Tidligere bogreolen.dk  |  Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering
Turbine Forlaget

Bøger udgivet af Turbine Forlaget

Forlaget Turbine er forholdsvist nyt. Det blev grundlagt i 2004 og har hovedsæde på Århus Havn. Turbine Forlag blev grundlagt af den bibliotekaruddannede Ulrik T. Skafte, som i dag fungerer som administrerende direktør, samt to af hans bekendte. De udgav deres egne børnebøger, men da forlaget gav underskud det første år, var det kun Ulrik T. Skafte, som valgte at fortsætte. I dag er forlaget i rivende vækst. Turbine har modtaget hele tre Gazeller fra Dagbladet Børsen, hvilket indikerer at virksomheden er en af de hurtigst voksende i Danmark. Forlaget Turbine har, i deres korte levetid, udgivet alt fra læse-let bøger til skolerne, en kogebog om at lave mad i en stegeso og en portrætbog om en skrothandler i Skave. Turbines udgivelsesprofil er bred, da forlagets grundtanke er, at de ikke vil lade sig begrænse af stil, genre eller format. Med over 200 nye titler om året, er der noget for enhver læsere, om man er til krimibøger, kogebøger eller spændende fagbøger. På trods af Turbine Forlagets unge alder, har flere af dets forfattere, opnået anerkendelse på den danske litteraturscene. Blandt andet blev Jesper Bugge Kold nomineret til prisen som året debutant, med hans roman "Vintermænd". Ligeledes fik forlagets forfatter Dorthe Lilmose Skriveprisen for sin roman "Dræb eller dø". Turbine Forlag har været dygtige til at følge deres mavefornemmelse. De har på trods af deres unge alder, formåede at skabe sig en profil, som forhåbentlig kun bliver stærkere med årene. Turbine Forlaget har allerede åbnet et ekstra kontor i København og håber på snart at kunne udgive en masse gode bestsellere.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (189)
  • (37)
  • (78)
  • (1.000+)
  • (54)
  • (22)
  • (58)
  • (195)
  • (665)
Vis flere
Bogtype
  • (1.000+)
  • (316)
  • (48)
Format
  • (1.000+)
  • (276)
  • (216)
  • (79)
  • (51)
  • (48)
  • (40)
  • (19)
Sprog
  • (1.000+)
  • (42)
  • (20)
  • (11)
Pris
DKK
Bedømmelse
  • (48)
  • (52)
  • (53)
  • (53)
  • (53)
Serie
  • (10)
  • (9)
  • (8)
  • (7)
  • (6)
  • (6)
  • (5)
  • (5)
  • (4)
Vis flere
Tag
  • (57)
  • (56)
  • (39)
  • (24)
  • (20)
  • (19)
  • (19)
  • (16)
  • (14)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
  • - En guide til boligkøbere
    af Christian Larsen
    73,95 kr.

    Endelig en bog, der uden skjulte dagsordener guider kommende huskøbere igennem de forskellige trin i en hushandel.At købe et hus er en stor beslutning. Ud over at vælge huset skal man forholde sig til en hel stribe nye og komplicerede emner såsom tilstandsrapporter, finansieringsforhold og forsikringer, samtidig med at man skal forhandle pris med sælger og planlægge istandsættelsen af det fremtidige hjem.Christian Larsen har en baggrund inden for jura og nationaløkonomi og er derfor mere bekendt med muligheder og faldgruber i forbindelse med store økonomiske beslutninger end flertallet af danskere. Alligevel oplevede han et stort behov for uvildig rådgivning til købere, da han selv stod over for at skulle købe hus:"Mange oplever, at tilværelsen som husejer medfører en del uventede bekymringer og problemer, selvom man egentlig har søgt rådgivning alle de rigtige steder. Et godt eksempel er, at banken har kreditgodkent køber på baggrund af et budget, hvor der ikke er afsat penge til at vedligeholde huset, selvom der helt åbenlyst er tale om et håndværkertilbud. Køber tror, at alt er i den skønneste orden, for banken har jo sagt ja, men bagefter viser det sig, at virkeligheden er en anden. Eksemplet illustrerer, at man som køber skal være klædt godt på, selvom man benytter rådgivere, for det er desværre meget begrænset, hvad man kan forvente af de rådgivere, man typisk benytter i en bolighandel."Bogen tager huskøberens parti og giver svar på alle de vigtige spørgsmål i en hushandel: Hvordan undgår du, at huskøbet skaber ubalance i familiens økonomi? Hvordan gennemskuer du ejendomsmæglerens udsagn? Hvordan undersøger du huset og dets papirer? Hvordan forhandler du pris og andre vilkår? Hvordan vælger du den rigtige finansiering, og hvordan undgår du ubehagelige overraskelser undervejs?En uundværlig guide til alle, der overvejer at købe bolig.

  • af Irene Nørgaard & Nana Balle
    73,95 - 115,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    100 KIKSEDE KNALD er en skøn samling af korte fortællinger fra 100 danskere om deres sexliv – når det vel at mærke ikke spiller. 100 mænd og kvinder, kendte og ukendte, bøsser og barmfagre, forfattere, bloggere og folk med skrivekløe har tilsammen skabt denne antologi fra danskernes soveværelser, fra deres rejser, sommerhuse, kælderrum, forsæder og parkanlæg. I lystig leg med hinanden – indtil noget kikser. I dette hav af liderlighed rummes forbavsende mange sandheder om begærets væsen, men historierne afskræller også, lag for lag, vejen og strategien hen til genstanden for begæret. Som oftest beskrevet med stor selvindsigt og også kærlighed til enten skribentens kiksede, yngre alter ego eller til den uheldige partner. Der er nok at både grine af og krumme tæer over. Ubehjælpelige ordvekslinger, kuldsejlede scoringsforsøg, kropsvæsker med egen agenda, slubrende lydkulisser, rødmende teenagere, uforstående bedstemødre og rasende forældre og ægtefæller. Fortalt med 100 vidt forskellige stemmer fra alle dele af landet. Og når latteren har lagt sig, er bogen samtidig en hyldest til det uperfekte og en omgang god læring i, at det er helt normalt at fucke op. At vi alle har været der – og er her endnu.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Lotte Elmann Wegner
    88,95 kr.

