Bøger udgivet af Unge Pædagoger

Dagens og morgendagens læringsdesign mikser tilstedeværelses-undervisning med netbaserede undervisningsformer og inddrager et bredt repertoire af pædagogiske metoder og bringer forskellige IT-baserede teknologier i spil. Dette kaldes "blended learning". Bogen sætter læseren i stand til at forholde sig didaktiske problemstillinger, som knytter sig til et læringsdesign præget af "blended learning". Bogen henvender sig til et bredt felt af undervisere fra grundskole til universitetsniveau.

Bogen undersøger, hvordan den særlige status i de danske skoler, på både et politisk og elevniveau, hvor eleverne forventes at lære AF de kristne budskaber og blive formet som mennesker pba. de kristne dyder, mens andre religioner behandles med behørig afstand og analyseres med kritisk distance som religioner, man kan lære OM.Analyser af lærebøger og intenderet undervisning inddrages.

Hvordan kan de der arbejder med børn og unge og deres problemer, få konkret viden, de kan bruge i det daglige arbejde? Hvad har lærere brug for i deres uddannelse? Bogen præsenterer nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver, så de kan anvendes direkte i pædagogisk arbejde.Bidragydere er Charlotte Højholt, R.P. McDermott, Helle Andersen, Sven Mørch, Vibeke Jartoft og Morten Nissen.

Om, hvordan lærere - både de forhenværende, de nuværende og de kommende - ser på deres rolle i folkeskolen, som de seneste år har været præget af en vis portion kaos i kølvandet på skolereformen, lockouten og regeringsindgrebet i 2013-14. Alle grupper elsker at arbejde med børn, men - paradoksalt nok, vælger nogle lærere at forlade skolenaf samme grund som de lærerstuderende til at vælge skolen til.

Forskning i og med praksis på VUC tager pulsen på samtidens tilstande, udviklingstendenser og udviklingsperspektiver i VUC-regi, som både tæller almen voksenuddannelse (avu) og hf. Bogen er skrevet til både praktikere og forskere og fremstår med dens omfattende metodiske og indholdsmæssige vifte af refleksioner og analyser som det hidtil mest omfattende bud på en forståelse af en skoleform, der ikke altid har offentlighedens bevågenhed, men som har afgørende betydning i det aktuelle danske uddannelseslandskab.

Wagenschein tænker ud fra et samspil mellem de tre undervisningsprincipper: det eksemplariske, det genetiske og det sokratiske. Tilsammen udgør de en advarsel mod forhastet undervisning. Hans didaktik som tager elevernes forståelsesprocesser alvorligt og kan betegnes som en langsomhedens didaktik.

Så kom den første forskningsrapport, der tematiserer den konkret udfordring, det er at etablere en god IT-kultur i en gymnasieklasse. Pba nationale og internationale forskningsresultater defineres og diskuteres de vanskeligheder og muligheder, de nye medier bringer med sig i forhold til undervisningen.Bogen kan inspirere alle i uddannelsessystemet lige fra folkeskole til universitet.

Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006 er et grundigt historisk studie, der har til hensigt dels at åbne for magtkritiske beskrivelser af pædagogiske og politiske strømninger, som påkalder sig friheden og det hele menneske, dels at bidrage til at genrejse den oplysningstradition, der synes fortrængt i både den meget faglighedsorienterede skoleforståelse, som aktuelt gør sig gældende og i de foregående perioder, hvor pædagogiske nyskud har sejlet under forskellige mere eller mindre reformpædagogiske flag.

En elev er ikke blot en elev. En elev produceres i skolen.Skolen skaber elever med bestemte kompetencer. Denne bog handler om, hvordan eleven er blevet formet historisk og aktuelt. Kampen om eleven handler om, hvordan magt og vidensformer kæmper om at skabe elever.Bogen er et studie af, hvordan eleven skabes og formes gennem pædagogik og psykologi, dvs. hvordan magt og styring anvendes til at skabe eleven. Bogen trækker på Foucaults forståelse af magt, viden og subjektivitet.For at trække de forskellige subjektiveringsstrategier frem og tydeliggøre dem er analysen forankret i seks transformationer:1822-1850 – Den objektiverede lærling1880-1910 – Den regulerede elev1920-1930 – Den individuelle elev1960-1980 – Det myndiggjorte barn1990-2000 – Myndiggjort til livslang læring2003-2010 – Præstationseleven

Vor tids samfund omtales ofte som et VIDENSSAMFUND. Men få ved hvad viden er og hvordan det skal beskrives. Er viden en essens dvs. noget man kan fylde i hovedet på elever som "paratviden" og transportere rundt i samfundet via digitale netværk? Eller er viden en kompetence dvs. en evne til at tilegne sig viden? Hvordan defineres viden, hvordan udvikler viden sig til mere viden, og hvilke former for viden kan man identificere? nUdgangspunktet er en undersøgelse af tre mysterier: vidensmysteriet, læringsmysteriet og dannelsesmysteriet. Herudfra præsenterer bogen en fundamental teori om viden og om de grundlæggende videns- og læringsformer.

Samfundet er kendetegnet ved en så høj grad af opsplittethed og individualisering, at det ikke længere giver mening at tale om fællesskaber, hvortil regulerende forskrifter kan føres tilbage som fælles værdier, normer eller traditioner. I del: Hvordan er det muligt på en nutidig måde at tale om identitet i et samfund, der socialiserer til individualitet og selvrefleksivitet, og hvor den enkelte er overladt til at bestemme sig selv ud fra sig selv. II del: Om den konsstruktivistiske læringsteori, som er en teori, der afviser enhver ide om, at undervisningens indhold kan overføres til eleverne.

