Bøger udgivet af Vandkunsten

Pressen skrev om Ellen Wulffs nyoversættelse da den første gang udkom i 2006:”En oversættelse, som helt fortjent vil indtage pladsen som standard-reference i de næste mange år.” Jyllandsposten”Koranen på dansk i en uforkortet oversættelse direkte fra den arabiske grundtekst, med et register der tillader den i islam ukyndige forholdsvis hurtigt at finde frem til de relevante ”skriftsteder”, på et smukt og letflydende dansk, med et klart og tydeligt tekstbillede. Jamen, det er da imponerende!” WeekendavisenOversætteren, Ellen Wulff, er mag.art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk litteratur. Hun er – vistnok – den første kvinde i verden, der har oversat Koranen til et fremmedsprog. Blandt hendes andre oversættelser er hovedværket Tusind og én nat.

Den franske sociolog, Olivier Roy, har siden 1980erne været en af den vestlige verdens mest originalt tænkende islamforskere. Flere af hans bøger er kommet i dansk oversættelse, og nu udkommer hans værk, Jihad og døden, hvori han gør opmærksom på det mærkelige fænomen, at en stor andel af de islamister, der begår terrorhandlinger eller kæmper for islamisk stat, ikke synes særlig religiøst optaget. Derimod søger de døden.Hvordan har ISIS kunnet mobilisere støtte fra store dele af verden og kunnet tiltrække titusinder af frivillige , hvoriblandt mange konvertitter?Olivier Roy foreslår, at vi ikke kun står over for en global islamistisk vækkelse, men at islamismen også må ses som en global nihilistisk ungdomskult med døden som fixpunkt. Derved ligner islamismen andre radikale ungdomsbevægelser, der også forkaster grundlæggende moderne værdier og livsformer. Med Roys ord, så står vi ikke over for en radikalisering af Islam, men af en islamisering af radikalismen. Med forord af Jakob Sheikh.

Med et skovklædt bakkehæld bag sig ligger Spøttrup smukt og skuer ud mod den store sø, der må have været en af stedets attraktioner, da bispeborgen blev anlagt. Fra dens tinder skimtes Mors og Thy i det fjerne, adskilt fra Salling af Limfjordens mange vige, sunde og bredninger.Egentlig er det en ret ejendommelig placering. Viborgbispens borg vender ryggen til hans stift, som om Mors og Thy, der ellers hørte til Børglum stift, i virkeligheden var dens rette opland. Placeringen kan ikke være valgt af strategiske årsager. Selv om Spøttrup sø gav en vis beskyttelse mod vest, var det nødvendigt at grave hele to voldgrave for at skærme borgen, da den blev opført, og befæste den med en enorm vold ind mod bakkehældet. Tilmed lå borgen afsides, langt fra stiftstaden Viborg. Stedet må have været udpeget af en magtfuld og egensindig bygherre, der var meget opsat på netop denne beliggenhed og havde råd til at blæse på omkostningerne. Her skulle den ligge!Munkesten er stumme. Stolper, pæle og bjælker kan med lidt behændighed afæskes et årstal, men århundreders omtumlede skæbne som herregård og en gennemgribende restaurering i 1930’erne har næppe efterladt mange spor af det gamle Spøttrups træværk. Dokumenter, endsige byggeregnskaber, fattes totalt. Hele bispestolens arkiv gik op i luer ved Viborgs brand i 1726, og de sørgelige rester af Spøttrups eget arkiv røg i papirmøllen under 1. verdenskrig. Vi må nærme os bispeborgen ad snørklede stier, men med optimismen i behold når vi alligevel frem til et par faste holdepunkter.Spøttrup dukker op i Danmarkshistorien midt i en højspændt politisk situation hvor der var borgerkrig i Danmark. Historikeren Mikael Venge tager læseren med sig i arkiverne og finder Spøttrup frem fra de ældste tider over senmiddelalderens bisper til Grevens Fejde og reformationen.Bispeborgen Spøttrup er en stor, velskrevet og smuk bog om et af Danmarkshistoriens mest markante bygningsværker.