    En ung kvinde dukker aldrig op på sit arbejde. Hun er sidst fanget på et overvågningskamera i en kiosk i nærheden af sin bopæl, kameraet har også fanget en mand. Han taler til hende, følger hende ud af døren. På de sociale medier bliver han hurtigt hovedmistænkt, men politiet har ingen beviser. Vibe Engberg arbejder i en antikvitetsforretning i samme by. Den ene dag ligner den næste. Indtil den tidligere hovedmistænkte en dag træder ind ad døren i antikvitetsforretningen. På samme tid dukker en charmerende mandlig kunde op. Vibe og han indleder et stormfuldt forhold. Langsomt går det op for Vibe, at noget er helt galt, og hun drives ind i et liv, hun ikke kan undslippe. Først da Vibe står tættest på afgrunden, går det op for hende: Der er nogen derude, og de holder øje.

  • af Eva Mosegaard Amdisen
    78,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Verden elsker Marcus og Martinus! De to norske drenge er gået fra at være to nuttede MGP-stjerner til at være ægte verdensstjerner. Og deres rejse er endda kun lige begyndt.Følg med på rejsen i denne bog, og lær en masse nyt om dine idoler.I denne fan- og idolbog får de hungrende fans og læsere en helt opdateret fanbog med nyeste fotos og nyeste facts om de to unge, norske verdensstjerner.Marcus og Martinus er et fænomen, der er kommet for at blive og bogen her følger dem helt til dørs frem til august 2017 med nyeste facts, historier, fotos og alt det, en ægte fan bare må have fingre i.Bogen har også kapitlet "Dig og Marcus og Martinus" en venindebog/notes bog, hvor fans selv kan skrive egne fakta/favoritter ind.Et sikkert hit under juletræet til de 10-12 årige piger.Fra bogen: "Hvis du sidder og læser denne bog, er du nok fan af Marcus og Martinus. Så kan du kalde dig en M&M’er! Og dem er der mange af. Nogle fans er mest vilde med Marcus og Martinus’ musik. Men de fleste elsker alt ved Marcus og Martinus! Ikke kun deres musik, men også deres udseende, deres hår, deres tøj og deres stil – og selvfølgelig deres altid gode humør. "

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Irene Nørgaard
    116,95 - 185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Om Evald Krog – stifteren af MuskelsvindsfondenBogen om Evald Krog er ikke en bog om ”ugens glade krøbling”. Derimod en velplaceret huskekage til os alle om at stoppe med at pive og i stedet kæmpe vores sag med de våben, vi hver især har fået. Det er den åbenhjertige og ærlige historie om en skarp og visionær ener med et kæmpe ego spærret inde i lille kraftløs krop. Til tider en kynisk købmand, men også et generøst og varmt menneske med blik for potentialerne i de mennesker, der omgav ham. En ægte 68´er, som indledte sit eget oprør fra kørestolen og brød lydmuren til virkeligheden, da han kørte ud over rampen på sin institution og gav fanden i forudsigelser om hans snarlige død og advarsler om, at han ikke kunne klare sig i det "rigtige" liv. I stedet stiftede Evald Krog sin egen patientforening - Muskelsvindfonden - hvorfra han siden han skabte Grøn Koncert og Cirkus Summarum, men først og fremmest bedre vilkår for handicappede i både Danmark og Europa. Evald Krogs våben var humor, en vild fantasi, masser af lånte fjer og modet til at gamble. Sejre og ydmygelser har fulgt parallelle spor i hans liv, og der er langt flest af de første - ligesom de mange kvinde-erobringer og hjertet, der blev knust igen og igen. En levemand, der elskede jazz, vin og kvinder, som aldrig gik af vejen for en flirt og såvel i det private som i det professionelle liv evnede at høre et "nej" som begyndelsen til et "ja".Om forfatterenIrene Nørgaard er 46-årig forfatter og journalist gennem mange år. "Fænomenet Evald Krog" er hendes debut som fagbogsforfatter.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Abbi Glines
    73,95 - 108,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Jeg lukkede øjnene hårdt i og lagde på. Nu forlod jeg Rush. Mit hjerte gik midtover ved tanken (…) Jeg vidste godt, at det ville være mest voksent at efterlade et brev til Rush, men jeg var for vred på ham lige nu (…) Ingen så mig, da jeg forlod huset og steg ind i taxaen. Det var jeg taknemmelig for. Jeg havde ikke lyst til at skulle forklare. Det burde heller ikke være nødvendigt.” Det har ikke altid været lige nemt for Blaire og Rush. Dramatiske begivenheder i familien og en meget uventet graviditet har tvunget dem til at se hinanden og fremtiden i øjnene og tage et valg om, hvorvidt det skal være dem for evigt. Deres kærlighed er stærkere og mere hed og lidenskabelige end nogen sinde før, og med baby og bryllup i vente ser alting endelig ud til at flaske sig for Rush og Blaire – de er klar til at slå sig ned i Rosemary Beach og stifte familie. Men Rushs loyalitet og kærlighed til søsteren Nan kommer endnu en gang til at sætte forholdet på en alvorlig prøve, og hun kræver Rushs tid og opmærksomhed i en grad, der denne gang kan komme til at betyde liv eller død. Blaire må nu gøre op med sig selv, om hun kan gifte sig med en mand, der ikke kun sætter hende, men også deres fælles barn i anden række, når livet viser sig fra sin grimmeste side. Alt for evigt er efterfølgeren til Alt for mange hemmeligheder og Alt for tæt på i Abbi Glines’ populære ’Rosemary Beach’-serie. Abbi Glines (f. 1977) er en amerikansk forfatter med flere populære serier bag sig, og hendes bøger har ligget nr. 1 på bestsellerlisterne hos både New York Times, USA Today og Wall Street Journal. Hun bor i Alabama i USA med sin familie.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Abbi Glines
    73,95 kr.