Hvis nogen har udfordret vores tanker om samfundets vilkår, så er det Habermas og Luhmann. Bogen præsenterer i videnskabelig tekst og ekspressivt grafisk udtryk deres teoretiske systemer med vægt på medier og kommunikation. Tekst og tegninger har skabt en indsigtsfuld og æstetisk guide, der fører læseren gennem to af de vigtigste sociologiske tankesystemer på en måde, der klistrer en til bogen og lirker selv de mest abstrakte tankefigurer ind i ens bevidsthed på en lækker måde.

Religion - det alternative faghæfte er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen. Intentionen er at vise hvordan et religionsfag i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, - der på trods af en stigende sekularisering af samfundet - har præget faget gennem alle årene.

Bogen præsenterer Baumans tanker og tekster om det nye læringsliv, som det tager sig ud i den flydende moderne tidsalder, hvor alt er under forandring, opløsning og fragmentering. Vilkårene for læring, pædagogik, uddannelse og undervisning er under hastig fiorandring i disse år - nationalt som internationalt - så en hastig og gennemgribende forandring så vi ofte kan have svært ved at følge med og tilpasse os de mange nye krav og udfordringer, som er en ubønhørlig og iboende del af nutidens samfund.

SOSU-uddannelsernes kerneområde er viden om professionel omsorg i tilknytning til respektfuld kommunikation og sundhedsarbejde. Denne viden skal gøre en professionel social- og sundhedsarbejder i stand til at hjælpe borgere i den moderne velfærdsstats institutioner. SOSU-uddannelserne er vekseluddannelser, hvor der skal kobles mellem praksisrelevant viden på skolen og vidensbaseret praksis på arbejdspladsen.Baggrunden for TEORI OG PRAKSIS PÅ SOSU-UDDANNELSERNE er et aktionsforskningsprojekt på SOSU FYN, hvor lærere og forskere arbejdede sammen. I bogen analyseres dels en skolekultur og elevpositioner dels en række projekter med fokus på nye sammenhænge til praksis i den teoretiske del af uddannelsen. Det overordnede spørgsmål lyder: Hvordan uddanner man til sundhedsfaglig og pædagogisk omsorg?

Bogen præsenterer en nødvendighedens didaktik, idet mangfoldigheden af kursister på HF og VUC er stor. Dette gælder i udpræget grad i det nye digitale mediemiljø. Hvis HF- og VUC-uddannelserne skal hjælpe kursisterne med at blive digitalt dannede, må man udvikle måder at arbejde med medier på i undervisningen, der både udfordrer og hjælper den sammensatte kursistgruppe. Det gælder også, hvis man vil bruge digitale medier til generelt at skabe vedkommende undervisning i det 21. århundrede.

John Dewey er en stemme, der tværs gennem århundreder tilbyder en håndsrækning til de lærerstuderende, der vil være deltagere i samtalen om design af undervisning og læring og om uddannelsens demokratiske betydning i den særlige samværsform, der udvikles gennem den deliberative samtale mellem mennesker dvs. mellem lærer og elev i det formaliserede uddannelsessystem. Uddannelse er ikke i sig selv "dannende" men kan blive det undersærlige omstændigheder, mener John Dewey.

At have med læring at gøre er at have med kroppen at gøre, for selv om læringen er min, bliver den til sammen med andre i forskellige former fro rum, som betinger det lærte. Krop og læring er således sammenvævede og flertydige. Bogens 11 nordiske forskere bidrager med deres syn på denne sammenhæng (bla. R. Stelter, L. Friis Ting, G. Engelsrud, H. Winther).

Den tyske sociolog Niklas Luhmann er ikke til at komme udenom i diskussionen af det moderne samfund. Selvom Luhmann er svær er forstå, dukker han alligevel hele tiden op i alle problemstillinger, indenfor alle mulige discipliner og fag, lige fra pædagogik til medievidenskab. Dette er ikke noget tilfælde, da Luhmann gennem en række bøger og artikler har indvarslet den kommunikative vending udenfor mere snævre filosofiske kredse og præsenteret den som én sammenhængende sociologisk teori, og Luhmann stiller et imponerende begrebskompleks op, der som en terrængående maskine kan iagttage og analysere i alle sociale landskaber.Bidragydere: Michael Paulsen, Lars Qvortrup, Jesper Tække, Gorm Harste, Ole Thyssen, Søren Brier og Ole Bjerg.

Bidragene er samlet i nærværende bog, som indeholder 14 bidrag fra norske og danske forskere. Der sættes kritisk spot på Luhmanns teorier om dannelse ud fra 4 perspektiver: Del 1.: Luhmann som generel dannelsesteoretiker - Kritisk fokus på tesen om at al psykisk og social realitet dannes i operationelt lukkede selvdannende systemer.Del 2: Luhmann om medieret dannelse - Kritisk fokus på betydningen af psykiske og sociale systemers brug af digitale medier til at danne sig selv.Del 3: Luhmann som uddannelsesteoretiker - Kritisk fokus på, hvorledes uddannelse som lukket system har betydning for, hvordan uddannelse kan være mulig.Del 4: Luhmann om dannelse som semantik - Kritisk fokus på dannelsesbegrebet som en historisk semantik uddannelsessystemet har brugt som en selvbeskrivelseDisse 4 perspektiver danner forskellige veje ind og ud af Luhmanns forsøg på at tænke dannelse i det moderne samfund. Bidrag: Simon Calmar Andersen, Stein Bråten, Yvonne Fritze, Lars Geer Hammershøj, Jens Jørgen Hansen, Gorm Harste, Tina Bering Keiding, leg Koefoed, Helle Mathiasen, Yngve Nordkvelle, Michael Paulsen, Lars Qvortrup, Ole Thyssen og Jesper Tække.

-