Forfatteren kalder sin bog ”en folkelig fortælling fra fremtiden”. Handlingen udspiller sig i 2027. Rusland har isoleret sig fra resten af verden, og Kina har taget den økonomiske magt over verdenen udenfor. Rusland er omdannet til et zardømme med en hersker, et undertrykt folk, en altdominerende russisk ortodoks kirke og en magtelite med ubegrænsede magtbeføjelser. Sproget er gammelrussisk, men det er et moderne samfund, hvor der findes Mercedeser og alverdens trådløs teknologi. Bogen følger en af magtudøverne, i hvis hverdag det indgår at myrde, voldtage og røve i statens tjeneste. Opritjnik er betegnelsen for en af de betalte lejesvende, som Ivan den Grusomme i midten af 1500-tallet indsatte som sine magtfuldkomne repræsentanter. Vladimir Sorokin advarer om, at russerne aldrig har gjort op med den mentalitet, som understøtter todelingen af samfundet i undertrykkere og undertrykte. Dermed består faren for, at Rusland atter falder tilbage til et styre, der kun kan herske ved hjælp af vold mod borgerne. Vladimir Sorokin er født i 1955, uddannet som ingeniør. I sovjettiden frem til slutningen af 1980’erne kunne kun enkelte brudstykker af hans formmæssigt eksperimenterende og indholdsmæssigt provokerende værker offentliggøres. Siden er han blevet en af Ruslands mest læste og omdiskuterede forfattere. Sorokin er en af de største stilister i moderne russisk litteratur. Han kan alt med sproget, siger russiske anmeldere. Sorokins bog er andet bind i Forlaget Vandkunstens serie af ny russisk romankunst. Anmelderne af det første bind (Aleksej Slapovskij, De er overalt, maj 2009) glædede sig over initiativet til den nye serie og så med spænding frem til de kommende udgivelser.

I Kun dette åndedrag udfolder Christian Braad Thomsen sin livslange undren over kristendommen. Bogens ti essays, der strækker sig fra opvæksten i Bjertrup og frem til det regeringsgrundlag, der i 2015 udråbte Danmark som ”et kristent land”, udgør samtidig et positivt opråb for ateismen. For hvad sker der, hvis man faktisk lader Bibelen komme til orde?

I Frygt og Bæven introducerer Kierkegaard "Den tragiske helt" og stiller denne i kontrast til "Troens ridder". Begge tilsidesætter egne ønsker i en højere sags tjeneste. Den tragiske helt ved at ofre sin søn for et højere gode, eksempelvis folkets ve og vel. Derved tilsidesætter han en etisk fordring til fordel for en større af slagsen. Troens ridder ofrer sin søn på Guds befaling og tilsidesætter et etisk krav (kærlighed og omsorg for sønnen) til fordel for et højere mål der ligger uden for etikkens rammer, nemlig religiøsiteten.Der udkommer stort set aldrig illustreret prosa på dansk. Denne bog er undtagelsen. En pragtudgave i stort format, gennemillustreret i farver med billedkunst-professoren Ole Sporrings sprælske og fanden-i-voldske tegninger.Om forfatteren og illustratoren:Søren Aabye Kierkegaard, 1813-1855, dansk teolog, filosof og forfatter. Ole Sporring, født 1941, maler og grafiker. Professor på kunstakademiet i København 1986-95. Har tidligere illustreret Niels Klims underjordiske rejse (Forlaget Vandkunsten).