    Os to til på fredag er den første roman i en helt ny Young Adult serie fra Abbi Glines, der foregår i en lille by i det sydlige USA fyldt med smarte fyre i pickup trucks, fodboldkampe og masser af skøre fester smækfyldt med dramaer og store følelser. Os to til på fredag fortæller historien om “the Golden Boy" West Ashby, der er skolens populære fyr og en stjerne på fodboldholdet. Han er den store skinnende stjerne, men ingen kender til hans store hemmelighed. Ingen ved, hvad der er ved at ske derhjemme i familien. En aften støder West tilfældigt ind i skolens nye, mystiske pige, Maggie, der har besluttet, at hun aldrig vil tale igen. West afslører sin hemmelighed for den tavse pige. Udover at få afløb fra sin smerte får West også noget, der vende rop og ned på hans liv: Han får svar fra Maggie …

  • af Flemming Jensen
    116,95 - 166,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    For et samfundsengageret menneske er det i længden utåleligt at se til, mens kløften mellem naivitet og kynisme bliver større og større - når de to har så uendeligt meget brug for hinanden. Så Flemming Jensen forsøger i denne bog at gribe ind - med humoren som våben. Så vi med et tilgivende smil og en lille kluklatter kan se fornøjede til, mens Frelsens Hær og hele den spin-inficerede, politiske verden støder sammen. Frelsens Hær stiller op i Melodi Grand Prix - og vinder! Spidskandidaten for Centrumpartiet, Jørgen Brandt, gør sig uhjælpeligt til grin i et af de tv-gameshows, der er blevet politikeres hovedbeskæftigelse - hans parti ligger i ruiner og må se sig om efter en ny spidskandidat. Et ganske almindeligt - og ulykkeligt - færdselsuheld ophøjes til terrorhandling, så det kan blive springbræt for politiske manøvrer, der forrykker hele magtbalancen i landet. Et mord sættes i scene - og i det øjeblik, hvor 600 velnærede får slippes løs på motorvejen nord for Rødby, skynder Islamisk Stat sig at tage ansvaret. Og mens alt dette foregår, står Frelsens Hær nede på torvet og spiller deres største hit: "Vorherre er en rutebil". Jo, det er en værre ballade!

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Camilla Lindemann
    102,95 kr.

    Kan mormor gå i cowboystøvler? Interesserer hun sig for sex? Kan man skifte karriere, når man er 65? Overtager vemoden, når man runder 70? Hvem er man, når man ikke arbejder mere? Er det i orden ikke at passe børnebørn, fordi man skal spille golf? Er det forsvarligt at blive far som 60-årig, og hvordan kommer man videre efter tabet af to ægtefæller? Det er nogle af de spørgsmål, journalisten og forfatteren Camilla Lindemann søger svar på i denne bog om det aktive liv efter de 60. Hun opsøger blandt andre sexolog Sanne Neergaard, en fremtidsforsker, en familieterapeut og præsten Poul Joachim Stender. Fodboldikonet Preben Elkjær gør sig tanker om at nærme sig de 60. Lisse Trads beskriver, hvordan frivilligt arbejde i Nordjylland giver livet fylde. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og journalist Alice Vestergaard gør os klogere på det livslange ægteskab. Med udgangspunkt i egne erfaringer og med sin karakteristiske letflydende pen, der er kendt fra årtiers klummer, senest i Alt for Damerne, skriver Camilla Lindemann om de væsentligste aspekter ved en ny livsfase. ”Alderdommen er også havn for meget godt,” som aldersforskeren Henning Kirk fremhæver. Det handler om, hvordan man anskuer sin alder. Med eller uden plastikkirurgi. Om forfatteren: Journalist og forfatter Camilla Lindemann er 67 år, aktiv pensionist og blogger om det gode liv efter 60. Den tidligere chefredaktør for magasinerne IN, Femina og Psykologi gør brug af sin viden og personlige erfaringer i bogen om det gode liv efter de 60.

  • af Morten Kærså
    102,95 kr.

    Morten Kærså, som mange vil kende som musiker i Sneakers og Moonjam ("Voodo" og "Sui, sui") debuterede i 2012 som krimiforfatter med romanen Den uskyldige morder. I Politiken kaldte Bo Tao Michaëlis romanen "en velturneret, turbulent og syret krimi fra det danske rockmiljø" og gav den fire stjerner. I Kærsås nye roman, Den symfoniske gåde, møder vi igen den navnløse musiker, der, mens han komponerer en stor symfoni til Danmarks Radio, møder en gammel flamme og beslutter, at symfonien skal handle om hende. Men han begår en eklatant fejl, for ikke nok med at han er sin kone utro, får han også tændt et håb hos sin ungdomskæreste. Et håb, der snart bliver til et brændende bål under ham selv og hele hans eksistensgrundlag. På samme tid bliver den navnløse hovedperson inddraget i en dansk finansskandale af dimensioner, der blandt andet omfatter opdagelsen af unge pigers lakerede lig, et off-shore selskab på Cypern fyldt med mafia-kapital og konfrontationen med en rablende, ondskabsfuld, rullestolskørende milliardær og dennes livsfarlige, veltrænede bror, der ikke skyr nogen midler for at nå deres mål.

  • af Regitze Schrøder
    116,95 - 131,95 kr.

