske samfundsøkonomi. Sådan er det ikke længere. Allerede under præsident Reagan i 1980’erne startede en voldsom politisk liberaliseringsbølge, der lige siden systematisk har udhulet forbrugerbeskyttelse, lønmodtagerrettigheder og den almindelige amerikaners muligheder for social opstigning. En uhellig alliance mellem gigantiske koncerner, Wall Street og Washington har skabt en uhørt økonomisk vækst i USA. … Men kun for de få. Reichs bog beskriver ikke blot en udvikling i USA, men også en foruroligende global trend; Politisk indflydelse og ufattelig rigdom koncentreres hos en stadig mere magtfuld elite af koncerner og en finanssektor, der beskytter sig gennem kampagnebidrag, patenter, fordelagtig lovgivning og skjult lobbyisme. Middelklassen svinder til gengæld og er under økonomisk pres. Resultatet kan vise sig i stigende nationalisme og orientering mod de politiske yderfløje – med Englands Brexit og valget af Donald Trump som blot de seneste eksempler. Roberts Reichs løsning er en anden. Alliancen mellem Big Businessog den politiske elite skal brydes. Lovgivning, rettigheder og privilegier må vristes ud af hænderne på de få – og igen tjene de mange. Bogen er med dansk forord af professor Bent Greve. Om forfatteren Robert B. Reich har tjent i skiftende amerikanske administrationer under præsidenterne Gerald Ford og Jimmy Carter i 1970’erne og senest som arbejdsminister I Bill Clintons regering i perioden 1993-1997. Han er i dag professor i offentlig ret ved University of California, seniorforsker ved Blum Center for Developing Economies og kendt politisk kommentator i USA. ”…Robert Reich har skrevet en suveræn bog (…)” Rune Lykkeberg, Politiken [5 hjerter] “If you want to understand why income and wealth inequality are the economic, political, and moral issues of our time, you must read this book. Robert Reich is one of the best economists in modern American history. This book is a roadmap on how to rebuild the middle class and fix a rigged economy that has been propped up by a corrupt campaign finance system.” USA Senator, Bernie Sanders “Robert Reich has written a riveting guide to how our economic and political system has become so badly flawed, distorted by pervasive rent seeking and monopolies. He explains our rising inequality and our poor economic performance.” Professor og nobelprismodtager i økonomi, Joseph Stiglitz

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • - strategier og metoder i udskolingen
    af Maria Bjerregaard & Björn Kinderberg
    299,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    'Sprogudviklende undervisning – strategier og metoder i udskolingen' er en håndbog for lærerstuderende og lærere. Bogen præsenterer praksisrettede strategier og metoder for, hvordan man skaber en undervisning, der udvikler både elevernes kundskaber og sprog. Læring og sprog er nært beslægtede med hinanden. Børn har et konkret hverdagssprog, når de starter i skolen, men efterhånden skal de lære at kunne udtrykke sig og opbygge kundskaber på et abstrakt skolesprog. Til dette har eleverne behov for sproglige strategier og støtte fra læreren for at tilegne sig det faglige indhold i så stor udstrækning som muligt. Det gælder både elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog. I denne bog præsenterer forfatterne seks principper, som undervisningen kan baseres på for at gøre den sprog-og kundskabsudviklende. Bogen indeholder desuden mange praktiske aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen. Bogen har desuden et kapitel specielt om sprogudviklende undervisning af tosprogede elever. 'Sprogudviklende undervisning – strategier og metoder i udskolingen' er først og fremmest rettet mod studerende og lærere i fagene kristendomskundskab, historie, samfundsfag og geografi i folkeskolens ældste klasser, men de aktiviteter, fremgangsmåder og arbejdsmetoder, der præsenteres, kan også anvendes inden for andre fag og i andre klasser. Bogen er lærerfagligt bearbejdet til anvendelse i dansk udskoling af Lis Pøhler. Om forfatterne: Maria Bjerregaard, lærer i svensk og svensk som andetsprog, arbejder som projektleder ved Nationellt centrum för svenska som andraspråk. Björn Kindenberg, lærer i SO og svensk som andetsprog, arbejder som projektleder ved Nationellt centrum för svenska som andraspråk. Om bogens danske redaktør: Lis Pøhler er uddannet lærer, speciallærer og master i specialpædagogik. Hun har været pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet og driver i dag konsulentvirksomheden laesning.dk. Lis Pøhler er desuden formand for Opgavekommissionen i dansk læsning og retskrivning, formand for Opgavekommissionen for nationale test i dansk, læsning samt formand for Opgavekommissionen EUD-optagelsesprøve, Dansk. Hun har siden 2005 været ansvarshavende redaktør af Læsepædagogen og forfatter til en række fagbøger og undervisningsmaterialer især om læsning og læsevanskeligheder.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.