Revideret og udvidet 3. udgave. Middelalderens naturfilosofi gennemgår, hvordan det nuværende vestlige naturbegreb blev skabt af kristne forfattere i det 1.–5. århundrede som led i deres opgør med den hedenske verden. Fra det 12. århundrede og fremefter udvikles imidlertid en omfattende naturfilosofi, som igen inddrager hedenske og ikke-kristne elementer, og denne ’Naturens genkomst’ udgør et selvstændigt og originalt bidrag til den vestlige kulturs naturforståelse. Bogen afdækker oversete traditioner i den vestlige kultur og påviser den religiøse dimension i filosofi, digtning og videnskab. Samtidig giver bogen et bredt indblik i middelalderens filosofi og tankeverden, som viser, at også vor egen vestlige kultur rummer forestillinger om naturen – ikke mindst menneskets relation til naturen – der i dag er både fascinerende og vedkommende. Bogen henvender sig både til studerende og til den almindeligt interesserede læser. Pressen skrev om første udgave:Først og fremmest bemærker man, at Haanings bøger alle forener de ellers sjældent forenede dyder: De er på engang prægtige forskningsmæssige indsatser, og dog både dejligt læselige og elementært spændende. … At studere middelalderfilosofien for dens egen skyld bliver her helt selvfølgeligt et vigtigt element i det uendelige selvforståelsesprojekt, vor kultur og vi selv givetvis aldrig bliver færdige med. - Asger Brandt, Kristeligt Dagblad En i omfang lille, men i indhold uhyre rig bog … varmt anbefalet. - Ditlev Tamm, Berlingske Tidende

Beskrivelse af Arabien er Carsten Niebuhrs officielle rapport om Den Arabiske Rejse, oprindeligt udgivet på tysk i København 1772. Den udkommer nu for første gang på dansk i samme pragtudstyr som Rejsebeskrivelse fra Arabien...Beskrivelse af Arabien er lige så morsom og skarpt iagttaget som Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse..., hvis to store bind Forlaget Vandkunsten udsendte i 2003 og 2005. I bogen forsøger Niebuhr at besvare de 100 spørgsmål om arabisk kultur, sprog og natur, som Frederik den Vs ekspedition til Det lykkelige Arabien 1761-1767 fik med på rejsen.Niebuhrs svar handlede om alt mellem himmel og jord, for han måtte også forsøge at svare på spørgsmål inden for sine omkomne rejsefællers områder. Han skrev om hvorvidt Bibelens tobenede bjergmus faktisk eksisterer og om det er muligt at finde stedet hvor israelitterne krydsede Rødehavet. Han skrev om jøder, zarathustrianere og kristne, han skrev om omskæring som tværreligiøst fænomen, om geografi, politik, sprog og planter og om betydningen af flerkoneri blandt araberne:»Flerkoneriet er i Morgenlandene ikke så almindeligt som man måske tror i Europa. Thi uagtet nogle muhamedanere over for mig har pralet af denne deres frihed, så har andre der var rige nok til at kunne have mere end én hustru, åbenhjertigt indrømmet over for mig at de ikke ville have levet så lykkeligt med flere som med én. Man finder derfor i middelstanden kun få der har mere end én hustru, og også blandt de fornemme er der mange der nøjes med én hele livet. De er ifølge loven forpligtet til at underholde alle deres hustruer anstændigt og sove med hver af dem én gang om ugen. Det er en pligt der er for tung for mange muhamedanere, for de gifter sig enten meget unge, eller faderen køber en slavinde til sin søn for at undgå at denne søger bekendtskab med liderlige kvindfolk. Man har en tradition for at Muhammed, som må have været en dårlig naturkyndig, skal have sagt: En mand bliver ligesom en brønd mere og mere givtig, jo mere han så at sige udtømmes. Men muhamedanerne udtømmer sig imidlertid i den grad i deres ungdom at folk på tredive ofte måtte besvære sig hos vores læge over manglende evne.«

I Edgar Lee Masters' Spoon River Antologi fra 1915 fortæller de døde på kirkegården i byen Spoon River om deres liv og død blandt andre mennesker. Leonard Forslunds billeder er som en langsom biltur gennem den amerikanske forstadsby, hvor de døde engang levede.En kunstbog i samme serie som Cai-Ulrich von Platens illustrerede udgave af H.C. Andersens Fodreise fra Holmens Canal og Helle Frøsigs billedsuite til Christa Wolfs historiske roman Intet sted. Intet.