    Ved et planlagt tilfælde er en psykologisk thriller og en hårrejsende tour de force i en kvindes rejse rundt i sit eget sind. Romanen foregår i Danmark og steder i Paris, som mange læsere sikkert vil kunne genkende – og på kanalerne på vej til Frankrig og hjem til Danmark. Et anderledes scenarie, hvor romanen nok skiller sig ud fra mange andre bøger – og ikke mindst med fokus på den modnes kvindes identitetsproblemer og hendes opfattelse af sig selv som et mentalt såvel som fysisk sansende menneske. Også efter de 50. Temaerne i bogen er flere. Både den modne kvindes seksualitet – bogen slutter i 2008, hvor Anna er sidst i 50’erne – Sophie er i 40’erne. Og om det at vedkende sig sin historie for at kunne være sig selv – og gøre den til ens personlige særkende. Først når man accepterer sig selv, vil omverdenen gøre det. Mange mennesker vil altid være noget andet end det, de er. I stedet for at være en anden vælger Anna sig selv sidst i romanen. Men bliver hun offer for det, som en berømmelse, en ambition, kan gøre ved én? Er hun ikke bedre end Sophie? Og der er temaet om at komme udefra med en anden nationalitet – folks fordomme – og at skulle leve med sin historie, som man er rundet af. At vi er blevet dem, vi er – på grund af vores historie. Og at ville være ved den. Regitze Schrøder er uddannet cand.mag og har arbejdet som pressechef og redaktør i private virksomheder. Hun debuterede i Frankrig i 2012 med romanen Quand le silence parle, der året efter udkom i Danmark med titlen Når tavshed taler. Bogen fik mange fine anmeldelser, bl.a. i månedsmagasinet Liv, der kårede bogen til månedens bog og sammenlignede den med romanerne Sophies valg (Sophie’s choice) og Sarahs nøgle (Sarah’s key).

  • af Leif Juul Pedersen
    185,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    En enestående beretning om Luftwaffe’s hovedkvarter i Danmark under 2. Verdenskrig. Fra Grove / Karup kunne tyske jagerfly hurtigt gå på vingerne og stoppe de engelske bombefly, når de var på vej ind over de jyske vestkyst. Museumsinspektør og arkivar Leif Juul Pedersen fra Skanderborg Museum har gravet denne ukendte besættelseshistorie op og levende genfortalt episoder og hændelser fra krigens dage: Kl. 14 da jeg og min hustru arbejdede i forretningen, kom Carlo Høffner ind og fortalte, at der var stor opstandelse ovre i Nørregade. Folk råbte, at Suryaninoffs automobilværksted skulle sprænges i luften. Vi troede ikke, at det passede, men så kom den første eksplosion. Jeg sprang udenfor og så, at hele facaden på værkstedet var væk. Ovre i den store ejendom på Banegårdsvej kom beboerne løbende ud med deres børn , og mens jeg stod og så derover, sprang den næste bombe, og taget på værkstedet røg højt op i luften. I alt fem bomber eksploderede, og lidt efter lyste et mægtigt bål over det hele. Det der var tilbage brændte op. Der var et vældigt opløb i løbet af få minutter. Sådan lød det i frisør Aage Danielsens dagbog fra 1. dec. 1944, hvor et automobilværksted i Skanderborg blev saboteret. Værkstedet reparerede biler for det tyske luftvåben, Luftwaffe, som i krigens sidste år 1944 -1945 havde sit danske hovedkvarter i byen. De store begivenheder afspejler sig i de små. Og omvendt. Det går begge veje for lokalhistorien er dråben, der spejler Danmarks- og verdenshistorien. Når vi følger sporene efter Luftwaffes hovedkvarter er historien ikke fortalt isoleret men fortalt i den nødvendige sammenhæng med den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 og udviklingen i 2. Verdenskrig.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Abbi Glines
    88,95 - 109,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    ”Han havde ikke ønsket at kunne lide det, men han havde kunnet lide det. Det kunne jeg mærke, men jeg havde jo også set ham have sex med en anden pige og smide hende ud bagefter. Det var ikke nogen stor bedrift at få Rush. Jeg havde ikke opnået noget særligt. Han var bare vred, fordi det havde været mig, der havde tændt ham.” Hun er 19 år, hans stedfars datter og både uskyldig og naiv efter at have brugt det meste af sin ungdom på at passe sin syge mor. Og så er Blaire det eneste, der nogensinde har været forbudt område for 24-årige Rush. Han er charmerende, kan bruge frit af sin fars millioner og har en mor, der desperat higer efter hans kærlighed og aldrig sætter grænser, Tre grunde til, at Rush får alt, han peger på. Da Blaires mor dør, må Blaire flytte fra et lille hus på landet og hjem til sin far og hans nye kone i et enormt hus i et rigmandskvarter. Kun for at finde ud af, at hendes far slet ikke er der, men er på kærlighedsferie i Paris. Tilbage i huset er Blaires stedbror Rush, søn af en rockstjerne, kynisk, nedladende, forkælet og så sindssygt lækker, at Blaire både irriteres og drages af ham. Som sommeren går, ser Blaire til sin store overraskelse en helt anden side af Rush, og den gnistrende kemi mellem dem bliver sværere og sværere at ignorere. Rush bærer imidlertid på en mørk hemmelighed, der potentielt kan smadre alt, hvad Blaire nogensinde har troet på. Men kan hun nå at finde ud af, hvad han skjuler for hende, før forelskelse og begær opsluger hende, og der ikke er nogen vej tilbage? Fakta om forfatteren Abbi Glines (f. 1977) er en amerikansk forfatter med flere populære serier bag sig, og hendes bøger har ligget nr. 1 på bestsellerlisterne hos både New York Times, USA Today og Wall Street Journal. Hun bor i Alabama i USA med sin familie.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Jeanett Veronica Hindberg
    59,95 - 108,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Jul på den ufede måde Kultforfatter Jeanett Veronica Hindberg, engang kendt som Bitterfissen, er klar med en ny dagbog Hendes to første dagbøger, PS. Trænger til flødeskum (og diller) og PPS. Rend mig i skyr og skuffejern, fik kultstatus og en skaffede hende en trofast fanskare. Nu er Jeanett Veronica Hindberg, engang kendt som den mystiske blogger Bitterfissen, klar med tredje bog i sin selvbiografiske serie – hendes femte udgivelse i alt. PS. Trænger til risalamande (og adventsdiller) er en ekstraordinær juleudgivelse, baseret på hendes blog fra sidste år af samme navn og skrevet på opfordring af de tusindevis af læsere, der i december 2015 fulgte Hindbergs julekalender om sine mange skøre, sjove og sexede (og pinlige!) udfordringer op til d. 24. december. Bloggen fik dengang så meget opmærksomhed, at flere medier, inkl. bl.a. MetroXpress og Farum Lokalavis fra Hindbergs hjemstavn. Bogen er en udvidet og opdateret udgave, der vil henrykke både gamle og nye fans og kan læses uafhængig af Jeanett Veronica Hindbergs andre dagbøger.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Elvira Fragola
    88,95 - 141,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien er bedste venner. Sammen med Anker, Marvin og de andre børn fra Mumleby finder de på alverdens sjove ting. Om efteråret konkurrerer drengene og pigerne om at samle flest havtorn til syltetøjet til det årlige høstgilde, og om vinteren kælker de på Måneskraberen, bager læssevis af småkager til jul og laver nytårsløjer. Mumleby er verdens hyggeligste sted, fyldt med eventyrlige sagn og historier om alfer, skræklinger, nisser og feer. Et sted fuld af leg, oplevelser, gode historier og endnu bedre venner. Mumleby-universet er skabt af illustrator og forfatter Elvira Fragola, der både tegner og fortæller om årets gang i det eventyrlige Mumleby. Bøgerne er fyldt med hyggelige, charmerende og hjertevarme feel-good historier, pakket med fine, stemningsfulde illustrationer og spækket med opskrifter og forslag til aktiviteter både ude og inde. Prøv fx Mumlebybørnenes havtornssyltetøj, lav en smuk lanterne i papir, bag dine egne julesmåkager, lav smukke islygter til vinter, og hør, hvordan du kan lave mad til havens fugle.

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Ann Sofie Deleuran Laugesen Bækgaard
    102,95 kr.

    Fit efter fødsel er til kvinder, der lige har født og gerne vil have en stærk og spændstig mor-krop. I bogen præsenteres et nyt træningskoncept, kaldet for BabyFit, en metode, der tager udgangspunkt i barnets fysiske og grovmotoriske udvikling de første 15 måneder. Træningsprogrammerne i bogen følger babys alder fra 0-15 måneder og inviterer mor til at træne sammen med sin baby og til at skabe nogle gode, sunde og sjove vaner for dem begge under barslen. Ligesom babyens naturlige stillinger i den første tid er på maven og ryggen, inden de kan sidde, kravle, gå og stå, er morens udgangspunkt i træningen det samme. Og på den måde kan I træne sammen og motivere hinanden i træningen. Babyer begynder fra en meget tidlig alder at efterligne og gentage de ting, som mor gør. Og det kan blive en vekselvirkning mellem mor og barn. I et helt år har forfatteren fulgt 20 seje nybagte mødre, som med deres små babyer har taget træningsmetoden til sig og fulgt Ann Sofies program og gode råd om en effektiv efterfødselstræning. FORFATTERDATA: Ann Sofie er personlig træner og underviser, coach, cand.mag. og selvstændig med virksomheden SOFIEB (www.sofieb.dk & www.fitnessforgravide.dk). Hun arbejder til daglig med kvinder og kroppen, live og online feminin fitness og coaching og har udviklet koncepterne femininfitness®, frækfitness, fitness for gravide og nu BabyFit efterfødselstræning, som er metoden og grundlaget for denne bog.

  • - Historien om Mads Beierholm, Superligaens yngste målscorer
    af Flemming Linnebjerg
    102,95 kr.

    Mads Beierholm var bare 16 år, da han i 2001 debuterede på Vejle Boldklubs bedste seniormandskab i fodbold. Han er stadig Superligaens yngste målscorer nogensinde, men der kom aldrig en ny Thomas Gravesen, hvilket mange ellers forudså dengang. Trods talrige ungdomslandskampe, roser fra daværende landstræner Morten Olsen samt en klubkarriere i Vejle Boldklub, Sønderjyske og hos islandske Fylkir kiksede det for lærersønnen fra Jelling. Der var for meget fokus på fester, kvinder, tobak, også af den sjove slags, samt ikke mindst gambling. Den slags fører sjældent en stor fodboldkarriere med sig, og i bogen fortæller Mads Beierholm for første gang hudløst ærligt om årene, hvor der udadtil ikke var problemer. Lige bag facaden var der stort set ikke andet. Til stor overraskelse for de fleste - selv mennesker helt tæt på ham. Udover Mads bidrager mere end 30 kilder til fortællingen om et enormt potentiale, som aldrig foldede sig ud. På grund af Mads – og mange andre.

  • - Historien om Milena Penkowa
    af Yvonne Schantz
    102,95 kr.

    Milena Penkowa. De fleste kender navnet og ansigtet på den stormombruste, danske hjerneforsker, ikke mindst på grund af den såkaldte ”Penkowa-sag”. Som ung blev Milena Penkowa fra Odense spået en strålende karriere inden for den medicinske forskning. Hun blev et kendt ansigt i medierne, udnævnt til professor i en ung alder og hædret med adskillige priser, inklusive den prestigefyldte eliteforskerpris. Kort tid efter blev hun anklaget og dømt for dokumentfalsk og falsk anklage. Hun blev suspenderet fra sin stilling, anklaget for videnskabelig uredelighed og dømt for dokumentfalsk i forbindelse med sin doktordisputats. Milena Penkowa blev genstand for adskillige undersøgelser og omtalt i tusindvis af avisartikler. Det blev begyndelsen til enden for Milena Penkowas forskerkarriere, og sagen blev også begyndelsen på en hård personlig nedtur. Selv har den tidligere hjerneforker afvist alle anklager, og i flere år har hun ikke udtalt sig til pressen. I denne bog står hun for første gang frem og fortæller sin version af historien samt om sit liv fra vidunderbarn til udskældt forskerstjerne.

  • - Danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941
    af Frode Z. Olsen
    145,95 kr.

    En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, Japan satte et massivt angreb ind på kronkolonien. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance. Angrebet på Hong Kong og de halvanden million indbyggere varede 18 dage. Da den britiske koloni overgav sig første juledag 1941, havde 1500 allierede soldater og 4000 civile mistet livet, deriblandt mindst to danskere. Lige fra første dag havde kronkoloniens skeletagtige forsvar ikke haft den mindste chance for at holde stand mod en absurd overmægtig og krigsvant japansk slagstyrke. Og alligevel stillede man op og holdt ved til de sidste kræfter var brugt. Det gjaldt også danskere. Fjernt fra fædrelandet tog de del i en krig, som de hverken havde ansvar for eller andel i. Dette er beretningen om de dramatiske dage,uger og måneder i Hong Kong, deres optakt og følger set gennem danske øjne og i videst mulige omfang fortalt med de involveredes egne ord. Bogen bygger blandt andet på breve, billeder og interviews med familiemedlemmer til de danske frivillige i Hong Kong. "Efter godt to Ugers opladning til Krig med "Blackouts", lange og uhyggelige Nattevagter, er det ligesom jeg har vænnet mig til Tanken om at skulle slaa ihjel, slaas i Mørke og undgaa at faa en Bajonet imig. De Tanker var der næsten ingen, der kunne gøre sig fortrolige med iBegyndelsen, men nu kommer det!" - Niels Ørskov, dansk frivillig i Hong Kongi sin dagbog, 24. december 1941.

  • - The Shadow Queen
    af C.J. Redwine
    102,95 kr.

    Lille spejl på væggen der. Hvem er den mest magtfulde i landet her? The Shadow Queen – Skyggernes dronning er en mørk fantasy-fortælling inspireret af eventyret om Snehvide. Lorelai Diederich, kronprinsesse på flugt, har en mission: at dræbe den onde dronning, der tog Ravenspire- tronen og slog hendes far ihjel. For at gøre dette, må Lorelai bruge den ene våben, hun og dronning Irina har til fælles: magi. Lorelai bliver nødt til at være stærkere, hurtigere og mere kraftfuld end Irina, den farligste troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set. I det nærliggende rige Eldr får den næstældste prins Kol pludselig ansvaret for at redde sit kongerige, da Kols far og storebror bliver dræbt af en invaderende hær af trolde. Kong Kol får brug for magiens kræfter, og hans eneste mulighed er at lave en aftale med dronningen af Ravenspire. Han skal være dronningens personlige jæger og bringe hende Lorelais hjerte. Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede – hun er smuk, hård og ustoppelig – og på trods af hans brug af mørk magi tiltrækkes Lorelai af den lidenskabelige og plagede konge. Mens Lorelai kæmper for at være et skridt foran dragejægeren – som hun fatter langt mere sympati for, end hun burde – gør hun alt i sin magt for at ødelægge den onde dronning. Men Irina vil ikke give op uden kamp, og hendes sidste skridt kan koste prinsessen den ene ting, hun stadig har tilbage til at miste ... C.J. Redwine er forfatter til flere succesfulde Y/A-fantasy-serier. The Shadow Queen – Skyggernes dronning er første bind i Ravenspire-serien.

  • af Neal Bascomb
    116,95 kr.

    Året er 1942, og nazisterne er med i kapløbet om at fremstille det mægtigste våben nogensinde – atombomben. De mangler dog en vigtig komponent: en tilstrækkelig mængde af stoffet deuteriumoxid – også kaldet ”tungt vand”. De seneste to år har Norge imidlertid været besat af nazisterne, som dermed har kontrollen over Vemork vandkraftværk: et massivt kompleks, som er placeret i en bjergslugt i den ufremkommelige norske ødemark. Med Gestapo og SS-agenters trusler hængende over hovedet arbejder fabrikkens forskere og ingeniører febrilsk med at fremstille det materiale, som ikke fremstilles noget andet sted, den ting, som nazisterne tragter efter mere end noget andet: tungt vand. For De Allierede hersker der ingen tvivl – Vemork må tilintetgøres, og Hitler må under ingen omstændigheder komme i besiddelse af atomvåben. Men hvordan skal det lade sig gøre at forcere bjerge, forræderisk vejr og arktiske temperaturer for at nå denne industrielle fæstning i den norske Telemark? Løsningen kommer i form af det, som skulle blive 2. Verdenskrigs måske vigtigste sabotageaktion: et hold bestående af ni norske kommandosoldater, som bevæbnet med faldskærme, ski, maskinpistoler og sprængstoffer skal tilintetgøre Hitlers ambitioner om atomvåben og medvirke til Det Tredje Riges fald...

  • af Espen Strunk
    131,95 kr.

    Bjørn Afzelius var ikke bare Sveriges mest succesfulde solist og sangskriver nogensinde frem til sin tidlige død som 52-årig i 1999, men i ganske høj grad hele Skandinaviens. I Danmark var Afzelius en flittig og uhyre populær gæst, i særlig grad efter den massive succes med Tusen Bitar, Afzelius’ version af Anne Linnets Tusind stykker fra 1990. Afzelius er den første danske biografi om manden, musikeren og idealisten Björn Afzelius og hans tid – fortalt af venner og kolleger, som var med på vejen; fra Björn og bands første, danske koncert foran godt 30 mennesker i Saltlageret i København, 1977, til Västra Kirkegård i Göteborg, hvor Björn blev stedt til hvile i februar ’99. Havde han levet endnu, ville Björn Afzelius være fyldt 70 år i januar 2017. Afzelius spillede i løbet af karrieren med danske musikere som Henrik Strube, Billy Cross, Lars Lilholt og Jens Rugsted. I firserne og første halvdel af halvfemserne kunne han bringe Femøren, Falconersalen eller Roskilde Festivals store publikum til kogepunktet, og han var lige så produktiov som populær; i alt elleve soloalbum, adskillige liveudgivelser, fire studiealbum med bandet Globetrotters og udgivelser sammen med den gamle makker Mikael Wiehe. Afzelius bygger på flere års grundig research af den danske forfatter Espen Strunk, der er fast skribent for musikmagasinet Gaffa.

  • - filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik
    af Steen Nepper Larsen
    109,95 - 235,95 kr.
    Fragt 39,95 kr.

    AT VILLE NOGET MED NOGEN argumenterer for, at dannelsestænkningen danner en vital ramme for det pædagogiske arbejde. Dannelse er kritikkens forudsætning – og kritikken rummer muligheden for, at autonome borgere og pædagogiske aktører kan nytænke samfundets uddannelsesinstitutioner og erhverve sig et større og friere udsyn. Men dannelsen er kommet under pres, og pædagogikken underlægges konkurrencestatens paradigme om livslang læring og kravet om indholdsløs omstillingsparathed. Resultatet risikerer at blive til en ensretning, kortåndethed og bevidstløs reproduktion – mere af det samme. Bogen inviterer læseren på en tour de force gennem pædagogikkens idéhistorie og lægger en kritisk diagnostik ned over samtiden, hvor et ideologisk bestemt læringsregimente forsøger at henvise pædagogikken og dannelsen til at indtage de bagerste sæder i bussen. I bogens afsluttende del præsenteres tolv filosofisk-pædagogiske tænkere, som har efterladt sig væsentlige aftryk i den pædagogiske tænkning og sat dannelsen på begreb. Vi lever i dannelsesbegrebets levende virkningshistorie. AT VILLE NOGET MED NOGEN – filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik henvender sig til studerende, undervisere og professionelle, der beskæftiger sig med at danne og uddanne mennesker. Samtidig løftes dannelsesspørgsmålet op som et samtids- og samfundskritisk anliggende og inviterer dermed til en bredere diskussion om den retning, vi ønsker at bevæge os i som samfund. Om forfatteren Steen Nepper Larsen (f. 1958) har gennem en årrække været en kritisk stemme i debatten om bl.a. konkurrencestat, dannelse, læring og pædagogik. Han er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC. Steen Nepper Larsen har været højskolelærer på Krogerup Højskole (filosofi, retorik, sociologi, idræt) i årene 1992-1999 og er tilknyttet Information og Dansk pædagogisk Tidsskrift som anmelder. Han er desuden redaktør og forfatter til en række bøger om bl.a. sociologi, filosofi og pædagogik

    • Fragt
    • 39,95 kr.
  • af Birgitte Bartholdy
    116,95 kr.

    Journalisten Sofus har i årtier været optaget af at få opklaret omstændighederne omkring sin mors død. Nu mener han at vide, hvor svarene findes. Hans jagt kommer uforvarende til at involvere hans barndomsveninde Esther, og snart inddrages hun mere og mere i hans forsøg på at finde afklaring og bliver ufrivilligt del af et spil med mange skjulte dagsordener, som også involverer politikere i Danmarks magtcentrum. Alle spor peger tilbage på det kollektiv, hvor bade Sofus og Esther har boet som børn, og bag det hele anes et drama omkring en rabiat, idealistisk klub, der blev dannet i kollektivet i 1970’erne. Vildfarelser er en thrilleragtig og gådefuld generationsroman, der handler om lidenskaber og det svære i at være forældre, om politisk kamp og journalistik og fortidens betydning for nutiden. Hvor går grænsen mellem idealisme og fanatisme, mellem kærlighed og had, mellem frihed og forpligtelser? Birgitte Bartholdy (f. 1960) har tre romaner bag sig. Hun er uddannet journalist og skriver ved siden af sit forfatterskab for en lang række medier.

  • af Camilla Lindemann
    102,95 kr.

    60-årige Alexandra Winther er en succesfuld chefredaktør for et stort dameblad. Hun er rapkæftet og i visse kredse forhadt. Internt i bladkoncernen mener den unge mandlige topchef, at hun er for skrap – og for gammel. I en branche med faldende oplagstal må hun kæmpe for sit job. Erfaring er ikke en fordel i den verden.. Birgitte Krogh er jævnaldrende. Hun er en omsorgsfuld sygeplejerske på et hospice og gift med sin ungdomskæreste, stjernekokken Adam, som hun har en voksen datter med. Ægteskabet er trygt, men nedslidt, og da Birgitte opdager, at Adam (igen?) er utro, tager hun affære. Tilsyneladende har Alexandra og Birgitte ikke meget til fælles, for Alexandra er barnløs, single og med flere ægteskaber bag sig. Men da de tilfældigvis mødes i Oman får det store konsekvenser for dem begge. Vovestykker er en roman om alder, karriere, kærlighed, vemod, lidenskab og sex, fortalt med krads humor og indsigt iblandet mediesatire. Men det er også en bog om kvinder, som vover noget og som insisterer på, at der et (spændende) liv efter de 60. Camilla Lindemann er født i 1949 og uddannet journalist. I godt 25 år var hun chefredaktør for Månedsmagasinet IN, ugebladet Femina samt magasinet Psykologi, som hun selv udviklede. Hun har udgivet bogen ”Heksehyl”, samtaler om magt og kærlighed, sammen med tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen samt samtalebogen: ”Heldigvis begik jeg ikke de samme fejl som min mor, jeg gjorde nogle andre” med sin datter Caroline Lindemann. ”Vovestykker” er hendes første roman.

  • - Den du hader at elske
    af Emma Chase
    59,95 kr.