Olivier Roys bog er den tredje udgivelse i Carsten Niebuhr Biblioteket, en bogserie om islamisk kultur, som forlaget Vandkunsten udsender for C.L.Davids Fond og Samling og Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet. Seriens første bind var Carsten Niebuhrs Rejseberetning fra Arabien og andre omkringliggende lande, andet bind var Michael Cook: Koranen. En meget kort introduktion.

»Engang kom en ung dame med nogle slavinder imod mig, og de fik lyst til at tage min hat. Jeg mærkede det dog i tide, holdt fast på min hat og løb min vej. Havde kvinderne opnået deres første hensigt, ville de måske have drevet endnu mere gæk med mig. For efter tyrkisk skik må man ikke engang se stift på en kvindeperson der går forbi, langt mindre tale med hende eller indlade sig på en samtale eller skændes. Jeg kom lykkeligt derfra med nogle skældsord som kvinderne leende råbte efter mig. Alvorlige tyrker ærgrede sig over de nysgerrige kvinder som ikke generede sig for at standse en fremmed på offentlig gade for at bese hans klæder. Andre lo fordi jeg måtte tage flugten.« Lys sejldug

Europa har i årtier debatteret sin kristne identitet i lyset af indvandring og sekularisering. I Er Europa kristent? spørger Olivier Roy: I hvilken forstand er vi europæere stadig kristne? Er islam og sekulariseringen af samfundet virkelig de alvorligste trusler mod kontinentets kristne værdier? Er det snarere religiøsiteten, og ikke kristendommen, der er under pres? Er vi i færd med at reducere kristendommen til identitet og politisk kultur, hvis vigtigste symboler er homoægteskaber, abort og aktiv dødshjælp? Er Europa kristent? handler om de betingelser, vi lever under som moderne arvinger til en kristen fortid. I følge Olivier Roy må vi europæere søge tilbage til værdierne i det liberale samfund og det, der er tilbage af den kristne erindring. Er Europa kristent? bekræfter endnu en gang Olivier Roys position som en skarp iagttager af tiden.

Den libyske forfatter Ibrahim Al-Koni har skrevet en meditativ roman om nattens erotik, magi og obskuritet. Det er en poetisk besyngelse af ørkenens frihed og dens folk, tuaregerne, som han er vokset op som en del af. Det er også en filosofisk undersøgelse af mørke, mysticisme og djinner, så betagende at det er til at miste besindelsen af.

”Det moderne gennembrud” handler om den danske kultur­radikalismes opståen og første årtier. Kulturradikalismen var slet ikke Klaus Rifbjergs opfindelse. Den blev skabt ved en festlighed i november 1878, da den københavnske radikalisme omkring Viggo Hørup og Morgenbladet forenede sig med kredsen om brødrene Brandes. Bjørnstjerne Bjørnson var det fejrede midtpunkt, der velsignede formælingen. En vågen iagttager i de år var den unge forfatter Erik Skram. Han hørte hjemme i begge lejre; dels politisk som stenograf i Rigsdagen og dels som debuterende roman­forfatter under Edvard Brandes’ protektion. Han oplevede tidens hovedstrømninger på nærmeste hold – han er en vigtig kilde til tidens Danmarkshistorie. Skram er midterfiguren i denne anderledes skildring af tiden efter 1864. Udgået fra det nationalliberale borger­skab, frivillig soldat som 17-årig i 1864, hårdt såret og deltager i efterkrigstidens debat om nederlaget og mulig­hederne for nationens overlevelse. Som forfatter selv ud­nævnt til en af ”Det moderne gennembruds mænd” i Georg Brandes’ trompetstød af en bog, der varslede den ny tid med ham selv som vejviser. Den lille gruppe blev foragtet og bekæmpet af tidens magthavere: Godsejere og officerer, der slog på militarismens tromme og opførte Københavns befæstning. Skram blev også en midterfigurer i ”den store nordiske krig om seksualmoralen”, der indvarsledes med Ibsens ”Et Dukkehjem”. Skram var selv et eksempel på tidens dobbelt­moral med mange forhold løbende. Indtil han ved Bjørnsons digterjubilæum mødte den smukke og begavede Amalie Müller og et stormfuldt forhold mellem dem begyndte – belyst i eftertiden gennem deres mere end 600 breve indbyrdes. Deres ægteskab gennemløb på mange måder de omskiftelser og argumenter, som belystes i 1880ernes offentlige debat om ”engift eller mangegift” med Bjørnson og Georg Brandes som hovedmodstanderne. Erik og Amalies ægteskab er også et smukt drama om, hvor­dan han opgav sin egen karriere som forfatter for at stimulere og hjælpe hendes åbenlyse talent som ny-realistisk skribent – norsk af sind og temperament, men ærkedansk i det københavnske miljø - hendes mange gribende romaner var for realistiske for Georg Brandes, men foregreb det følgende 1900-tals socialistiske litteratur. Først da hun med sine to rystende romaner om sit ophold på Kommunehospitalets psykiatriske afdeling vækkede en voldsom offentlig debat, tog hendes karriere som en af Nordens største forfattere fart. I Norge er hendes forfatterskab frodigt belyst i flere biografier, i Danmark er dette den første større skildring af hendes og hendes mands stormfulde liv.