    Kærlighed og erotik Når rig, smuk og arrogant møder smuk, klog og ambitiøs må tingene nødvendigvis blive indviklede. Drew Evans laver millionforretninger og forfører New Yorks smukkeste kvinder med et enkelt smil. Så hvorfor har han buret sig inde i sin lejlighed i syv dage, ulykkelig og deprimeret? Han siger selv, at han har influenza, men vi ved alle, at det ikke er tilfældet! Da Katherine Brooks bliver ansat i Drews fars investeringsfirma, løber den flotte playboy ind i modvind. Hendes professionelle og konkurrencedygtige fremtræden pirrer ham, han synes, hun er lækker og er vildt tiltrukket af hende, men alle hans forsøg på at lokke hende til mere end bare et "hej" fejler. Hvordan kan en kvinde forvandle en af New Yorks største livsnydere til en ulykkelig og desperat mand...? Ved at lave den ene ting, som han aldrig har ønsket sig at have i sit liv, til den eneste ting, han ikke kan leve uden.

  • af Jeanett Veronica Hindberg
    88,95 kr.

    Du ved aldrig, hvornår du åbner den dør, der ændrer din skæbne for evigt ... Lolas tilværelse er ensformig og farveløs. Hun er 24 år, og har aldrig haft en rigtig kæreste. Hun har hverken familie eller nære venner. Alt hun har er sin kat, Holger, og sine sorte notesbøger, som hun bruger til at nedfælde sine tanker og erotiske fantasier. For dem har hun nok af. En aften efter en mislykket firmafest, træder hun ind af døren på et hotel i centrum for at få sig en drink. Her møder hun en smuk mand, der tager hende for en escortpige. Han giver hende et tilbud, og inden hun ved af det, er hun på vej med op til hans hotelværelse. Et erotisk eventyr er i gang, og gennem Lolas notesbøger følger vi med ind i en verden, hun ikke anede eksisterede. Jeanett Veronica Hindberg slog igennem under pseudonymet Bitterfissen Bethany og har under eget navn senest vakt opmærksomhed med de selvbiografiske dagbøger ’PS. Trænger til flødeskum (og diller)’ og ’PPS. Rend mig i skyr og skuffejern’. Nu er hun klar med sin første erotiske roman.

  • - Europas vildeste opgør
    af Malte Lillelund Nørgaard
    102,95 kr.

    Nogle kan ikke udstå hinanden, fordi de kommer fra samme by. For andre er det et spørgsmål om social status. Eller politik eller religion. Fjenderne i fodboldens verden mener det alvorligt. I denne bog fortæller sportsjournalist Malte Lillelund Nørgaard de fascinerende historier om Europas vildeste ærkerival-opgør, bl.a.: FCK-BRØNDBY LIVERPOOL-MANCHESTER UNITED REAL MADRID-FC BARCELONA Bogen er rigt illustreret og rummer interviews med danske profiler, der har været med i nogle af de vildeste opgør. Fx Thomas Helveg (Inter-Milan) og John ’Faxe’ Jensen (Arsenal-Tottenham).

  • af Jan Brokken
    116,95 kr.

    Den hollandske journalist og forfatter Jan Brokken rejste fra 1999 til 2010 flere gange til de baltiske lande Estland, Letland og Litauen. Her opsøgte han mennesker og steder for at fortælle om nogle af de utallige personlige tragedier, disse lande rummer. Baltikums nyere historie, især under og efter 2. verdenskrig, bliver helt nærværende gennem disse 27 portrætter af berømte kunstnere og almindelige borgere, der voksede op i et af de baltiske lande. På sine rejser vender Jan Brokken tilbage til flere af disse menneskers barndomshjem, følger sporene af dem og fortæller med indføling og skarpe iagttagelser om deres opvækst og de steder, de kom fra. Disse personskildringer er intense vidnesbyrd om balternes skæbnesvangre historie, som var overskygget af politisk undertrykkelse, deportationer, krigsrædsler, flugt, familieadskillelser. Men de viser også, at hvordan nogle mennesker bruger kunsten til at kunne leve med en tragisk forhistorie. Jan Brokken er født i Leiden, Holland, i 1949. Han er en af Hollands betydeligste og mest anerkendte forfattere og har skrevet en lang række bøger – såvel rejsebeskrivelser, litterære fagbøger som romaner. Mange af hans romaner er oversat til flere sprog og filmatiseret. På dansk er Digterens hus om vennen, den talentfulde pianist Youri Egorov, udkommet på TURBINE forlaget i 2010. Jan Brokken bor i dag skiftevis i Amsterdam og Frankrig.

  • - Henrik Røde Jensen
    af Dennis Drejer
    131,95 kr.

    Det er umuligt - det kan ikke lade sig gøre. Man kan da ikke få en amerikansk præsident til at tale i en sportshal i Nordjylland. Man kan da ikke være en rødhåret arbejderknægt fra Frederikshavn og ende med at arrangere topmøder med politiske verdensstjerner i Skandinavien og Kina, og turnere med store danske rockstjerner. Man kan da ikke være ham den tykke dreng, der bare blev større og større, og så pludselig stoppe op, lytte til sit hjerte og tabe 88 kilo. Man da ikke blive skilt, gå konkurs, næsten miste et barn, være ved at dø af stress og så alligevel rejse sig som et gladere, stærkere og mere energisk menneske. Man kan da ikke gennemleve mareridtet - og alligevel fortsætte med at drømme stort. Eller kan man? Henrik Røde Jensen kunne. Og i denne bog fortæller han historien om et højst usædvanligt liv, hvor mennesker som Bill Clinton, Al Gore og Kofi Annan er blandt de mange farverige minder. Men Henrik Røde Jensen fortæller også indlevende og rørende om, hvordan han konfronterede sine dæmoner og fandt lyset for enden af tunnelen, da livet var sortere end en vinternat over hans elskede Vendsyssel. I dag er Henrik Røde Jensen manden, som ingenting fortryder, men som alligevel har lavet sin tilværelse helt om.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.