Islamiske opfattelser af kvindens stilling og rolle i samfundet har givet anledning til stor debat, både i Vesten og i den muslimske verden. Trods den store offentlige fokus på emnet, har der ikke været bedrevet megen systematisk forskning over kvindens stilling i Koranen. Stowassers bog udfylder dette hul. Ved at fortælle om kvinderne i Koranen og de senere fortolkninger introducerer hun islamiske læresætninger og deres nuværende politiske og socio-økonomiske rolle. Stowasser skaber en forbindelse mellem kvinden som kulturelt symbol og islamisk selvopfattelse fra de tidligste tider til i dag.Ved bogens originaludgivelse i USA skrev John Esposito, amerikansk professor i religion og internationale forhold samt islamiske studier:»En fremragende studie i islamiske helligskrifter og kommentarer. Et betydeligt bidrag til forskningen. Der findes ikke rigtig noget sammenligneligt studie, hverken hvad angår fokus eller fremgangsmåde, selv om emnet og materialet er så grundlæggende...«

Guldstøv er en poetisk roman om broderskabet mellem menneske og dyr, nøglen til overlevelse i ørkenen. På flugt fra slægtninge til den mand, han har dræbt, flygter Okhayyid gennem Sahara på ryggen af sin kamel, den eneste ven han har tilbage. Alene i ødemarken, hjemsøgt af djinner, afventer han sine forfølgere.Den tuaregiske forfatter Ibrahim al-Koni har skrevet omkring 80 bøger på arabisk. Forfatterskabet består både af noveller og romaner, som alle har hentet inspiration fra ørkenen, dens mennesker, dyr og magi. På dansk er tidligere udgivet Blod af sten (2009) og Natteurt (2017).

Uden sted er den store amerikansk-palæstinensiske litterat og kulturkritikers drømmeagtige erindringer om en barndom og ungdom uden for tid og sted, skrevet medens han mange år senere langsomt døde af kræft.Edward Said blev født i en velhavende palæstinensisk familie med hjemsted i Kairo og ferier i Palæstina og Libanon, og han voksede op i en tid med store omvæltninger i Mellemøsten.Ved sin død i 2003 var han palæstinensernes mest kendte talsmand i Vesten. Blandt hans bøger om politik er ´Orientalism´ måske den mest indflydelsesrige, men fra sin lærestol på Princeton skrev han også en lang række andre, især om musik og litteratur.Erindringsbogen bringer glimt af en verden, som ikke eksisterer mere, men også kun glimt, for der var ingen politik og ingen ydre begivenheder i barnet Edwards verden, som var helt tæt koncentreret om det nære og med den dominerende og tvetydige mor som centrum.

Tristan og Isolde, Wagners berømte opera om elskov og dødslængsel.Schopenhauer: »Jeg kan ikke forstå, hvorfor to (der elsker hinanden) . ikke hellere søger enhver anden udvej, frem for med livet at opgive deres lykke .«Wagner: »Jeg er nået frem til forklaringen på det eksempel, De har fremdraget.«Værket, der blev et afgørende omdrejningspunkt i musikhistorien. Her i ny dansk oversættelse med kommentarer og nodeeksempler.

Aurora, eller Morgenrøde er en enestående tekst fra højmiddelalderen, der knytter tanker og billeder fra Bibelen sammen med naturfilosofiske forestillinger om naturens ånd. Denne sammenstillingvar ny og udfordrende for datidens tænkemåde. Derfor blev teksten forbudt, gemt af vejen og først genfundet og udgivet i moderne tid. Det forhold, at Aurora, eller Morgenrøde skulle være skrevet af den berømte middelalderfilosof, Thomas Aquinas, som dennes sidstevidnesbyrd kort før han døde i 1274, er blevet afvist, ikke mindst af kirken. Ny forskning åbner imidlertid spørgsmålet igen.I bogen her fortæller Aksel Haaning i tolv indledende kapitler den utrolige historie om glemte erfaringer af naturens liv fra europæisk filosofi og spiritualitet, herunder de ofte oversete bidrag fra arabisk kultur. De enkelte kapitler kan læses hver for sig, men udgør et samletbud på, hvordan fortid og nutid griber ind i hinanden. Når Haaning fortæller, står glemte tekster og tanker lyslevende for den moderne læser. Ifølge forfatteren, der har nærlæst de ældste kilder og håndskrifter, afspejler Aurora-teksten også et eksistentielt drama, der udspiller sig i vores eget forhold til natur.Bogen afsluttes med en oversættelse af den forbudte tekst til dansk.

Til december ville den tyske forfatter Heinrich Böll være fyldt 100 år. Han var i sin levetid en af de mest læste samtidsforfattere, også i Danmark, hvor stort set alle hans bøger blev oversat, han fik Nobelprisen i 1972 – og han er efter sin død nærmest gået i glemmebogen.Det er imidlertid alle gode grunde til at få ham ud af den! Ikke alene er Heinrich Böll en betydelig forfatter, men han er med mange af sine emner også en aktuel forfatter. Han er undertiden blevet kritiseret for megen moralisme og for simpel persontegning, men denne introduktion til forfatterskabet vil vise, at kritikken ofte rammer ved siden af, og at der er tale om et væsentligt og rigt facetteret værk.Bogen indledes med et "resumé på forhånd", som indkredser Heinrich Bölls temaer og hans stilistiske metode, derefter følger ‐ korte gennemgange af de centrale værker (Hvor var du, Adam?, Billard klokken halv ti, Gruppebillede med dame, Katharina Blums tabte ære m.fl.), og afslutningen er et genoptryk af en blandet nekrolog og anmeldelse fra Heinrich Bölls dødsår 1985.

I moderne, veltilrettelagte TV-valgkampe er der sjældent plads til politiske udsagn, der er længere end en sms. Man kan spørge sig selv, om vores demokratiske kultur på længere sigt kan overleve, at landets ledere således på forhånd må opgive at fremlægge deres sag sammenhængende og overbevisende for en formodet oplyst offentlighed. Eller om folkestyret er på vej et andet sted hen, for fremover at udfolde sig i enkeltsager og virtuelle netværker. Uanset svaret, er det på høje tid at gøre status over en politisk styreform, der har det talte ord i centrum - en 170årig tradition, som nogle mener uddøde endegyldigt med Svend Auken. Radiojournalisten Nikolaj Ifversen og den tidligere roskildebisp og retorikprofessor, Jan Lindhardt, har sammen skrevet en ny bog om den politiske tales danmarkshistorie. I bogen, der har titlen ”Ingen over Tinget. Intet under tæppet. Danske politiske taler fra ørsted og Hørup til Poul og Pia” har de to forfattere udvalgt og kommenteret 65 taler, der alle på en eller anden måde er bemærkelsesværdigt veldrejede eller vigtige. Bogen omfatter perioden fra 1835 til 2005. Nikolaj Ifversen sætter den enkelte tale – og taler – ind i deres historiske sammenhæng. Jan Lindhardt peger på de særlige retoriske fif og træk ved talen.

Wagners sidste sceneværk 'Parsifal' er gådefuldt og mangetydigt som et religiøst mysteriespil. Det fortæller historien om gralsriddernes syge konge Amfortas, der har mistet det hellige relikvie, ridderne besad sammen med gralen: det spyd, hvormed Jesus blev stukket i siden, da han hang på korset. 'Dåren' Parsifal, der modstår de seksuelle fristelser, Amfortas var faldet for, genvinder spyddet til gralsridderne og bliver ny gralskonge.

G.E. Lessings drama Nathan den Vise (1779) fra oplysningstidens storhedstid er en klassiker i tysk litteratur - først og fremmest på grund af sin morale, der forliger de stridende verdensreligioner og prædiker betingelsesløs næstekærlighed.Nathan den Vise bliver af sultan Saladin bedt om at tilkendegive, hvilken af de tre historiske religioner (jødedom, kristendom og islam), der er den mest fyldestgørende. Nathan svarer, at de enkelte religioners sandhed beror på den moralske kraft, de giver deres tilhængere, hvorefter den fremtidige Dommer (Gud) må fælde sin dom.Villy Sørensen efterlod sig denne upublicerede oversættelse ved sin død i 2001. Illustreret med ætsninger af Per Kirkeby.En kunstbog i samme serie som ´Spoon River Antologien´ illustreret af Nikolaj Forslund, Cai-Ulrich von Platens illustrerede udgave af H.C. Andersens ´Fodreise fra Holmens Canal …´ og Helle Frøsigs billedsuite til Christa Wolfs kunstnerroman ´Intet sted. Intet´.

Rudolph Peters´ Jihad i klassisk og moderne islam giver gennem udvalgte teksteksempler læseren indblik i hele dette spektrum af betydninger, samt i de debatter der igennem historien er blevet ført i den muslimske Verden om det juridiske og politiske indhold af begrebet Jihad.

Den arabiske filosof Ibn Tufayl levede i 1100-tallet i Andalusien og Nordafrika. Hans berømmelse skyldes hans enestående "filosofiske roman", Historien om Hayy ibn Yaqzan og den østlige visdoms hemmeligheder; et af den middelalderlige litteraturs mest forunderlige værker.Den handler kort fortalt om et lille drengebarn, Hayy ibn Yaqzan, som vokser op på en øde ø med en gazelle som plejemoder. Gradvist lærer han at klare sig. Han begynder at spekulere over sine erfaringer, og ved hjælp af meditation og forskellige øvelser får han kontakt med det guddommelige.Bogen blev begejstret modtaget, da den i 1600-tallet blev oversat. Meget tyder på, at den har inspireret Daniel Defoe til hans epokegørende roman Robinson Crusoe.

Krig og klimaforandringer driver millioner af mennesker på flugt. Dermed stilles klodens heldigere og mere velbjærgede folk endnu en gang over for ældgamle moralske og politiske dilemmaer.Forfatteren gennemgår på tre hundrede korte sider flygtningebegrebets historie, jura, politik og etik med hovedvægt på de seneste års flygtningekrise. Ingen anden bog kommer så ubesværet rundt om hele flygtningesituationen.Bogen er en international succes, en grundbog for alle, der interesserer sig for flygtninge og flygtningespørgsmål.

De fleste kender Grethe Ingmann for hendes lange karriere med dansktopsange. Denne cd viser en helt anden side af den store sangerinde. Inden hun blev landskendt, optrådte hun sammen med Jørn Grauengaards Trio som jazzsangerinde i den lettere ende af genren. Cd'en indeholder hidtil uudgivne indspilninger med en purung Grethe Ingmann, der sagtens kunne have fået en stor karriere inden for jazzmusikken.

Ny russisk romanAleksej Slapovskijs roman med den danske titel De er overalt giver et nuanceret indblik i det aktuelle russiske samfund. På bagsiden af den russiske udgave fra 2005 anbefales den til »Ruslands præsident(er), regeringsmedlemmer, deputerede og andre statstjenestemænd, som lærebog i studiet af deres eget land.« Også danske læsere vil føle sig grundigt oplyst om, hvordan hverdagslivet konkret former sig i Putin-æraen, og samtidig kosteligt underholdt af en handling, som ikke lader Dostojevskij noget efter i sit rige persongalleri og hæsblæsende tempo.Romanens handling forløber over få dage og er centreret om en enkelt hændelse, som på overraskende vis kommer til at involvere en lang række personer og svært løselige problemstillinger. Hovedpersonerne er den velhavende byarkitekt Kartjin, som taber sin taske med dokumenter og penge, den 12-årige tigger Kirill som får tasken i sit skød, og den pensionerede og paranoide overlærer M.M. som tilfældigvis befinder sig i nærheden. Herefter følger vi på skift Kartjin på jagt efter sine dokumenter, Kirill på flugt, M.M. i kamp mod systemet samt medlemmer af de tre hovedpersoners familier og de forskellige politifolk og advokater, der involveres.Kompositionen er elegant, personer og handlingstråde knyttes løbende sammen, og læserens sympatier skifter, alt imens spændingen stiger. Samtidig er tematikken helt aktuel, idet personernes forskelligartede og uforudsigelige omgang med hinanden, med loven og - ikke mindst - med penge tegner et nuanceret og vedkommende billede af nutidens Rusland på grænsen til nye normer og nyt samfundssind. Ved siden af pengenes magt som - til flere af romanpersonernes og måske også læserens overraskelse - langt fra er enevældig, er et hovedtema i romanen de utroligt mange forskellige kombinationer af os-og-dem-modsætninger med tilhørende fordomme, ikke mindst russere over for andre etniske grupper.Stilen er frisk og humoristisk med hele den smidighed og de mange muligheder for stilskift og stilsammenstød, som den postsovjetiske russiske sprogkultur indeholder. Der er humor, også af den tragikomiske slags, men samtidig masser af anledning til eftertanke på såvel det handlingsmæssige som det sproglige plan. Det synes at være Slapovskijs særlige kunst, at han kan fange store politiske, filosofiske, etiske, eksistentielle problemstillinger i tilsyneladende "små" personer og banale situationer.Alt i alt en lille men utroligt kompakt og nuanceret roman, som fanger læseren med sin elementære spænding, med sin humor og med sit nuancerede blik på Rusland i dag.Aleksej Slapovskij, født 1957 i Saratov-regionen, nu bosat i Moskva. Har skrevet en lang række romaner, noveller, skuespil og tv-serie-manuskripter, og er en af Ruslands mest populære nulevende forfattere. Slapovskij er ikke tidligere oversat til dansk.

Historien om Frederiksborgs genrejsning efter branden i 1859 rummer værdifuldt stof til belysning af det 19. århundredes arkitekturteori i almindelighed og historicismebegrebet i særdeleshed.I spidsen for genopbygningen stod arkitekten Ferdinand Meldahl (1827-1908), en stærk personlighed, der prægede dansk arkitektur i mere end en menneskealder. Han var historicismens danske arkitekt par excellence.Genopbygningen og indretningen strakte sig over mere end fyrre år, ja, et enkelt projekt afsluttedes først i 1928. Slottet blev ikke blot genopbygget i det ydre og delvis rekonstrueret, delvis nyindrettet i det indre. Det fik også en ny funktion - nemlig som museum for nationens historie - hvorved bygningens status som nationalmonument blev yderligere accentueret.Dette store og smukke værks første bind behandler historicismen som begreb og som europæisk arkitekturretning. Andet bind handler om Frederiksborgs genopbygning.